Jernbaneloven af 27. maj 1875 - LOV nr 61

Bekjendtgørelse angaaende Koncession for
Justitsraad Christian Frederik Garde paa Anlæg og Drift af en
Jernbane fra Kjøge eller et Punkt paa den sydsjællandske
Jernbane i Nærheden af Kjøge til Faxe med en Sidebane
over Storehedinge til Rødvig



Paa Indenrigsministeriets derom nedlagte allerunderdanigste
Forestilling har det under 24de d. M. allernaadigst behaget Hans
Majestæt Kongen at meddele Justitsraad Christian Frederik
Garde følgende


Kkoncession paa Anlæg og Benyttelse af en Bane fra Kjøge
eller et Punkt paa den sydsjællandske Jernbane i Nærheden
af Kjøge til Faxe med en Sidebane over Storehedinge til
Rødvig.


Vi Christian den Niende, af Guds Nåde Konge til Danmark,
de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn,
Ditmarsken Lauenborg og Oldenborg,


Gjøre vitterligt: at Vi efter derom indgivet Andragende
allernaadigst ville have forundt og bevilget: Os Elskelig, Christian
Frederik Garde, Vor Justitsraad, Eneret til at anlægge en Bane
fra Kjøge eller et Punkt paa den sydsjællandske
Jernbane i Nærheden af Kjøge til Faxe med en Sidebane
over Storehedinge til Rødvig samt til i 80 Aar fra bemeldte
Baners Aabning at regne at benytte disse til Befordring af Personer
og Gods ved Hjælp af Lokomotiver. - Alt i Henhold til Lov af
4de Mai 1875 og paa følgende Betingelser.



     § 1


Koncessionshaveren er pligtig at forelægge Vor
Indenrigsminister fuldstændige Planer til Anlæget af
Banerne og underkaste sig hans Bestemmelser om Detaillen af
Banernes Retningslinie, Bygningsmaade, Forsyning med Driftsmateriel
og Inventar, samt Driftsplan.


Vilkaarene for Banernes Tilslutning til den sydsjællandske
Bane fastsættes af Vor Indenrigsminister, saafremt mindelig
Overenskomst derom ei kan opnaas mellem Koncessionshaveren og det
sjællandske Jernbaneselskab.




     § 2


Samtlige Udgifter ved Expropriationen i Anledning af de
heromhandlede Anlæg, der sker efter Reglerne i Forordningen
af 5te Marts 1845, og ved alle dermed i Forbindelse staaende
Forretninger, Arbeider og Foranstaltninger af enhver Art saavelsom
Besigtigelses-, Expropriations- og Taxationskommissioner og deslige
godtgjøres Statskassen af Koncessionshaveren.


Udbetalingen af Erstatningen til de Skadelidende, af Diæter
og Befordringsudgifter til Kommissionsmedlemmerne m.v. sker efter
nærmere Bestemmelse af Vor Indenrigsminister. Til Dækning
af disse Udgifter skal Koncessionshaveren være pligtig til
samtidig med Rekvisitionen om Grundafstaaelser (jfr. Forordningen
af 5te Marts 1845 § 8) at stille et Beløb af 50,000
Kroner for hver Mil jernbane, hvortil Grundafstaaelse forlanges,
til Indenrigsministerens Raadighed samt desuden paa Forlangende
efterhaanden at udrede det Beløb, som Ministeren anser
fornødent tit disse Udgifters Dækning, saaledes at
Statskassen ingensinde kommer til at staa i Forskud hertil til
Koncessionshaveren. Skulde Koncessionshaveren ikke udrede de
saaledes forlangte Beløb inden Udløbet af de
Tidsfrister, som Vor Indenrigsminister i denne henseende maatte
fastsætte, skal Vor Regjering være berettiget til
herfor at holde sig til den af Koncessionshaveren eventuelt
stillede Sikkerhed og at standse Jernbaneanlæget.


