København H-Helsingør (Den sjællandske Kystbane) - (DSB)


Professor Ursin foreslog i 1839 et jernbaneanlæg mellem København og Helsingør. Men han var dog lidt for tidligt ude med disse planer. Det samme gjaldt for J. W. Heymann, en københavnsk vekselmægler, der i 1844 forsøgte at tenge en million aktier til en Helsingørbane. For uden disse to forsøg var der et utal af forslag der aldrig nåede længere en til planlægningsstadiet. Den politiske proces var heller ikke uden problemer.

Først med loven af 19. februar 1861 lykkedes det at få et forslag gennem rigsdagen der giver Det Sjællandske Jernbaneselskab koncession på en strækning fra København til Helsingør. Det var et krav at banen skulle være anlagt 1. januar 1865. Der var ligeledes muligheder for anlæg af sidebaner til Jægersborg Dyrehave, Fredensborg og Frederiksborg. I 1860'erne var der en livlig trafik til Dyrehaven og Det Sjællandske Jernbaneselskab var meget interesseret i at få sin andel af den trafik. Derfor var man allerede den 21. juli 1863 klar til indvielsen af strækningen København - Klampenborg. Denne strækning blev udstyret med de berømte to etagers skovvogne og allerede i 1877 blev der anlagt dobbeltspor på strækningen.

Ved loven af 8. maj 1894 blev der atter engang givet bevilling til anlæg af en Kystbane. Denne gang fra Klampenborg via Rungsted Kyst til Helsingør. Allerede den 30. juli 1897 gennemførte man de første prøvekørsler. Jernbanekatastrofen i Gentofte den 11. juli 1897 lagde dog en dæmper på publikumsinteressen. Specielt da der opstod rygter om uheld på den nye Kystbane. Banen blev på trods af dette indviet den 2. august 1897 men i starten kneb det med publikumsinteressen. Dette skulle dog hurtigt vise sig at være et forbigående fænomen og banen blev meget hurtigt en success.


Vigtige stamdata for København H-Helsingør (Den sjællandske Kystbane) (DSB) jernbanen

Jernbanens længde i km46,2
Optaget på JernbanelovJernbaneloven af 8. maj 1894 - LOV nr 84
Jernbanen åbnet1897.08.02
Jernbanen nedlagtI drift
SportypeDobbeltspor
Sporvidde1.435 mm
BalastSkærveballast
Hastighed max120 km/t
Hastighed gennemsnitlig max107 km/t
Banedanmark banenummer10
El drift25 kV 50 Hz
TogkontrolsystemATC
Max akseltryk22,5 tons
Max metervægt7,2 t/m
Sikrede overkørsler0
Usikrede overkørsler0
Bane statusRegionalbane

København H-Helsingør (Den sjællandske Kystbane) (DSB) jernbanen havde følgende stationer

StationAfstand fra første station
Stedet er fotograferet København Hovedbanegård (Kh)0,0 km
Stedet er fotograferet Nørreport Station (Kn)1,5 km
Stedet er fotograferet Østerport Station (Kk)3,1 km
Stedet er fotograferet Hellerup Station (Hl)7,8 km
Stedet er fotograferet Charlottenlund Station (Ch)10,3 km
Stedet er fotograferet Ordrup Station (Op)11,6 km
Stedet er fotograferet Klampenborg Station (Kl)13,3 km
Stedet er fotograferet Springforbi Billetsalgssted (Sf)16,2 km
Stedet er fotograferet Skodsborg Station (Så)18,8 km
Stedet er fotograferet Vedbæk Station (Vb)22,1 km
Stedet er fotograferet Rungsted Kyst Station (Ru)26,1 km
Stedet er fotograferet Kokkedal Station (Ok)29,1 km
Stedet er fotograferet Nivå Station (Ni)32,5 km
Stedet er fotograferet Humlebæk Station (Hum)36,3 km
Stedet er fotograferet Espergærde Station (Gæ)40,0 km
Stedet er fotograferet Snekkersten Station (Sq)42,7 km
Stedet er fotograferet Helsingør Banegård (Hg)46,2 km

København Hovedbanegård (Kh) var København H-Helsingør (Den sjællandske Kystbane) banens første station

Byggeår1911
Åbnet1911.12.01
NedlagtI drift
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseReventlowsgade 7, 1651 København V
StednavneforkortelseKh
Højde placering over havet3,0 meter
GPS koordinater55.672723,12.564776

Københavns Hovedbanegård blev indviet 30. november 1911, hvor kronprins Christian X og trafikminister Thomas C. Larsen holdt taler. Dagen efter (den 1. december 1911), afgik indvielsestoget fra banegården.

