Aarhus-Ryomgård-Grenaa - (DSB)


Entusiasmen omkring jernbaner var meget stor i det østjyske område i årene efter den 2. slesvigske krig og det var på de tider hvor man forsøgte at genvinde den udad til tabte storhed ved landvindinger indadtil.

Det lykkedes i 1873 at få tegnet den store sum af 1 million kroner i aktier til et projekt der skulle etablere en bane mellem Århus og Grenaa. Den var oprindelig en sidebane til Randers-Ryomgård-Grenaa men blev hurtig en "hel" bane: Århus-Ryomgård-Grenaa.

Banen kom derfor også forholdsvis let gennem den parlamentariske proces og blev vedtaget med loven af 4. maj 1875. I loven blev det fastlagt som betingelse at banen skulle være i fuld drift senest den 1. oktober 1879.

Med en sådan opbakning var det heller ikke noget problem at få fremskyndet anlægsarbejderne så meget at banen kunne åbnes for regelmæssig drift allerede den 1. december 1877. På samme måde som banen Randers - Grenaa banen kom i vanskeligheder gik det også galt for Århus - Grenaa banen. I begge tilfælde blev resultatet at staten overtog banerne. Strækningen Århus - Grenaa blev således overtaget af staten i følge lov af 18. februar 1871.


Vigtige stamdata for Aarhus-Ryomgård-Grenaa (DSB) jernbanen

Jernbanens længde i km68,8
Optaget på JernbanelovJernbaneloven af 4. maj 1875 - LOV nr 44
Statstilskud i %0 %
Jernbanen åbnet1877.12.01
Persontrafik nedlagt2016.08.27
Godstrafik nedlagt2006.01.01
Jernbanen nedlagt2016.08.27
SportypeEnkelt
Sporvidde1.435 mm
BalastSkærveballast
Hastighed max75 km/t
Hastighed gennemsnitlig max73 km/t
DSB banenummer36
Max akseltryk22,5 tons
Max metervægt6,4 t/m
Sikrede overkørsler45
Usikrede overkørsler64
Bane statusLokalbane

Aarhus-Ryomgård-Grenaa (DSB) jernbanen havde følgende stationer

StationAfstand fra første station
Stedet er fotograferet Aarhus Hovedbanegård (Ar)0,0 km
Europaplads Trinbræt (Eu)0,8 km
Stedet er fotograferet Skolebakken Trinbræt (Bak)1,1 km
Stedet er fotograferet Østbanetorvet Station (Øs)1,9 km
Trøjborg Trinbræt2,6 km
Den Permanente Trinbræt (Per)3,6 km
Risskov Station (Rs)4,1 km
Strandvænget Trinbræt4,9 km
Fortevej Trinbræt5,2 km
Grenaa Landevej Trinbræt5,7 km
Stedet er fotograferet Vestre Strandallé Trinbræt (Vsa)5,9 km
Stedet er fotograferet Torsøvej Trinbræt (Tov)7,2 km
Lystrup Station (Lp)11,6 km
Hovmarken Trinbræt (Lpt)13,0 km
Hjortshøj Station (Ht)14,5 km
Skødstrup Trinbræt (Øds)17,4 km
Løgten Station (Lt)19,2 km
Hornslet Station (Os)24,9 km
Mørke Station (Mr)30,7 km
Dagstrup Trinbræt33,2 km
Thorsager Station35,7 km
Stedet er fotograferet Ryomgård Station (Rå)40,1 km
Koed Trinbræt44,4 km
Stedet er fotograferet Kolind Station (Ko)46,0 km
Nødager Trinbræt med Sidespor50,8 km
Hallendrup Billetsalgssted53,8 km
Trustrup Station (Tu)58,3 km
Homå Trinbræt61,0 km
Ålsø Station [1889-1967]63,4 km
Grenaa Station (Gr)68,8 km

Aarhus Hovedbanegård (Ar) var Aarhus-Ryomgård-Grenaa banens første station

Byggeår1927
Åbnet1929
NedlagtI drift
ArkitektK.T. Seest
AdresseBanegårdspladsen 1, 8000 Aarhus C
StednavneforkortelseAr
Højde placering over havet11,5 meter
GPS koordinater56.150310,10.204663

Byggeriet af den nuværende og tredje banegårdsbygning i 1927-1929 indgik i et større bygningsprojekt, som markant ændrede terrænet omkring banegården. Det var overarkitekt K.T. Seest, som kom til at stå for en samlet plan for banegården og arealer rundt om. Aarhus Hovedbanegård blev opført i nyklassicistisk stil og er en sækbanegård. En sækbanegård er en type banegård, hvor togene kører ind og ud ad banegården ad samme vej.

Bygningerne omkring Banegårdspladsen blev revet ned og erstattet med nye, samtidig med at Park Allé blev etableret. Alle de nye bygninger blev udført i samme gule mursten og i samme højde, således at området i dag står som en harmonisk helhed. Selve banegården blev under ombygningen hævet med ca. 4 meter, så sporerne ligger under banegårdsbygningen. Dedet skabte en højde forskel på 6-8 meter fra banegården og ned til sporene. Den store højdeforskel mellem spor og banegård gør Aarhus Hovedbanegård til en højtracébanegård.

Banegården har 6 perronspor, og man kan tilgå sporene direkte fra Bruuns Bro eller gennem banegården.

I 2003 blev Aarhus Hovedbanegård udvidet med indkøbscentret Bruuns Galleri. Sammen danner banegården og Bruuns Galleri ramme om et indendørs areal på omkring 140.000 kvadratmeter.

Aarhus H banegård fotograferet fra vejsiden.
Aarhus H banegård fotograferet fra vejsiden. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2010.07.28

Kort over Aarhus Hovedbanegård
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Aarhus Hovedbanegård

Historisk kort over Aarhus Hovedbanegård
Aarhus Hovedbanegård - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Europaplads Trinbræt (Eu) lå 0,8 km. fra første station.

