Haderslev-Christiansfeld - operatør: HAJ

De sønderjyske amtsbaner er dansk jernbanehistories gøgeunger.
De blev anlagt af tyskerne i årene omkring 1900 for at skabe bedre forbindelse med det øvrige tyske rige og for at sikre købstæderne et handelsmæssigt opland.

Hvor man i Danmark bestræbte sig for en optimal udnyttelse af ressourcer, eksempelvis at samle alle baner i en by på samme station, var der i Tyskland tradition for at adskille privatbaner og statsbaner.

Ligeledes så man mere lempeligt på privatbanerne i Tyskland i det hele taget.

Tilsynet med disse var mere lempeligt. Overført til forholdene i det nu tyske Sønderjylland betød dette at banerne blev anlagt som selvstændige baner der snoede sig rundt i oplandet uden hensyn til Statsbaner eller andre eksisterende baner.

Indtil genforeningen i 1920, hvor Sønderjylland var tysk, og hed Haderslev Amts Jernbaner: Haderslebener Kreisbahn (HK) eller Die Kleinbahnen des Kreises Hadersleben. Banerne kom i folkemunde til at hedde "Perle" eller "e lillebahn". Efter genforeningen i 1920 blev Haderslebener Kreisbahn (HK) omdøbt til først HAB - Haderslev Amtsbaner, og senere Haderslev Amts Jernbaner (HAJ).

Lokalbanerne i Haderslev Amt blev i lighed med de øvrige lokalbaner i Sønderjylland anlagt indenfor rammerne af den preussische Kleinbahngesetz fra 1892, der tog sigte på at fremme udviklingen af jernbaner i landområderne, hvor trafikken var knap så intensiv og godsmængden begrænset. Loven lagde derfor op til, at man kunne se bort fra nogle af de sikkerhedskrav, som ellers var gældende ved jernbanedrift i Preussen, fx mht. indhegning og signaler. Det var også en del af konceptet, at der sjældent blev bygget egentlige stationer, men at en lokal kromand eller landmand blev baneagent, som fra sin ejendom skulle varetage billetsalg mv.

Lokalbanerne blev finansieret lokalt af byer og kredse (amter), og anlægget af de første lokalbaner i Haderslev Amt blev besluttet 28. marts 1896. Anlægsarbejderne begyndte 11. juni 1897. De første strækninger blev indviet i marts 1899 og havde da kostet næsten dobbelt så meget som budgetteret.

Udbygningen af Haderslev Amtsbaner kan inddeles i 3 faser:

1899
Alt Hadersleben (Haderslev Statsbanegård) fra 1866 lå i den vestlige udkant af Haderslev og havde ikke forbindelse med bymidten og havnen, men HK's centrale station Hadersleben Kleinbahnhof (Haderslev Amtsbanegård) blev placeret ved Jomfrustien inde i byen. Den første amtsbanestrækning skabte forbindelse mellem de to banegårde og fortsatte til Christiansfeld. Desuden blev der fra amtsbanegården anlagt en havnebane. Sporet mellem statsbanegården og havnen via amtsbanegården var firestrenget, så der både kunne køre vogne fra den normalsporede statsbane og den metersporede amtsbane, trukket af amtsbanens lokomotiver.

Fra Vojens amtsbanestation udgik strækningen til Gram og Rødding. Så havde man smalsporsbaner i begge ender af Vojens-Haderslev banen, men for ikke at omlæsse gods til og fra den normalsporede statsbane åbnede HK senere på året sin egen smalsporede bane mellem Haderslev og Vojens. Den gik i en stor bue syd om Haderslev Dam via Ustrup, der senere blev et knudepunkt.

1903-05
Strækningen mod øst fra Sønderbro i Haderslev til Årøsund blev indviet i 1903. Strækningen mod vest fra Ustrup i en bue mod syd via Branderup til Toftlund blev indviet i 1904. Strækningen mod nordvest til Skodborg blev indviet i 1905. Den blev anlagt fra statsbanegården, men togene udgik fra amtsbanegården, så Skodborgbanen overtog strækningen mellem de to banegårde i Haderslev.

1910-11
HK's banenet blev fuldført ved at de to vestlige strækninger, der endte i Gram og Toftlund, i 1910 blev forlænget til Arnum, hvorfra der i 1911 blev anlagt bane til Skærbæk på Ribe-Tønder Jernbane.