Københavns Hovedbanegård er tegnet af Statsbanernes overarkitekt Heinrich Wenck, der med sin helt egen stil har stået for mange ikoniske bygninger bl.a. Østerport Station, Nyborgbanens Station og mange privatbanestationer. Heinrich Wenck blev sekunderet af konduktør Einar Ambt, der var søn af DSBs generaldirektør Charles Ambt.

Hovedbanegården havde en svær fødsel. Wenck havde i årene 1898-1902 udarbejdet flere forslag til en ny banegårdsbygning i flere etager, der dog blev forkastet af Rigsdagen for at være unødigt overdådige. I de fleste af disse forslag havde Wenck foreslået en kombineret banegård og administrationsbygning for Statsbanerne, men sådan blev det ikke. Banegårdens indre er da af sparehensyn heller ikke så rigt dekoreret som Wencks tidligere arbejder. Ikke desto mindre hører banegården med sit materialevalg til blandt Europas mest unikke.

Stilmæssigt har den en del til fælles med f.eks. Københavns Rådhus som er opført i samme periode. De fremtrædende materialer er mursten, skifer og granit, og der er tilføjet et væld af dekorationsdetaljer. Inspireret af Herholdts banegård anvendte Wenck også en træbuekonstruktion både i de to afgangs- og ankomsthaller og i de 6 buer over perronerne. Det var formentlig i lige så høj grad et stilistisk valg, eftersom Wenck sjældent anvendte støbejern. Hele banegårdens fundament, kælderetage samt platformen, der bærer banegårdspladsen, er dog udført i jernbeton.

Maleren Jens Martin Victor Lund stod for de 10 sandstenfigurer der pryder hovedfacaden. Figurerne forestillende folketyper i nationaldragter (1910).

Stationen er opført med 6 perroner for publikum og 5 lavere bagageperroner. På ydersiden af spor 1 (nærmest Tivoli) findes en perron, der bl.a. giver adgang til de kongelige ventesale, og på ydersiden af spor 12 findes en høj bagageperron. De 12 perronspor er gennemgående fra det store baneterræn i syd og videre ud i Boulevardbanestrækningen. Der er senere tilføjet yderligere perronanlæg på den anden side af Tietgensbroen. Trapperne fra perronerne til Tietgensbroen er opført i hhv. 1977 (fjerntogsperronerne) og 1971 (S-togs-perronerne). Førhen skete billetkontrol ved adgangen til perronen, og det var uhensigtsmæssigt med flere adgangsveje.

I dag benyttes sporene 9-12 af S-tog, men var oprindeligt forbeholdt nærtrafikken. De blev først taget i brug 1. oktober 1921 sammen med åbningen af de sidste to af Boulevardbanens fire spor. Frem til 1934 blev perronen på ydersiden af spor 12 brugt for ankommende tog, der skulle tømmes for passagerer. Det var også i dette år, at S-togene kom til.

Oprindeligt var den nuværende banegårdshal opdelt i hhv. en afgangshal nærmest Banegårdspladsen og en ankomsthal nærmest perronerne. Denne adskillelse af ankommende og afrejsende passagerer stod helt centralt i Wencks projekt. Disse haller var adskilt af en "ø", hvorfra der bl.a. skete ekspedition af rejsegods – frem til 1940'erne var det almindeligt at medbringe store mængder bagage. Adgang til perronerne fra afgangshallen skete via trapper nærmest bagageøen, der førte ned til underjordiske ventesale, hvorfra der var udgang til perronen. Der var ikke gennemgang mellem ankomst- og afgangshallerne for publikum før 1934, hvor der blev skabt to brede passager. Langs afgangshallens indervægge mod nord, ud til banegårdspladsen, fandtes et antal ventesale – behørigt opdelt i hhv. 1., 2. og 3. klasse – og kiosker udført i træ. Den sidste af disse kiosker forsvandt ved ombygningen i 1994 (se nedenfor). Hovedindgangen og vestibulen er også placeret mod nord i det store tårn med pyramidetag og kobberspir. Dette hvælvede rum har en vindrose med angivelser af verdenshjørnerne i loftet, der er forbundet med vindfløjen og viser vindretningen. I de to flankerende siderum var – og er der stadig – billetsalg fra båse udsmykket med rigt træskærerarbejde.

Wencks bygning er et "gesamtkunstwerk", hvor arkitekten har tegnet alle detaljer; lige fra de bornholmske klinker, bænke, de store lysekroner, som der oprindeligt hang 12 stykker af (2 er opsat i hallen, 2 andre findes på Østerport Station), kioskerne, skilte i smedejern med sirlig skrift, dørhåndtag og -skilte i messing med DSB-logo og glasmalerierne med byvåben fra danske byer.

