Skanderborg-Silkeborg - operatør: DSB

Da jernbanerne i Jylland-Fyn blev vedtaget i marts 1861, stod det fast at Silkeborg ikke fik baneforbindelse og Silkeborg måtte fortsat bruge den langsomme og dyre pramfart på Gudenåen som transportvej. 

"Den Jyske Midtbane" er anlagt over tre omgange. Den første del mellem Skanderborg og Silkeborg blev anlagt som en sidebane til Fredericia-Århus-banen og bygget som en kompensation, fordi denne bane ikke blev lagt over Silkeborg. Banen blev indviet 2. maj 1871.

Papirfabrikant Michael Drewsen var forkæmper for at den østjyske længdebane skulle gå gennem Silkeborg og da dette ikke blev en realitet, bestilte Michael Drewsen derfor dampskibet Hjejlen hos Burmeister og Wain for at redde byens og dens opland. Hjejlen blev leveret til Silkeborg i 1861. Planen var at skibet skulle indsættes i fast rutefart mellem Silkeborg og Ry, da Ry var en planlagt station på den østjyske længdebane. 

Planen blev dog aldrig til noget, da linjeføringen blev ændret af flere omgange. Planen blev ændret til, at Hjejlen skulle føres gennem Mossø til Fuldbro Mølle da strækningen fra Vejle til Århus via Fuldbro Mølle blev vedtaget i januar 1863.

En senere undersøgelse viste at en mere direkte linjeføring mellem Horsens og Århus og en sidebane fra Skanderborg til Silkeborg ikke ville blive meget dyrere end jernbane og dampskibsløsningen med Hjejlen.

I maj 1866 vedtog rigsdagen så linjeføringen Vejle-Horsens-Skanderborg-Århus, med en sidebane til Silkeborg, hvor der var 3 forslag til linjeføringen for sidebanen Skanderborg- Silkeborg:
• Skanderborg-Silkeborg 29 km
• Lyngby-Silkeborg 35 km
• Hinnerup-Silkeborg 36 km

Valget faldt på Skanderborg-Silkeborg forbindelse, da den både var den billigste og korteste løsning og samtidig gav en god forbindelse til både Horsens og Århus og det blev vedtaget den 24. april 1868 at bygge banen. 

Anlægs entreprisen blev givet til et konsortium bestående af murermester Lauriz Petersen og tømrermester Niels Nielsen fra København. I juli 1869 gik de i gang med arbejdet og det skred frem hurtigere end forventet, men vinteren 1869-1870 blev meget hård, så anlægsarbejdet blev i flere omgange standset. Den hårde vinter havde dog også dens fordele. For Gudenåen frøs til og man kunne udføre pilotering til Silkeborg broen fra isen. Heldet i de vejrliget forhold, at allerede i oktober 1870 var var selve banen færdig, med undtagelse af broen over Gudenåen. Broen skulle fremstillet i England og komme til Danmark som enkeltdele. I november 1870 ankom delene til Århus, som blev læsset på 16 jernbanevogne og kørt til Skanderborg.

I løbet af vinteren 1870 -1871 blev broen samlet og monteret og den 1. april 1871 blev banen besigtiget af statsbanernes overingeniør J. V. Tegner. Da der kun var småfejl, kunne entreprenøren overdrage banen til statsbanerne den 15. april. Hvor indvielsestoget kørte ind på Silkeborg Station. Efter den sædvanlige frokost erklæredes banen for åbnet. De sidste dage i april kørtes der prøvekørsler efter den kommende køreplan - man kunne komme med togene ved køb af billet til ordinær pris.

Den 2. maj blev banen sat i drift med 2 tog dagligt, som tilbagelagde de 29 km på 1 time og 15 min, dvs. en gennemsnitshastighed på under 25 km/t.