Byggeår1877
Åbnet1877.12.01
Nedlagt2005.03.21
NedrevetNedrevet
StednavneforkortelseEu
GPS koordinater56.153442,10.213302

Europaplads Station lå ved Europaplads i Aarhus omtrent samme sted, som hvor den nuværende letbanestation Dokk1 Station ligger.

Betjeningen af Europaplads Station ophørte ved et ekstraordinært køreplansskift 21. marts 2005 for at sikre en stabil drift på Grenaabanen, indtil der kunne indsættes tog med bedre acceleration. Betjeningen blev dog ikke genoptaget, men stationen var stadig optaget i DSB's køreplaner flere år frem, hvor alle tog var anført som gennemkørende.

Kort over Europaplads Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Europaplads Trinbræt

Historisk kort over Europaplads Trinbræt
Europaplads Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Skolebakken Trinbræt (Bak) lå 1,1 km. fra første station.

NedlagtI drift
AdresseSkolebakken, 8000 Aarhus C
StednavneforkortelseBak
GPS koordinater56.157058,10.213297
Skolebakken Trinbræt.
Skolebakken Trinbræt. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2010.07.28

Kort over Skolebakken Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Skolebakken Trinbræt

Historisk kort over Skolebakken Trinbræt
Skolebakken Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Østbanetorvet Station (Øs) lå 1,9 km. fra første station.

Byggeår1877
Åbnet1877.12.01
NedlagtI drift
ArkitektN.P.C. Holsøe
AdresseSkovvejen 2, 8000 Aarhus C
StednavneforkortelseØs
Højde placering over havet3,3 meter
GPS koordinater56.163184,10.216370

Østbanetorvet Station hed indtil 1983 Østbanegården eller Århus Østbanegård (Århus Ø). Stationsbygningen på Århus Ø er tegnet af arkitekt N.P.C. Holsøe, og den har en slående lighed med (den nu nedlagte) station i Faaborg og med stationen i Silkeborg.

Stationen var endestation for strækningen Aarhus-Ryomgård, der blev indviet i 1877 med forbindelse til Grenaa. Damplokomotiverne var stationeret i en remise på sporarealet nord for stationen, en drejeskive, så lokomotiverne kunne vendes og et pakhus.

Der var ikke gennemgående tog mellem Århus Ø og Århus H og passagererne måtte selv sørge for at komme frem og tilbage. Forholdene blev bedre, da staten i 1881 overtog de to banestrækninger Randers-Grenaa og Aarhus-Ryomgård. På det tidspunkt indsatte Statsbanerne to lukkede hestevogne mellem de to banegårde. I 1904 åbnede den elektriske sporvej, der forbandt bl.a. de to stationer og forbindelsen blev meget bedre.

DSB begyndte i 1932 at have gennemgående persontog fra Aarhus H via Aarhus Ø – og videre over Ryomgård til Grenaa. Statsbanerne havde dog siden 1890'erne rangeret persontogene frem og tilbage mellem Aarhus H og Aarhus Ø med et lille rangerlokomotiv. Denne rangering var nødvendigt da de lokomotiverne der betjente banen, var for tunge overkørsel på de 2 viadukterne over gaderne Grønland (nedrevet) og Spanien.

I 1970'erne ville DSB at nedlægge Aarhus-Grenaa banen, men med Aarhus Nærbanens (oprindeligt et initiativ af borgmester Bernard Jensen i 1971) indvielse i 1979 blev banen reddet.

Aarhus Ø blev nedlagt som banegård og var kun et trinbræt. Bygningen stod og forfaldt og var overgang "besat" af BZ'erne.

I starten af 1980'erne ønskede Aarhus Havn at få bygningen revnet ned, så en forlængelse af Østboulevarden kunne forlænges ned til havnen.

I 1984 blev der efter initiativ af nogle byrådsmedlemmer, byhistorie-folk og bevaringsdarkitekter dannet den Selvejende Institution Østbanegården (S/I), med hovedformået at redde bygningen. Her lykkedes det at finde en kommerciel lejer som samtidig ville medvirke til en istandsættelse af bygningen. Det blev indretningsarkitektfirmaet "Indretning på Østbanen" der flyttede ind i 1988 og senere blev til Paustian og har holdt til frem til 2018. Her i 2020 er bygningens skæbne er indtil videre ukendt.

Østbanegården blev krydsningsstation på Aarhus Nærbane, i 2012 efter sammenlægning af Grenaabanen og Odderbanen.

I januar 2013 blev iøvrigt vist nok den nye bydel på Nordhavnen i Aarhus - Aarhus Ø - opkaldt efter stationen.

Hele nærbanen blev lukket for ombygning til letbane 27. august 2016. I dag benyttes stationen af Aarhus Letbane som gik i drift den 30. april 2019.

Østbanetorvet Trinbræt - tidligere Århus Øst Station. Her fotograferet fra vejsiden.
Østbanetorvet Trinbræt - tidligere Århus Øst Station. Her fotograferet fra vejsiden. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2010.07.28

Kort over Østbanetorvet Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Østbanetorvet Station

Historisk kort over Østbanetorvet Station
Østbanetorvet Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Trøjborg Trinbræt lå 2,6 km. fra første station.

Byggeår1925
Åbnet1925 (November)
Nedlagt1979
NedrevetNedrevet
GPS koordinater56.169654,10.222514
Kort over Trøjborg Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Trøjborg Trinbræt

Historisk kort over Trøjborg Trinbræt
Trøjborg Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Den Permanente Trinbræt (Per) lå 3,6 km. fra første station.