Naar Anlæget er fuldført, aflægges ved den af
Os beskikkede Kongelige Kommissarius Regnskab for de saaledes
afholdte Udgifter. Mod dette Regnskab, i hvilket der ikke bliver at
beregne Koncessionshaveren nogen Rente af de af ham indbetalte
Summer, skal han ikke med Retsvirkning kunne fremsætte nogen
Indsigelse.




     § 3


Til Overholdelse af Orden og Sikkerhed under Banernes Bygning
vil, saavidt saadant af Vor Indenrigsminister maatte anses
fornødent, blive anordnet et eget Politiopsyn, hvis
Indretning nærmere fastsættes af vedkommende Minister,
efter at der er givet Koncessionshaveren Leilighed til at yttre sig
herover.


Dette Politis Anordninger indenfor Grændserne af dets
Omraade og Myndighed skal Koncessionshaveren være pligtig at
underkaste sig. Alle med dette Politi forbundne Udgifter skulle
udredes af Koncessionshaveren.




     § 4


Den almindelige Kontrol fra Statens Side med Hensyn til det hele
Anlæg og Overholdelsen af de derom gjældende
Bestemmelser vil blive ført af en af Os beskikket
Kommissarius.


Alle Forhandlinger mellem Vor Regjering og Koncessionshaveren
ske gjennem denne Embedsmand. Til ham indsendes saaledes alle
Skrivelser og Andragender fra Koncessionshaveren til Vor Regjering,
og skulle disse være affattede i det danske Sprog.
Kommissarius og de under ham fungerende Medhjælpere skulle
til enhver Tid have fri Adgang til alle Dele af de heromhandlede
Anlæg, og der skal af Koncessionshaveren meddeles
Kommissarius alle de Oplysninger som han maatte fordre. Han skal
have Myndighed til at paatale og standse ethvert Foretagende fra
Koncessionshaverens Side, som han anser stridende mod de fastsatte
Bestemmelser og gjældende Love og Anordninger eller
uforenelige med den offentlige Sikkerhed. Hans Paatale i saa
Henseende skal uvægerlig tages til Følge indtil Sagen
i fornødent Fald efter Koncessionshaverens Forlangende er
afgjort ved Vor Indenrigsministers Resolution. For Vor Kommissarius
vil der blive udfærdiget en Instruktion, der vil blive
meddelt Koncessionshaveren.




     § 5


Udøvelsen af den specielle tekniske Kontrol med Anlæget
vil af Vor Indenrigsminister blive overdraget til en Ingeniør.
Til denne har Koncessionshaveren at indsende alle Planer, Tegninger
m.v. til Approbation, ligesom i Almindelighed Alt, hvad der angaar
Arbeidernes Udførelse vil blive paaset af denne tekniske
Kontrol paa Vor Regjerings Vegne, i Overensstemmelse med den
Instruktion, som af Vor Indenrigsminister gives samme. Alt hvad der
fra Koncessionshaverens Side indsendes til Kontrollen, skal være
affattet i det danske Sprog. Alle Planer, Kort og Tegninger skulle
indsendes in duplo, hvorefter det ene Exemplar sendes tilbage til
Koncessionshaveren med Kontrollens Paategning.


Den kontrollerende Ingeniør og dennes Medhjælpere
skulle til enhver Tid have fri Adgang til alle Dele af Anlæget
og til de Steder, hvor der arbeides, og der skal af
Koncessionshaveren gives alle de Oplysninger, som mundtlig eller
skriftlig maatte fordres med Hensyn til Anlægene og
Arbeiderne paa samme m.m. Kontrollen skal have Myndighed til at
foretage alle de Undersøgelser og Prøver med de
leverede Materialier, de udførte Arbeider m.m., som den
maatte anse for nødvendig. Koncessionshaveren skal yde den
fornødne Hjælp hertil og udrede Udgifterne ved alle
Undersøgelser og Prøver, som foretages. Kontrollen er
berettiget til at forkaste de af Koncessionshaveren foreslaaede
Konstruktioner eller leverede Materialier, som den anser for
uskikkede til Øiemedet, og til at fordre enhver Del af
Arbeidet, som den anser for ufyldestgjørende omgjort.


