Linje C (S-Banen) - (DSB)

Hovedarkitekt ad den oprindelige station er Carl Wolf, men Heinrich Wenck har stået for en efterfølgende ombygning og udviddelse.

Ordrup Station er en S-togs-station i Ordrup nord for København.

Ordrup Station blev opført i 1924 og ligger på Klampenborgbanen, der blev indviet i 1863. Stationen er opført i nyklassicistisk stil og er tegnet af overarkitekt K.T. Seest. I 2014 blev stationen renoveret af Gottlieb Paludan Architects. Hovedbygningen blev fredet i 1992.

Hovedarkitekt ad den oprindelige station er Heinrich Wenck, men K.T. Seest har stået for en efterfølgende ombygning.

Stationen blev anlagt i tiden 1896-1897 som endestation for Kystbanen og hed oprindeligt Østerbro Station eller uformelt Østbanegården. Stationens banetekniske forkortelse er Kk, hvilket står for Københavns Kystbanestation. Stationsbygningen i nationalromantisk stil er tegnet af arkitekt Heinrich Wenck og er bevaret i sin oprindelige form med en nensom mordernisering, hvilket også gælder de tilhørende perronhalvtage af træ, som Wenck tilføjede 1914-1915. Hertil er kommet en ny perron og stationstilbygning parallelt med de to gamle. Endvidere findes flere perroner på den modsatte side af broen, der fører over banegraven.

Københavns Hovedbanegård blev indviet 30. november 1911, hvor kronprins Christian X og trafikminister Thomas C. Larsen holdt taler. Dagen efter (den 1. december 1911), afgik indvielsestoget fra banegården.

Københavns Hovedbanegård er tegnet af Statsbanernes overarkitekt Heinrich Wenck, der med sin helt egen stil har stået for mange ikoniske bygninger bl.a. Østerport Station, Nyborgbanens Station og mange privatbanestationer. Heinrich Wenck blev sekunderet af konduktør Einar Ambt, der var søn af DSBs generaldirektør Charles Ambt.

Hovedbanegården havde en svær fødsel. Wenck havde i årene 1898-1902 udarbejdet flere forslag til en ny banegårdsbygning i flere etager, der dog blev forkastet af Rigsdagen for at være unødigt overdådige. I de fleste af disse forslag havde Wenck foreslået en kombineret banegård og administrationsbygning for Statsbanerne, men sådan blev det ikke. Banegårdens indre er da af sparehensyn heller ikke så rigt dekoreret som Wencks tidligere arbejder. Ikke desto mindre hører banegården med sit materialevalg til blandt Europas mest unikke.

Stilmæssigt har den en del til fælles med f.eks. Københavns Rådhus som er opført i samme periode. De fremtrædende materialer er mursten, skifer og granit, og der er tilføjet et væld af dekorationsdetaljer. Inspireret af Herholdts banegård anvendte Wenck også en træbuekonstruktion både i de to afgangs- og ankomsthaller og i de 6 buer over perronerne. Det var formentlig i lige så høj grad et stilistisk valg, eftersom Wenck sjældent anvendte støbejern. Hele banegårdens fundament, kælderetage samt platformen, der bærer banegårdspladsen, er dog udført i jernbeton.

Maleren Jens Martin Victor Lund stod for de 10 sandstenfigurer der pryder hovedfacaden. Figurerne forestillende folketyper i nationaldragter (1910).

Stationen er opført med 6 perroner for publikum og 5 lavere bagageperroner. På ydersiden af spor 1 (nærmest Tivoli) findes en perron, der bl.a. giver adgang til de kongelige ventesale, og på ydersiden af spor 12 findes en høj bagageperron. De 12 perronspor er gennemgående fra det store baneterræn i syd og videre ud i Boulevardbanestrækningen. Der er senere tilføjet yderligere perronanlæg på den anden side af Tietgensbroen. Trapperne fra perronerne til Tietgensbroen er opført i hhv. 1977 (fjerntogsperronerne) og 1971 (S-togs-perronerne). Førhen skete billetkontrol ved adgangen til perronen, og det var uhensigtsmæssigt med flere adgangsveje.

