Jernbaneloven af 27. maj 1908 - LOV nr 156

Lov om nye Jernbaneanlæg m.v.



VI FREDERIK DEN OTTENDE, af Guds Naade Konge til Danmark, de
Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn,
Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gøre vitterligt:
Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet
følgende Lov:






A.



§ 1


Ministeren for offentlige Arbejder bemyndiges til for
Statskassens Regning:



  • a) at tilvejebringe Dobbeltspor
    paa Banestrækningen Nyborg-Strib og i Forbindelse hermed ved
    Stationerne paa nævnte Strækning at lade udføre
    de deraf følgende Forandringer og Udvidelser;


  • b) at erhverve den Vejle-Give
    Jernbaneselskab tilhørende Jernbane fra Vejle til Give,
    forsyne denne Banestrækning med sværere Overbygning m.
    v. og i Forbindelse hermed at lade anlægge en Jernbane fra
    Give over Thyregod og Brande til Herning;


  • c) at lade anlægge en
    Jernbane fra Vigerslev over Brøndbyøster og Greve
    til Køge;


  • d) at lade anlægge en
    Jernbane fra Funder over Brande, mellem Omvraa (Blaahøj) og
    Filskov samt over Grindsted til Bramminge;


  • e) at lade anlægge en
    Jernbane fra Skern til Videbæk;


  • f) at lade anlægge en Jernbane fra Næstved over
    Herlufmagle By, Glumsø, Sandby, Ringsted, Hvalsø,
    Skibby, Frederikssund og Slangerup til Hillerød;



De under Litra b, c, d, e og f nævnte Baner anlægges
som enkeltsporede; dog er Ministeren bemyndiget til at erhverve de
til Banernes Forsyning med Dobbeltspor fornødne Arealer samt
Areal til Anlæg af Dobbeltspor mellem Silkeborg og Funder og
mellem Vejle og Give.




§ 2


Reglerne i Forordningen af 5. Marts 1845 komme til Anvendelse
paa de ekspropriationer, som nødvendiggøres ved de i
§ 1 omhandlede anlæg. For saa vidt der ikke opnaas
Overenskomst med Vejle-Give Jernbane selskab om Overdragelse til
Staten af Jernbanen fra Vejle til Give, vil den være at
ekspropriere og Erstatningen at fastsætte af en Kommission,
bestaaende af den kgl. Kommissarius ved Banen som Formand, 2 af
Ministeren for offentlige Arbejder og 2 af Vejle-Give
Jernbaneselskab valgte Medlemmer. For saa vidt Selskabet ikke
ønsker at foretage saadant Valg, vælges 1 Medlem af
Vejle Amtsraad og 1 af Vejle Byraad.




§ 3


Til de i § 1 nævnte Anlæg, Erhvervelser og
Foranstaltninger kan anvendes følgende Beløb:


  

Til Dobbeltsporet Nyborg-Strib m.v........... 7,150,000 Kr.

Til Ombygningen af Vejle-Give Banen .......... 1,090,000 -

Til Anlæg af Banen fra Give til Herning....... 2,189,000 -

Til Anlæg af Banen fra Vigerslev til Køge..... 2,234,000 -

Til Anlæg af Banen fra Funder til Bramminge... 5,300,000 -

Til anlæg af Banen fra Skern til Videbæk ...... 832,000 -

Til Anlæg af Banen fra Næstved til Hillerød... 9,430,000 -


I disse Summer ere ikke indbefattede de til den nødvendige
Ekspropriation af arealer medgaaende Beløb, der ligesom
Udgifterne ved Erhvervelsen af Vejle-Give Banen blive at udrede af
Statskassen.


Anlægene fremmes i den i § 1 angivne Rækkefølge,
saaledes at der, medmindre anderledes bestemmes ved de aarlige
Finanslove, i hvert Finansaar i nævnte Øjemed kan
anvendes 2 1/2 Million Kr., dog at det Beløb, der i et
enkelt Finansaar er besparet, kan overføres til senere
Finansaar.




