I dag er det vanskeligt at forestille sig, men faktisk var strækningen Esbjerg - Lunderskov ikke særlig højt prioriteret i starten. Dette ændredes dog dramatisk da man i året 1864 mistede sønderjylland.
Mere vigtigt endnu var at forbindelserne til England blev oppriorioteret. Selv samme dag som loven om Esbjerg Havn blev vedtaget blev også loven om anlæg af en jernbane Varde - Lunderskov vedtaget. Oprindeligt var loven mere åben omkring om hvilket punkt på Østbanen der skulle forbindes til, men i 1870 blev dette fastsat til Lunderskov.
Anlægget kom hurtigt i gang og i september 1874 kunne man påbegynde prøvekørslerne. Den 3. oktober 1874 blev strækningen åbnet for regelmæssig trafik.
I dag er de aktive strækninger delt efter en lidt anden orden: Esbjerg - Bramminge, Bramminge - Lunderskov og Esbjerg - Varde.
Den sorteste dag på strækningen var formentlig den 26. juli 1913 - Bramminge katastrofen: Eksprestoget der var afgået fra København klokken 08:20 med rejsende til Englandsbåden i Esbjerg nådede aldrig længere end til Bramminge. Klokken 16:20 kørte toget af sporet 1 km vest for Bramminge. 15 personer blev dræbt og 54 blev såret. Blandt de dræbte var den kendte politiker Peter Sabroe. Ulykkesårsagen blev angivet som en "solkurve" hvor sporet er udvidet pg.a. varme.
Vejens første station åbnet den 3. oktober 1874 sammen med strækningen Lunderskov-Esbjerg-Varde. Vejen Station blev en god landstation, og Vejen by voksede med store industriforetagender og Vejen Station blev efterhånden til en stor station. En større stationsbygning blev påkrævet under 1. verdenskrig og den 25. august 1917 blev Vejen Station knudepunkt, da Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ) blev åbnet med hovedstrækningen Troldhede-Kolding og sidebanen Gesten-Vejen. Ved den lejlighed blev den oprindelige stationsbygning fra 1874 erstattet af den nuværende, der blev tegnet af overarkitekt Heinrich Wenck.
Vejen Station var endestation for Vejen-Gesten-sidebanen, en sidebane til Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ). Troldhedebanens spor endte blindt øst for stationsbygningen, og her opførte banen et mindre maskindepot med remise og kulgård.
Sidebanen Gesten-Vejen blev nedlagt allerede den 1. april 1951 og resten af Troldhedebanen blev først nedlagt den 31. marts 1968.
I 1962 fik FDB's centrallager et firmaspor, der stort set fulgte Troldhedebanens tracé. Sporet er nu taget op, men tracéet er bevaret på de 1½ km til Coop Region Syd Tørvarecenter, som det hedder i dag.
I 1992 blev Vejen stationsbygningen og signalhuset i stationens vestlige ende fredet. Fredningen gør at der ikke kan foretages ændringer på bygningen udvendig. Fredningen omfatter også det gamle centralapparat fra 1918, som stadig står tilbage.
Øst for Esbjerg Station bygger Banedanmark Jerne Station og Stationen åbnede den 13. december 2020. Esbjerg Kommune bygger stationens forplads, som forventes at stå klar i foråret 2021.
Jerne Station bliver en lokalstation på Esbjerg Nærbane, der kører mellem Varde, Esbjerg og Ribe, som skal betjenes af de regionale tog i området, med omkring to tog i timen i hver retning.
Den nye station er placeret ved Skolebakken, da det er vurderet at være den mest hensigtsmæssige placering set i forhold til oplandet (antal beboere, arbejdspladser og studiepladser i nærområdet).
Adgang til perronerne etableres fra Skolebakken. På grund af den store niveauforskel mellem vejen og jernbanen, etablereres der elevatorer fra Skolebakken op til perronerne.
Perronlængde: 90 meter (en sydlig og en nordlig perron) Perronbredde: 3,35 meter Højde over niveau: 3-5 meter over omkringliggende terræn Adgangsforhold: Trapper og to elevatorer
Byggeår
2020
Åbnet
2020.12.13
Nedlagt
I drift
Nedrevet
Eksisterer stadig
Stednavneforkortelse
Jne
Højdeplacering over havet
17,2 meter
GPS koordinater
55.47455337838196,8.485922195093217
Jerne Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Esbjerg havn blev anlagt ifølge Lov af 24. april 1868 og i forbindelse med planlægningen af havnes kom Esbjerg også med på jernbaneloven og Esbjergs fik sin første stationsbygning i 1874, hvor byen først ved at opstå, men nu vokset til 460 indbyggere i 1870. Stationen blev i første omgang klassificeret som bystation af 3. Klasse, og ikke vigtig. Esbjerg "nøjes" med en 30 meter lang og otte meter bred træbygning. Den havde lodret bræddebeklædning udvendig og tjærepaptag. Der var dog fra begyndelsen ventesal for både 2. og 3. klasse.
Bygningen kom i folkemunde til at hedde "skuret". I 1890'erne voksede Esbjerg til Danmarks tredjestørste godsstation, og "skuret" var blevet for lille. Byen var nu vokset til 13.355 indbyggere i 1901 og fortjente en mere tilsvarende stationen med bedre forhold for passagererne. Løsningen blev den nuværende ikoniske station efter overarkitekt Heinrich Wencks blev den indviet i 1904 og "Skuret" blev nedrevet efter 30 år tro tjeneste.
Esbjergs monumentale stationsbygning er i rødsten. Bygningen har toetages midterbygning med udnyttet tagetage og skifertag. Den er flankeret af to fløjbygninger i en etage. Bygningen har fire tårne på facaden og på det udvendige eksteriør kan man se enkelte ligheder med det arbejde Wenck var i gang med på Gedser station. Nogle at ideerne fra Esbjergs stationsbygning blev genbrugt da Wenck tegnede Københavns Hovedbanegård 7 år senere.
Esbjerg station blev fredet i 1983 og blev præmieret i 2002 for smuk renovering af Esbjerg Byfond.
Guldager Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Varde Station (Va) var Lunderskov-Esbjerg-Varde's endestation og lå 73,0 km. fra første station.
Varde station blev indviet 3. oktober 1874 samtidig med jernbanestrækningen Esbjerg-Varde. Året efter 8. august 1875 blev banen forlænget mod nord til Ringkøbing.
28 år senere 15. marts 1903 blev forbindelsen til Nørre Nebel indviet. Mod vest blev Varde-Grindsted Jernbane indviet 13. april 1919, som var aktiv til nedlæggelsen 31. marts 1972.
