Klampenborgbanen - (DSB) [1863-1917]
Klampenborgbanen var med den 19. februar 1861 på Rigsdagens anlægslov, der førte til, at Det Sjællandske Jernbane-Selskab den 14. december 1861 blev meddelt koncession til at bygge en bane fra Københavns Hovedbanegård til Helsingør over Hillerød med forgrening i Hellerup og herfra en sidebane til Klampenborg. Anlægsloven blev noget usædvanligt vedtaget uden forudgående forhandlinger med jernbaneselskabet og uden detaljerede planer for anlægget. Ved selskabets generalforsamling 10. april 1861 bemyndigede selskabets aktionærer dog bestyrelsen til straks at påbegynde projekteringen af banen.
Særligt linjeføringen ud af byen fra Hovedbanegården (Københavns 1. Hovedbanegård) var genstand for debat. I maj 1862 fremlagde jernbaneselskabet planer for opførelsen af en filialbanegård nord for Vesterbros Passage (nuværende Vesterbrogade), men disse mødte modstande i offentligheden, især fordi de ville medføre en jernbaneoverskæring i niveau ved Vesterbros Passage. Selvom der allerede var udført ekspropriationer og jordarbejder, skiftede man kurs og planlagde i stedet anlæggelsen af en helt ny hovedbanegård nord for Vesterbros Passage. En entusiastisk indenrigsminister Orla Lehmann sørgede for, at Rigsdagen 13. marts 1863 kunne vedtage anlæggelsen af Københavns 2. Hovedbanegård.
Jordarbejderne begyndte i marts 1862, og 22. juli 1863 – 16 måneder efter, og kun 5 måneder efter beslutningen om anlægget af en ny hovedbanegård – indviedes sidebanen til Klampenborg, mens hovedbanen nord for Hellerup først blev taget i brug 1. oktober samme år. Man havde fremskyndet arbejdet med Klampenborgbanen mest muligt for at sikre sig indtægterne fra sommersæsonen. Banen var nemlig primært tænkt som en "skovtursjernbane" med endestation tæt på attraktioner som Dyrehavsbakken, Jægersborg Dyrehave og Bellevue Strand.
På den nye hovedbanegård afvikledes trafikken fra en selvstændig banegårdsbygning benævnt Klampenborgbanestationen, Station II eller "Den mindre Banegaard i Kjøbenhavn". Denne station blev også midlertidigt brugt af nordbanetog, indtil hovedstationen, Station I, blev taget i brug 14. oktober 1864. I perioden 1864-74 var Klampenborgbanestationen lukket i vinterhalvåret, hvor udflugtstrafikken var beskeden, og i stedet afgik tog til Klampenborg fra hovedstationen.
Fra Hovedbanegården gik banen over dæmningen ved Sankt Jørgens Sø til den nu nedlagte Nørrebro Station (indviet i 1886) i den nuværende Nørrebropark. Herfra fortsatte den til Tagensvej og videre langs den nuværende Rovsingsgade, der blev anlagt langs banens vestside (gaden blev dog først navngivet i 1927). Fra overskæringen af Kongevejen (nuværende Lyngbyvej), fulgtes den eksisterende linjeføring over Hellerup til Klampenborg. Stationerne uden for København blev alle tegnet af V.C.H. Wolf.
Da man var usikker på interessen for den korte sidebane, havde man forsigtigt kun anlagt enkeltspor mellem Hellerup og Klampenborg. Passagertallet steg dog stødt, og i 1870'erne havde man nået grænsen for det enkeltsporede banes kapacitet trods indsættelsen af toetagers vogne. Man anlagde derfor det 2. hovedspor mellem Hellerup og Klampenborg, der blev taget i brug 1. april 1877. Det nye spor blev anlagt på østsiden af det eksisterende.
I 1897 indviedes Kystbanen, der mellem Hellerup og Klampenborg delte spor med Klampenborgbanen.
Da Boulevardbanens østlige dobbeltspor blev indviet 1. december 1917, flyttedes trafikken mod Klampenborg hertil, og den gamle Klampenborgbanestationen blev nedlagt. Strækningen over Nørrebro var dog fortsat en del af Nordbanen frem til 1. oktober 1921, hvor også Boulevardbanens vestlige dobbeltspor og dets fortsættelse til Hellerup blev taget i brug. Den indre del blev herefter nedlagt, mens der på strækningen fra Nørrebro til Hellerup blev indsat tog fra 1926 med stop ved Lyngbyvej Trinbræt (senere erstattet af den nuværende Ryparken Station). Strækningen mellem Nørrebro og Lyngbyvej blev i 1930 erstattet af den nuværende ringbane, der ligger et stykke vest for den gamle klampenborgbane.