Nedlagt2005
NedrevetNedrevet
AdresseSalonvejen, 8240 Risskov
StednavneforkortelsePer
GPS koordinater56.176890,10.230633

Den Permanente (Salonen)

Kort over Den Permanente Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Den Permanente Trinbræt

Historisk kort over Den Permanente Trinbræt
Den Permanente Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Risskov Station (Rs) lå 4,1 km. fra første station.

Byggeår1877
Åbnet1877.12.01
Nedlagt1970
NedrevetNedrevet
ArkitektN.P.C. Holsøe
StednavneforkortelseRs
GPS koordinater56.180590,10.234274

Risskov station blev nedlagt i 1970 og efterfølgende blev stationen solgt til nedrivning. En mand fra Sjælland købte stationen og pillede den ned med henblik på at opføre den igen på Sjælland. Pga diverse livsbetinget udfordringer blev blev stationen aldrig genopført og materialerne blev "smidt ud"

Kort over Risskov Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Risskov Station

Historisk kort over Risskov Station
Risskov Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Strandvænget Trinbræt lå 4,9 km. fra første station.

Byggeår1925
Åbnet1925 (November)
Nedlagt1979.08.04
NedrevetNedrevet
GPS koordinater56.187525,10.238617
Kort over Strandvænget Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Strandvænget Trinbræt

Historisk kort over Strandvænget Trinbræt
Strandvænget Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Fortevej Trinbræt lå 5,2 km. fra første station.

Byggeår1925
Åbnet1925 (November)
Nedlagt1979.08.04
NedrevetNedrevet
GPS koordinater56.193725,10.237409
Kort over Fortevej Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Fortevej Trinbræt

Historisk kort over Fortevej Trinbræt
Fortevej Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Grenaa Landevej Trinbræt lå 5,7 km. fra første station.

Byggeår1925
Åbnet1925.11.01
NedlagtNedlagt
NedrevetNedrevet
GPS koordinater56.198414,10.233919

Grenaa Landevej trinbræt havde også betegnelsen Grenaavej.

Kort over Grenaa Landevej Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Grenaa Landevej Trinbræt

Historisk kort over Grenaa Landevej Trinbræt
Grenaa Landevej Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Vestre Strandallé Trinbræt (Vsa) lå 5,9 km. fra første station.

Byggeår1979
Åbnet1979
NedlagtI drift
AdresseVestre Strandallé 119, 8240 Risskov
StednavneforkortelseVsa
Højde placering over havet4,9 meter
GPS koordinater56.194954,10.236709
Vestre Strandallé Trinbræt
Vestre Strandallé Trinbræt - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2010.07.28

Kort over Vestre Strandallé Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Vestre Strandallé Trinbræt

Historisk kort over Vestre Strandallé Trinbræt
Vestre Strandallé Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Torsøvej Trinbræt (Tov) lå 7,2 km. fra første station.

Byggeår1979
Åbnet1979.05.17
NedlagtI drift
AdresseTorsøvej 13, 8240 Risskov
StednavneforkortelseTov
Højde placering over havet10,9 meter
GPS koordinater56.205509,10.228580
Torsøvej Station
Torsøvej Station - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2010.07.28

Kort over Torsøvej Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Torsøvej Trinbræt

Historisk kort over Torsøvej Trinbræt
Torsøvej Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Lystrup Station (Lp) lå 11,6 km. fra første station.

Byggeår1877
Åbnet1877.12.01
NedlagtI drift
NedrevetNedrevet (Stationsbygningen)
ArkitektN.P.C. Holsøe
AdresseLystrup Stationsvej, 8520 Lystrup
StednavneforkortelseLp
GPS koordinater56.231035,10.234958
Kort over Lystrup Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Lystrup Station

Historisk kort over Lystrup Station
Lystrup Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Hovmarken Trinbræt (Lpt) lå 13,0 km. fra første station.

NedlagtI drift
AdresseHovmarken 20, 8520 Lystrup
StednavneforkortelseLpt
Højde placering over havet28,0 meter
GPS koordinater56.233964,10.255121
Kort over Hovmarken Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Hovmarken Trinbræt

Historisk kort over Hovmarken Trinbræt
Hovmarken Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Hjortshøj Station (Ht) lå 14,5 km. fra første station.

Byggeår1877
Åbnet1877.12.01
NedlagtI drift
NedrevetNedrevet (Stationsbygningen)
ArkitektN.P.C. Holsøe
StednavneforkortelseHt
GPS koordinater56.244664,10.268516
Kort over Hjortshøj Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Hjortshøj Station

Historisk kort over Hjortshøj Station
Hjortshøj Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Skødstrup Trinbræt (Øds) lå 17,4 km. fra første station.

Byggeår1877
Åbnet1877.12.01
NedlagtI drift
AdresseStationsvangen 95, 8541 Skødstrup
StednavneforkortelseØds
Højde placering over havet46,6 meter
GPS koordinater56.261891,10.303202
Kort over Skødstrup Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Skødstrup Trinbræt

Historisk kort over Skødstrup Trinbræt
Skødstrup Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Løgten Station (Lt) lå 19,2 km. fra første station.

Byggeår1877
Åbnet1877.12.01
NedlagtI drift
NedrevetNedrevet (Stationsbygningen)
ArkitektN.P.C. Holsøe
StednavneforkortelseLt
GPS koordinater56.275611,10.316979
Kort over Løgten Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Løgten Station

Historisk kort over Løgten Station
Løgten Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Hornslet Station (Os) lå 24,9 km. fra første station.

Byggeår1877
Åbnet1877.12.01
NedlagtI drift
ArkitektN.P.C. Holsøe
AdresseBanevej 2, 8543 Hornslet
StednavneforkortelseOs
Højde placering over havet34,9 meter
GPS koordinater56.320765,10.313642
Kort over Hornslet Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Hornslet Station

Historisk kort over Hornslet Station
Hornslet Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Mørke Station (Mr) lå 30,7 km. fra første station.