Med en samlet længde på 210,2 km inkl. Haderslev Havnebane var HK/HAJ klart den længste af de sønderjyske amtsbaner. Sporvidden var 1.000 mm (meterspor), og skinnerne vejede 15,5 kg/m, hvilket var almindeligt for lokalbaner, men satte grænser for hvor tunge tog der kunne køre på sporet og hvor hurtigt. På de sidste baner fra 1910-11 gik man over til tungere skinner, der vejede 24,39 kg/m. Maksimumfarten var på alle baner 30 km/t.

Haderslev Amts Jernbaner fik hovedkontor på amtsbanegården i Haderslev. Her lå også banens værksteder og remise. Ved starten i 1899 havde jernbanen 35 ansatte tjenestemænd og 21 baneagenter foruden nogle løst ansatte. I 1914 var dette antal steget til 432 personer. Trafikken udviklede sig jævnt frem til 1. verdenskrigs udbrud i 1914, hvorefter den steg ganske markant. Samtidig blev det vanskeligt at skaffe materialer, så jernbanen blev slidt kraftigt ned under Verdenskrigen. Ved genforeningen var banen således i en dårlig forfatning, både anlægsmæssigt og økonomisk. I 1921 kom de første motorvogne. De var forholdsvis primitive, men alligevel et fremskridt.

I 1926 begyndte banen at fragte mergel, som blev brugt til at forbedre kvaliteten af landbrugsjorden. Mergellejerne lå ved Arnum, Fjersted og Roager, og herfra kørtes der mergel på åbne vogne med lokalbanen, som ofte blev suppleret med interimistiske spor ud til de enkelte landmænd.

I 1923 begyndte bestyrelsen at udarbejde oversigter over økonomien i de enkelte strækninger, og heraf fremgik det, at kun strækningen til Rødding gav overskud. Et væsentligt problem var at strækningerne var anlagt med henblik på at tilfredsstille så mange lokalsamfund som muligt, hvilket gav en meget kringlet linjeføring. Dette var i særlig grad tilfældet med banen mellem Haderslev og Årøsund, hvor det hævdedes, at en god fodgænger kunne gå fra Haderslev til Årøsund på den samme tid som det tog toget at køre strækningen. Da der begyndte at komme rutebiler på vejene foretrak mange passagerer at bruge dem i stedet.

Christiansfeldbanen blev nedlagt i 1932, efterfulgt af Skodborgbanen i 1933. Hermed ophørte amtsbanens trafik mellem de to banegårde i Haderslev, men i 1934 overtog DSB denne strækning, så Vojens-Haderslev banen fik endestation på amtsbanegården. De vestlige strækninger fra Gram By og Toftlund til Skærbæk blev nedlagt i 1937. Årøsundbanen blev nedlagt i 1938 efter at der året før kun havde kørt badetog til Kelstrup. Senere i 1938 blev Gram/Røddingbanen nedlagt, og det sidste tog på strækningen til Toftlund kørte 24. juni 1939.

Vigtige stamdata for Haderslev-Christiansfeld


Jernbanens længde i km 20,1
Optaget på JernbanelovPreussisk Jernbanelov - gældende for sønderjylland
BaneforkortelseHAJ
Jernbanen åbnet1899.03.04
Persontrafik nedlagt1932.06.25
Godstrafik nedlagt1932.06.25
Jernbanen nedlagt1932.06.25
SportypeEnkeltsporet
Sporvidde1.000 mm
Skinnevægt15,5 kg/m
BallastGrus
Hastighed max30 km/t
El driftNej
TogkontrolsystemNej
Bane statusAmtsbane

Haderslev-Christiansfeld havde følgende stoppesteder



Banekort over Haderslev-Christiansfeld

Kort over benestrækningen: Haderslev-Christiansfeld (HAJ)
Kort over benestrækningen: Haderslev-Christiansfeld (HAJ)
Kilde: © wikipedia.org og OpenStreetMap contributors - openstreetmap.org CC BY-SA 2.0 / CC BY-SA 3.0 - artikler og andre medier under frie og åbne licenser. - Dato: 2011.09.22 - LINK til kilde.


