København H-Hillerød (Nordbanen) - (DSB)



Vigtige stamdata for København H-Hillerød (Nordbanen) (DSB) jernbanen

Jernbanens længde i km60,9
Optaget på JernbanelovJernbaneloven af 17. april 1941 - LOV nr 191
Jernbanen åbnet1863
Persontrafik nedlagt1863.10.01
Jernbanen nedlagtI drift
Sporvidde1.435 mm
BalastSten
Bane statusS-Bane

København H-Hillerød (Nordbanen) (DSB) jernbanen havde følgende stationer

StationAfstand fra første station
Stedet er fotograferet København Hovedbanegård (Kh)0,0 km
Stedet er fotograferet Nørreport Station (Kn)1,5 km
Stedet er fotograferet Østerport Station (Kk)3,1 km
Stedet er fotograferet Nordhavn Trinbræt (Nht)4,5 km
Svanemøllen (1973-) Station (Sam)5,8 km
Hellerup Station (Hl)7,8 km
Bernstorffsvej Trinbræt (Bft)9,3 km
Gentofte Station (Gj)11,0 km
Jægersborg Station (Jæt)12,6 km
Lyngby (1957-) Station (Ly)13,9 km
Sorgenfri (1955-) Trinbræt (Sft)15,9 km
Virum (1936-) Station (Vir)17,7 km
Stedet er fotograferet Holte Station (Hot)19,0 km
Birkerød Station (Bi)23,8 km
Høvelte Trinbræt (Høv)26,3 km
Allerød Station (Li)29,3 km
Hillerød Station (Hi)36,5 km

København Hovedbanegård var København H-Hillerød (Nordbanen) banens første station

Byggeår1911
Åbnet1911.12.01
NedlagtI drift
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseBernstorffsgade 16 - 22, 1577 København V
Stations forkortelseKh
GPS koordinater55.672723,12.564776

Københavns Hovedbanegård blev indviet 30. november 1911, hvor kronprins Christian X og trafikminister Thomas C. Larsen holdt taler. Dagen efter (den 1. december 1911), afgik indvielsestoget fra banegården.

Københavns Hovedbanegård er tegnet af Statsbanernes overarkitekt Heinrich Wenck, der med sin helt egen stil har stået for mange ikoniske bygninger bl.a. Østerport Station, Nyborgbanens Station og mange privatbanestationer. Heinrich Wenck blev sekunderet af konduktør Einar Ambt, der var søn af DSBs generaldirektør Charles Ambt.

Hovedbanegården havde en svær fødsel. Wenck havde i årene 1898-1902 udarbejdet flere forslag til en ny banegårdsbygning i flere etager, der dog blev forkastet af Rigsdagen for at være unødigt overdådige. I de fleste af disse forslag havde Wenck foreslået en kombineret banegård og administrationsbygning for Statsbanerne, men sådan blev det ikke. Banegårdens indre er da af sparehensyn heller ikke så rigt dekoreret som Wencks tidligere arbejder. Ikke desto mindre hører banegården med sit materialevalg til blandt Europas mest unikke.

Stilmæssigt har den en del til fælles med f.eks. Københavns Rådhus som er opført i samme periode. De fremtrædende materialer er mursten, skifer og granit, og der er tilføjet et væld af dekorationsdetaljer. Inspireret af Herholdts banegård anvendte Wenck også en træbuekonstruktion både i de to afgangs- og ankomsthaller og i de 6 buer over perronerne. Det var formentlig i lige så høj grad et stilistisk valg, eftersom Wenck sjældent anvendte støbejern. Hele banegårdens fundament, kælderetage samt platformen, der bærer banegårdspladsen, er dog udført i jernbeton.

Maleren Jens Martin Victor Lund stod for de 10 sandstenfigurer der pryder hovedfacaden. Figurerne forestillende folketyper i nationaldragter (1910).

Stationen er opført med 6 perroner for publikum og 5 lavere bagageperroner. På ydersiden af spor 1 (nærmest Tivoli) findes en perron, der bl.a. giver adgang til de kongelige ventesale, og på ydersiden af spor 12 findes en høj bagageperron. De 12 perronspor er gennemgående fra det store baneterræn i syd og videre ud i Boulevardbanestrækningen. Der er senere tilføjet yderligere perronanlæg på den anden side af Tietgensbroen. Trapperne fra perronerne til Tietgensbroen er opført i hhv. 1977 (fjerntogsperronerne) og 1971 (S-togs-perronerne). Førhen skete billetkontrol ved adgangen til perronen, og det var uhensigtsmæssigt med flere adgangsveje.