§ 4


For at de i § 1 under Litra b, c, d, e og f nævnte
Anlæg skulle komme til Udførelse, maa de Amtskommuner,
i hvilke Banerne komme til at gaa, samt de Købstadkommuner,
som Banerne komme til at berøre, inden den 1. Januar 1910
til Ministeren for offentlige Arbejder afgive Erklæring om,
at de - i et efter forudgaaende Forhandling mellem Kommunerne af
Ministeren nærmere fastsat Forhold mellem dem indbyrdes -
forpligte sig til at erstatte Statskassen følgende Beløb
af Udgifterne ved de paagældende Anlæg, nemlig:


  

For Give-Herning Banen................ 25,000 Kr. pr. Banemil.

- Vigerslev-Køge Banen............... 100,000 - - -

- Funder-Bramminge Banen............... 25,000 - - -

- Skern-Videbæk Banen.................. 25,000 - - -

- Næstved-Hillerød Banen............... 40,000 - - -


Disse Beløb indbetales til Statskassen med en Femtendedel
aarlig i 15 paa hinanden følgende Finansaar, saaledes at
afdrag første Gang betales i det efter vedkommende Banes
Aabning for Driften umiddelbart følgende Driftsaar, og til
saadanne Tider, som nærmere foreskrives af Ministeren. Det
forøgede Bidrag til Amtskommunen,der som Følge heraf
maatte blive paalignet bortfæstet eller bortforpagtet
Ejendom, bliver uden Hensyn til bestaaende Kontrakter at udrede
halvt af Ejeren, halvt af Fæsteren eller Forpagteren.




§ 5


De til Anlægene anvendte Grunde fritages, saa længe
de benyttes i det paagældende Øjemed, for alle paa
samme hvilende Afgifter og Byrder. Ligeledes ere de paa Grundene
opførte, til Anlægene henhørende Bygninger
saavel i Købstæderne som paa Landet indtil videre
fritagne for alle ellers paa Bygninger hvilende kongelige Skatter
og Afgifter. Brugen af stemplet Papir eftergives i Henseende til
alle Overenskomster og Forskrivninger, der udfærdiges i
Anledning af Gennemførelsen af de i nærværende
Lov omhandlede Foranstaltninger. For de Materialier, der anvendes
til Anlægene samt til det fornødne Driftsmateriel
hertil, kan der tilstaas Toldfrihed.


B.




§ 6


Regeringen bemyndiges til i Overensstemmelse med Forskrifterne i
denne Lov at meddele Eneretsbevilling til Anlæg og Drift af
følgende private Jernbaner:


Paa Øerne:


1. En Jernbane fra Hornbæk til Gilleleje.


2. En Jernbane fra Helsinge til Tisvildeleje.


3. En Jernbane fra Gilleleje til et Punkt paa
Helsinge-Tisvildeleje Banen.


4. En Jernbane fra Vanløse til Jyllinge.


5. En Jernbane fra Roskilde til et Punkt paa
Banestrækningen Hvalsø-Frederikssund.


6. En Jernbane fra Frederiksværk til Hundested.


7. En Jernbane fra Hørve til Værslev.


8. En Jernbane fra Køge til Kværkeby.


9. En Jernbane fra Karrebæksminde til Næstved.



10. En Jernbane fra Præstø til Mern,
eventuelt fortsat til et Punkt paa Masnedsund-Kallehave Banen.


11. En Jernbane fra Møens Klint til Stege,
eventuelt til Haarbølle.


12. En Jernbane fra Nysted over Nykøbing paa
Falster til Stubbekøbing.


13. En Jernbane fra Nakskov til Kragenæs.


14. En smalsporet Jernbane fra Rønne over
Klemensker og Rø til Allinge.


15. En smalsporet Jernbane fra Almindingen over Østermaria
til Gudhjem.


16. En Jernbane fra Odense eller et Punkt paa nordfynske
Jernbane til Nørre Aaby eller Middelfart med en Sidebane fra
Brenderup til Bogense.


17. En Jernbane fra Dalby til Martofte.


18. En Jernbane fra Faaborg eller et Punkt paa
Ringe-Faaborg Banen til Svendborg eller et Punkt paa
Odense-Svendborg Banen mellem Svendborg og Sørup.