Haderslev Vestbanegård (Hav) var Haderslev-Christiansfeld banens første station

Haderslev Vestbanegården har igennem årene haft mange mange forskellige betegnelser:
• Alt Hadersleben (1866-1920 – Tysk betegnelse)
• Haderslev Statsbanegård (1866-1928 – Dansk betegnelse)
• Haderslev Statsbanestation (1928-1934)
• Haderslev Vestbanegård (1934-1943)
• Haderslev Hovedbanegård (1943-1967)
• Haderslev Vestbanegård (1967-2001)

Den 2. maj 1866 åbnedes banen fra Vojens til Haderslev af "Nordschleswigsche Eisenbahn Aktien Gesellschaft" (NEAG), der var et datterselskab af "Altona-Kiel Eisenbahn Aktiengesellschaft" (AKEG). Den 1. januar 1883 overtager "Königliche Preussische Eisenbahn Verwaltung" (KPEW) AKEG og dets datterselskaber.

I Haderslev fik banen endestation ved siden af bryggeriet Fuglsang i den vestlige del af byen, nærmest at betragte som "udenfor" byen. Stationens placering og den manglende forbindelse til byens havn, gjorde at banen kun fik en meget begrænset betydning for Haderslevs forsatte udvikling. Det var konsortiet Peto, Brassy ND Betts, der startede med at anlægge den 11,9 kilometer lange bane Vojens-Haderslev. Det var også dem, der byggede den sønderjyske længdebane, og de sønderjyske sidebaner. På grund af det bakkede terræn kunne man ikke komme direkte til købstæderne.

Med Banegården i den vestlige udkant af Haderslev var der en udfordring med en forbindelse med bymidten og havnen. Dette kom med en forbindelse til Hadersleben Kleinbahnhof (Haderslev Amtsbanegård) der blev placeret ved Jomfrustien inde i byen. Den første amtsbanestrækning skabte forbindelse mellem de to banegårde og fortsatte til Christiansfeld. Fra Amtsbanegården blev havnebanen anlagt. Sporet mellem statsbanegården og havnen via amtsbanegården var firestrenget, så der både kunne køre vogne fra den normalsporede statsbane og den metersporede amtsbane, trukket af amtsbanens lokomotiver.

Fra 1934 DSB begyndte at videreføre alle sine persontog fra statsbanegården og frem til amtsbanegården. Amtsbanegård fungerede herefter som station for DSB og maskindepotet flyttes også til en tidligere amtsbanebygning på amtsbanegården. Haderslev Statsbanestation skifter ved denne lejlighed navn til Haderslev Vestbanegård

I 1935 bliver Haderslev Vestbanegård blev ombygget, den oprindelige remise bliver revet ned og perronsporets østende blev forlænget i en kurve mod nord og forbundet med forbindelsessporet til amtsbanegården, så det blev muligt at køre direkte til Vojens. Samtidig blev der anlagt et krydsningsspor med en meget smal mellemperron.

I 1943 nedlægges de sidste amtsbaner, og betegnelsen Haderslev amtsbanegård ikke længere et tidssvarende navn, og skiftede navn til Haderslev Bystation. Samtidigt skifter Vestbanegård nu navn igen, nu til Haderslev Hovedbanegård.

I 1951 bliver der opført en ny remise på Haderslev Hovedbanegård, til erstatning for maskindepotet på Amtsbanegården, der herefter blev nedlagt. Remise eksisterer stadigvæk og har placering i Hovedbanegårdens vestlige ende af sporarealet.

I 1967 skifter Haderslev Hovedbanegård igen navn- nu til Haderslev Vestbanegård, og ved samme lejlighed indskrænkede man betjeningen af stationen, som nedsættes til Trinbræt.

Fra og med den 2. januar 1974 indstillede DSB persontrafikken mellem Vojens og Haderslev "midlertidigt" pga. oliekrisen, og erstattede togene med rutebiler. Den "midlertidigt" nedlagte persontrafik blev aldrig genoptaget igen og nedlagdes endeligt og formelt ved køreplansskiftet i maj 1978. Herefter betragtedes Haderslevbanen som godsbane.

Den efterhånden meget forfaldne stationsbygningen blev nedrevet i 1985 på nær den lille remise fra 1951 og det store varehus, som blive frasolgt til Fulgsang bryggeriet. Det omfattende sporareal blev i 1992 indskrænket til det nuværende omløbsspor og to stikspor og en del af sporarealet frasolgt til Fuglsang Bryggeriet.

Banestyrelsen lukkede officielt strækningen fra den 1.januar 2001 og Haderslev Vestbanegårds historie slutter her.