Byggeår1877
Åbnet1877.12.01
NedlagtI drift
ArkitektN.P.C. Holsøe
AdresseStationsvej 3, 8544 Mørke
StednavneforkortelseMr
Højde placering over havet33,0 meter
GPS koordinater56.339286,10.376070
Kort over Mørke Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Mørke Station

Historisk kort over Mørke Station
Mørke Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Dagstrup Trinbræt lå 33,2 km. fra første station.

Byggeår1934
Åbnet1934.05.15
Nedlagt1979.08.04
NedrevetNedrevet
GPS koordinater56.349924,10.411526

Dagstrup er en lille landsby bestående af knapt 30 huse og landejendomme samt et forsamlingshus der blev opført i 1914. I landsbyens vestlige udkant ligger et tidligere vogterhus ved en overkørselen og ved dette vogterhuset åbnedes et trinbræt med venteskur i maj 1934.

En del af Grenaabanens trinbrætter blev nedlagt i maj 1967, men Dagstrup trinbræt overlevede. Men allerede i 1978 var de store forandringer i gang på Århus-Grenaa banen. De gamle MO-motorvogne blev udskiftet med de nye togsæt litra MR og Køreplanen forbedredes året efter ved etablering af Århus Nærbane. DSB havde i den forbindelse besluttet at nedlægge to trinbrætter, Koed trinbræt samt Dagstrup mellem Mørke og Thorsager.

Men Århus Amt accepterede nedlæggelsen af de to trinbrætter, protesterne syntes ikke at have nogen effekt.

Kort over Dagstrup Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Dagstrup Trinbræt

Historisk kort over Dagstrup Trinbræt
Dagstrup Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Thorsager Station lå 35,7 km. fra første station.

Byggeår1877
Åbnet1877.12.01
Nedlagt1971.05.23
ArkitektN.P.C. Holsøe
AdresseStationsvej 48, 8410 Rønde
Højde placering over havet11,9 meter
GPS koordinater56.355509,10.445589

Thorsager Station blev indviet den 1. december 1877 som station og blev nedsat til trinbræt den 27. september 1964.

Thorsager Station blev nedlagt som en af sytten stationer landet over ved køreplansskiftet 23. maj 1971. Årsagen var dels faldende passagertal og dels generelle indskrænkninger på sidebanerne. Efterfølgende blev der kæmpet lokalt for en genåbning af stationen men i mange år uden held.

27. august 2016 blev Grenaabanen lukket for ombygning til letbane og det dog ikke planlagt, at det ville medføre stop i Thorsager igen. Folketinget havde afsat de nødvendige penge, så der kunne anlægges et ekstra trinbræt, hvis dette ønskedes. Syddjurs Kommune besluttede sidst i 2016, at der skulle anlægges et trinbræt i Thorsager. Staten betalte for selve anlæggelsen, mens kommunen skulle sørge for de nødvendige adgangsveje. Da der var udsigt til at der kom flere borgere i området, ønskede Syddjurs Kommune at opgradere trinbrættet til en station med stop for alle tog, og der blev efterfølgende arbejdet på finansieringen af stationen. Det endte med at komme til at koste staten ca. 7 millioner kr. Det første spadestik blev foretaget af den lokale politiker Thøger Pauli og Klaus Bertram Mikkelsen fra Thorsager Distriktsråd 6. november 2017.

Kort over Thorsager Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Thorsager Station

Historisk kort over Thorsager Station
Thorsager Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Ryomgård Station (Rå) lå 40,1 km. fra første station.

Byggeår1876
Åbnet1876.08.26
NedlagtI drift
ArkitektN.P.C. Holsøe
AdresseJernbanegade 12, 8550 Ryomgård
Stednavneforkortelse
Højde placering over havet9,0 meter
GPS koordinater56.380187,10.500533

Allerede i 1873 blev det besluttet at anlægge en 64 km lang jernbane fra Randers til Grenaa over Ryomgård. I Randers ønskede man samtidig en bane ud over Djursland for at begunstige handelslivet i Randers. I Århus så man på det med nervøsitet og der var hurtig enig om at få skabt en 40 km lang jernbane fra Århus til Ryomgård station på den kommende Grenaabane. De to baner var privatbaner med fællesdrift under navnet Øst Jydske Jernbane (ØJJ). Vognmateriellet blev leveret fra vognfabrikken Scandia i Randers.

Strækningen Randers-Grenaa åbnede den 26. august 1876 og Århus-Ryomgård kunne indvies den 1. december 1877. Der var tre tog dagligt i hver retning.

Da man under banernes anlæg vidste, at de to jernbaner fik mødested i Ryomgård, blev stationsbygningen i Ryomgård bygget større end de øvrige stationer på banerne. Stationsbygningen fik foruden kontorer og postlokale også en restaurant. Ryomgård fik også pakhus samt en tosporet remise, der lå syd for hovedsporene. Ved vestenden af hovedbygningen opførtes et vandtår. Elektricitet var der endnu ikke noget af, så vandet blev pumpet op i tårnet ved hjælp af en vindmølle. Ved siden af vandtårnet lå to funktionærboliger beregnet for banens ansatte.

På det tidspunkt stationen blev bygget i Ryomgård, lå der kun en håndfuld huse og et teglværk ved stationen. Forventningerne, var at der hurtigt ville opstå en by omkring stationen. Fra stationen kørte der tog i tre retninger, så det var et vigtigt knudepunkt med mulighed for et stort opland.

Sådan nemt gik det ikke for H. Mourier-Petersen ejede hovedgården Gammel Ryomgård, og han nægtede at udstykke grunde til boligbyggeri, idet han ikke ville "se et fattigkvarter vokse op nær min gård". Så trods stor interesse blev der kun opført få huse, en kro og et andelsmejeri.