I dag benyttes sporene 9-12 af S-tog, men var oprindeligt forbeholdt nærtrafikken. De blev først taget i brug 1. oktober 1921 sammen med åbningen af de sidste to af Boulevardbanens fire spor. Frem til 1934 blev perronen på ydersiden af spor 12 brugt for ankommende tog, der skulle tømmes for passagerer. Det var også i dette år, at S-togene kom til.

Oprindeligt var den nuværende banegårdshal opdelt i hhv. en afgangshal nærmest Banegårdspladsen og en ankomsthal nærmest perronerne. Denne adskillelse af ankommende og afrejsende passagerer stod helt centralt i Wencks projekt. Disse haller var adskilt af en "ø", hvorfra der bl.a. skete ekspedition af rejsegods – frem til 1940'erne var det almindeligt at medbringe store mængder bagage. Adgang til perronerne fra afgangshallen skete via trapper nærmest bagageøen, der førte ned til underjordiske ventesale, hvorfra der var udgang til perronen. Der var ikke gennemgang mellem ankomst- og afgangshallerne for publikum før 1934, hvor der blev skabt to brede passager. Langs afgangshallens indervægge mod nord, ud til banegårdspladsen, fandtes et antal ventesale – behørigt opdelt i hhv. 1., 2. og 3. klasse – og kiosker udført i træ. Den sidste af disse kiosker forsvandt ved ombygningen i 1994 (se nedenfor). Hovedindgangen og vestibulen er også placeret mod nord i det store tårn med pyramidetag og kobberspir. Dette hvælvede rum har en vindrose med angivelser af verdenshjørnerne i loftet, der er forbundet med vindfløjen og viser vindretningen. I de to flankerende siderum var – og er der stadig – billetsalg fra båse udsmykket med rigt træskærerarbejde.

Wencks bygning er et "gesamtkunstwerk", hvor arkitekten har tegnet alle detaljer; lige fra de bornholmske klinker, bænke, de store lysekroner, som der oprindeligt hang 12 stykker af (2 er opsat i hallen, 2 andre findes på Østerport Station), kioskerne, skilte i smedejern med sirlig skrift, dørhåndtag og -skilte i messing med DSB-logo og glasmalerierne med byvåben fra danske byer.

Perronhallerne er et kapitel for sig, for oprindelig ville Wenck have ét stort tag over perronerne, men det bekostelige forslag blev sparet væk af Rigsdagen under opførelsen. På et tidspunkt så det ud til, at der slet ikke ville komme perrontage, men midt under byggeriet blev der så alligevel bevilget penge til overdækninger. Politikernes vægelsind betød, at tagene ikke kunne støde helt op til hovedbygningen, der var færdigopført, og at Wenck måtte lave en lappeløsning med små tage imellem perrontagene og banegårdsbygningen.

Langs Bernstorffsgade (dengang Tivoligade) findes en lang bygningskrop, der afbrydes af banegårdens to gavle og sideindgangen. I den nordlige bygning nærmest Hotel Plaza findes hovedbanegårdens restaurant, mens bygningen mod syd er en administrationsfløj, der også rummer den kongelige ventesal. Denne bygning blev i 1919-21 forlænget af Wenck og hans efterfølger, K.T. Seest. Den forlængede del har ikke samme grad af udsmykning som resten af bygningen.

Mærkeligt nok opdagede man først på et sent tidspunkt, at der manglede en perrontunnel i tilfælde af, at passagererne skulle skifte tog og bevæge sig hen til en anden perron end den, de allerede befandt sig på. Derfor måtte perronerne brydes helt op igen og en tunnel konstrueres. Der var i øvrigt også oprindelig en tunnel, der forbandt banegården med Centralpostbygningen.

Heinrich Wenck selv udtalte om sit værk, at han havde udformet bygningen, så den skulle være:
"passende for Danmark – for vort Lands Forhold og dets Karakter – saaledes, at det sidste Indtryk, som bortdragende Danske fik, var samme, som mødte de ankommende Fremmede: – Noget dansk."