Perronhallerne er et kapitel for sig, for oprindelig ville Wenck have ét stort tag over perronerne, men det bekostelige forslag blev sparet væk af Rigsdagen under opførelsen. På et tidspunkt så det ud til, at der slet ikke ville komme perrontage, men midt under byggeriet blev der så alligevel bevilget penge til overdækninger. Politikernes vægelsind betød, at tagene ikke kunne støde helt op til hovedbygningen, der var færdigopført, og at Wenck måtte lave en lappeløsning med små tage imellem perrontagene og banegårdsbygningen.

Langs Bernstorffsgade (dengang Tivoligade) findes en lang bygningskrop, der afbrydes af banegårdens to gavle og sideindgangen. I den nordlige bygning nærmest Hotel Plaza findes hovedbanegårdens restaurant, mens bygningen mod syd er en administrationsfløj, der også rummer den kongelige ventesal. Denne bygning blev i 1919-21 forlænget af Wenck og hans efterfølger, K.T. Seest. Den forlængede del har ikke samme grad af udsmykning som resten af bygningen.

Mærkeligt nok opdagede man først på et sent tidspunkt, at der manglede en perrontunnel i tilfælde af, at passagererne skulle skifte tog og bevæge sig hen til en anden perron end den, de allerede befandt sig på. Derfor måtte perronerne brydes helt op igen og en tunnel konstrueres. Der var i øvrigt også oprindelig en tunnel, der forbandt banegården med Centralpostbygningen.

Heinrich Wenck selv udtalte om sit værk, at han havde udformet bygningen, så den skulle være:
"passende for Danmark – for vort Lands Forhold og dets Karakter – saaledes, at det sidste Indtryk, som bortdragende Danske fik, var samme, som mødte de ankommende Fremmede: – Noget dansk."

København Hovedbanegård Station.
København Hovedbanegård Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2011.02.24 11:30:24

Kort over København Hovedbanegård
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: København Hovedbanegård

Historisk kort over København Hovedbanegård
København Hovedbanegård - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Nørreport Station (Kn) lå 1,5 km. fra første station.

Byggeår1918
Åbnet1918.07.01
NedlagtI drift
NedrevetOprindelig station er nedrevet og den nuværende er ombygget af flere omgange
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseNørre Voldgade 13, 1358 København K
StednavneforkortelseKn
GPS koordinater55.683081,12.571155
Nørreport Station.
Nørreport Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2011.04.23 14:00:50

Kort over Nørreport Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Nørreport Station

Historisk kort over Nørreport Station
Nørreport Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Østerport Station (Kk) lå 3,1 km. fra første station.

Byggeår1897
Åbnet1897.08.02
NedlagtI drift
AdresseOslo Plads 10, 2100 København Ø
StednavneforkortelseKk
Højde placering over havet6,8 meter
GPS koordinater55.692666,12.587520

Hovedarkitekt ad den oprindelige station er Heinrich Wenck, men K.T. Seest har stået for en efterfølgende ombygning.

Stationen blev anlagt i tiden 1896-1897 som endestation for Kystbanen og hed oprindeligt Østerbro Station eller uformelt Østbanegården. Stationens banetekniske forkortelse er Kk, hvilket står for Københavns Kystbanestation. Stationsbygningen i nationalromantisk stil er tegnet af arkitekt Heinrich Wenck og er bevaret i sin oprindelige form med en nensom mordernisering, hvilket også gælder de tilhørende perronhalvtage af træ, som Wenck tilføjede 1914-1915. Hertil er kommet en ny perron og stationstilbygning parallelt med de to gamle. Endvidere findes flere perroner på den modsatte side af broen, der fører over banegraven.

Østerport Station.
Østerport Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.11.17 12:56:00

Kort over Østerport Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Østerport Station

Historisk kort over Østerport Station
Østerport Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Hellerup Station (Hl) lå 7,8 km. fra første station.

Byggeår1863
Åbnet1863.07.22
NedlagtI drift
ArkitektVilhelm Carl Heinrich Wolf
AdresseRyvangs Allé 79C, 2900 Hellerup
StednavneforkortelseHl
GPS koordinater55.731037,12.567595
Hellerup Station.
Hellerup Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.20 13:20:40

Kort over Hellerup Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Hellerup Station

Historisk kort over Hellerup Station
Hellerup Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Charlottenlund Station (Ch) lå 10,3 km. fra første station.

Byggeår1863
Åbnet1863.07.22
NedlagtI drift
ArkitektVilhelm Carl Heinrich Wolf
AdresseCharlottenlund Stationsplads 2, 2920 Charlottenlund
StednavneforkortelseCh
Højde placering over havet9,0 meter
GPS koordinater55.751759,12.572007
Charlottenlund Station.
Charlottenlund Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.20 13:36:16

Kort over Charlottenlund Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Charlottenlund Station

Historisk kort over Charlottenlund Station
Charlottenlund Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Ordrup Station (Op) lå 11,6 km. fra første station.