Koncessionshaveren kan indanke de ham af den tekniske Kontrol
givne Paalæg for Vor Indenrigsminister, men er pligtig til,
naar saadant forlanges af Kontrollen, foreløbig at rette sig
efter dennes Paalæg uden at kunne fordre nogen Erstatning for
det Tab, han muligen herved maatte lide.




     § 6


Alle Udgifter ved det ommeldte Tilsyn, derunder ogsaa
indbefattet Lønninger, Kontorhold, Reiseudgifter og deslige
for de paagjældende Embedsmænd, blive at godtgjøre
Statskassen af Koncessionshaveren efter Vor Indenrigsministers
nærmere Bestemmelse.




     § 7


Anlæget af Banerne skal fremmes saaledes, at de i alt
Væsentligt ere færdige og under Iagttagelse af de
nedenfor i Artikel 8 givne Forskrister kunne aabnes for Færdslen
efter en fuldstændig Driftsplan inden den 1ste Oktober 1877.
Saafremt denne Termin ikke iagttages, skal Koncessionen være
forbrudt og den stillede Sikkerhed være hjemfalden til
Statskassen, saafremt det ikke godtgjøres, at den nævnte
Termins Overholdelse er bleven umuliggjort ved Koncessionshaveren
utilregnelige Omstændigheder, saasom Naturbegivenheder,
Arbeidsstandsninger eller andet deslige.




     § 8


Banerne maa ikke aabnes for Driften, førend Tilladelse
dertil er meddelt af Vor Indenrigsminister, og der ved anstillede
Prøver og Undersøgelser, hvortil Udgiften afholdes af
Koncessionshaveren, er opnaaet Vished for, at Anlæget med
Tilbehør samt det fornødne Driftsmateriel er af god
Beskaffenhed og det fornødne Tjenestepersonale tilstrækkelig
indøvet.




     § 9


Det bliver af Vor Indenrigsminister at bestemme efter Forslag
fra Koncessionshaveren, om Anlægskapitalen skal
tilveiebringes ved Optagelse af Laan eller ved Udstedelse af
Aktier, samt paa hvilke Betingelser Laan maa optages og til hvilken
Minimumskours Aktier maa afhændes.


Senest 6 Maaneder efter Banernes Aabning for Driften har
Koncessionshaveren at tilstille Vor Indenrigsminister et
detailleret Regnskab over samtlige Udgifter ved Banernes Anlæg,
og vil intet deri opført Beløb kunne medregnes til
den garanterede Anlægskapital uden at være behørig
legitimeret og godkjendt af denne.




     § 10


Tilsynet fra Statens Side med Banerne og deres Drift føres
af den af Os beskikkede Kommissarius overensstemmende med den for
ham af Vor Indenrigsminister udfærdigede Instrux.


Anser Vor Indenrigsminister det nødvendigt, kan han
derhos beskikke en sagkyndig Mand til at bistaa Vor Kommissarius
ved det specielle tekniske Tilsyn med Banerne og Driftsmateriellet.


De nævnte Embedsmænd skulle have fri Adgang til
Banerne og deres Tilbehør samt fri Befordring paa Banerne og
Koncessionshaveren skal være pligtig til at meddele dem
enhver Oplysning vedkommende Banerne og deres Drift, som maatte
blive begjært af ham, og rette sig efter de af dem givne
Paalæg. Han skal derhos godtgjøre Statskassen alle
Udgifter ved deres Lønning, Kontorhold, Reiser m.m. efter
Vor Indenrigsministers nærmere Bestemmelse.




     § 11


Til Opretholdelse af Orden og Sikkerhed for Færdslen paa
Banerne vil der af Vor Indenrigsminister blive udfærdiget et
Politireglement, som bliver uvægerlig at følge under
Banernes Benyttelse.


