Det var ikke staten, som satte gang i jernbaneaktiviteterne i starten: Det var private initiativtagere i form af Industriforeningen, som tog initiativet til København-Roskilde banen. De opnåede koncessionen til selskabet: Det sjællandske Jernbaneselskab, der skulle drive banen. København-Roskilde banen var klar i 1847 og indvielsen blev afholdt d. 26. juni af Kong Christian 8. Den efterfølgende dag var der normal drift på banen med tre daglige tog i hver retning. Banens mellemstationer var Valby, Glostrup, Køgevejen i Taastrup og Hedehusene. Selskabet havde i starten kun 5. damplokomotiver og 18 personvogne, hvilket ikke var nok materiel til personbefordringen. Løsningen på det manglende materiel, især til udflugter, var at bruge åbne godsvogne forsynet med træbænke – heldigvis var hastigheden ikke så høj på banen på dette tidspunkt. Det sjællandske Jernbaneselskab forlængede banen fra Roskilde til Korsør i 1856.
På Den Jyske side af Storebælt var udfordringerne helt anderledes. Her kunne man ikke blive enige om hvor og hvordan den første bane skulle anlægges. Striden gik på om det skulle være en Jysk tværbane der kunne være med til at styrke samhandlen med England eller om der skulle satses på en Jysk længdebane til de Preussiske hertugdømmer.
Den danske stat gik for første gang ind og var med til at investere i danske baner. Det blev til Århus-Randers banen i 1962 og den fynske Dronning Louises bane fra Nyborg til Middelfart via Odense i 1865. Det var det engelske ingeniørfirma Peto, Brassey & Betts som stod for de driften af de Jysk / fynske baner. Da Peto, Brassey & Betts kom i økonomiske vanskeligheder, overtog staten jernbanedriften vest for Storebælt i 1867 medens der på Sjælland fortsat var privat drift, hvor staten i 1880 overtog driften fra Det sjællandske Jernbaneselskab.
Thyregod station var med drejeskive og havde forbindelse med Vejle-Holstebro-banen. Stationen blev åbnet 1. januar 1914 som station på Give-Herning Jernbane, som er en del af statsbanen Vejle-Holstebro.
I 1929 blev Thyregod jernbaneknudepunkt, da Horsens-Tørring Banen blev forlænget Thyregod. DSB varetog også stationstjenesten i Thyregod for Horsens Vestbaner, som de nu kom til at hedde, da der samtidig blev åbnet en sidebane fra Rask Mølle til Ejstrupholm. Horsens Vestbaner indstillede persontrafikken i 1957 og blev helt nedlagt i 1962. Ved Odderbæk mellem Thyregod og Vesterlund er noget af banetracéet bevaret. Thyregod station blev nedsat til trinbræt fra 1973 og fjernstyret krydsningsstation
Nørre-Kollund Billetsalgsted ændrede navn til (kun) Kollund i perioden 1914 til 1929. Nørre-Kollund Billetsalgsted blev nedsat til trinbræt i 1966 og helt nedlagt i 1971.
Hernings anden banegård fungerede i mere end 70 år indtil den trafikale udvikling krævede en omfartsvej for at aflaste bymidten for vejtrafikken. DSB, Postvæsenet og Herning Kommune ønskede at samle hele den offentlige trafik på et sted, hvilket blev til Herning Banegårdscenter.
En ny pakkepostbygning på Godsbanevej blev taget i brug i 1975 som byggeriets første etape og efter mere end to års byggeri var den modernistiske bygning efter tegninger af Ole Ejnar Bonding og Jens Nielsen klar til indvielse 28. april 1979. Banegårdcentret blev en samlet løsning, som rummede både station, posthus, rutebilstation og rejsebureau.
Banegårdscentret blev placeret foran og ved siden af den tidligere banegård, hvorefter Jernbanegade blev sløjfet og den 30. november 1979, blev Dronningens Boulevard taget i brug.
I 2017 afsluttedes en større ombygning af stationsbygningen og Banegårdspladsen. Den hidtidige gangbro fra stationsbygningen skråt over pladsen til bybusterminalen ved Smedegade blev revet ned. I stedet opførtes en tilbygning vinkelret på stationsbygningen, hvor der fremover er kiosk og ventesale. Til gengæld blev de hidtidige faciliteter i den eksisterende stationsbygning fjernet bortset fra en gennemgang fra tilbygningen til gangbroen over sporene og der blev anlagt en ny busterminal på Banegårdspladsen.
Herning Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2014.10.06 16:52:40