Vigtige stamdata for Skanderborg-Silkeborg


Jernbanens længde i km 30,1
Optaget på JernbanelovJernbaneloven af 24. april 1868 - LOV nr 17501
BaneforkortelseDSB
Statstilskud i %100%
Jernbanen indviet1871.05.02
Jernbanen nedlagtI drift
SportypeEnkeltsporet
Sporvidde1.435 mm
BallastSkærveballast
Max metervægt7,2 t/m
Bane statusRegionalbane

Skanderborg-Silkeborg havde følgende stoppesteder



Skanderborg Station (Sd) var Skanderborg-Silkeborg banens første station

Skanderborg Station blev opført i 1868 som led i den østjyske længdebane og nåede en stor succes i sin 115-årige historie. Trods sin beliggenhed var Skanderborg Station ofte i gamle dage byens samlingspunkt. Placeringen af jernbanen gav på Skanderborgegnen og i folketinget anledning til voldsom debat både fordi investeringen var kostbar, og dels fordi man var klar over, at jernbanen ville få afgørende betydning for området. Men for udviklingen i købstaden Skanderborg, med 1700 indbyggere havde levet en stille isoleret tilværelse, fik jernbanen uvurderlig betydning for udviklingen af byen.

Jernbanen fik stor betydning for den spirende industri og for de store hestemarkeder, hvor udbuddet af heste kunne være på 500-600 heste med købere fra både ind- og udland.

Stationsbygningen var tegnet af arkitekt N.P.C. Holsøe og rummede 2 små ventesale, en for 1. klasse og en for 2.klasse, en restauration, postekspedition og det nye toldlokale.

Over for stationen åbnede i 1881 gæstgiveriet Hotel Bellevue, det senere skiftede navn til Jernbanehotellet. Da stationen lå uden for byens centrum, blev der anlagt en vej, der forbandt jernbanen med byen.

I 1871 åbnedes banen til Silkeborg. Med den stigende trafik blev forholdene på Skanderborg Station hurtigt trange og udsat for en kraftig kritik. Den blev arbejdet med planer om forskellige former for udvidelse eller flytning af stationen nærmere mod byen. Flytningen blev opgivet og i 1889 begyndte arbejdet med udvidelse og bygning af nye perroner og opførelse af en remise for otte lokomotiver og som det første sted i landet blev der i 1893 gravet en perrontunnel under sporet.

Skanderborg station var udfordret med at have vand nok til damplokomotiverne, da der ikke var noget vandværk i Skanderborg. I 1904 blev der etableret egen vandforsyningen ved at bygget et pumpehus i Sølyst med en vandledning op til et vandtårn på banegårdsterrænet.

Med den store stigende i industrialisering og det øgede behov for transport, steg trafikken på banen og Skanderborg sig større og blev et centralt knudepunkt for den lokale trafik. Landevejstrafikken voksede tilsvarende og på de 6 steder mellem Skanderborg og Århus hvor jernbanesporene krydsede landevejen blev jernbaneoverskæringerne erstattet af jernbanebroer. En udvikling der blev løst samtidigt med, at man i 1920'erne byggede det nye dobbeltspor mellem Fredericia og Århus i brug.

Remissen blev revet ned i 1970'erne efter den igennem flere år havde været hjemsted for fire veteranlokomotiver. Vandtårnet forsvandt ligeledes, og baneterrænet blev omlagt og rettet ud.

For at forsøge at leve op til tidens krav til moderne faciliteter blev den gamle stationsbygning revet ned i 1983 og den nuværende bygning blev ibrugtaget. Projektet omfattede også nyt posthus og foran stationen holdeplads for bus og taxi.


Byggeår1983
Åbnet1983
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseJernbanevej 3, 8660 Skanderborg
StednavneforkortelseSd
Højdeplacering over havet48,3 meter
GPS koordinater56.043611,9.926103

Billede af Skanderborg Station.
Billede af Skanderborg Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. april 2009
Download billede

Historisk kort over Skanderborg Station
Skanderborg Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Alken Trinbræt (Ak) lå 5,1 km. fra første station.

Alken station på strækningen Skanderborg-Silkeborg stammer fra dennes åbning i 1871 og begyndte som en beskeden holdeplads. I 1874 fik man anlagt en ca. 500 meter lang hestebane, som en let havnebane, der ikke kunne bære lokomotiver, fra stationen til Mossø. Havnebanen blev hovedsagelig benyttet til fisketransporter fra Silkeborgsøerne. Det var dog beskedne mængder gods fra havnebanen.

Alken Station bliv nedsat til Holdeplads i 1903, og i 1961 blev Alken Holdeplads nedsat til trinbræt.


Byggeår1961
Åbnet1961
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseAlkenvej 40, 8660 Skanderborg
StednavneforkortelseAk
Højdeplacering over havet28,9 meter
GPS koordinater56.052609,9.845859

Billede af Alken Trinbræt.
Billede af Alken Trinbræt. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1961 - LINK til kilde.