19. En Jernbane fra Rudkøbing til Bagenkop med
Sidebane til Spodsbjerg.


I Jylland:


20. En Jernbane fra Hjørring over Løkken til
Aabybro.


21. En Jernbane fra Hjørring til Dybvad eller
Hørby.


22. En Jernbane fra Vodskov til Dybvad eller Øster
Vraa.


23. En Jernbane fra Aalbæk over Tversted til
Hjørring, eventuelt med Sidebane til Hirtshals.


24. En Jernbane fra Asaa over Ørsø til
Dronninglund eller fra Asaa til Dronninglund.


25. En Jernbane fra Aars til Hvalpsund.


26. En Jernbane fra Nykøbing paa Mors over Solbjerg
til Vilsund med Sidebane til Sejrslev, eventuelt Feggesund, og en
Jernbane fra Nykøbing paa Mors over Karby til Næssund
med Sidebane til Øster Assels.


27. En Jernbane fra Ringkøbing over Ølstrup
og Brejning til Nørre Omme.


28. a) En Jernbane fra et Punkt paa Randers-Hobro Banen
til Mariager eller b) En Jernbane fra et Punkt paa Randers-Hobro
Banen over Mariager til et Punkt paa Randers-Hadsund Banen.


29. En Jernbane fra Ryomgaard til Gerrild, eventuelt til
Grenaa.


30. En elektrisk Jernbane fra Randers til Aarhus.


31. En elektrisk Jernbane mellem Hornslet og et Punkt paa
den elektriske Bane fra Randers til Aarhus.


32. En elektrisk Jernbane fra Thorup Pakhus ved Kalø
Vig til Hornslet.


33. En elektrisk Jernbane fra Skive gennem Vestsalling.


34. En Jernbane fra Rødkærsbro til Kellerup.


35. En Jernbane fra Hammel til Thorsø Station paa
Langaa-Silkeborg Banen.


36. En Jernbane fra Bryrup til et Punkt paa
Funder-Bramminge Banen.


37. En Jernbane fra Tørring over Tinnet Vesterlund
til Thyregod.


38. En elektrisk Jernbane fra Randers til Viborg.


39. En elektrisk Jernbane fra Silkeborg over Ans og Tange
til et Punkt paa Randers-Viborg Banen.


40. En Jernbane fra Nørre Nebel til Tarm.


41. En Jernbane fra Vandel til Grindsted.


42. En Jernbane fra Tistrup til Grindsted


43. En Jernbane fra Troldhede over Sønder Omme,
Grindsted og Bramdrup til Kolding med Sidebane til Vejen.


44. En smalsporet Jernbane fra Kolding over Hejls til
Hejlsminde.


45. En smalsporet Jernbane fra Kolding til Taps.


46. En smalsporet Jernbane fra Vamdrup over Ødisbramdrup
og Ødis til Taps.


47. En smalsporet Jernbane fra Ribe mod Øst til
Landgrænsen.


48. En Jernbane fra Holsted Station til Holsted By.


49. En elektrisk Bane fra et Punkt paa Ryomgaard-Gerrild
Banen (Laen) til Allingaabro.


50. En elektrisk Bane fra Allingaabro over Ørsted
til Holbæk, eventuelt til Udby, og eventuelt en Sidebane til
Voer-Mellerup Færgested.


51. En elektrisk Bane fra Randers til Mellerup.



§ 7


Jernbanerne kunne, hvor ikke anden Bestemmelse er truffen i §
6, bygges som lette Baner med samme Sporvidde som Statsbanerne.
Dersom der ønskes smallere Sporvidde, tilkommer det
Ministeren for offentlige Arbejder at afgøre, om en saadan
Sporvidde i Forhold til Anlægets øvrige Karakter og
Drift fyldestgør Fordringerne til Driftens Sikkerhed.
Indhegning og Anbringelse af Led ved Vejoverkørsler kunne i
Regelen ikke fordres undtagen paa enkelte særlig stærkt
befærdede Punkter.


Driften af Jernbanerne kan ske ved Damp eller Elektricitet, hvor
ikke anderledes er bestemt.




§ 8


Ekspropriationen af de til Baneanlægene fornødne
Grunde m. m. foretages i Henhold til Reglerne i Forordningen af 5.
Marts 1845. For de Staten tilhørende Grunde, der indtages
til Anlægene, gives fuldt Vederlag.