Samtlige Instruxer og Reglementer for den hele Tjeneste paa
Banerne blive at forelægge den kongelige Kommissarius, førend
de træde i Kraft. De Forandringer, han maatte fordre
foretagne i dem, har Koncessionshaveren at tage til Følge.




     § 12


Der forbeholdes Vor Indenrigsministers Approbation paa Planen
for de ordinære Banetogs Anordning og gang samt Ret til deri
senere at bestemme saadanne Forandringer, som han maatte anse
nødvendige eller nyttige, ligesom ogsaa til at bestemme
Detaillen af et dagligt i begge Retninger gjennemgaaende Post- og
Persontog.




     § 13


Paa Banernes Taxter for Befordring af Personer, Gods og
Kreaturer forbeholdes Vor Indenrigsministers Approbation.




     § 14


Koncessionshaveren er forpligtet til at erstatte al den Skade,
som ved Befordringen paa Banerne tilføies de paa samme
befordrede Personer eller gods, eller ogsaa andre Personer eller
Gjenstande, og han kan ikkun fri sig for denne Forpligtelse ved at
bevise, at det enten er den Beskadigedes egen Skyld, at han har
lidt Skade, eller at denne er bevirket ved et uafvendeligt
Tilfælde.


Saafremt større Ulykker maatte indtræffe, der af
Vor Indenrigsminister skjønnes at være
Koncessionshaveren tilregnelige, uden at der dog findes Anledning
til offentlig Paatale, kan Vor Indenrigsminister paalægge
Koncessionshaveren en passende Mulkt, som bliver at udrede uden al
Rettergang.




     § 15


Koncessionshaveren er forpligtet til under en Mulkt, hvis
Anvendelse og Størrelse bestemmes af Vor Indenrigsminister,
stedse at holde Banerne med alt Tilbehør i fuldkommen
forsvarlig Stand overensstemmende med de for deres Anlæg og
Drift fastsatte Regler.




     § 16


Det forbeholdes Vor Regjering i Krigstid nærmere at
bestemme Betingelserne for Banernes Benyttelse til Befordring af
Tropper eller til andet militært Øiemed.


For Beskadigelser af Banerne m.m. i Krigstilfælde, hvad
enten de ske ved Fjenden eller foretages til Landets Forsvar,
paahviler der ei Statskassen nogen Erstatningspligt.


De aktionærerne tilkommende Rettigheder, navnlig
Eiendomsretten over Banerne og Delagtighed i deres Udbytte,
forblive iøvrigt i Krigstid sikkrede i deres fulde Omfang
uanset om de ere fremmede Magters Undersaatter eller danske
Statsborgere.




     § 17


Saavel ved Banernes anlæg som senere under deres Drift
skal Koncessionshaveren underkaste sig Vor Indenrigsministers
Fordringer med Hensyn til Indretning og Benyttelse af Lokaler for
Told-, Telegraf- og Postvæsenet og til hvad der skal
iagttages i Henseende til Undersøgelse og Transport af
toldpligtigt gods, samt med Hensyn til Afgivelse og Indretning af
Vogne for Brev- og Pakkeposten.


Han vil saaledes navnlig paa alle Stationer, hvor det gjøres
fornødent, have at levere de for Post-, Telegraf- og
Toldvæsen nødvendige Lokaler og forsyne dem med
Inventariegjenstande, hvilke saavelsom selve Lokalerne af ham
vedligeholdes, at udrede Udgiften til Lokalernes Belysning,
Opvarmning og Renholdelse, samt navnlig ved Endestationerne at
sikkre Toldvæsenet tilstrækkelig stort Lokale til, at
der kan etableres fuldstændig Toldexpedition saavel for
Jernbanetrafikens Vedkommende som for Told- og Skibsklareringen i
Almindelighed, Alt uden Udgift for Statskassen.


For Posternes Transport nyder Koncessionshaveren godtgjørelse
efter en af Vor Indenrigsminister fastsat Taxt.


