Fredericia-Vamdrup - operatør: DSB

Fredericia-Vamdrup jernbane udgør en vigtig del af den danske jernbanehistorie, med sin betydningsfulde rolle i regionens udvikling og integration i det nationale jernbanenet.

Optaget på Jernbaneloven af 10. marts 1861, Fredericia-Vamdrup jernbane blev anset for at være en nødvendig forbindelse mellem byerne i Jylland og resten af landet. Med åbningen den 1. november 1866, blev den en del af strækningen fra Fredericia til Padborg.

Opførelsen af jernbanen begyndte i 1863, men blev midlertidigt afbrudt på grund af 2. slesvigske krig. Arbejdet blev genoptaget i 1865, og den 31. oktober 1866 blev strækningen testet med et prøvetog, inden den officielt blev åbnet for normal drift dagen efter.

Vamdrup blev valgt som grænsestation på trods af, at grænsen lå sydligere. Den midlertidige træbygning, der fungerede som grænsestation, brændte ned i 1911 og blev senere erstattet. Grænsestationen var et centralt knudepunkt for togskift og handel.

Strækningen blev gradvist udbygget og forbedret gennem årene. Den blev endelig dobbeltsporet i 1955, hvilket forbedrede kapaciteten og hastigheden af ​​togtrafikken. Senere, i 1993, blev en 6 km lang dobbeltsporet elektrificeret forbindelsesbane åbnet som en del af landanlæggene til Storebæltsforbindelsen. Dette gjorde det muligt for tog fra Fyn mod Esbjerg og Padborg at undgå rebroussering i Fredericia.

Fredericia-Vamdrup jernbane forbliver en vital del af det danske jernbanenet og et symbol på regionens historiske og økonomiske udvikling. Med planer om yderligere modernisering og udvidelse forventes det, at jernbanen fortsat vil spille en central rolle i fremtidens transportinfrastruktur.

Fredericia-Vamdrup jernbane repræsenterer ikke kun en fysisk forbindelse mellem byer, men også en symbolsk forbindelse mellem fortidens arv og fremtidens muligheder. Med sin historiske betydning og fortsatte relevans forbliver den en vigtig del af dansk transportinfrastruktur og en kilde til stolthed for lokalsamfundene langs dens rute.

Vigtige stamdata for Fredericia-Vamdrup


Jernbanens længde i km 39,0
Optaget på JernbanelovJernbaneloven af 10. marts 1861
BaneforkortelseDSB
Statstilskud i %100 %
Jernbanen åbnet1866.11.01
Persontrafik nedlagtI drift
Godstrafik nedlagtI drift
Jernbanen nedlagtI drift
SportypeDobbeltspor
Sporvidde1.435 mm
BallastSkærveballast
Hastighed maxFredericia–Tinglev: 160 km/t, Tinglev–Padborg: 120 km/t, Vojens–Tinglev: 180 km/t
DSB banenummer26
Banedanmark banenummer65
El drift25 kV 50 Hz ~
TogkontrolsystemATC (ZUB 123)
Bane statusHovedbane

Fredericia-Vamdrup har eller har haft følgende stoppesteder




Fredericia Banegård (Fa) er Fredericia-Vamdrup banens første station

Som følge af voksende togtrafik og ikke mindst godstrafik, besluttede staten at bygge Lillebæltsbroen. Fredericia Banegård i Jernbanegade blev anlagt samtidig med den gamle Lillebæltsbro, og begge blev indviet 14. maj 1935. Banegård erstattede den gamle rebroussementsstation ved havnen, hvorfra der hidtil havde været videre forbindelse til Fyn via jernbanefærge til Strib. Den gamle station har adressen Oldenborggade 1 og er i dag indrettet til kontorer.

Byen kom hurtigt over besættelsen, og der var fremgang på alle områder. Det store antal offentligt ansatte inden for DSB, postvæsenet og hæren satte sit præg på byen, som menes at have været uden lokal dialekt af netop denne årsag, da mange var tilflyttere. Byen voksede både mod nord og vest og voksede efterhånden sammen med Erritsø og Snoghøj, der også blev lagt sammen med købstaden ved kommunalreformen i 1970.