§ 9


Af Statskassen ydes til de i § 6 under Nr. 5, 7, 8, 12, 14,
15, 17, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 28 b), 29, 40, 44, 45 og 46
nævnte Baneanlæg et Bidrag udgørende Halvdelen,
til det under Nr. 47 nævnte Baneanlæg et Bidrag
udgørende tre Fjerdedele, til de under Nr. 9, 27, 28 a) og
43 nævnte Baneanlæg et Bidrag udgørende to
Trediedele, til de under Nr. 34, 35, 36, 37, 41 og 42 nævnte
Baneanlæg et Bidrag udgørende tre Femtedele og til de
under Nr. 6, 10, 11, 13 og 48 nævnte Baneanlæg et
Bidrag udgørende to Femtedele af den hele til Anlæget
bevislig anvendte Anlægskapital, indbefattet
Ekspropriationsudgifter og Driftsmateriel. Under Anlægskapitalen
kan endvidere henregnes et efter Ministerens Skøn passende
Beløb til Bestridelse af Omkostninger ved Anlægskapitalens
Forrentning under Arbejdets Udførelse. Meddelelse af
Eneretsbevilling paa den under Nr. 11 nævnte bane skal dog
være betinget af, at paagældende Ejere af Møens
Klint i et af Ministeren for offentlige Arbejder nærmere
bestemt Omfang tilsikre fri Adgang til Klinten samt forpligte sig
til ikke at foretage noget, hvorved Klinten med Omgivelser udsættes
for at tabe sit nuværende Præg. Meddelelse af
Eneretsbevilling paa de under Nr. 10, 17, 24 og 40 nævnte
Baneanlæg skal være betinget af, at der indføres
Fællesdrift med de vedkommende tilsluttende Privatbaner eller
for den under Nr. 10 nævnte Banes Vedkommende med en af dem.


Til de under Nr. 16 og 18 nævnte Baneanlæg ydes af
Statskassen et Bidrag lig Halvdelen af Ekspropriationsudgifterne.


For Statskassens Bidrag nyder denne samme Ret som de almindelige
Bidrag fra Kommuner eller private, undtagen hvor Statskassens
Bidrag kun udgør Halvdelen af Ekspropriationsudgifterne.


I de Baner, ved hvilke Statskassen deltager i Anlægsudgifterne
i det hele, maa Prioritetslaan ikke optages og Fortrinsaktier ikke
udstedes.




§ 10


Eneretsbevillinger i Henhold til denne Lov kunne meddeles for
Tidsrummet indtil 1. Januar 2008. Ved Enerettens Udløb
tilkommer det Lovgivningsmagten at træffe Bestemmelse om
Banernes fremtidige Ordning og Ejendomsforhold.




§ 11


I Eneretsbevillingerne bliver der at optage Bestemmelser om:



  • a) at Bevillingshaveren skal
    forelægge Ministeren fuldstændige Planer til Anlæget
    af Banen med Redegørelse for Sikringen af Anlægskapitalens
    Tilvejebringelse og underkaste sig Ministerens Bestemmelse om
    Banens Retningslinie, Bygningsmaade, Forsyning med alt Tilbehør
    - derunder de til Banens første Anlæg fornødne
    Lokaler for Told-, Post- og Telegrafvæsen -, Driftsplan,
    Betalings- og Befordringsregler m. v.;


  • b) at Bevillingshaveren er
    underkastet Ministerens Bestemmelse om de fornødne
    Foranstaltninger til at hindre Ildsvaade paa de til Banen stødende
    brandfarlige Arealer og om Vilkaarene for Banens Tilslutning til
    bestaaende Baner samt for mulig Medafbenyttelse af disse;


  • c) at Bevillingshaveren er
    underkastet de Bestemmelser, som Ministeren fastsætter med
    Hensyn til gensidig Tilslutning og Drift, naar Sidebaner fremtidig
    ønskes satte i Forbindelse med Banen;


  • d) at Bevillingshaveren er
    underkastet Ministerens Bestemmelse om Anvendelse af indenlandsk
    Arbejdskraft ved Anlæget, om Forbud mod Søn- og
    Helligdagsarbejde ved Anlæget samt om Forsikring af
    Arbejdere ved Anlæget og af ansatte ved Banedriften mod
    Ulykkestilfælde under deres Arbejde;


  • e) at alle Medlemmer af
    Styrelsen for Banen saavel som alle ved denne ansatte skulle have
    dansk Indfødsret og være danske Undersaatter;


  • f) at Udgifterne ved Førelsen
    af Regeringens Tilsyn med Banens Anlæg skulle afholdes af
    Bevillingshaveren;