Byggeår1866
Åbnet1866.05.02
Nedlagt1968
Nedrevet1985 (Stationsbygningen)
ArkitektN.P.C. Holsøe
StednavneforkortelseHav
Højdeplacering over havet14,3 meter
GPS koordinater55.251985,9.474161

Haderslev Vestbanegård blev nedrevet 1985 (Stationsbygningen), men har ligget her.
Haderslev Vestbanegård blev nedrevet 1985 (Stationsbygningen), men har ligget her.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.03.29 12:46:16
Download billede

Historisk kort over Haderslev Vestbanegård
Haderslev Vestbanegård - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Haderslev Amtsbanegård (Hab) lå 1,2 km. fra første station.

Haderslev Amtsbanegården eller Hadersleben Kleinbahnhof, som den hed under det tyske styre frem til genforeningen i 1920.

Den 3. marts 1899 åbnedes smalsporsbanen Hadersleben Kreisbahnhof (Amtsbanegården) – Christiansfeld, som den første af en lang række lokale kredsbaner (amtsbaner) som i årene efter århundredeskiftet skulle komme til at forbinde Haderslev med sit opland i alle retninger.

Haderslev amtsbaners smalsporede baner udgik alle fra Amtsbanegården ved Jomfrustien. Her var der anlagt en halvrund remise med 8 porte samt et stort værksted og det hele var placeret midt i byen. Med den første strækning til Christiansfeld skabte også en forbindelse via Statsbanegården.

Fra Amtsbanegården blev havnebanen anlagt. På strækningen mellem statsbanegården og havnen, via amtsbanegården var jernbanesporet firestrenget, og det var dermed muligt at føre de normalsporede godsvogne helt ned til havneområdet. Trafikken blev besørget af lokomotiver fra kredsbanerne: Kleinbahn des Kreises Hadersleben.

DSB overtog banerne fra Haderslev Amtsbaner i 1934 og Vojens-Haderslev banen fik endestation på Haderslev Amtsbanegård. De vestlige strækninger fra Gram By og Toftlund til Skærbæk blev nedlagt i 1937. Årøsundbanen blev nedlagt i 1938 efter at der året før kun havde kørt badetog til Kelstrup. Senere i 1938 blev Gram/Røddingbanen nedlagt, og det sidste tog på strækningen til Toftlund kørte 24. juni 1939.

Fra 1934 DSB begyndte at videreføre alle sine persontog fra statsbanegården og frem til amtsbanegården. Amtsbanegård fungerede herefter som station for DSB og maskindepotet flyttes også til en tidligere amtsbanebygning på amtsbanegården. Haderslev Statsbanestation skifter ved denne lejlighed navn til Haderslev Vestbanegård. Efter nedlæggelsen af de sidste amtsbaner, var betegnelsen Haderslev Amtsbanegård ikke længere et tidssvarende navn, og skiftede navn til Haderslev Bystation i 1943.

For at undgå to jernbaneoverskæringer i Haderslev, pga den stærkt trafikerede overskæring i Nørregade der på det tidspunkt var hovedvej 10, flyttede DSB i 1950 sin jernbanestation fra amtsbanegården og hen til den tidl. tyske Friedrichsschule i Nørregade, bygget i 1831, der havde stået tom siden 1945. Oprindeligt havde man forestillet sig en bystation på østsiden af Nørregade, men man valgte i den sidste ende, vest for Nørregade. Her etableredes jernbanestation, som overtog navnet Haderslev Bystation.

Amtsbanegården fortsatte herefter udelukkende som rutebilstation frem til den blev revet ned i 1962.


Byggeår1899
Åbnet1899.03.04
Nedlagt1950
Nedrevet1962
ArkitektFriedrich Wilhelm Adolph Jablonowski
StednavneforkortelseHab
Højdeplacering over havet4,4 meter
GPS koordinater55.251326,9.492283

Postkort med Haderslev Amtsbanegård.
Postkort med Haderslev Amtsbanegård.
Arkiv: danskejernbaner.dk - Dato: Ukendt


Noter:

Johs Lassen, Papierhandlung, Hadersleben.