Byggeår1924
Åbnet1924
NedlagtI drift
ArkitektK.T. Seest
AdresseOrdrup Station 1, 2920 Charlottenlund
StednavneforkortelseOp
Højde placering over havet9,6 meter
GPS koordinater55.762974,12.583638

Ordrup Station er en S-togs-station i Ordrup nord for København.

Ordrup Station blev opført i 1924 og ligger på Klampenborgbanen, der blev indviet i 1863. Stationen er opført i nyklassicistisk stil og er tegnet af overarkitekt K.T. Seest. I 2014 blev stationen renoveret af Gottlieb Paludan Architects. Hovedbygningen blev fredet i 1992.

Ordrup Station.
Ordrup Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.20 13:49:13

Kort over Ordrup Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Ordrup Station

Historisk kort over Ordrup Station
Ordrup Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Klampenborg Station (Kl) lå 13,3 km. fra første station.

Byggeår1863
Åbnet1863.07.22
NedlagtI drift
ArkitektVilhelm Carl Heinrich Wolf
AdresseDyrehavevej 5, 2930 Klampenborg
StednavneforkortelseKl
Højde placering over havet4,9 meter
GPS koordinater55.776477,12.587963

Hovedarkitekt ad den oprindelige station er Carl Wolf, men Heinrich Wenck har stået for en efterfølgende ombygning og udviddelse.

Klampenborg Station.
Klampenborg Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.20 14:06:54

Kort over Klampenborg Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Klampenborg Station

Historisk kort over Klampenborg Station
Klampenborg Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Springforbi Billetsalgssted (Sf) lå 16,2 km. fra første station.

Byggeår1897
Åbnet1897.08.02
Nedlagt1968.05.26
NedrevetNedrevet
StednavneforkortelseSf
GPS koordinater55.801831,12.583543

Navnet Springforbi menes at stamme fra en tidligere kro, oprindelig Spring-ej-forbi, ved Strandvejen, nær det sted hvor stationen (Billetsalgsstedet) blev bygget.

Billetsalgsstedet er eneste holdested, som er nedlagt på Kystbanen og blev nedlagt den 26. maj 1968. Billetsalgsstedet havde perroner og bygninger på begge sider af sporet og billetsalg på vestsiden.

Springforbi Billetsalgssted er nedrevet, men den har ligget her.
Springforbi Billetsalgssted er nedrevet, men den har ligget her. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.20 14:20:42

Kort over Springforbi Billetsalgssted
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Springforbi Billetsalgssted

Historisk kort over Springforbi Billetsalgssted
Springforbi Billetsalgssted - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Skodsborg Station (Så) lå 18,8 km. fra første station.

Byggeår1897
Åbnet1897.08.02
NedlagtI drift
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseBøllemosevej 4, 2942 Skodsborg
Stednavneforkortelse
Højde placering over havet15,8 meter
GPS koordinater55.823542,12.571328
Skodsborg Station.
Skodsborg Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.20 14:32:58

Kort over Skodsborg Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Skodsborg Station

Historisk kort over Skodsborg Station
Skodsborg Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Vedbæk Station (Vb) lå 22,1 km. fra første station.

Byggeår1897
Åbnet1897.08.02
NedlagtI drift
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseVedbæk Stationsvej 20A, 2950 Vedbæk
StednavneforkortelseVb
Højde placering over havet5,1 meter
GPS koordinater55.852877,12.562859

Vedbæk Station blev taget i brug ved indvielsen af Kystbanen 2. august 1897. Omkring dette tidspunkt var trafikknudepunkt for det solide borgerskab i Vedbæk. Stationen var også endestation for Nærumbanen ved banens åbning i 1900. Men pga. dårlig økonomi blev strækningen Vedbæk-Nærum nedlagt i 1923.

I dag er stationen fredet og de helt igennem unikke lokaler bruges i dag som rammen om møde- og selskabslokaler, lagersalg, events og loppemarked.

Vedbæk Station.
Vedbæk Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.20 14:48:14

Kort over Vedbæk Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Vedbæk Station

Historisk kort over Vedbæk Station
Vedbæk Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Rungsted Kyst Station (Ru) lå 26,1 km. fra første station.

Byggeår1897
Åbnet1897.08.02
NedlagtI drift
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseVestre Stationsvej 7, 2960 Rungsted Kyst
StednavneforkortelseRu
Højde placering over havet16,0 meter
GPS koordinater55.882150,12.531453

Rungsted Kyst Station hed oprindelig Rungsted station, men da postvæsenet ved flere lejligheder havde oplevet forveksling imellem Rungsted og Ringsted blev både postdistrikt og stationen omdøbt til Rundsted Kyst omkring år 1927. Rungsted Kyst Station blev bygget i forbindelse med etablering af Kystbanen i 1897.