Mourier-Petersen døde i 1903, og den nye ejer af Gammel Ryomgård, hofjægermester Holten Castenskjold, havde en ganske anden indstilling og det gav et byggeboom omkring stationen, hvor der blev opført flere forretninger.

Gæstgiveriet blev udvidet og fik navnet Elles Hotel, som senere skiftede navn til Ryomgård Hotel. Der blev etableret håndværker- og borgerforening i 1906, og byen fik noget så moderne som en telefoncentral med hele syv abonnenter.

Øst Jydske Jernbane havde fra begyndelsen en katastrofal økonomi, og Statsbanerne måtte overtage de to strækninger i 1881. Med statsbanernes overtagelse blev der i de følgende en udvidelse af trafikken, og der blev ansat flere på Ryomgård station. En folketælling fra februar 1911 viser, at med de ansatte ved DSB og postvæsenet inklusive hustruer og børn var 45 personers tilværelse direkte afhængig af jernbanen:

Ryomgård station emmede af liv og aktiviteter og det var nødvendigt med udvidelser. Den tosporede remise fra 1876 var blevet for lille, og lå i vejen for udvidelse af stationens sporareal. Som erstatning blev der i den vestlige ende af stationsområdet opført en ny tresporet remise med en drejeskive foran bygningen. Den nye remise stod klar i 1908. Det er i øvrigt i den bygning, at Djurslands Jernbanemuseum i dag har holder til i.

I december 1911 fik Ryomgård endnu en jernbane, idet den 30 km lange privatbane mod nordøst til Gjerrild kunne åbnes og blev i 1917 forlænget fra Gjerrild til Grenaa. Lige øst for stationsbygningen i Ryomgård fik Gjerrildbanen sin egen perron og tre spor samt en drejeskive og kulgård. Gjerrildbanen fik en 14 m lang enkeltsporet remise, der i den ene ende var indrettet med et materialerum og et rum, hvor en lokomotivfører og fyrbøder kunne overnatte.

I 1911 var Ryomgård vokset til at have 270 indbyggere og med tog i nu fire retninger – Århus, Randers, Gjerrild og Grenaa, var byen blevet et centralt knudepunkt på Djursland, en rolle, som Nimtofte ellers havde haft. Ryomgårds positionering førte til etablering af privatskolen Ryomgård Realskole, der modtog de første elever i januar 1913. Allerede halvandet år senere havde skolen 125 elever, Mange af dem ankom dagligt med tog fra Gjerrildbanens stationer. Væksten i Ryomgård fortsatte med yderligere boligbyggeri. Jordemoderen, der hidtil havde boet i Mesballe et par kilometer mod syd, flyttede efter politisk krav til Ryomgård, og købmand Andersen fik Justitsministeriets tilladelse til at have håndkøbsudsalg fra Nimtofte Apotek.

Ryomgård fik et nyt postkontor nær stationen, og byen fik sin første bank, en filial af Banken for Kolind og Omegn. Det gamle vandtårn var ikke længere tilstrækkelig, og blev revet ned i 1914 og erstattet af et nyt højere. Det ikoniske vandtårn eksisterer stadig og betragtes som byens vartegn og et minde om dengang, Ryomgård var et jernbaneknudepunkt.

Syd for hovedsporene og læssesporene blev der i 1913 anlagt et sidespor. I første omgang til brug for en nyopført virksomhed, Andelsselskabet Kartoffeltørreriet ved Ryomgård. Få år senere opførtes også et cikorietørreri, hvor nogle bygninger i 1926 overgik til Dansk Andels Ægeksport og igen i 1959 blev disse bygninger benyttet til fremstilling af de såkaldte Jiffy Pots, som er urtepotter, der bliver lavet af presset spaghnum. Jiffy Pot fremstilles endnu i bygningerne, men sidesporet har ikke været benyttet siden 1960'erne og sporskiftet er fjernet forlængst.

Ryomgård var stadig i vækst, og i 1940 havde byen 750 indbyggere. Ryomgård Hotel var overtaget af Aktieselskabet Danske Afholdshoteller, men på stationen var der håb for de tørstige, for her fik restauratør Laurits Martinus Larsen spiritusbevilling i 1941.

Ved overkørslen for Slotsgade i østenden af stationen blev bommene passet af ledvogterske Jensine Andersen. Hun var kendt af alle i byen, og hun gav et nik og et venligt smil til alle trafikanter. Det gav hende tilnavnet "Djurslands flinkeste ledvogter". Hendes mand havde tidligere arbejdet for banekolonnen, men han hjalp også med betjening af bommene.

Ryomgård-Gjerrild-Grenaa Jernbane kæmpede i årevis med store underskud og i 1956 var der ikke længere enighed i kommuner og amt om fortsat at dække underskuddet.

Direktør la Cour for virksomheden Pindstrup Mosebrug havde en afdeling i Stenvad, hvorfra der fra Gjerrildbanens station blev afsendt omfattende mængder tørv og tørvestrøelse. La Cour tilbød at betale for driften af den del af banen der lå mellem Ryomgård-Stenvad for egen regning, men det lykkedes ikke at få lavet en aftale med banens likvidationsudvalg. Den 30. juni 1956 var sidste dag med tog på Gjerrildbanen fra Ryomgård. I de følgende måneder blev Gjerrildbanens spor taget op. Den lille remise i Ryomgård blev revet ned og de håndbetjente bomme ved Slotsgade fjernet og erstattet med elektriske advarselssignaler og bomme.