København Hovedbanegård Station.
København Hovedbanegård Station. - fotograf: Jacob Laursen - dato: 2011.02.24 11:30:24

Krak kort over København Hovedbanegård

Historisk kort over København Hovedbanegård
Kilde: StyrelsenKøbenhavn Hovedbanegård - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Nørreport Station lå 1,5 km. fra første station.

Byggeår1918
Åbnet1918.07.01
NedlagtI drift
NedrevetOprindelig station er nedrevet og den nuværende er ombygget af flere omgange
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseNørre Voldgade 13, 1358 København K
Stations forkortelseKn
GPS koordinater55.683081,12.571155
Nørreport Station.
Nørreport Station. - fotograf: Jacob Laursen - dato: 2011.04.23 14:00:50

Krak kort over Nørreport Station

Historisk kort over Nørreport Station
Kilde: StyrelsenNørreport Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Østerport Station lå 3,1 km. fra første station.

Byggeår1897
Åbnet1897.08.02
NedlagtI drift
AdresseOslo Plads 8, 2100 København Ø
Stations forkortelseKk
GPS koordinater55.692666,12.587520

Hovedarkitekt ad den oprindelige station er Heinrich Wenck, men K.T. Seest har stået for en efterfølgende ombygning.

Østerport Station.
Østerport Station. - fotograf: Jacob Laursen - dato: 2009.11.17 12:56:00

Krak kort over Østerport Station

Historisk kort over Østerport Station
Kilde: StyrelsenØsterport Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Nordhavn Trinbræt lå 4,5 km. fra første station.

Byggeår1934
Åbnet1934.05.15
NedlagtI drift
ArkitektK.T. Seest
AdresseØstbanegade 120, 2100 København Ø
Stations forkortelseNht
GPS koordinater55.705524,12.590846
Nordhavn Trinbræt.
Nordhavn Trinbræt. - fotograf: Jacob Laursen - dato: 2016.08.15 12:32:02

Krak kort over Nordhavn Trinbræt

Historisk kort over Nordhavn Trinbræt
Kilde: StyrelsenNordhavn Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Svanemøllen (1973-) Station lå 5,8 km. fra første station.

Byggeår1973
Åbnet1973
NedlagtI drift
AdresseØsterbrogade 246, 2100 København Ø
Stations forkortelseSam
GPS koordinater55.715681,12.578303
Krak kort over Svanemøllen (1973-) Station

Historisk kort over Svanemøllen (1973-) Station
Kilde: StyrelsenSvanemøllen (1973-) Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Hellerup Station lå 7,8 km. fra første station.

Byggeår1863
Åbnet1863.07.22
NedlagtI drift
ArkitektVilhelm Carl Heinrich Wolf
AdresseRyvangs Allé 79C, 2900 Hellerup
Stations forkortelseHl
GPS koordinater55.731192,12.567627
Krak kort over Hellerup Station

Historisk kort over Hellerup Station
Kilde: StyrelsenHellerup Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Bernstorffsvej Trinbræt lå 9,3 km. fra første station.

Byggeår1936
Åbnet1936.05.15
NedlagtI drift
ArkitektK.T. Seest
AdresseBernstorffsvej 134, 2900 Hellerup
Stations forkortelseBft
GPS koordinater55.742955,12.557660
Krak kort over Bernstorffsvej Trinbræt

Historisk kort over Bernstorffsvej Trinbræt
Kilde: StyrelsenBernstorffsvej Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Gentofte Station lå 11,0 km. fra første station.

Byggeår1863
Åbnet1863.10.01
NedlagtI drift
ArkitektVilhelm Carl Heinrich Wolf
AdresseBrogårdsvej 14, 2820 Gentofte
Stations forkortelseGj
GPS koordinater55.753395,12.541505
Krak kort over Gentofte Station

Historisk kort over Gentofte Station
Kilde: StyrelsenGentofte Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Jægersborg Station lå 12,6 km. fra første station.

Byggeår1936
Åbnet1936.05.15
NedlagtI drift
ArkitektK.T. Seest
AdresseØrnegårdsvej 20, 2820 Gentofte
Stations forkortelseJæt
GPS koordinater55.761603,12.521726
Krak kort over Jægersborg Station

Historisk kort over Jægersborg Station
Kilde: StyrelsenJægersborg Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Lyngby (1957-) Station lå 13,9 km. fra første station.