Stationen er den station på Kystbanen, som ligger længst fra Strandvejen. Det viste sig at ekspropriation af de store Rungstedgårde øst for den nuværende station ville være alt for dyr. Til gengæld bidrog disse gårde efterfølgende med en væsentlig del af godset fra stationen. Foruden gårdene var der industri i Rungsted og Hørsholm, bl.a. Den militære Klædefabrik (1791-1981), Hørsholm Klædefabrik (1885-1975), Hørsholm, Hørsholm Jernstøberi (1900-1965) og Tobakspakkeri.

Indtil 1923 var der kun dobbeltspor mod syd/København og mod nord/Helsingør foregik det med et enkelt spor. Rungsted Kyst Station fungerede som endestation for regionaltogene og var udstyret med både drejeskive og remise. Sporareal var af en anseelig størrelse med læsserampe, læssekran samt varehus. Oprindelig lå der en blokpost i hver ende af stationen. Senere blev de erstattet af en kommandopost ved vestre stationsbygning. Kommandoposten var en del af den sydlige tilbygning og strakte sig ud på perronen.

Stationens tre store vinduer var oprindelig åbne loggiaåbninger tilsvarende dem, som findes på østbygningen. Stationen var oprindelig uden de to tilbygninger i enderne. Den sydlige blev tilføjet til brug for postvæsenet i 1908 og omkring 1930 blev den nordlige del tilføjet og her havde postvæsenet kontor frem til lukningen i 2005.

Rungsted Kyst Station.
Rungsted Kyst Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.20 14:59:27

Kort over Rungsted Kyst Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Rungsted Kyst Station

Historisk kort over Rungsted Kyst Station
Rungsted Kyst Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Kokkedal Station (Ok) lå 29,1 km. fra første station.

Byggeår1906
Åbnet1906
NedlagtI drift
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseKokkedal Stationsvej 6, 2970 Hørsholm
StednavneforkortelseOk
Højde placering over havet12,7 meter
GPS koordinater55.903403,12.502079

Da Kystbanen blev projekteret i 1897, mente man ikke, at de spredte gårde i området kunne retfærdiggøre en station på stedet, men Baneledelsen blev efterhånden udsat for et stærkt pres fra de få men indflydelsesrige gårdejere. I 1906 fik Kokkedal anlagt en station et billetsalgssted for Kokkedal Slots ejere, men i de forløbne år er stationen udbygget flere gange. Kokkedal Station fik status af rigtig station i 1916, og i 1944 fik stationen sin nuværende stationsbygning.

I dag er Kokkedal en flittigt benyttet station med 2.000-3.000 dagligt afrejsende passagerer. I køreplan for 2012/2013 er der i visse tidsrum op til 6 tog i timen i hver retning, dvs. mod Helsingør i den ene retning eller mod Københavns Hovedbanegård i den anden.

Stationspladsen vest for stationen blev ombygget i midten af 1990'erne og er med taxiholdeplads, gratis p-pladser og busterminal med lokale og regionale busser.

Kokkedal Station.
Kokkedal Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.20 15:20:11

Kort over Kokkedal Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Kokkedal Station

Historisk kort over Kokkedal Station
Kokkedal Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Nivå Station (Ni) lå 32,5 km. fra første station.

Byggeår1897
Åbnet1897.08.02
NedlagtI drift
AdresseNiverødvej 4, 2990 Nivå
StednavneforkortelseNi
Højde placering over havet8,3 meter
GPS koordinater55.933369,12.506590

Nivå Station blev anlagt for at afhjælpe behovet for transporten af teglværkernes teglsten og kort efter opstod den tidlige stationsbebyggelse sydvest for stationen. Senere blev villaområdet øst for Nivå Station etableret som en typisk bebyggelse i god kvalitet, der kunne efterkomme efterkrigsårenes enorme efterspørgsel på boliger. Mange af husene har formentlig været teglværksarbejderboliger.

Dronning Louise anlagde i 1701 det første teglværk i Nivå med henblik på at kunne forsyne sine slotsbyggerier med mursten. Det var starten på en teglværksdrift, der skulle kendetegne området i og omkring Nivå i mere end 200 år.

Transporten af teglværksprodukter ad søvejen blev udkonkurreret ved åbning af Kystbanestrækningen mellem Klampenborg og Helsingør den 2. august 1897. Teglværkernes tætte placering må have været et tungtvvejende argument for etableringen af en større station ved Nivå med et ekstra stort terræn ved stationen til godsvogne. Transporten af teglværksprodukterne via jernbanenettet må betegnes som en succes i og med at både Nivaagaard Teglværk samt de nærliggende Sølyst Teglværk og Niverød Teglværk efter 1905 planlagde at bygge smalsporsbaner fra de respektive værker til stationspladsen.