Fredericia Banegård har en banegårdshal og banegården én af de fem i Danmark med banegårdshal; de øvrige er Københavns og Aarhus Hovedbanegård, Nørrebro S-togsstation, samt den nu nedlagte Gedser Station. Desuden har Fredericia Banegård Danmarks længste perroner, som er hver 452 meter lange - dog havde Rødby Færge perroner på 460 meter i storhedstiden. Dette hænger sammen med at Fredericia er et vigtigt trafikknudepunkt for DSB, hvor stadig mange passagerer skal skifte tog under deres rejse og at de fleste intercity- og lyntog fra København bliver splittet op og kører til de andre forskellige byer i Jylland. Omvendt bliver togene fra de forskellige byer samlet, når de er på vej til København.

Fredericia (tidligere også Frederiksodde) ved Lillebælt er en større by i Sydjylland med 41.108 indbyggere (2019). Den er hovedby i Fredericia Kommune og ligger i Region Syddanmark. Fredericia blev grundlagt som en fæstning. Det kan ses i dag: gaderne ligger vinkelret på hinanden (nord-syd og øst-vest), og Fredericias centrum omkranses af et af Nordeuropas bedst bevarede voldanlæg fra 1600-tallet, der kun kan sammenlignes med Fredrikstad i Norge.

Byen er et af Danmarks vigtigste trafikknudepunkter, hvor jernbaner og motorvejene E45 og E20 mødes. Byens dybvandshavn er Danmarks største målt på godsmængde (2014), og Fredericia station er en af landets største. Taulov banegård har en vigtig funktion for godstransport.

Fredericia ligger centralt i Trekantområdet og har et stærkt erhvervsliv med nogle af Danmarks største virksomheder. Fredericiaområdet lægger hus til hovedkontorer for bl.a. Ørsted, Energinet.dk og Monjasa. Fredericia markerer sig også på fødevareområdet med et stort Carlsberg bryggeri, og Arla driver et af Europas største ostemejerier i Taulov.


Byggeår1935
Åbnet1935.05.14
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektK.T. Seest
AdresseJernbanegade 2, 7000 Fredericia
StednavneforkortelseFa
Højdeplacering over havet8,5 meter
GPS koordinater55.568241,9.740499

Billede af Fredericia Banegård.
Billede af Fredericia Banegård.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.04.21 17:58:50
Download billede

Historisk kort over Fredericia Banegård
Fredericia Banegård - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1866
Åbnet1866.11.01
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseTaulov Bygade 5B, 7000 Fredericia
StednavneforkortelseTl
Højdeplacering over havet27,5 meter
GPS koordinater55.545082,9.615742

Taulov Station.
Taulov Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.05 14:48:53
Download billede

Historisk kort over Taulov Station
Taulov Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Eltang Station (Etg) ligger 15,0 km. fra første station.

Da Fredericia-Vamdrup banen blev ført gennem Eltang i 1866 blev Eltangvej afbrudt af banedæmningen og der blev lavet en ny "omfartsvej" ca. 200 meter syd om og over banen i form af vejen Ellebakken og der hvor Ellebakken kom til at krydse banen blev vogterhus nummer 7 placeret. Eltang Holdeplads blev anlagt i 1868, to år efter åbningen ved vogterhus nummer 7, som også stod for billetsalget.

I 1889 blev der opført en stationsbygning og Eltang blev opgraderet fra Holdeplads til Station. Eltang Station blev udvidet et par gange, hvor den bl.a. i 1896 blev udvidet så vognladningsgods kunne ekspederes. Den 28. maj 1965 blev Eltang Station nedlagt og stationsbygningen blev nedrevet kort tid efter og brokkerne kørt ud i en nærliggende mose.

Vogterhus nummer 7 mistede sin holdepladsstatus da stationen blev anlagt i 1889 og endelig også status som vogterhus, da der blev etableret en vejtunnel under banen i 1908, på det sted banedæmningen afbrød Eltangvej i 1866. Vogterhus nummer 7 er også blevet revet ned.


Byggeår1889
Åbnet1889
Nedlagt1965.05.28
Nedrevet1968
ArkitektN.P.C. Holsøe
StednavneforkortelseEtg
Højdeplacering over havet22,9 meter
GPS koordinater55.525625,9.534213

Historisk kort over Eltang Station
Eltang Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Kolding Banegård (Kd) ligger 20,0 km. fra første station.