Noter:

Titel: Alkenvej 44 - 1961 -
Person: Bygningsnavn: Alken station
Sted: Danmark, Jylland,
Vejnavn: Alkenvej
Husnummer: 40
Lokalitet: Alken
Postnummer: 8700
By: Horsens
Sogn: Dover
Matrikelnummer: Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto
År: 1961
Note: Id: H11644_021.tif


Historisk kort over Alken Trinbræt
Alken Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Ry Station (Ry) lå 12,3 km. fra første station.

Ry Station har en spøjs arkitektur da hele 3 af de største arkitekter igennem tiden har sat sit præg på stationen:
N.P.C. Holsøe (oprindelig),
Heinrich Wenck (udvidelse),
K.T. Seest (ombygning)


Andre navne og stavemåderFør __.__.18__ Rye. På oprindelig JFJ-sporplan benævnt Ry-Mölle.
Byggeår1871
Åbnet1871.05.02
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektN.P.C. Holsøe
AdresseKlostervej 3, 8680 Ry
StednavneforkortelseRy
Højdeplacering over havet31,2 meter
GPS koordinater56.091274,9.758531

Billede af Ry Station.
Billede af Ry Station. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Dana Luftfoto/Odense Luftfoto - Dato: 1958 - LINK til kilde.


Noter:

Titel: - 1958 -
Person: Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Rye
Vejnavn: Klostervej
Husnummer: 3
Lokalitet: Ry
Postnummer: By: Sogn: Gl. Rye
Matrikelnummer: Ophav: Odense Luftfoto
År: 1958
Note: Id: OD02847_014.tif


Historisk kort over Ry Station
Ry Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1871
Åbnet1871.05.02
Nedlagt1969
NedrevetNedrevet
StednavneforkortelseAlg
Højdeplacering over havet36,3 meter
GPS koordinater56.11334562958929,9.733506949173464

Billede af Alling Trinbræt.
Billede af Alling Trinbræt. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Dana Luftfoto/Odense Luftfoto - Dato: 1958 - LINK til kilde.


Noter:

Titel: - 1958 - Ringvej 2
Person: Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Alling
Vejnavn: Ringvej
Husnummer: 2
Lokalitet: Alling
Postnummer: 8680
By: Ry
Sogn: Alling
Matrikelnummer: Ophav: Odense Luftfoto
År: 1958
Note: I baggrunden ses Alling tringræt
Id: OD02713_016.tif


Historisk kort over Alling Trinbræt
Alling Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Laven Trinbræt (La) lå 17,6 km. fra første station.

Laven Station lå på strækningen Skanderborg-Silkeborg og åbnet 1871 sammen med banen. Laven Station var en "rigtig" station fra begyndelsen, dog kun i én etage i førte omgang. Ca. år 1900 blev der tilbygget en ekstra etage på Laven Station. Laven Station havde, ligesom i Alken, en "havnebane", med et simpelt godsspor, som var ført langs bredden af Julsø overfor stationsbygningen. En tidligere dampbåd på Himmelbjergsøerne fragtede tømmer til Laven frem til ca. 1939. Laven Station var en godt benyttet af turister før i tiden, men blev efterhånden udkonkurreret af Ry.

Laven Station blev nedsat til trinbræt i 1968 og stationsbygningen nedrevet samme år.

Laven Trinbræt fik en stor og gennemgribende renovering i år 2000.


Byggeår1968
Åbnet1968
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseHimmelbjergvej 106R, 8600 Silkeborg
StednavneforkortelseLa
Højdeplacering over havet25,0 meter
GPS koordinater56.124846,9.717421

Billede af Laven Trinbræt.
Billede af Laven Trinbræt. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Dana Luftfoto/Odense Luftfoto - Dato: 1955 - LINK til kilde.


Noter:

Titel: - 1955 -
Person: Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Alling, Laven
Vejnavn: Husnummer: Lokalitet: Postnummer: By: Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Odense Luftfoto
År: 1955
Note: Id: OD01852_020.tif


Historisk kort over Laven Trinbræt
Laven Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Svejbæk Trinbræt (Sv) lå 23,2 km. fra første station.