I 1929 måtte togdriften dog se sig afløst af nye transportmuligheder da motorkøretøjer efterhånden var blevet så udviklet, at det med fordel kunne bruges til direkte transport mellem produktionssted og forbrugssted. Lastbilerne kunne afhente teglværksprodukterne på værket og køre direkte til aftageren af produkterne.

Nivå Station og bebyggelsen omkring stationen hænger således nøje sammen med teglværksdriften i området samt udviklingen af velfærdssamfundet. Den første del af bebyggelsen umiddelbart syd for stationen stammer således fra etableringen af Nivå Station og har været beboelse for stationens medarbejdere, mens den senere bebyggelse umiddelbart øst for stationen dels omfatter teglværksarbejderboliger men også en tidlig forstadsudvikling i kraft af stationens placering.

Nivå Station.
Nivå Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.20 15:37:27

Kort over Nivå Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Nivå Station

Historisk kort over Nivå Station
Nivå Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Humlebæk Station (Hum) lå 36,3 km. fra første station.

Byggeår1897
Åbnet1897.08.02
NedlagtI drift
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseHal Kochs Vej 14, 3050 Humlebæk
StednavneforkortelseHum
Højde placering over havet16,5 meter
GPS koordinater55.963704,12.533430

Humlebæk Station er fra 1897 og bygningen er af mellemstor størrelse, sammenlignet med kystbanens øvrige stationer. Anlægget er ikke fredet, men har SAVE bevaringsværdig 2, som er næsthøjeste kategorisering. Bygninger med den højeste værdi 1 vil som oftest være fredede bygninger eller folkekirker. Særligt værdifulde bygninger kan dog godt have bevaringsværdig 1 uden at være fredede.

Stationen er efter tegninger af arkitekt Heinrich Wenck og er opført i røde mursten på en sokkel af bornholmsk granit. Over soklen findes et bånd af kalksten fra Øland. Bygningens facade mod sporene er tilnærmelsesvis symmetrisk, mens den mod vejen har større variation. Mod nord findes et lille tårn med pyramidetag og vindfløj med årstal. Mod syd åbner en dør ud til en tagterrasse. Stationen har to sidebygninger, der var forbundne med hovedbygningen med et rødmalet stakit: Et kombineret pakhus og toiletbygning samt et udhus. Alt træværk er, som typisk for Wenck, malet i svenskrød og flaskegrøn.

Stationen har en stor ventesal, der fremstår orginal med bjælkeloft, fem originale lysekroner og terrazzogulv. Den originale dobbeltbænk i midten af rummet, har måttet vige for 7-Elevens nye kiosk. 1. salen i stationen var oprindeligt en bolig for stationsforstanderen

På perronsiden findes en loggia med to originale bænke, hvorfra der er nedgang til perrontunnelen. I 2001-03 blev stationen renoveret ved Jens Madsens Tegnestue for DSB Ejendomme, hvorved tunnelen blev forlænget og åbnet på stationsforpladsen, således at man ikke behøver at passere gennem bygningen for at gå ned i tunnelen. På grund af renoveringen blev en indgang flyttet fra sydsiden af bygningen til østsiden.

Ved Torpenvej lå der store pakhus frem til nedrivningen i 2004. Som stationen, var pakhus også tegnet af Heinrich Wenck. Et tilsvarende pakhus af stadig ved Skodsborg Station. De oprindelige ledvogterhusene på Torpenvej 27 og Teglgårdsvej 125, er også af Wenck, som DSB type-O typetegning.

Humlebæk Station.
Humlebæk Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.22 10:54:35

Kort over Humlebæk Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Humlebæk Station

Historisk kort over Humlebæk Station
Humlebæk Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Espergærde Station (Gæ) lå 40,0 km. fra første station.

Byggeår1898
Åbnet1898.05.28
NedlagtI drift
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseKløvermarken 3, 3060 Espergærde
Stednavneforkortelse
Højde placering over havet17,7 meter
GPS koordinater55.995652,12.549920

Espergærde Station er et lokalt trafikknudepunkt med mulighed for skift mellem tog og busser, cykelparkering og pendlerparkering for biler. Stationen har spillet en stor rolle i Espergærdes udvikling siden den kom til byen i 1898. Her har Espergærde udviklet sig fra fiskerleje og landliggersted til en forstad, som er en integreret del af Hovedstadsområdet.

Stationen var ikke blandt de oprindelige stationer på Kystbanen, der blev indviet i august 1897, da Statsbanerne ikke fandt, at der ville være tilstrækkeligt opland og grundlag for en station i Espergærde. Da loven om anlæggelse af jernbanen langs Øresundskysten på strækningen mellem Klampenborg og Helsingør blev vedtaget den 8. maj 1894, fremsendte beboere i Espergærde et ønske om at få en station og man henviste til stedets betydning som fiskerleje og landliggersted og pegede på muligheden for, at der ville vokse en by op ved stationen.