Den første banegård i Kolding blev indviet 1. november 1866 sammen med statsbanen fra Fredericia til Vamdrup, der var blevet grænsestation efter krigen i 1864.

Koldings første banegård blev hurtigt for lille og derfor nedrevet i 1883 for at gøre plads til en ny banegård. Den nye og nuværende Kolding Banegård begyndte man allerede i 1882 at gøre klar til, men den var først klar til indvielse i 1884. Den nuværende Kolding Banegård er tegnet i historicistisk stil med træk fra barok og renæssance af Statsbanerne arkitekten Thomas Arboe.

I den periode, på ca. 1½ år uden banegård i Kolding, var der indrettedes en midlertidig ekspedition i lokomotivremisen.

Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (1917-68) havde ikke egen hovedstation, men havde fuld optagelse på Kolding banegård, hvor DSB også varetog banens godsekspedition. Dens 3 spor blev placeret mellem DSB's og Egtvedbanens. Troldhedebanen havde sit eget remise- og værkstedsområde nordøst for stationen.

Kolding Banegård har foruden persontrafik også betydelig godstrafik, da den ligger på en af de vigtigste tilbageværende jernbanegodsknudepunkter i Danmark på den elektrificerede transitrute mellem Sverige og Tyskland.


Byggeår1884
Åbnet1884
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektThomas Arboe
AdresseBanegårdspladsen 4, 6000 Kolding
StednavneforkortelseKd
Højdeplacering over havet3,3 meter
GPS koordinater55.490803,9.481189

Kolding Station.
Kolding Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2014.10.09 17:50:24
Download billede

Historisk kort over Kolding Banegård
Kolding Banegård - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Ejstrup Station (Et) ligger 27,0 km. fra første station.

Ejstrup Startede som holdeplads i 1875 i Vogterhus 12a, som var vogterhus for Hvilestedvej og syd for sporet ca. der hvor den nuværende vejtunnel for Ejstrupvej er i dag. Der blev senere opført en er større bygning øst for vogterhuset, som var med ventesal og billetsalg og en lejlighed for stationsforstanderen.

I 1888 udvidedes til holdeplads med sidespor, samtidig med at der etableredes et sikringsanlæg.

Da banen skulle laves dobbeltsporet i 1916, blev Ejstrup opgraderet fra holdeplads til station og flyttet ca. 200 meter mod øst, hvor en ny og større station blev anlagt nord for banen, som var i drift frem til nedlæggelsen i 1965, hvor Ejstrup Station blev solgt til privat beboelse.

Efter Ejstrup fik ny station, blev den gamle holdeplads atter omdannedes til ledvogterhus, men nu med nummer 12c.

Ejstrup er også blevet stavet Eistrup.


Byggeår1916
Åbnet1916
Nedlagt1965
NedrevetEksisterer stadig
AdresseEjstrupvej 1, 6000 Kolding
StednavneforkortelseEt
Højdeplacering over havet12,9 meter
GPS koordinater55.50221086540694,9.381200261611212

Billede af Ejstrup Station.
Billede af Ejstrup Station. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Dana Luftfoto/Odense Luftfoto - Dato: 1953 - LINK til kilde.


Noter:

Titel: - 1953 -
Person: Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Seest
Vejnavn: Husnummer: Lokalitet: Postnummer: By: Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Odense Luftfoto
År: 1953
Note: Id: OD01362_014.tif


Historisk kort over Ejstrup Station
Ejstrup Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Lunderskov Station (Lk) ligger 33,0 km. fra første station.

Den nuværende stationsbygning er fra 1887 og er i dag fredet.


Byggeår1866
Åbnet1866.11.01
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseTorvet 2, 6640 Lunderskov
StednavneforkortelseLk
Højdeplacering over havet36,8 meter
GPS koordinater55.479961,9.303439

Lunderskov Station.
Lunderskov Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.05 14:16:23
Download billede

Historisk kort over Lunderskov Station
Lunderskov Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Vamdrup Station (Vm) er Fredericia-Vamdrup banens endestation og ligger 39,0 km. fra første station.

Rigsdagen besluttede i 1861 at anlægge jernbane mellem Fredericia og Flensborg. Anlægget blev forsinket af krigen i 1864, så banen var først færdig 1. november 1866. Da var grænsen mellem Danmark og Tyskland flyttet til et par km syd for Vamdrup, så den blev dansk toldstation og grænsestation, hvor både de danske og tyske tog havde endestation. Vamdrup blev derfor en vigtig station med mange statstjenestemænd, jernbanepersonel og toldere.