Byggeår1957 (med perroner fra stationen fra 1890 )
Åbnet1957
NedlagtI drift
AdresseJernbanepladsen 47, 2800 Kgs. Lyngby
Stations forkortelseLy
GPS koordinater55.767969,12.503433
Krak kort over Lyngby (1957-) Station

Historisk kort over Lyngby (1957-) Station
Kilde: StyrelsenLyngby (1957-) Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Sorgenfri (1955-) Trinbræt lå 15,9 km. fra første station.

Byggeår1955
Åbnet1955.10.09
NedlagtI drift
AdresseHummeltoftevej 51, 2830 Virum
Stations forkortelseSft
GPS koordinater55.781328,12.483370

Sorgenfri Station dækker den sydlige del af Virum, og er navngivet efter det nærliggende Sorgenfri Slot.

I forbindelse med anlægget af Omfartsvejen blev stationen 9. oktober 1955 flyttet 250 meter mod nordvest.

Krak kort over Sorgenfri (1955-) Trinbræt

Historisk kort over Sorgenfri (1955-) Trinbræt
Kilde: StyrelsenSorgenfri (1955-) Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Virum (1936-) Station lå 17,7 km. fra første station.

Byggeår1936
Åbnet1936.05.15
NedlagtI drift
AdresseFrederiksdalsvej 64-66, 2830 Virum
Stations forkortelseVir
GPS koordinater55.796244,12.473079
Krak kort over Virum (1936-) Station

Historisk kort over Virum (1936-) Station
Kilde: StyrelsenVirum (1936-) Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Holte Station lå 19,0 km. fra første station.

Byggeår1864
Åbnet1864.06.08
NedlagtI drift
ArkitektVilhelm Carl Heinrich Wolf
AdresseHolte Stationsvej 34, 2840 Holte
Stations forkortelseHot
GPS koordinater55.808151,12.469026
Holte Station.
Holte Station. - fotograf: Jacob Laursen - dato: 2011.04.23 13:28:38

Krak kort over Holte Station

Historisk kort over Holte Station
Kilde: StyrelsenHolte Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Birkerød Station lå 23,8 km. fra første station.

Byggeår1864
Åbnet1864.06.08
NedlagtI drift
ArkitektVilhelm Carl Heinrich Wolf
AdresseStationsvej 5, 3460 Birkerød
Stations forkortelseBi
GPS koordinater55.840598,12.423733
Krak kort over Birkerød Station

Historisk kort over Birkerød Station
Kilde: StyrelsenBirkerød Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Høvelte Trinbræt lå 26,3 km. fra første station.

Byggeår1951
Åbnet1951
NedlagtI drift
Stations forkortelseHøv
GPS koordinater55.850687,12.389011

Høvelte Trinbræt hed tidligere Luserød Trinbræt

Krak kort over Høvelte Trinbræt

Historisk kort over Høvelte Trinbræt
Kilde: StyrelsenHøvelte Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Allerød Station lå 29,3 km. fra første station.

Byggeår1864
Åbnet1864.06.08
NedlagtI drift
ArkitektVilhelm Carl Heinrich Wolf
AdresseAllerød Stationsvej 4A, 3450 Allerød
Stations forkortelseLi
GPS koordinater55.871025,12.357015

Allerød station er i dag S-togsstationen i Allerødnord for København, beliggende i byen Lillerød. Stationen benyttes af S-tog på Nordbanen.

Oprindeligt hed stationen Lillerød, Deraf har den også fået forkortelsen "Li", men navnet blev ændret 18. maj 1952 for at forhindre navneforvirring med nærliggende Hillerød Station.

Stationen åbnede 8. juni 1864, men der har kun kørt S-Tog siden 1968.

Krak kort over Allerød Station

Historisk kort over Allerød Station
Kilde: StyrelsenAllerød Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Hillerød Station var København H-Hillerød (Nordbanen)'s endestation og lå 36,5 km. fra første station.

Byggeår1864
Åbnet1864.06.08
NedlagtI drift
ArkitektVilhelm Carl Heinrich Wolf
AdresseNdr. Jernbanevej 37, 3400 Hillerød
Stations forkortelseHi
GPS koordinater55.926997,12.310700
Krak kort over Hillerød Station

Historisk kort over Hillerød Station
Kilde: StyrelsenHillerød Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Copyright © 2006-2020 by danskejernbaner.dk - E-Mail: mail@danskejernbaner.dk - CMS Version 5.0.5 - build: 2020.04.05-19:50:08