Ønsket afstedkom ikke nogen ændring hos Statsbanerne, og da det blev klart for beboerne, at der hverken ville komme station eller holdeplads ved Espergærde, indsendte beboerne et nyt ønske til trafikministeren og denne gang erklærede sig rede til selv at afholde omkostninger ved oprettelsen af stationen. Presset fik imidlertid Statsbanerne til at give sig og den 28. maj 1898 åbnedes et billetsalgssted, der dog kun skulle være åbent i sommermånederne.

I en optælling på 124 dage i 1898/99 blev solgt 11.360 billetter. Søgningen til Espergærde var så stor, at fra 1903 fik billetsalget helårsåbent, og der blev indrettet en postekspedition. Ca. år 1910 blev sporarealet udvidet med krydsningsspor og et omløbsspor, der dog ikke var et offentligt/officielt sidespor.

På det tidspunkt, hvor Kystbanen anlagdes, var hele kysten fra Skotterup i nord til kysten ved Tibberup mølle i syd blev udstykket til villaer, og i de følgende 20 år begyndte en by at vokse frem mellem stationen og fiskerlejet, der lå i en afstand på ca 1 km fra stationen.

Byens indbyggertal voksede fra 366 i 1906 til 713 i 1916. Udviklingen gik så stærkt i Espergærde, at Storm P. i 1915 lavede en "flue", hvori en vagabond læser i en avis: "- Villa i Espergærde - 16 værelser, to køkkener - badeværelse - elektrisk lys - stor have, mange frugttræer, fuldt møbleret, for vinteren - den skal jeg sgu ud og se på!" Det var dog ikke vagabonder, der flyttede til Espergærde, snarere grosserere, og på et tidspunkt blev toget fra Espergærde til hovedstaden ganske enkelt kaldt "grosserertoget".

I 1960'erne begyndte byen for alvor at voksede vest for banen og stationens betydning blev kun større.

Ifølge en undersøgelse, som Tikøb Kommune lod foretage af pendlingen for byen i 1957, arbejdede 40% i Storkøbenhavn, 40% i Helsingør og 12% i resten af Nordøstsjælland (kun 8% lokalt).

Espergærde Station.
Espergærde Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.22 11:06:39

Kort over Espergærde Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Espergærde Station

Historisk kort over Espergærde Station
Espergærde Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Snekkersten Station (Sq) lå 42,7 km. fra første station.

Byggeår2003
Åbnet2003
NedlagtI drift
AdresseNørrevej 93, 3070 Snekkersten
StednavneforkortelseSq
Højde placering over havet24,0 meter
GPS koordinater56.009447,12.581335

Efterhånden skete en omfattende udbygning af området omkring Borupgaard vest for Snekkersten Station. Dette kombineret med en lukket stationsbygning mod øst bevirkede, at man fandt det hensigtsmæssigt at skaffe bedre adgang til stationen fra Nørrevej. Den tidligere adgang var ad Stationsvejen, i dag Snekkersten Stationsvej. Hidtil foregik passagen til stationen fra vest via en gangtunnel ved Gydestien, som ligger et stykke mod nord eller via viadukt ved Borupgårdsvej, som ligger et stykke mod syd. I 1972 blev en gangbro derfor opstillet.

Hovedtrafikken foregik efterhånden ad Nørrevej, hvorimod den østlige adgangvej var blevet en form for blindgyde. Det hele blev centreret om landsiden fremfor vandsiden med adgang fra Nørrevej som et bærende element. Dette storstilede projekt, påbegyndt i 2001, blev på alle måder et brud med tidligere tider, både med hensyn til beliggenhed og udseende. En ny stationsbygning med kiosk og billetsalg blev opført i niveau med Nørrevej et stykke væk fra perronerne. Bygningen blev opført i beton med et glasparti ud mod den anlagte plads foran. Den nye forplads rummede parkeringspladser til både busser og biler. Der blev etableret god plads til cykler under tre halvtage i samme niveau lige nord for. Ved det gamle stationsområde, som lå noget lavere, blev en stor parkeringsplads anlagt. Man havde tænkt sig, at Snekkersten Station skulle benyttes af pendlere, som boede langt fra stationen og kunne være sikre på at få en parkeringsplads. En ny gangbro fra stationskiosken med forbindelse til perronerne blev etableret i forbindelse med omlægningen.

Fra d. 01. januar 2009 blev Kystbanedriften overtaget af "DSB-First", og efter en ændring køreplanerne standsede "myldretidstogene" overhovedet ikke i Snekkersten. Den store omlægning kom således ikke til at fungere efter hensigten, og man stod med et overdimensioneret stationsanlæg. Den kostbare investering synes i nogen grad forgæves og spild af penge. DSB-First blev frataget driften på grund af et stort underskud med flere ændringer i administrationen af Kystbanen til følge. Stationen bliver dog bedre udnyttet i dag, hvor "myldretidstogene" atter standser.