I dag benyttes sporene 9-12 af S-tog, men var oprindeligt forbeholdt nærtrafikken. De blev først taget i brug 1. oktober 1921 sammen med åbningen af de sidste to af Boulevardbanens fire spor. Frem til 1934 blev perronen på ydersiden af spor 12 brugt for ankommende tog, der skulle tømmes for passagerer. Det var også i dette år, at S-togene kom til.

Oprindeligt var den nuværende banegårdshal opdelt i hhv. en afgangshal nærmest Banegårdspladsen og en ankomsthal nærmest perronerne. Denne adskillelse af ankommende og afrejsende passagerer stod helt centralt i Wencks projekt. Disse haller var adskilt af en "ø", hvorfra der bl.a. skete ekspedition af rejsegods – frem til 1940'erne var det almindeligt at medbringe store mængder bagage. Adgang til perronerne fra afgangshallen skete via trapper nærmest bagageøen, der førte ned til underjordiske ventesale, hvorfra der var udgang til perronen. Der var ikke gennemgang mellem ankomst- og afgangshallerne for publikum før 1934, hvor der blev skabt to brede passager. Langs afgangshallens indervægge mod nord, ud til banegårdspladsen, fandtes et antal ventesale – behørigt opdelt i hhv. 1., 2. og 3. klasse – og kiosker udført i træ. Den sidste af disse kiosker forsvandt ved ombygningen i 1994 (se nedenfor). Hovedindgangen og vestibulen er også placeret mod nord i det store tårn med pyramidetag og kobberspir. Dette hvælvede rum har en vindrose med angivelser af verdenshjørnerne i loftet, der er forbundet med vindfløjen og viser vindretningen. I de to flankerende siderum var – og er der stadig – billetsalg fra båse udsmykket med rigt træskærerarbejde.

Wencks bygning er et "gesamtkunstwerk", hvor arkitekten har tegnet alle detaljer; lige fra de bornholmske klinker, bænke, de store lysekroner, som der oprindeligt hang 12 stykker af (2 er opsat i hallen, 2 andre findes på Østerport Station), kioskerne, skilte i smedejern med sirlig skrift, dørhåndtag og -skilte i messing med DSB-logo og glasmalerierne med byvåben fra danske byer.

Perronhallerne er et kapitel for sig, for oprindelig ville Wenck have ét stort tag over perronerne, men det bekostelige forslag blev sparet væk af Rigsdagen under opførelsen. På et tidspunkt så det ud til, at der slet ikke ville komme perrontage, men midt under byggeriet blev der så alligevel bevilget penge til overdækninger. Politikernes vægelsind betød, at tagene ikke kunne støde helt op til hovedbygningen, der var færdigopført, og at Wenck måtte lave en lappeløsning med små tage imellem perrontagene og banegårdsbygningen.

Langs Bernstorffsgade (dengang Tivoligade) findes en lang bygningskrop, der afbrydes af banegårdens to gavle og sideindgangen. I den nordlige bygning nærmest Hotel Plaza findes hovedbanegårdens restaurant, mens bygningen mod syd er en administrationsfløj, der også rummer den kongelige ventesal. Denne bygning blev i 1919-21 forlænget af Wenck og hans efterfølger, K.T. Seest. Den forlængede del har ikke samme grad af udsmykning som resten af bygningen.

Mærkeligt nok opdagede man først på et sent tidspunkt, at der manglede en perrontunnel i tilfælde af, at passagererne skulle skifte tog og bevæge sig hen til en anden perron end den, de allerede befandt sig på. Derfor måtte perronerne brydes helt op igen og en tunnel konstrueres. Der var i øvrigt også oprindelig en tunnel, der forbandt banegården med Centralpostbygningen.

Heinrich Wenck selv udtalte om sit værk, at han havde udformet bygningen, så den skulle være:
"passende for Danmark – for vort Lands Forhold og dets Karakter – saaledes, at det sidste Indtryk, som bortdragende Danske fik, var samme, som mødte de ankommende Fremmede: – Noget dansk."

Carlsberg Station er afløser for Enghave Station. Stationen ligger ud for Carlsberg Byen, hvor bryggeriet Carlsberg holdt til indtil 2008, men hvor der efterfølgende er igangsat en ombygning til bykvarter. Fra 1937 til 1985 havde bryggeriet her sin egen godsstation, populært kaldet Station Hof, der lå omtrent der, hvor den nye station ligger.