Historisk kort over Haderslev Amtsbanegård
Haderslev Amtsbanegård - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1899
Åbnet1899.03.04
Nedlagt1932.06.25
NedrevetNedrevet
Højdeplacering over havet17,9 meter
GPS koordinater55.252933500460834,9.53435407941761

Historisk kort over Vesterris Trinbræt
Vesterris Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1899
Åbnet1899.03.04
Nedlagt1932.06.25
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektFriedrich Wilhelm Adolph Jablonowski
AdresseAastrup Alle 6, 6100 Haderslev
Højdeplacering over havet30,7 meter
GPS koordinater55.257640,9.538179

Historisk kort over Neder Åstrup Station
Neder Åstrup Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1898
Åbnet1899.03.04
Nedlagt1932.06.25
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektFriedrich Wilhelm Adolph Jablonowski
AdresseAastrup Alle 42, 6100 Haderslev
Højdeplacering over havet44,8 meter
GPS koordinater55.266951,9.557764

Billede af Over Åstrup Station.
Billede af Over Åstrup Station.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1959 - LINK til kilde.


Noter:

Titel:- 1959 - Over Åstrup Station
Sted:Danmark, Jylland, Over Åstrup
Vejnavn:Aastrup Alle
Husnummer:42
Lokalitet:Over Åstrup
Postnummer:6100
By:Haderslev
Sogn:Åstrup
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1959
Id:B07448_014.tif


Historisk kort over Over Aastrup Station
Over Aastrup Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1899
Åbnet1899.03.04
Nedlagt1932.06.25
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektFriedrich Wilhelm Adolph Jablonowski
AdresseVonsbækvej 7, 6100 Haderslev
Højdeplacering over havet43,0 meter
GPS koordinater55.277718,9.578742

Billede af Vonsbæk Station.
Billede af Vonsbæk Station.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1953 - LINK til kilde.


Noter:

Titel:- 1953 -
Sted:Danmark, Jylland, Haderslev
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1953
Id:H02757_029.tif


Historisk kort over Vonsbæk Station
Vonsbæk Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1899
Åbnet1899.03.04
Nedlagt1932.06.25
NedrevetNedrevet
Højdeplacering over havet34,7 meter
GPS koordinater55.28439696582851,9.566223433781074

Billede af Vildfang Trinbræt med Sidespor - lå ved gården Vindfang og var placeret i billedet øverste venstre hjørne, hvor man kan ane at banen har krydset vejen.
Billede af Vildfang Trinbræt med Sidespor - lå ved gården Vindfang og var placeret i billedet øverste venstre hjørne, hvor man kan ane at banen har krydset vejen.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1949 - LINK til kilde.


Noter:

Titel:- 1949 - Vildfang
Bygningsnavn:Vildfang
Sted:Danmark, Jylland, Sillerup Bjerg
Vejnavn:Fjelstrupvej
Husnummer:72
Lokalitet:Sillerup Bjerg
Postnummer:6100
By:Haderslev
Sogn:Fjelstrup
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1949
Id:L03655_024.tif


Historisk kort over Vildfang Trinbræt med Sidespor
Vildfang Trinbræt med Sidespor - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1899
Åbnet1899.03.04
Nedlagt1932.06.25
NedrevetNedrevet
Højdeplacering over havet17,0 meter
GPS koordinater55.293950,9.561725

Billede af Sillerupgård Trinbræt, som har ligget ved Sillerupgård ud for det hvide hus, som lige kan anes i venstre side af billedet.
Billede af Sillerupgård Trinbræt, som har ligget ved Sillerupgård ud for det hvide hus, som lige kan anes i venstre side af billedet.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1939 - LINK til kilde.


Noter:

Titel:- 1939 -
Bygningsnavn:Sillerupgård
Sted:Danmark, Jylland, Sillerup
Vejnavn:Fjelstrupvej
Husnummer:100
Postnummer:6100
By:Haderslev
Sogn:Fjelstrup
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1939
Id:L00979_030.tif


Historisk kort over Sillerupgård Trinbræt
Sillerupgård Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1898
Åbnet1899.03.04
Nedlagt1932.06.25
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektFriedrich Wilhelm Adolph Jablonowski
AdresseFjelstrupvej 129, 6100 Haderslev
Højdeplacering over havet17,0 meter
GPS koordinater55.302118,9.560492

Billede af Sillerup Station.
Billede af Sillerup Station.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Dana Luftfoto/Odense Luftfoto - Dato: 1950 - LINK til kilde.