Efter Gjerrildbanens nedlæggelse kunne DSB nedlægge et par stillinger på Ryomgård station og de to sidste remisearbejdere blev forflyttet til Århus. På dette tidspunkt havde Ryomgård 875 indbyggere og på realskolen gik der 450 elever.

maj 1971 blev persontrafikken nedlagt på strækningen Randers-Ryomgård, men der blev frem til 1993 kørt godstog til Pindstrup, hvor der var en del trafik til virksomheden Novopan.

Pensioneret trafikkontrollør Rosenvinge var hovedkraften i at åbne et lille jernbanemuseum i 1981 i de tidligere postlokaler på Ryomgård station. Det lykkedes senere at købe DSB-remisen, og her flyttede museet til i 1995. Djurslands Jernbanemuseum drives siden 2005 af Dansk Jernbane-Klub, og der er åbent onsdage, torsdage og weekenderne i sommermånederne.

26. august 2016 blev persontrafikken indstillet et næsten 3 år på banen Århus-Ryomgård-Grenaa, da strækningen skulle elektrificeres og ombygges, så den kunne genåbnes 30.april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.


Kilde: Djurslands Jernbanemuseum, Museumsvej 2 8550 Ryomgård

Ryomgård Station.
Ryomgård Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2016.08.04 20:44:50

Kort over Ryomgård Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Ryomgård Station

Historisk kort over Ryomgård Station
Ryomgård Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Koed Trinbræt lå 44,4 km. fra første station.

Byggeår1934
Åbnet1934.05.15
Nedlagt1979.05.27
NedrevetNedrevet
AdresseBallevej 2, 8560 Kolind
Højde placering over havet6,3 meter
GPS koordinater56.372994,10.565772

Da Randers-Grenaa banen åbnede i 1876 bestod landsbyen Koed af 10 huse og landbrugsejendomme. Kirken og 8 ejendomme lå nord for banen, mens to gamle gårde fra 1850 lå ved vogterhus nr. 20 og syd for banen. Foruden kirken var her bl.a. smedje, en beskeden skole og fattiggården. En ny og større skole blev opført i 1882. Et forsamlingshus blev opført i 1887, og her holdt den nystartede Koed Afholdsforening sine møder to gange om måneden og da foreningen var størst, havde den 65 medlemmer.

Fra år 1900 voksede landsbyen og i løbet af 30 år opførtes 28 huse og gårde, heraf blev de 9 blev bygget på Ballevej syd for banen, ganske tæt ved vogterhus nr. 20.

I starten af 1930'ernes var der 41 huse i Koed, og hermed et grundlag for at etablere et trinbræt ved vogterhus nr. 20. Vogterhus nr. 20 ligger ved overkørsel for Ballevej mellem stationerne i Ryomgård og Kolind. Koed trinbræt var med en beskeden grusperron og et lille venteskur på nordsiden af sporet og blev taget i brug 15. maj 1934.

En del af Grenaabanens trinbrætter blev nedlagt i maj 1967, men Koed trinbræt overlevede. Men allerede i 1978 var de store forandringer i gang på Århus-Grenaa banen. De gamle MO-motorvogne blev udskiftet med de nye togsæt litra MR og Køreplanen forbedredes året efter ved etablering af Århus Nærbane. DSB havde i den forbindelse besluttet at nedlægge to trinbrætter, Koed trinbræt samt Dagstrup mellem Mørke og Thorsager.

Den nystiftede "Foreningen til Bevarelse og Udbygning af Djurslands Jernbaner" protesterede straks, og man indledte en indsamling af underskrifter mod nedlæggelsen. Der blev skrevet mange protestbreve til politikere. Men Århus Amt accepterede nedlæggelsen af de to trinbrætter, protesterne syntes ikke at have nogen effekt. DSB's argumenter var svære at afvise da en trafiktællinger havde vist, at der i gennemsnit kun var en enkelt rejsende dagligt på hverdage og lørdage og søndage var der kun "en halv" rejsende i gennemsnit.

Kort over Koed Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Koed Trinbræt

Historisk kort over Koed Trinbræt
Koed Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Kolind Station (Ko) lå 46,0 km. fra første station.

Byggeår1876
Åbnet1876.08.26
NedlagtI drift
ArkitektN.P.C. Holsøe
AdresseDrasbeksgade 16A, 8560 Kolind
StednavneforkortelseKo
Højde placering over havet3,3 meter
GPS koordinater56.362702,10.588263
Kolind Trinbræt.
Kolind Trinbræt. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2019.04.07 08:52:06

Kort over Kolind Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Kolind Station

Historisk kort over Kolind Station
Kolind Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Nødager Trinbræt med Sidespor lå 50,8 km. fra første station.

Byggeår1934
Åbnet1934.05.15
Nedlagt1967.05.27
NedrevetNedrevet
GPS koordinater56.355853,10.655638

Nødager trinbræt var placeret mellem Kolind og Hallendrup og åbnedes den 15. maj 1934 ved vogterhuset, der hvor de fire veje mødes - to på hver side af banen. Ved banens åbning i 1876 var der opført et lille vogterhus ved østlige side af overkørslen, men da oversigten på stedet var så god, ophørte bevogtningen i 1939. Overskæringen var en af de sidste ubevogtede baneoverskæringer, da oversigten var god og udformningen af vejene sådan, at bilister og andre vejfarende naturligt nedsatte hastigheden før passage af banen.

Det var ikke mange togafgange Nødager trinbræt havde og det fortælles at om morgenen når skolebørnene skulle med tog kom der mest godstog, som så sagtnede farten og så kunne folk springe på. Det var jo gerne de elever som gik på Realskole i Trustrup, der måtte udsættes for det. På turen hjem så sagtnede toget farten og elev og skoletaske kom af i farten.

Vest for Nødager trinbræt lå Nødager grusgrav, hvor der via et sidespor blev hentet grus, både ved anlæggene af Randers-Grenaa og Århus-Ryomgård og til vedligeholdelse af banerne i de efterfølgende år. Sidesporet til grusgraven blev fjernet i 1933.