For saadanne Forandringer eller Udvidelser af Post-, Telegraf-
og Toldvæsenets Lokaler som efter disses første
Indretning maatte blive paalagte Koncessionshaveren, skal han nyde
en passende qodtgjørelse efter Vor Indenrigsministers
Bestemmelse.


Koncessionshaveren skal til Jernbanetelegrafen anvende Stænger
præparerede efter en af Vor Indenrigsminister angivet Methode
og af saadanne Dimensioner, at Statstelegrafens Linier derpaa, om
ønskes, kunne anbringes. Hvis Stængerne saaledes af
Statstelegrafen benyttes, overtager denne Stængernes
Vedligeholdelse for saa lang Tid, som den benytter dem.
Telegrafapparaterne, der anvendes, skulle, hvis det af Vor
Indenrigsminister forlanges, være af den Konstruktion, som
benyttes ved Statstelegrafen og de dermed forsynede
Jernbanestationer skulle paa Forlangende af Vor Indenrigsminister
kunne benyttes til offentlig Korrespondance paa Betingelser, der
nærmere fastsættes af ham.




     § 18


Koncessionshaveren skal være pligtig til at underkaste sig
de Bestemmelser, Vor Indenrigsminister maatte træffe med
Hensyn til civile og militære Myndigheders Adgang til under
Udførelsen af deres Tjenesteforretninger at betræde
Jernbanens Terrain.




     § 19


Statskassen overtager Garanti for 4 pCt. Rente af de Aktier og
Obligationer, som det efter det i Artikel 9 ommeldte Regnskab har
været nødvendigt at udstede for at tilveiebringe de
til Anlæget af Banerne, samt til Dækning af den løbende
Rente af Anlægskapitalen indtil Banernes Aabning nødvendige
Midler, dog i intet Tilfælde for et større Beløb
end 500,000 Kroner pr. Mil af Banernes Længde.


Rentegarantien tager først sin Begyndelse naar
Jernbanerne i deres hele Længde ere aabnede for Person- og
Godsbefordring, og den nedenfor ommeldte Forstærkningsfond er
bleven stillet. Tilskud til Dækning af de garanterede 4 pCt.
Rente finder Sted, naar Nettoudbyttet af Driften efter Fradrag af
det Beløb, der skal henlægges til Reservefonden, i
noget Aar ikke kan dække 4 pCt. af den garanterede Anlægssum.
Dersom Nettoudbyttet af Driften i eet eller flere Aar overstiger 4
pCt. aarlig af hin Kapital, anvendes det Overskydende forlods til
at dække Statskassen for mulige tidligere Tilskud i Anledning
af Rentegarantien, der ikke have kunnet afholdes af
Forstærkningsfonden.




     § 20


Forstærkningsfonden, af hvis Tilveiebringelse det er
afhængigt, om der kan gives Rentegaranti for hele
Anlægskapitalen, bestemt paa den oven angivne Maade, skal
bestaa i et kontant Beløb af 20 pCt. af den til Anlæget
medgaaede Sum, hvorfor gives Rentegaranti. Det indbetales foreløbig
til Finantsministeriet med 600,000 Kroner idet Berigtigelse
forbeholdes, naar den garanterede Anlægskapital er endelig
bestemt. Forstærkningsfonden administreres af Vor
Finantsminister paa den Maade som han efter Øiemedet finder
hensigtsmæssig og anvendes, saavidt fornødent, med
Kapital og Rente til Dækning af Statskassens mulige Tilskud i
Anledning af Rentegarantien. Forstærkningsfondens Beløb
forbliver deponeret, indtil det aarlige Nettoudbytte af Driften
efter Fradrag af det Beløb, som skal henlægges til
Reservefonden, i 5 paa hinanden følgende Aar har udgjort
mindst 4 pCt. af den garanterede Kapital.




