Nexø-Østermarie - (DBJ)


Bornholm havde oprindelig tre selvstændige selskaber: RNJ, RAJ og AGJ. Der var selvstændige ledelser men et udpræget driftsfælleskab. Vejen mod et samlet selskab startede i 1920 med en fælles formand. I 1923 tog amtet et yderligere skridt ved at nedsætte et udvalg der skulle undersøge mulighederne om etablering af et fælles selskab - uden at der dog skete noget konkret. Det blev Rønne byråd der i 1933 i lyset af investeringer i Neksøbanen fik sagerne på gled. DBJ blev et aktivt jernbaneselskab i 1935 selv om beslutningen herom blev truffet på en ekstraordinær generalforsamling i 1934. Dette medfører at der visse steder står 1934 som etableringsår for DBJ og andre steder 1935.

De smalsporede bornholmske jernbaner snoede sig på tværs af øen fra Rønne til Nexø og fra Rønne til Sandvig, samt fra Gudhjem og til Åkirkeby.
Ser man disse baner på et kort vil man straks opdage at der mangler en jerbaneforbindelse der betjener den sydøstligste del af Bornholm, nærmere betegnet området mellem Nexø og Svaneke.Det er var derfor nærliggende at se på etablering af en jernbane i dette område. En arbejdsgruppe blev nedsat for at føre planerne ud i livet. Og arbejdsgruppen fik også sat en jernbane mellem Nexø, Svaneke og Østermarie på jernbaneloven af 1918.

Nexø - Østermarie banen:
Det begyndte efterhånden at gå op for staten at mange jernbaner var i hæftig konkurrence med den tiltagende landevejstrafik og specielt med rutebilerne. Endvidere var det således at mange baner blev holdt i live af driftstilskud fra staten. Med andre ord var hver ny jernbane med til at dræne statskassen for likvide midler. Man nedsatte derfor en kommission der skulle se på hvorvidt eksisterende og planlagte jernbaner var driftsøkonomisk forsvarlige. Denne kommission tyndede godt ud i antallet af gennemførte jernbaner på 1918 loven. Efter kommissionens opfattelses kunne en hel del af de foreslåede jernbaner med langt bedre økonomi omdannes til busruter. Det var lige præcis den skæbne der overgik Nexø - Østermarie banen. Kommissionen anbefalede at der ikke blev givet eneretsbevilling til denne bane og dermed var dette projekt afsluttet.

I forbindelse med den store jernbanelov af 27. maj 1908 fik bornholmerne en jernbane fra Almindingen til Gudhjem. Samme lov gav også anledning til banen fra Rønne via Rø til Allinge. Ser man på et kort over bornholms jernbaner vil man derfor hurtigt kunne ser fordelene ved at anlægge en jernbane fra Rø til Gudhjem. Man ville få en kystbane langs den nordøstlige del af Bornholm. Der ville samtidigt blive etableret en næste direkte jernbaneforbindelse mellem Gudhjem og Rønne, altså en regulær øst-vest bane. Som altid blev der nedsat en komite til at føre planerne ud i livet og det væsentligste var altid at fremskaffe tilstrækkelig med lokale tilkendegivelser om en sådan banes nytte for området, samt at man på lokalt plan kunne fremskaffe den nødvendige finansiering. Det lykkedes umiddelbart af få disse forhold dokumenteret i et omfang der gjorde at banen blev optaget på den næste store jernbanelov, loven af 20. marts 1918.

Gudhjem - Rø:
Men siden loven af 1908 havde forholdene forandret sig for nye jernbaneprojekter. Det var efterhånden begyndt efterhånden at gå op for staten at mange jernbaner var i hæftig konkurrence med den tiltagende landevejstrafik og specielt med rutebilerne. Staten var også i stigende grad af den mængde af tilskud der skulle giver for at holde disse mange små jernbaner i live. Med andre ord var hver ny jernbane med til at dræne statskassen for likvide midler. Man nedsatte derfor en kommission der skulle se på hvorvidt eksisterende og planlagte jernbaner var driftsøkonomisk forsvarlige. Denne kommission tyndede godt ud i antallet af gennemførte jernbaner på 1918 loven. Efter kommissionens opfattelses kunne en hel del af de foreslåede jernbaner med langt bedre økonomi omdannes til busruter mens andre igen blev forkastet fordi de ville udgøre en trussel mod allerede etablerede baner.
Gudhjem - Rø banen blev forkastet med en kombination af disse begrundelser. Dels ville forbindelsen Gudhjem - Rø - Rønne udgøre en trussel mod den eksisterende bane mellem Almindingen og Gudhjem, og dels ville man for langt færre midler kunne etablere en velfungerende busdrift mellem Gudhjem - Rø og Gudhjem og Allinge.


Vigtige stamdata for Nexø-Østermarie (DBJ) jernbanen

Jernbanens længde i km18,0
Optaget på JernbanelovJernbaneloven af 20. marts 1918 - LOV nr 185
Statstilskud i %50 %
Dato for KoncessionIkke tildelt
Jernbanen åbnetIkke anlagt
Persontrafik nedlagtIkke anlagt
Godstrafik nedlagtIkke anlagt
Jernbanen nedlagtIkke anlagt
SportypeEnkeltsporet
Sporvidde1.435 mm
El driftNej

Litteratur for Nexø-Østermarie (DBJ) jernbanen

Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie.
Jernbaner på Lolland-Falster og Bornholm
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Jernbaner på Lolland-Falster og Bornholm
Niels Jensen
1977
112
København
J. Fr. Clausen
87-11-03777-6
Holdestederne ved de bornholmske jernbaner
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Holdestederne ved de bornholmske jernbaner
Bent Boesen
2017
172
Rønne
William Dam
9788793286153
Fra min tid ved banen
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Fra min tid ved banen
Ove Nielsen
2019
128

William Dam
978-87-93286-12-2

Lige nu er der: 23 aktive samtidige brugere på danskejernbaner.dk

Copyright © 1999-2020 by danskejernbaner.dk - E-Mail: mail@danskejernbaner.dk - CMS Version 5.4.2 - build: 2020.07.12-18:13:03