  • g) at Banen skal aabnes for
    Driften i sin hele Udstrækning senest 4 aar efter Enerettens
    Meddelelse;


  • h) at der fra Banens Aabning af
    det aarlige Driftsoverskud skal opspares en Reserve- og
    Fornyelsesfond, svarende til 10 pCt. af Anlægskapitalen
    (jfr. § 9), til Sikkerhed for Banens fortsatte og
    uforstyrrede Drift. Saa længe Fonden ikke er bragt op til 5
    pCt. af Anlægskapitalen, skal dertil henlægges 40 pCt.
    af det aarlige Driftsoverskud, derefter 10 pCt. af samme, indtil
    Fonden er bragt op til 10 pCt. af Anlægskapitalen. Fondens
    Midler kunne med Ministerens Billigelse anvendes til Fornyelser og
    Udvidelser af Anlæget med Tilbehør. Ministeren
    bestemmer ligeledes, efter hvilke Regler de forbrugte Beløb
    skulle tilbagebetales Fonden;


  • i) at der er forbeholdt Staten Ret til efter 25 Aars Forløb
    fra Banens aabning i hele sin Udstrækning at overtage
    Baneanlæget med Tilbehør og med derpaa hvilende
    Forpligtelser enten mod Udredelsen af et Vederlag lig det
    20-dobbelte af Gennemsnittet af Banens Nettoudbytte i de sidste 3
    Aar, der gaa forud for det Aar, i hvilket den forlanges overdragen
    til Staten, eller mod Udredelsen af en Sum, der svarer til den
    Kapital, som bevislig er anvendt til Anlæget af Banen.



Staten skal have Valget mellem disse to Overdragelsesmaader, og
der kan i begge Tilfælde efter uvillige Mænds Skøn
i Vederlaget fradrages et passende Beløb, saafremt Banen med
Tilbehør ikke paa Overdragelsens Tid i enhver Henseende
findes i fuldstændig og vel vedligeholdt Stand;



  • k) hvorledes der skal sikres
    Regeringen adgang til at skaffe sig nøjagtig Oplysning om
    Størrelsen af den til Anlæget bevislig anvendte
    Udgift og om Driftsudbyttet; samt


  • l) hvorledes Spørgsmaalet om Nettoudbyttets
    Beregning skal finde Afgørelse.





§ 12


Endvidere kan ved Eneretsbevillingerne fastsættes:



  • a) at de til Baneanlæget
    anvendte Grunde, saa længe de benyttes i det paagældende
    Øjemed, fritages for alle paa samme hvilende afgifter og
    Byrder, samt at de paa Grundene opførte, til Anlæget
    henhørende Bygninger saavel i Købstæderne som
    paa Landet indtil videre fritages for alle ellers paa Bygninger
    hvilende kongelige Skatter og afgifter;


  • b) at Afslutning af
    Overenskomster i Anledning af Banens første Anlæg
    samt Udstedelse og Overdragelse af Aktiebreve og Forskrivninger
    efter denne Lovs § 9 kunne foregaa uden Brug af stemplet
    Papir; samt


  • c) at der indrømmes Bevillingshaveren Godtgørelse
    for Indførselstold af de Genstande, som anvendes til
    Anlæget af Banen og dennes første Forsyning med
    Driftstilbehør.





§ 13


Eneret til Anlæg og Drift af de i § 6 nævnte
Baner kan ikke meddeles efter den 1. April 1925. Andragender herom
vedrørende de Baner, til hvis anlæg der af Statskassen
ydes Bidrag, tages fortrinsvis i Betragtning efter den Tidsfølge,
i hvilken de foreligge med de efter Ministerens Skøn
fornødne Oplysninger, jfr. § 11 Litra a. Dog bliver det
at iagttage, at der i et enkelt Finansaar ikke meddeles Eneret til
Anlæg af flere end 4 af de Baner, til hvis anlæg der af
Statskassen ydes Bidrag, hvoraf saa vidt muligt 2 Baner i Jylland
og 2 paa Øerne, samt at der, saafremt ikke anderledes
fastsættes ved de aarlige Finanslove, i hvert Finansaar som
Statsbidrag til de nævnte Baner kun anvendes 1 Million Kr.,
dog at det Beløb, der i et enkelt Finansaar er besparet, kan
overføres til senere Finansaar.