I 1871 åbner jernbanestrækningen Skanderborg-Silkeborg og der blev anlagt en holdeplads på Sejs hede. Svejbæk Holdeplads var der billetsalg, banepakke- og stykgodsekspedition. Placeringen af holdeplads var ud fra det praktiske i at lægge den i nærheden af Linå Vesterskov. Ved holdepladsen, var der som sådan ikke opland, men indehaveren af gården Ludvigslyst, så muligheden og etablerede Gjæstgiveri Ludvigslyst, da gården kun lå få hundrede meter fra holdepladsen. Samme år blev der også anlagt en anløbsbro for dampskibe lige nedenfor gæstgiveriet, så turisterne kunne blive sejlet rundt på Silkeborgsøerne, og over til Himmelbjerget på den anden side af Julsø.

Svejbæk får først navn, da jernbanen og holdepladsen blev etableres i 1871, hvor holdepladsen opkaldes efter Svejbæk Huse, som er en samling af nogle få huse på den anden side af snævringen. Navnet Svejbæk har formentlig en forbindelse til den lille bæk, som løber igennem området.

Svejbæk Holdeplads startede i vogterhus 13 og ved folketællingen i 1890 er Mads Olesen bosiddende i vogterhuset. Mads Olesen afgår dog ved døden i 1892 af lungebetændelse.

I 1900 blev Svejbæk Holdeplads opgraderet til station og der tilkom en ny stationsbygning beliggende ca. 600 meter længere mod nordvest. Lidt sydøst for stationen bygges en stationsmesterbolig, hvor Svejbæks første "rigtige" stationsforstander: Jens Jensen fra Ejlskov på Fyn, får bolig. Jens Jensen forestod stationsforstandertjansen fra 1900 til 1933.

Svejbæk Station fik i 1909 et offentligt sidespor, selvom der allerede havde været krydsningsspor i en årrække. Men trafikken var fortsat meget begrænse og i starten af maj 1968 ophørte godsekspeditionen.

Svejbæk Station blev den 28 maj 1968 nedsat til trinbræt og fjernstyret krydsningsstation.

Stationsbygningen blev nedrevet i 1984.

Alternative stavemåder: Svejbæk har også været stavet Svijbæk.


Byggeår1900
Åbnet1968.05.28
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseJulsøvej 241, 8600 Silkeborg
StednavneforkortelseSv
Højdeplacering over havet28,6 meter
GPS koordinater56.132807936612956,9.636525732460008

Historisk kort over Svejbæk Trinbræt
Svejbæk Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1926
Åbnet1926
Nedlagt1971.05.22
NedrevetNedrevet
AdresseSindbjerg Mosevej, 8600 Silkeborg
StednavneforkortelseSes
Højdeplacering over havet32,8 meter
GPS koordinater56.144016,9.601106

Historisk kort over Sejs Trinbræt
Sejs Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Silkeborg Station (Sl) var Skanderborg-Silkeborg's endestation og lå 30,1 km. fra første station.

Silkeborg Station er i dag station for strækningen Skanderborg-Herning. I storhedsiden var Silkeborg et jernbaneknudepunkt med baner i fem retninger. Silkeborg fik station, da Skanderborg-Silkeborg Jernbane blev åbnet 2. maj 1871. Få år efter åbnede Silkeborg-Herning 28. august 1877.

Den 12. november 1908 blev Gjernbanen (Silkeborg-Laurbjerg) åbnet. De kommende år blev banen udviddet sydfra til en diagonalbane skråt gennem Jylland mellem Randers og Esbjerg. Den blev anlagt i flere etaper fra Bramming via Grindsted til Brande, og 1. oktober 1920 blev den sidste strækning åbnet fra Brande til Funder 6 km vest for Silkeborg på banen til Herning. Diagonalbanen blev nedlagt 23. maj 1971.

Privatbanerne Rødkærsbro-Kjellerup og Horsens-Bryrup blev forlænget til Silkeborg, hhv. 1. august 1924 og 10. maj 1929. De to privatbaner blev nedlagt 30. marts 1968.


Byggeår1871
Åbnet1871.05.02
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektN.P.C. Holsøe
AdresseDrewsensvej 5, 8600 Silkeborg
StednavneforkortelseSl
Højdeplacering over havet29,2 meter
GPS koordinater56.164280,9.544143

Silkeborg Station.
Silkeborg Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 24. juli 2010
Download billede

Historisk kort over Silkeborg Station
Silkeborg Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Litteratur for: Skanderborg-Silkeborg

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<

Østjyske jernbaner
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Østjyske jernbaner
Niels Jensen
1978
154
København
J. Fr. Clausen
87-11-03852-7