     § 21


Regjeringen skal efter 25 Aar fra Banernes Aabning være
berettiget til at fordre sig Banerne med det dertil hørende
Driftsmateriel, Inventarium, Forraad og øvrigt Tilbehør
overdragne med de paa dem hvilende Forpligtelser enten mod kontant
Indløsning af de udstedte Aktier til en Pris lig
Gjennemsnittet af disse Aktiers Markedspris paa Kjøbenhavns
Børs i de sidste 3 Aar, der ere gaaede forud for den Dag, da
Overdragelsen fordres, eller, saafremt Anlæget til den Tid
ikke maatte tilhøre et Aktieselskab, mod Udredelsen af et
Vederlag, der er ligt det Tyvedobbelte af Gjennemsnittet af
Anlægets Nettoudbytte i de 3 sidste Aar, som ere gaaede forud
for det Aar, i hvilket det forlanges overdraget til Staten. Med
Hensyn til dette Tilfælde forbeholdes det Vor
Indenrigsminister senere at bestemme, hvorledes der skal sikkres
Vor Regjering Adgang til at skaffe sig nøiagtig Oplysning om
Udbyttet. Ved Indløsningen tilfalder Reservefondens
Beholdning uden Godtgjørelse Statskassen i Erstatning for
Slid paa Banen og Driftsmateriellet, medens Forstærkningsfonden
er Statskassen uvedkommende.




     § 22


I Tilfælde af Meningsulighed mellem Regjeringen og
Koncessionshaveren om, hvorledes Banernes Nettoudbytte skal
beregnes, skal Sagen i Mangel af mindelig Overenskomst afgjøres
ved Voldgift. I dette Øiemed vælger Regjeringen og
Koncessionshaveren hver en Voldgiftsmand. Naar disse Mænd
blive enige om en Afgjørelse, er denne forbindende for begge
Parter, men blive de ikke enige tilkalder Regjeringen en i de
paagjældende Forhold særlig kyndig Mand, ved hvis
Afgjørelse det da skal have sit endelige Forblivende. Han
skal ved sin Afgjørelse ikke være bunden til at tage
en af Parternes Paastande til Følge eller til at vælge
mellem de tvende Voldgiftsmænds Kjendelser. Ved
Voldgiftskjendelsen bestemmes det tillige hvilken af Parterne der
skal bære Udgifterne ved Voldgiften.




     § 23


Der tilstaas Koncessionshaveren følgende Rettigheder og
Begunstigelser med Hensyn til det her omhandlede Anlæg:



  • a) Den til Jernbaneanlæget
    anvendte Grund fritages, saalænge den benyttes i dette
    Øiemed, for alle paa samme hvilende kongelige Afgifter og
    Præstationer. Ligeledes ere de paa denne Grund opførte
    til Jernbanerne hørende Bygninger samt Pakhuse og Gaarde,
    saavel i Stederne som paa Landet, fritagne for alle direkte
    kongelige Skatter og Afgifter.


  • b) Af Jernbanernes Udbytte som
    saadant erlægges ingen særlig Afgift eller Rekognition
    til Statskassen.


  • c) Brugen af stemplet Papir i
    Anledning af det første Anlæg eftergives saavel i
    Henseende til de Kontrakter der afsluttes, som og til Aktiebrevene
    der ligeledes kunne transporteres uden Brug af stemplet Papir.


  • d) Der indrømmes Koncessionshaveren Godtgjørelse
    for den Indførselstold, der erlægges af alle til
    Anlæget af Banerne og disses første Forsyning med
    Driftsmateriel bevislig anvendte Materialier, Maskiner, Vogne,
    Redskaber m.m, hvorimod Koncessionshaveren i Henseende til
    Bevislighederne for det Indførtes Værdi og Anvendelse
    efter Bestemmelserne saavelsom til Kontrolen hermed vil have at
    underkaste sig de Forskrifter som herom gives af Vor
    Indenrigsminister.