Danmarks første jernbane mellem København og Roskilde blev indviet i 1847 og havde en station lidt øst for Valby Stations nuværende placering ved Gammel Jernbanevej.

Stationen blev oprindeligt opført for, at borgerne kunne tage på søndagsture til Frederiksberg. Stationen havde en enorm trafik de første år af jernbanens eksistens, men passagererne svigtede, efterhånden som nyhedsværdien aftog og stationen lukkede i 1864, da Københavns anden hovedbanegård åbnede, og jernbanen blev omlagt over Frederiksberg Station i stedet.

I 1911 åbnede den nuværende Københavns Hovedbanegård, og jernbanen blev lagt tilbage i det gamle spor gennem Valby. Den nuværende Valby Station blev bygget, denne gang som et forbindelsespunkt mellem banerne til Roskilde og Frederikssund. I mellemtiden havde København udvidet sig ud mod Valby, og dermed havde stationen et betragteligt passagergrundlag.

De første S-tog begyndte at køre maj 1934, og den 1. november 1934 år indviedes strækningen fra Hovedbanegården til den nye endestation i Valby, efter omdannelsen af et af hovedspor ud af byen elektrificeret drift. Af hensyn til det videre elektrificeringsarbejde, førtes togene ikke helt frem til den eksisterende station men standsede ved en midlertidig perron, Valby S, øst for Toftegårds Allé. Her var også opført en midlertidig ekspeditionsbygning af træ. Denne bygning blev senere genbrugt, da Islev Station blev anlagt.

I maj 1941 var anlægsarbejdet så fremskredent, at togene kunne køre til perron ved stationsbygningen. S-banens forlængelse til Vanløse og udvidelsen til to spor mellem Enghave og Valby blev indviet 23. september 1941.

I 1950-1953 blev stationen ombygget med krydsning vest for perronerne af banen til Vanløse og den nye S-bane til Glostrup. Den nye bane, der blev anlagt langs fjerntogssporene på Vestbanen, blev indviet den 17. juni 1953.

Langgade Station er en S-togs-station i Valby.

Oprindeligt hed stationen Valby Langgade Station, men skiftede i 1946 navn til Langgade Station for at undgå forveksling med Valby Station.

Stationen ligger ved Valby Langgade, på Herman Bangs Plads. Stationen er en højbanestation, placeret på en jordvold. Adgang til perronen sker fra en stationsbygning med indgang fra Herman Bangs Plads. Tidligere var der også indgang fra Aksel Sandemoses Plads, men den er inddraget til andet formål.

Der var billetsalg på stationen frem til den 1. april 1996 og den fremstår i dag ubemandet.

Peter Bangs Vej Station er en S-togs-station på Frederiksberg. Indtil 30. maj 1999 blev stationens navn skrevet Peter Bangsvej (i et ord) i køreplanerne, selv om stationsskiltene blev rettet i 1998.

Stationen betjener Frederikssundbanen og åbnede den 23. september 1941 i forbindelse med, at strækningen mellem Enghave og Vanløse blev elektrificeret og udbygget til to spor.

Stationen blev præmieret i Frederiksbergs Kommunes præmieringsordning i 1942 med en udmærkelse for et pænt og præsentabelt byggeri.

Stationen er en højbanestation, og ligger ud til Peter Bangs Vej, hvor S-banen krydser vejen. Der er kun adgang til perronen fra den ende der vender ned mod Peter Bangs Vej. Adgang sker gennem en stationsbygning.

Billetsalg og kiosken er blevet nedlagt på stationen og den fremstår i dag ubemandet.

I 1896 blev der anlagt et sidespor til Frederiksberg Gasværk på det sted, der hvor Flintholm Stationen blev åbnet, da banen til Vigerslev Station blev taget i brug den 23. oktober 1929 for tog til Vestbanen og 15. maj 1930 blev resten af stationen taget i brug sammen med resten af Godsringbanen. Den første Flintholm Station var anlagt som forgrenings- og godsstation på Frederikssundbanen og på Godsringbanen.