§ 14


Af den Værdistigning, som ved de ovenfor nævnte ny
Jernbaneanlæg med Undtagelse af Dobbeltsporet paa
Banestrækningen Nyborg-Strib og Ombygningen af Vejle-Give
Banen tilføres de Ejendomme eller Grunde, der nyde godt af
Baneanlæget, bliver der - for de Privatbaners Vedkommende,
hvortil intet Statstilskud ydes, dog kun naar Koncessionshaverne
ønske det - at svare en afgift til dem, som udrede
anlægsudgifterne.


Værdistigningsafgiften vil være at tilsvare, uanset
om de paagældende Ejendomme eller Grunde før eller
efter nærværende Lovs Ikrafttræden maatte være
overgaaede til ny Ejer eller Bruger. De nærmere Regler om
Værdistigningsafgiften fastsættes ved Lov.


Forslag til en saadan Lov bliver, efter at Spørgsmaalet
har været overvejet i en af Ministeriet for offentlige
Arbejder nedsat Kommission paa indtil 17 Medlemmer, hvoraf hvert af
Rigsdagens Ting udpeger 5, at forelægge i førstkommende
ordentlige Rigsdagssamling. Anlægene kunne først
aabnes for Drift, efter at den heromhandlede Lov er traadt i Kraft.


Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.




Givet paa Amalienborg, den 27de Maj 1908.


Under Vor Kongelige Haand og Segl.


Frederik R.


(L.S.)


\ Svend Høgsbro.







Information på de jernbaner som var med på Jernbaneloven af 27. maj 1908 - LOV nr 156

Jernbanens navnOperatørLængdeÅbnetNedlagt
Almindingen-Gudhjem Jernbane AGJ 18,21916.06.271952.08.18
Asaa-Ørsø AsØr 5,41914.11.111968.03.31
Brenderup-Bogense OMB 12,61911.12.051966.03.31
Frederiksværk-Hundested FHJ 13,91916.12.22
Funder-Bramming DSB 105,51920.10.012012.06.03
Gesten-Vejen - TKVJ sidebane TKVJ 9,51917.08.251951.04.01
Give-Herning DSB 41,01917.01.01I drift
Helsinge-Tisvildeleje GDS 10,01924.07.18I drift
Hjørring-Hirtshals HP 16,11925.12.18I drift
Hjørring-Hørby HH 35,01913.11.071953.03.15
Hjørring-Løkken-Aabybro HLA 54,61913.07.041963.09.29
Holsted-Holsted By HDJ 3,5Ikke anlagtIkke anlagt
Hørve-Værslev Jernbane HVJ 21,11919.05.061956.12.31
Kolding-Hejlsminde KS 27,81911.11.291948.12.15
Kolding-Vamdrup KS 30,41911.11.291948.12.15
Midtbanen på Sjælland DSB 83,81925.08.151936.05.15
Nakskov-Kragenæs Jernbane NKJ 26,71915.03.051967.03.31
Næstved-Karrebæksminde NK 11,0Ikke anlagtIkke anlagt
Odense-Middelfart OMB 48,21911.12.051966.03.31
Ringkøbing-Nørre Omme Jernbane R.No.J 54,51911.11.151961.03.31
Rudkøbing-Bagenkop LB 28,41911.10.041962.09.29
Ryomgård-Gjerrild-Grenå Jernbane RGGJ 43,21911.12.051956.06.30
Rønne-Allinge Jernbane RAJ 31,21913.05.061953.09.15
Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane SKRJ 34,91912.07.231968.03.31
Skjern-Videbæk DSB 19,51920.11.151981.06.01
Skrøbelev-Spodsbjerg LB 4,61911.10.041962.09.29
Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen SNNB 44,21910.12.151966.03.31
Svendborg-Fåborg banen SFB 26,41916.11.251954.05.22
Tarm-Nørre Nebel Jernbane TNJ 30,31913.11.041940.09.01
Troldhede-Kolding TKVJ 87,91917.08.251968.03.31
Vejle-Vandel-Grindsted Jernbane VVGJ 47,21914.05.211957.03.31
Vodskov-Østervrå Jernbane 36,51924.05.201950.03.31
Aalborg-Hvalpsund Jernbane AHB 75,11899.07.161969.03.31

Copyright © 2008-2017 By danskejernbaner.dk E-Mail: mail@danskejernbaner.dk