Bygningerne var opført af træ som midlertidige, hvilket håndværkerne tog så bogstaveligt, at alt blev dårligt bygget. Vamdrup station var lige berygtet blandt det danske og det tyske personale. Hertil kom de hyppige brande, første gang i 1872 og et kulhus nedbrændte i 1880 og i 1890 en remise. En kælderbrand senere udbredte en frygtelig stank af råddent træ og døde rotter, og endelig nedbrændte hovedbygningen i 1911 til alles lettelse. Den blev straks genopført i samme triste stil - atter af træ, men betydeligt mere solidt. Bygningen lå på en meget bred perron mellem mange spor til begge sider; ved den ene perron holdt de danske tog og ved den anden de tyske. I bygningen var der både Dansk og Tysk pas- og anden kontrol.

Vamdrup blev en af de vigtigste jernbanestationer i Danmark. Stationsforstander i Vamdrup var en af de højeste poster indenfor Statsbanerne. Både jernbanen og nærheden til grænsen betød, at mange statsansatte flyttede til Vamdrup, og det satte gang i en hurtig byudvikling. De overordnede embedsmænds boliger blev opført ved Jernbaneallé, den nuværende Jernbanegade. Det nuværende bibliotek var oprindeligt toldforvalterbolig. Den pompøse stationsforstanderbolig fra 1899 rummer nu Kongeåmuseet, som har en model af Vamdrups første stationen, som den så ud inden den blev revet ned i 1954.

Efter genforeningen i 1920 ryddedes den tyske side af stationen, og stationspladsen saneredes. Genforeningen var imidlertid en katastrofe for Vamdrup. Grænsestationen flyttede til Padborg og fjernede med ét slag en stor del af byens indtægtsgrundlag. Huspriserne faldt drastisk, efterhånden som alle de statsansatte og andre der havde grænsen som indtægtsgrundlag. Det anslås af ca. 250 familier efterfølgende flyttede mod Padborg. Efter husene var blevet billige, valgte mange pensionister at flytte fra landet og ind til byen. I mange årtier havde Vamdrup et ry for at være en sove- og pensionistby.

Vamdrup rejste sig kun langsomt ovenpå katastrofen, og lettere blev det naturligvis ikke af den generelle krise i samfundet i 1920'erne og 1930'erne. Den Store Depression, eller blot Depressionen, var en dramatisk og verdensomspændende recession, som startede i 1929 og var den største og hidtil vigtigste økonomiske depression i verdenshistorien. I 1934 blev Sydjydsk Andelsfjerkræslagteri opført lige øst for jernbanestationen. Samtidig begyndte der at komme mindre virksomheder indenfor trævareindustrien.

Da depressionen sluttede, startede 2. verdenskrig og her var der heller ikke den store hjælp at hente for Vamdrup og først i ca. 1955 kom det næste store spring, da Jernstøberiet Kongeå blev placeret i Vamdrup. Det blev startskuddet til, at kommunen for alvor satsede på en industriel udvikling. Industrivej blev anlagt, og en lang række nye virksomheder kom til Vamdrup. Placeringen nær ved jernbanen og en rimelig afstand til det overordnede vejnet har haft stor betydning for en række af dem – fx de to store isoleringsvirksomheder Rockwool og Isover samt biltransportøren Dansk Auto Logik.

Vamdrups oprindelige stations gamle træbygning blev revet ned i 1954-1955 og med anlæggelsen af den nye station blev både station og banelegemet hæves ca. 1½ meter over det oprindelige terræn.


Byggeår1956
Åbnet1956
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseBanegårdspladsen 2, 6580 Vamdrup
StednavneforkortelseVm
Højdeplacering over havet40,9 meter
GPS koordinater55.428132,9.286412

Vamdrup (1954-) Station.
Vamdrup (1954-) Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.05 13:42:05
Download billede

Historisk kort over Vamdrup Station
Vamdrup Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Litteratur for: Fredericia-Vamdrup

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<

Midtjyske jernbaner
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Midtjyske jernbaner
Niels Jensen
1979
116
København
J. Fr. Clausen
87-11-03904-3