Den nordlige forgrening, som i køreplanerne blev angivet som Grøndal Station indtil 1979, lå imellem de nuværende Flintholm og Grøndal Station. Forbindelsen til Vanløse Station kom ved S-togets åbning. Den sydlige forgrening kaldes Damhus indtil 1979, hvor en ny linjeblok til Vigerslev Station blev taget i brug og de sidste armsignaler på stationen blev ændret til dagslyssignler og hele stationen blev betegnet som Flintholm. Fra Damhus blev påbegyndt en forbindelse til Vanløse Station. Her blev der opført en bro over Grøndal Parkvej, men den blev aldrig blev taget i brug og den blev nedrevet igen omkring ca. 1950.

Efter Frederiksberg Station blev nedlagt som godsstation, blev den dobbeltsporede forbindelse fra Frederiksberg til Godsringbanen mod nord nedlagt i 1996 og den sydlige enkeltsporede forbindelse blev lukket i 1998 og stationen blev fri bane imellem Solbjerg Station og Vanløse. Efter en periode, hvor S-tog kørte forbi den betjente kommandopost, der lå hvor sporene fra nord, syd og vest mødes ved Frederiksberg, blev den nordlige forgrening lagt under Vanløse station i den 1. november 1999. Forbindelsen til Vanløse fra ringbanen blev lukket i 2001, da den nuværende Flintholm Station skulle anlægges som en S-togs- og metrostation.

I dag er Flintholm Station er en S-togs- og metrostation på Frederiksberg. Stationen ligger på Ringbanen, Frederikssundbanen og metrostrækningen til Vanløse og er den anden station med det navn. Stationen blev indviet den 24. januar 2004 og er Danmarks 15. mest benyttede, og den 6. mest benyttede metrostation.

Perronerne for Ringbanen ligger i terrænniveau, mens perronerne for Frederikssundbanen og metroen ligger på tværgående broer. Det hele er samlet under et 5.000 m² stort glastag, der hænger i 22 meters højde.

Den nuværende Flintholm Station er tegnet af KHR Architecture og har modtaget flere priser: fx Den danske stålpris fra Dansk Stålinstitut, diplom fra The Brunel Awards, en skønhedspris fra Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse og en stålpris fra European Steel Design Awards.

Vanløse Station er en S-togs- og metrostation i Vanløse. Stationen er indrettet i to forskudte planer, hvor den øverste perron benyttes af S-togene, mens den nederste er endestation for metrolinjerne M1 og M2.

Tidligere lå Vanløse på S-banen fra Hellerup Station over Nørrebro og videre til Frederiksberg. Togene vendte på stationen og forlod perronen i samme retning, som de var ankommet, mens et sporskifte sørgede for, at de kom videre mod destinationen. Strækningen fra Vanløse til Frederiksberg Station blev afkortet til Solbjerg Station den 20. juni 1998 og helt nedlagt den 1. januar 2000 og er nu erstattet af metro. Forbindelsen mellem Vanløse og Grøndal Station blev nedlagt i april 2001, og Grøndal blev i stedet forbundet med først den midlertidige C. F. Richs Vej Station i 2002 og siden Flintholm Station i 2004 i forbindelse med Ringbanens forlængelse mod syd.

Van Morrisons sang Vanlose Stairway handler om trappen op til Vanløse station:

Send me your picture
Send me your pillow
Send it through Krishna
On the Vanlose Stairway

Forklaringen på, at kærlighedssangen 'Vanlose Stairway' om Vanløse, og hvorfor den optræder på den populære nordirske singer-songwriter Van Morrisons? Ja det skyldes at da den kom med i albummer fra 1982 'Beautiful Vision' – skyldes det forelskelsen i den danske Ulla.

Jyllingevej Station er en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.

Jyllingevej Station var i starten en meget spartansk udført S-banens stationer. Stationsbygningen var blot et rødt træskur, som i slutningen af 1970'erne blev malet sort som en del af DSB's ny overordnede designændring.

I 1995 lukkede det manuelt betjente billetsalg og i 2001 blev den oprindelige stationsbygning nedrevet og erstattet af en ny og mere tidssvarende bygning. Ved samme lejlighed blev Jyllingevej Station ombygget så den blev mere handicapvenlig, idet der monteredes en elevator inderst inde i stationsbygningen. Jyllingevej Station var den sidste af S-banens 84 stationer som blev gjort handicapvenlig.

Islev Station er en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.