Noter:

Titel:- 1950 -
Sted:Danmark, Jylland, Bojskov
Ophav:Odense Luftfoto
År:1950
Id:OD00241_030.tif


Historisk kort over Sillerup Station
Sillerup Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1898
Åbnet1899.03.04
Nedlagt1932.06.25
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektFriedrich Wilhelm Adolph Jablonowski
AdresseSkolebakken 18B, 6100 Haderslev
Højdeplacering over havet30,1 meter
GPS koordinater55.320688,9.559827

Billede af Fjelstrup Station.
Billede af Fjelstrup Station.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Dana Luftfoto/Odense Luftfoto - Dato: 1950 - LINK til kilde.


Noter:

Titel:- 1950 -
Sted:Danmark, Jylland, Aller
Ophav:Odense Luftfoto
År:1950
Id:OD00240_048.tif


Historisk kort over Fjelstrup Station
Fjelstrup Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1899
Åbnet1899.03.04
Nedlagt1932.06.25
NedrevetNedrevet
Højdeplacering over havet29,4 meter
GPS koordinater55.323978,9.548508

Billede af hvor Gammelby Trinbræt har ligget. Trinbrættet har ligget midt i billedet.
Billede af hvor Gammelby Trinbræt har ligget. Trinbrættet har ligget midt i billedet.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Dana Luftfoto/Odense Luftfoto - Dato: 1950 - LINK til kilde.


Noter:

Titel:- 1950 -
Sted:Danmark, Jylland, Aller
Ophav:Odense Luftfoto
År:1950
Id:OD00240_049.tif


Historisk kort over Gammelby Trinbræt
Gammelby Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1899
Åbnet1899.03.04
Nedlagt1932.06.25
NedrevetNedrevet
Højdeplacering over havet33,0 meter
GPS koordinater55.335450,9.517922

Billede af Kellergård Trinbræt har ligget i forgrunden til venstre i billedet.
Billede af Kellergård Trinbræt har ligget i forgrunden til venstre i billedet.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Dana Luftfoto/Odense Luftfoto - Dato: 1950 - LINK til kilde.


Noter:

Titel:- 1950 -
Sted:Danmark, Jylland, Aller
Ophav:Odense Luftfoto
År:1950
Id:OD00240_058.tif


Historisk kort over Kellergård Trinbræt
Kellergård Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1898
Åbnet1899.03.04
Nedlagt1932.06.25
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektFriedrich Wilhelm Adolph Jablonowski
AdresseFavstrupvej 50, 6070 Christiansfeld
Højdeplacering over havet38,1 meter
GPS koordinater55.338619,9.509530

Billede af Favstrup Station.
Billede af Favstrup Station.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Aalborg Luftfoto - Dato: 1948-1952 - LINK til kilde.


Noter:

Titel:- 1948-1952 -
Sted:Danmark, Jylland, Favstrup
Vejnavn:Favstrupvej
Husnummer:50
Lokalitet:Favstrup
Postnummer:6070
By:Christiansfeld
Sogn:Tyrstrup
Ophav:Aalborg Luftfoto
År:1948-1952
Id:AAL_BL44-A1_052_017.tif


Historisk kort over Favstrup Station
Favstrup Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1899
Åbnet1899.03.04
Nedlagt1932.06.25
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektFriedrich Wilhelm Adolph Jablonowski
AdresseJernbanegade 1, 6070 Christiansfeld
StednavneforkortelseCf
Højdeplacering over havet22,4 meter
GPS koordinater55.354391,9.482887

Christiansfeld Station.
Christiansfeld Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2015.08.08 15:26:08
Download billede

Historisk kort over Christiansfeld Station
Christiansfeld Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Litteratur for: Haderslev-Christiansfeld

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<

Haderslev Amts Jernbaner I : Dr. Mauves bane (Dansk Jernbane-Klub: 28)
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Haderslev Amts Jernbaner I : Dr. Mauves bane (Dansk Jernbane-Klub: 28)
B. Wilcke
1971
144
Herfølge
Dansk Jernbane-Klub
65.841
Haderslev Amts Jernbaner II (Becherer Bygger Videre) (Dansk Jernbane-Klub: 29)
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Haderslev Amts Jernbaner II (Becherer Bygger Videre) (Dansk Jernbane-Klub: 29)
Birger Wilcke
1971
136

Dansk Jernbane-Klub
65.841
Sønderjyske jernbaner
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Sønderjyske jernbaner
Niels Jensen
1975
80
København
J. Fr. Clausen
87-11-03697-4