     § 24


Hvert Aar inden en af Vor Indenrigsminister fastsat Frist har
Koncessionshaveren til dennes Approbation at indsende et Budget for
Banernes Drift i det paafølgende Driftsaar, dette beregnet
saaledes, som af Ministeren nærmere bestemmes. De
Forandringer, som Ministeren foretager i Budgettet, er
Koncessionshaveren pligtig at tage til Følge, og
Koncessionshaveren er uberettiget til uden Ministerens Samtykke at
afholde Udgifter, som ikke have Hjemmel i det approberede Budget,
eller at overskride de deri opførte Summer. Senest 3
Maaneder efter Udgangen af hvert Driftsaar, har Koncessionshaveren
at indsende et i Henhold til det approberede Budget affattet
specificeret og dokumenteret Regnskab over Driftens Indtægter
og Udgifter i det forløbne Driftsaar. Forinden dette
Regnskab er revideret og befundet rigtigt, kan intet Udbytte
udbetales.




     § 25


Koncessionshaveren skal være uberettiget til uden Vor
Regjerings Samtykke:



  • a) at forøge
    Aktiekapitalen, udstede nye eller forandrede Aktier eller optage
    Laan mod Sikkerhed i Banerne med Tilbehør,


  • b) at afhænde nogen til
    Banerne hørende Grundeiendom eller noget til Banerne
    hørende og til deres Øiemed brugeligt væsentligere
    Materiale,


  • c) at kjøbe ny
    Grundeiendom,


  • d) at afslutte Kontrakt med andre Befordringsanstalter om
    Tilslutning til disse eller om fælles Benyttelse af Banerne
    eller deres Tilbehør.





     § 26


Koncessionshaveren skal være forpligtet til at danne en
Reservefond, til hvilken aarlig skal henlægges en Kvotadel af
Overskuddet af Dristsindtægterne over Dristsudgifterne, under
disse ikke indbefattet Rente eller Dividende af Aktiekapitalen.
Denne Kvotadel fastsættes til 5 pCt., indtil Overskuddet, med
Fradrag af disse 5 pCt. i 5 Aar har udgjort 4 pCt. af den
garanterede Anlægssum, og derefter til 10 pCt. Den aarlige
Udgift til denne Reservefonds Dannelse afholdes af Driftsudbyttet,
hvorhos Fondens Renter og andre Indtægter tillægges
denne; dog kan Fonden ikke fordres forøget udover 10 pCt. af
den garanterede Kapital.


Reservefonden gjøres rentebærende efter en af
Koncessionshaveren Vor Indenrigsminister forelagt og af ham
approberet Plan.


Alle Fonden tilhørende Værdipapirer skulle forsynes
med Paategning af den kongelige Kommissarius om deres Bestemmelse.


Bestemmelsen med Reservefonden skal være at tjene til
Dækning af uforudsete større Udgifter i Almindelighed
og desuden saavidt muligt at afgive Midler til større
Fornyelser af Banernes Tilbehør, hovedsagelig Skinner,
Sveller, Driftsmateriel og Bygninger, dog at Vor Indenrigsminister
i ethvert enkelt Tilfælde afgjør, hvorvidt der er
tilstrækkelig Anledning til at lade saadanne Udgifter afholde
af Reservefonden. Nedbringes Reservefonden ved Afholdelse af disse
Udgifter under det fastsatte høieste Beløb, bliver
den paa lignende Maade som i denne Artikels 1ste Stykke angivet at
forøge, indtil den atter har naaet denne Størrelse.




     § 27


Koncessionshaveren er forpligtet til at underkaste sig alle de
almindelige Love og Anordninger, som for Tiden ere eller herefter
maatte blive gjældende for Jernbaners Anlæg og Drift i
Kongeriget Danmark, ligesom han forøvrigt i alle Henseender
er underkastet danske Love og dansk Rettergang.


Koncessionshaverens Værnething er den kongelige Landsover-
samt Hof- og Stadsret i Kjøbenhavn.




     § 28


I det Tilfælde, at Regjeringen skulde agte selv at anlægge
eller at tillægge Andre Koncession til Anlæg af
Jernbaner, der af Vor Regjering ønskes satte i Forbindelse
med de her koncessionerede Jernbaner, skal Koncessionshaveren i
Mangel af mindelig Overenskomst med Vedkommende om Betingelserne
for den gjensidige Tilslutning og Drift, være underkastet de
Bestemmelser, som i saa Henseende af Vor Regjering maatte blive
givne.