Islev Station har i starten haft navnet Islevmark, hvornår den skiftede til Islev står lidt i det uvisse.

Trods sit navn ligger stationen ikke i Islev, men i Vanløse Sogn, Vanløse.

Husum Station er en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.

Husum Station er en station på Frederikssundbanen, og stationen åbnede i 1880, kort efter at jernbanen til Frederikssund åbnede. S-togstrafikken på denne del af banen begyndte 15. maj 1949. Stationen betjener bydelen Husum og er desuden den, der ligger nærmest Mørkhøj og det nordlige Rødovre. Stationen ligger desuden i gangafstand fra det lokale trafikknudepunkt, Husum Torv.

Stationen består af to spor med en delvist overdækket øperron. Stationen ligger i en banegrav med trappe og elevator i den sydøstlige ende til en bro for Islevhusvej, hvor der er busstoppesteder. På selve perronen var der tidligere en stationsbygning, men den blev revet nede i 2013. I den nordvestlige ende af perronen er der en trappe til en gangbro, der fører en sti langs med Vestvolden over banen.

Perrontaget og perron er renoveret september 2013, hvor elevatortårn nu fremstår i rød bemaling.

Herlev Station er en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.

Herlev Station består af to spor med en delvist overdækket øperron imellem. En gangtunnel giver adgang til en busterminal på den nordlige side af stationen og villaområdet syd for. Lidt vest for stationen krydses banen af Herlev Ringvej på en bro, hvor der er busstoppesteder, der kan nås via trapper. Stationen har desuden sidespor til arbejdskøretøjer.

I forbindelse med anlæggelsen af Ring 3 Letbane kommer der en letbanestation på broen for Herlev Ringvej. Letbanestationen kommer til at ligge midt på broen og kommer til at bestå af to spor med en øperron imellem. Stationen forventes at åbne sammen med letbanen i 2025.

Stationsbygningen var tegnet af arkitekt S.P.C. Bendtsen (1842-1912), der tegnede flere af stationerne langs banen. De samme tegninger er anvendt i Herlev, Måløv, Veksø og Ølstykke. Bygningen bestod af en mindre ventesal med toilet, billetsalg, posthus, tjenestebolig til stationsforstanderen og et mindre pakhus.

Skovlunde Station er en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.

Malmparken Station er en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.

Malmparken Station åbnede i 1989 for at betjener erhvervsområdet Ballerup Industripark mellem Skovlunde og Ballerup.

Ballerup station blev opført ved anlæggelsen af Frederikssundbanen og indviet i 1879. Det første damptog holdt ved Ballerup station i 1879, omverden var kommet nærmere, landsbyen vågnede og var blevet til en forstad for Danmarks hovedstad København.

Stationen blev i 1949 endestation for S-banen fra København og var det frem til 1989, hvor hele Frederikssundbanen blev elektrificeret.

I forbindelse med at Frederikssundbanen skulle elektrificeres man i 1986 at udarbejde en helhedsplan for en ny stationsbygning i Ballerup i samarbejde mellem Kommune, DSB og Ballerup Centret.

August 1980 rives Varehuset ned og april 1988 bliver Ballerups første Station revet ned. Det nye stationscenter bliver indviet den 27. maj 1989.

Ballerup Stationscenter er bygget sammen med Ballerup Butikscenter, som blev indviet den 9. oktober 1973 og er tegnet af arkitekten Bo Cock-Clausen.

Måløv Station er en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.

Stationsbygningen var tegnet af arkitekt S.P.C. Bendtsen (1842-1912), der tegnede flere af stationerne langs banen. De samme tegninger er anvendt i Herlev, Måløv, Veksø og Ølstykke. Bygningen bestod af en mindre ventesal med toilet, billetsalg, posthus, tjenestebolig til stationsforstanderen og et mindre pakhus.

Kildedal Station er en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.

Stationen åbnede i 2000 og var anlagt på åben mark. Ambitionen var oprindeligt, at området omkring stationen skulle gøres til et erhvervsknudepunkt med tilhørende boligbyggeri. Planerne blev dog aldrig realiseret. DSB anlagde desuden et Parkér & Rejs-anlæg for at lokke pendlere til at stille bilen og tage toget mod København, men det er kun blevet benyttet i ringe grad.