Nødager trinbræt blev nedlagt igen den 27. maj 1967.

Kort over Nødager Trinbræt med Sidespor
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Nødager Trinbræt med Sidespor

Historisk kort over Nødager Trinbræt med Sidespor
Nødager Trinbræt med Sidespor - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Hallendrup Billetsalgssted lå 53,8 km. fra første station.

Byggeår1876
Åbnet1878.12.01
Nedlagt1956.12.31 (Billetsalget nedlægges) 1967.05.27 (Trinbrættet nedlægges)
NedrevetNedrevet (Ventebygningerne - Vogterhus 24 består stadig)
GPS koordinater56.345205,10.703894

Under anlæg af Randers-Grenaa banen kom der ansøgning om en holdeplads ved, men ansøgningen blev afslået. Det viste sig dog hurtigt at der var et reelt behovet for et standsningssted og den 1. december 1878 åbnedes et billetsalgssted i vogterhus nr. 24 jernbaneoverskæringen. Vogterhuset var en meget beskeden bolig på kun 43 kvadratmeter. I stueetagen var der et lille køkken med spisekammer samt to stuer. Oppe på loftet var der to værelser. Huset var beboeat efen Banearbejder og hans hustru. Banearbejderen sørgede for vedligeholdelse af sporet mellem Nødager og Obdrup, mens hans hustru sørgede for at passe leddet ved jernebaneoverskæringen. Folketællingen fra 1880 viser, at vogterhuset var beboet af ledvogter Niels Jensen Torup og hans hustru Karoline. En personaleliste fra 1881 viser, at billetsælgeren på det tidspunkt hed Rasmussen.

I det første år efter billetsalgets åbning kunne man indberette en indtægt på 428 kr. og 17 øre fra billetsalg og en indtægt fra gods på 14 kr. og 20 øre samt andre indtægter på 1 kr. og 40 øre.

Da et stigende antal passagerer benyttede toget til og fra billetsalgsstedet, udarbejdede Statsbanernes tegnestue i marts 1920 en tegning af en ventebygning opført af træ. Tegningen blev signeret af DSB´s overarkitekt Heinrich Wenck. Træbygningens var en slags overdækket veranda som indgangsparti med buer mellem fire træsøjler og kendes ikke fra andre statsbanebygninger, og minder mere om udviddet udgave af de portvagthuse, der står på Kastellet i København.

Billetsalgsstedet blev nedlagt 31. december 1956 og erstattet af et trinbræt uden betjening, hvor trinbrættet blev flytet 200 m længere mod vest, på den anden side af vejoverskæringen. Her blev der anlagt en primitiv grusperron med et lille og enkelt venteskur.

Den nu overflødige ventebygning fra 1920 blev købt af Balle Idrætsforening for 800 kr. som klubhus ved Balle sportsplads. En samling frivillige fra foreningen pillede huset Ned og på en lånt lastbil blev de mange dele kørt til Balle, men den demonterede ventebygning blev aldrig genrejst, og den lå i lang tid i et hjørne af sportspladsen.

Kort over Hallendrup Billetsalgssted
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Hallendrup Billetsalgssted

Historisk kort over Hallendrup Billetsalgssted
Hallendrup Billetsalgssted - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Trustrup Station (Tu) lå 58,3 km. fra første station.

Byggeår1876
Åbnet1876.08.26
NedlagtI drift
ArkitektN.P.C. Holsøe
AdresseStationsgade 22, 8570 Trustrup
StednavneforkortelseTu
Højde placering over havet-1,0 meter
GPS koordinater56.350583,10.771821

Trustrup station var oprindelig station på Randers-Ryomgård-Grenaa banen, der blev oprettet af Østjyske Jernbane 26. august 1876. Året efter tilkom strækningen Aarhus-Ryomgård.

Aarhus-Grenaa blev hovedstrækningen på banen og blev til den nuværende Grenaabane, hvor Randers-Ryomgård delen af banen blev nedlagt 2. maj 1971.

Med tilblivelsen af Ebeltoft-Trustrup Jernbane (ETJ) d. 27. marts 1901 blev Trustrup et knudepunkt på Djursland.

Ebeltoft-Trustrup banens hovedkontor var placeret i Ebeltoft, men i 1902 udvidede ETJ med depotspor, drejeskive og remise i Trustrup.

Trustrup ophørte reelt med at være endestation i 1932, hvor alle banens tog kørte videre til Grenaa og fra 1934 kørte togene helt til Grenaa Havn ned til Hundested færge.

Ebeltoftbanen blev nedlagt 31. marts 1968.

Kort over Trustrup Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Trustrup Station

Historisk kort over Trustrup Station
Trustrup Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Homå Trinbræt lå 61,0 km. fra første station.

Byggeår1926
ÅbnetApril 1926 for (ETJ) og 1928.05.22 (DSB)
Nedlagt1955.05.22
Nedrevet2011.02.17
GPS koordinater56.368995,10.809721

Ebeltoft-Trustrup Jernbane (ETJ) valgte at lade et enkelt tog par dagligt fortsætte fra Trustrup og de 10 km ad statsbanernes strækning til Grenaa fra sommeren 1924 og blev fremført af et af Ebeltoftbanens damplokomotiver.

Året efter anskaffede ETJ sin første motorvogn, og kørslen videre til Grenaa blev udvidet til to togpar dagligt. I april 1926 blev der oprettet et trinbræt ved Homå, mellem Trustrup og Grenaa. DSB var ikke synderligt interesseret i at oprette et trinbræt der, så udgifterne til etablering af grusperron og venteskur blev betalt af ETJ, selv om trinbrættet lå på en statsbanestrækning.