     § 29


Forinden nogen Del af Anlæget paabegyndes, skal
Koncessionshaveren supplere det forinden Koncessionens Udfærdigelse
stillede Depositum af 20,000 Kroner til 80,000 Kroner i Saadanne
Effekter, som Vor Indenrigsminister vil tage for gode. Det saaledes
stillede Depositum skal tjene Vor Regjering til Sikkerhed for de
ovenanførte Betingelsers Opfyldelse, og skulde Regjeringen
blive nødsaget til at gjøre sig betalt i samme, skal
Koncessionshaveren være forpligtet til under Koncessionens
Fortabelse uden Ophold at supplere Sikkerheden til det nævnte
Beløb. Den stillede Sikkerhed bliver, forsaavidt den ikke
benyttes til Dækning af Statskassens Krav paa
Koncessionshaveren, at tilbagebetale, naar det hele Anlæg er
fuldført og aabnet for Driften overensstemmende med de
foranførte Bestemmelser. Forbrydes Koncessionen, hjemfalde
de deponerede Beløb til Statskassen.




     § 30


Nærværende Koncession skal det staa
Koncessionshaveren frit for at overdrage til et af ham dannet
Aktieselskab, naar et saadant af Vor Regjering skjønnes at
frembyde fornøden Sikkerhed, og skal i saa Fald dette
Selskab indtræde i alle de Koncessionshaveren ifølge
det Foranstaaende paahvilende Forpligtelser. Vi forbeholde Os
imidlertid efter Forslag af Koncessionshaveren at fastsætte
de fornødne Bestemmelser for et saadant Selskab og derunder
Vor Regjerings Andel i og Kontrol med Bestyrelsen af Selskabets
Anliggender, Banens og Driftens Bestyrelse samt Aktiebreves
Udstedelse, i hvilken sidste Henseende det bliver at iagttage, at
Aktiebreve og de for dem eventuelt udstedte Interimsbeviser,
forsaavidt de udfærdiges, inden Rentegarantien efter
Forstærkningsfondens Berigtigelse er traadt i Kraft,
udtrykkelig maa indeholde Forbehold med Hensyn til Statsgarantiens
Afhængighed af Forstærkningsfonden.


Senere Overdragelse af Koncessionen kan kun finde Sted med Vort
Samtykke.




     § 31


Forsaavidt Koncessionshaveren ikke inden den 1 ste Oktober 1875
godtgjør for Vor Indenrigsminister, at den til det her
ommeldte Anlæg fornødne Kapital haves til Raadighed,
og at 10 pCt. af samme er kontant tilstede, er Koncessionen
forbrudt, og den indbetalte Sikkerhed af 20,000 Kroner hjemfalden
til Statskassen.




     § 32


Med Hensyn til Koncessionens Fortolkning skal Koncessionshaveren
være underkastet Vor Indenrigsministers Kjendelse, med mindre
Spørgsmaalet maatte angaa Forstærkningsfonden, da Vor
Finantsminister i faa Fald afgjør Sagen.




     § 33


Ved ethvert Tronskifte vil der paa Koncessionen være at
erhverve allerhøieste Konfirmation.


Hvorefter alle Vedkommende sig allerunderdanigst have at rette.




Givet paa Amalienborg, den 24de Mai 1875.


Under Vor Kongelige Haand og Segl.


Christian R.


(L. S.)


Tobiesen.


Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.




Indenrigsministeriet, den
27de Mai 1875.


Tobiesen, Borup,


konst.







Information på de jernbaner som var med på Jernbaneloven af 27. maj 1875 - LOV nr 61

Jernbanens navnOperatørLængdeÅbnetNedlagt

Copyright © 2008-2017 By danskejernbaner.dk E-Mail: mail@danskejernbaner.dk