På grund af beskedne passagertal blev stationen fra september 2007 som den eneste station på S-togs-nettet kun betjent mandag-lørdag i dagtimerne. Ved køreplansskiftet i december 2012 blev stationen igen betjent i weekenden, og ved køreplansskiftet i januar 2017 blev stationen igen betjent om aftenen. Til gengæld betød køreplansskiftet i december 2018, at stationen som den eneste ikke betjenes, når S-togene kører nat efter fredag og lørdag.

Veksø Station er en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.

Grundlovsdag 1879 kørte det første damptog til Frederikssund og kom derved til Veksø Station. Stationen blev dog først indviet med festivitas den 15. juni 1879. I banens tidlige liv har Veksø haft en fremtrædende placering frem for Stenløse hvor der først kom en holdeplads i 1882.

Under første verdenskrig var tørvegravning så betydelig at der blev lagt et specielt læssespor ved Egedal og ved stationen.

I 1989 blev S-toget videreført fra Ballerup til Frederikssund og dieseltogene, der ind til da, havde kørt til Ballerup blev således erstattet af S-toget.

Stationsbygningen var tegnet af arkitekt S.P.C. Bendtsen (1842-1912), der tegnede flere af stationerne langs banen. De samme tegninger er anvendt i Herlev, Måløv, Veksø og Ølstykke. Bygningen bestod af en mindre ventesal med toilet, billetsalg, posthus, tjenestebolig til stationsforstanderen og et mindre pakhus.

Stenløse Station er en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.

Stationen åbnede i den 18. februar 1882 som holdeplads og ligger på Frederikssundbanen. Den nuværende stationsbygning stammer fra 1909. Den er opført i nationalromantisk stil og er tegnet af Statsbanernes overarkitekt Heinrich Wenck.

Fra starten var stationen et enkeltsporet trinbræt, beliggende cirka midt imellem krydsningsstationerne Veksø hhv. Ølstykke. Ved omdannelsen til S-bane i 1989, blev det planlagt at den ny S-togsstrækning Ballerup-Frederikssund skulle gøres dobbeltsporet, jf. traditionen om, at S-tog som udgangspunkt kører på dobbeltsporede tracéer med niveaufri overskæringer. Imidlertid kunne der sidst i 1980'erne ikke findes penge til både elektrificering og dobbeltspor på strækningen, så de første 13 år herefter kørte S-tog på den enkeltsporede strækning via Stenløse. I 2002 blev strækningen dobbeltsporet, hvilket medførte, at man på Stenløse Station anlagde en ekstra sideperron på modsatte side af den eksisterende perron. Desuden anlagdes en gangbro, så man kunne komme til/fra den ny perron uden at krydse sporene - noget, som også er tradition for den københavnske S-bane.

Der har tidligere været billetsalg på stationen, men lukkede den 26. juni 2004 pga. af for dårlig omsætning. I dag er stationen selvbetjent, ligesom mange andre stationer på Frederikssundbanen.

Egedal (Gl. Toftegård) Station er en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen. Har haft både den gamle forkortelse Gtg og den nye Egd.

Egedal Station hed fra starten Gl. Toftegård Station frem til den 11. december 2011, hvor stationen skiftede navn til Egedal Station. Udgifterne til nye skilte, højttalerbeskeder mv. løb op i 360.000 kr. og blev betalt af Egedal Kommune, som opstod ved kommunalreformen i 2007. Målet var at markedsføre navnet på den nye kommune.

Ølstykke Station er en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.

Det oprindelige station blev revet ned år 2002.

Frederikssund S-togsstation er en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.

Den nuværende station er den tredje i byen og blev taget i brug den 27. maj 1989, da banen til byen blev omlagt til S-tog. Den ligger på det samme baneterræn, som byens første station lå på fra åbningen af Frederikssundbanen i 1879, hvilket medførte af den første station blev nedrevet i 1988.

Den nuværende station afløste station nummer 2, der blev opført i forbindelsen med anlæg af midtbanen til Næstved. Den anden station og midtbanen blev åbnet i 1928, og skulle have været videreført til Hillerød, hvor anlægget var gået i gang, men projektet blev opgivet inden sporlægning skulle have været udført og strækningen til Ringsted blev nedlagt i 1936.