I begyndelsen var det kun ETJ's tog der standsede, hvis der var passagerer til og fra Homå, men det ændredes fra 15. maj 1928 hvorefter også DSB's tog standsede ved Homå trinbræt.

Kort over Homå Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Homå Trinbræt

Historisk kort over Homå Trinbræt
Homå Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Ålsø Station [1889-1967] lå 63,4 km. fra første station.

Byggeår1888
Åbnet1889 (juni)
Nedlagt1967.05.27 (nedrykket til trinbræt fra 1. november 1961)
ArkitektN.P.C. Holsøe
AdresseÅlsø Stationsvej 9, 8500 Grenaa
Højde placering over havet22,9 meter
GPS koordinater56.376564,10.835955

Ved Randers-Grenaa banens åbning den 26. august 1876 var vogterhus nr. 29 placeret mellem Trustrup og Grenaa. Godt to måneder efter banens åbning, åbnedes et billetsalgssted 1. november i vogterhuset. Dog var billetsalget begrænset til kun billetter, enkelte og dobbelte, til nærmeste station, Grenaa eller Trustrup. Ligeledes kunne der kun løses billetter til billetsalgsstedet fra Grenaa eller Trustrup station.

Et sidespor øst for overskæringen blev anlagt og taget i brug i juli 1881, og i juni 1889 blev den nye Holdepladsbygning vest for vogterhuset indviet og ekspeditionsomfanget udvidet, så Ålsø fik status af holdeplads med offentligt sidespor.

Fra og med maj 1922 fik Ålsø status af station, men gennem årene faldt stationens trafik, og Ålsø blev nedrykket til trinbræt fra den 1. november 1961, hvorefter sidesporet straks blev taget op. Trinbrættet blev nedlagt 27. maj 1967.

Kort over Ålsø Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Ålsø Station

Historisk kort over Ålsø Station
Ålsø Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Grenaa Station (Gr) var Aarhus-Ryomgård-Grenaa's endestation og lå 68,8 km. fra første station.

Byggeår1876
Åbnet1876.08.26
NedlagtI drift
ArkitektN.P.C. Holsøe
AdresseStationsplads 4, 8500 Grenaa
StednavneforkortelseGr
Højde placering over havet3,7 meter
GPS koordinater56.412682,10.879434

Grenaa fik jernbanestation, da Østjyske Jernbane (ØJJ) 26. august 1866 åbnede strækningen Randers-Ryomgård-Grenaa, som også omfattede havnebanen fra Grenaa Station til Grenaa Havn. Et vigtigt formål med banen var nemlig at skaffe Randers adgang til en havn. Randers havn havde det problem, at den lange og smalle Randers Fjord ofte frøs til om vinteren, og da man endnu ikke havde effektive isbrydere, var byen afskåret fra sejlads i flere vintermåneder. Grenaa havn derimod var ofte isfri, og derfor et oplagt mål for en jernbane.

Grenaa Station direkte forbindelse med Aarhus. 1. december 1877 åbnede Østjyske Jernbane en sidebane fra Ryomgård til Aarhus Østbanegård. Få år senere begyndte togene at køre direkte mellem Aarhus og Grenaa, og Randers-Ryomgård-banen blev en sidebane, som mest havde godstrafik. Denne bane blev nedlagt i 1993 efter at persontrafikken var ophørt allerede 2. maj 1971.

Nogle af Ebeltoft-Trustrup Jernbanes tog fortsatte fra 1924 via DSB-sporet til Grenaa og fra 1932 var det alle banens tog. I 1934 startede Grenaa-Hundested Færgefart, og både DSB og Ebeltoftbanen kunne via Grenaa Havnebane køre helt til færgekajen. I sommerkøreplansperioderne 1952 og 1953 kørte der iltog mellem Aalborg og Grenaa Havn.

Mens der stadig var meget godstrafik, blev havnebanen suppleret med den såkaldte "bjergbane" op til fabriksområderne ved Bredstrupvej i nordbyen. DSB's tidligere godstrafik på Grenaa Station blev 1998-2001 opretholdt af Privatbanen Sønderjylland.

Grenaa Havnebane har i en del år været lukket for trafik, men fra 29. april til 17. oktober 2014 kunne der igen forekomme togkørsel på den. Aarhus Nærbane var spærret mellem Skolebakken i Aarhus og Aarhus H pga. etablering af letbanen ved Dokk1. Dermed blev Grenaabanen afskåret fra omverdenen og fra at få sine Desiro-tog vedligeholdt på værkstedet i Odder. DSB stationerede 11 MR-tog på Grenaabanen og lavede et interimistisk værksted for dem på Grenaa Varmeværk, der ligger for enden af "bjergbanen".

Den 26. august 2016 blev persontrafikken indstillet næsten 3 år på banen Århus-Ryomgård-Grenaa, da strækningen skulle elektrificeres og ombygges, så den kunne genåbnes 30.april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

Kort over Grenaa Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Grenaa Station

Historisk kort over Grenaa Station
Grenaa Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Litteratur for: Aarhus-Ryomgård-Grenaa (DSB)

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<

På sporet af Djurslands jernbaner
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
På sporet af Djurslands jernbaner
Kirsten M. Frandsen, Palle Schødt Rasmussen m.fl.
2005
128
Ryomgård
Djurslands Jernbanemuseum
87-986033-8-8
Østjyske jernbaner
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Østjyske jernbaner
Niels Jensen
1978
154
København
J. Fr. Clausen
87-11-03852-7

Lige nu er der: 33 aktive samtidige brugere på danskejernbaner.dk

Copyright © 1999-2020 by danskejernbaner.dk - E-Mail: mail@danskejernbaner.dk - CMS Version 5.5.2 - build: 2020.08.11-17:54:03