Snekkersten stationskiosk, der var forpagtet af butikskæden "Seven Eleven", blev lukket d. 30. juni 2018 med begrundelsen utilstrækkelig omsætning.

Snekkersten (2003-) Station.
Snekkersten (2003-) Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.22 11:41:21

Kort over Snekkersten Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Snekkersten Station

Historisk kort over Snekkersten Station
Snekkersten Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Helsingør Banegård (Hg) var København H-Helsingør (Den sjællandske Kystbane)'s endestation og lå 46,2 km. fra første station.

Byggeår1891
Åbnet1891.10.24
NedlagtI drift
ArkitektN.P.C. Holsøe
AdresseStationspladsen 2, 3000 Helsingør
StednavneforkortelseHg
Højde placering over havet2,5 meter
GPS koordinater56.033538,12.614508

Helsingør Banegård er endestation for Kystbanen mod København, "Nordbanen" mod Hillerød samt banen mod Hornbæk og Gilleleje. Fra banegården er der adgang til Scandlines' Helsingør-Helsingborg færgeterminal.

Helsingørs første station åbnede i 1864 som endestation på Nordbanen (fra København over Hillerød til Helsingør). Den lå på vejen Trækbanen, da der fra stationen løb en hestetrukken skinnebane ned til havnen og værftet, heraf navnet Trækbanen.

I 1891 blev sporene lagt om og en ny banegård blev opført på den nuværende placering ved Helsingør Havn, så der kunne opnås nemmere forbindelse med færgerne til Helsingborg. Den nuværende banegård blev taget i brug den 24. oktober 1891.

Den 2. august 1897 blev Helsingør Banegård endestation for Kystbanen, der blev anlagt fra København til Helsingør. Da Helsingør-Hornbæk-Gilleleje Banen åbnede den 22. maj 1906 var endestationen på Grønnehave Station i den nordlige del af Helsingør. Fra 1908 blev alle togene videreført via havnebanen til en holdeplads ved Toldboden overfor Helsingør Banegård.

Banegården er tegnet N.P.C. Holsøe og Heinrich Wenck og banegårdsbygningen er ganske bemærkelsesværdig, idet den er opført i "Rosenborg-stil". Banegården hviler på ca. 1600 pæle, som er hamret ned i havbunden. På pælene er fundament støbt. Lokalerne ud mod Øresund, hvor der i dag er restaurant, var oprindeligt indrettet som kongelig ventesal. Ellers er det en meget overdådig indretning, hvor især forhallen er bemærkelsesværdig.

DSB indledte i 1984 et større restaureringsarbejde, hvor al ornamentik blev genskabt, inklusive nye flisegulve i originalmønstre og afdækning og restaurering af original væg- og loftsudsmykning. I 1987 blev banegården valgt som Årets Hus i Helsingør, efter restaureringen var fuldendt.

Hovedbygningen af Helsingør Banegård inkl. perrontagene blev fredet i 1990.

Den nuværende færgeterminal er opført i 1991, da det daværende DSB Rederi fusionerede med Sweferry/SFL. Terminalen er udsmykket af kunstneren Bjørn Nørgaard, som blev landskendt med hesteofringen på en mark ved Kirke Hyllinge i Hornsherred den 30. januar 1970.

Frem til 1990-erne var der overførsel af personvogne mellem Helsingør og Helsingborg. Disse personvogne holdt altid på Helsingør banegårds østlige spor. Her kunne de rejsende fra Danmark omstige og ved afgang blev vognene aflåste, paskontrollen gennemgik vognene og de rejsende. Efterfølgende blev vognene skubbet om bord på færgen med et rangerlokomotiv via havnesporet, og trafikken på Havnevej blev midlertidigt lukket med bomme og klokker. I Helsingborg blev vognene trukket ud fra færgen og en lignende procedure foregik på den svenske side.

Helsingør (1891-) Banegård .
Helsingør (1891-) Banegård . - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.22 12:34:14

Kort over Helsingør Banegård
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Helsingør Banegård

Historisk kort over Helsingør Banegård
Helsingør Banegård - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Litteratur for: København H-Helsingør (Den sjællandske Kystbane) (DSB)

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<

Nordsjællandske jernbaner
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Nordsjællandske jernbaner
Niels Jensen
1975
80
København
J. Fr. Clausen
87-11-03671-0

Lige nu er der: 199 aktive samtidige brugere på danskejernbaner.dk

Copyright © 1999-2020 by danskejernbaner.dk - E-Mail: mail@danskejernbaner.dk - CMS Version 5.5.2 - build: 2020.08.11-17:54:03