Jernbaneloven af 10. august 1911 - BEK nr 179


Bekendtgørelse angaaende Meddelelse af
Eneretsbevilling til anlæg og Drift af en Jernbane fra Nørre
Nebel til Tarm i Fællesdrift med Jernbanen fra Varde til Nørre
Nebel.







Paa derom af Ministeriet for offentlige Arbejder nedlagt
allerunderdanigst Forestilling har det under 31te Juli 1911
allernaadigst behaget Hans Majestæt Kongen at meddele D'Hrr.
Førstelærer, Sogneraadsformand Adolf Jørgen
Jørgensen, Boghandler Andreas Gjerluf Madsen og Gaardejer
Søren Vestergaard, alle af Tarm; Gaardejer Jens Peder Nielsen
af Nedergaard i Lønborg: Gaardejer Hans Christian Svendsen af
Bandsbøl i Hemmet; Gaardejer Christen Ole Christensen af
Hemmet; Gaardejer Jens Christian Sørensen af Sønder
Vium; Gaardejer Jens Poul Christensen af Sønder Vium;
Gaardejer Laurids Bernhard Lauridsen af Nørre Bork; Gaardejer
Niels Christian Nielsen af Nørre Bork; Gaardejer Niels
Christian Henningsen af Sønder Bork og Gaardejer Jens
Christensen af Sønder Bork følgende Eneretsbevilling
til anlæg og Drift af en Jernbane fra Nørre Nebel til
Tarm i Fællesdrift med Jernbanen fra Varde til Nørre
Nebel:


Vi Frederik den Ottende, af Guds Naade Konge til Danmark,
de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn,
Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,


Gøre vitterligt: At Vi efter derom indgivet
Andragende i Overensstemmelse med Lov Nr. 156 af 27de Maj 1908
allernaadigst ville have forundt og bevilget Førstelærer,
Sogneraadsformand Adolf Jørgen Jørgensen, Boghandler
Andreas Gjerluf Madsen og Gaardejer Søren Vestergaard, alle
af Tarm; Gaardejer Jens Peder Nielsen af Nedergaard i Lønborg;
Gaardejer Hans Christian Svendsen af Bandsbøl i Hemmet;
Gaardejer Christen Ole Christensen af Hemmet; Gaardejer Jens
Christian Sørensen af Sønder Vium; Gaardejer Jens Poul
Christensen af Sønder Vium; Gaardejer Laurids Bernhard
Lauridsen af Nørre Bork; Gaardejer Niels Christian Nielsen af
Nørre Bork; Gaardejer Niels Christian Henningsen af Sønder
Bork og Gaardejer Jens Christensen af Sønder Bork Eneret til
at anlægge en Jernbane fra Nørre Nebel til Tarm samt
til indtil 1ste Januar 2008 at benytte denne i Fællesdrift med
Jernbanen fra Varde til Nørre Nebel til Befordring af
Personer og Gods ved Hjælp af Lokomotiver, idet Vi dog ville
have Staten forbeholdt Eneret til Jernbanetransporten mellem de
Punkter paa Statsbanerne, med hvilke førstnævnte Bane
ved Forbindelse med andre Jernbaner maatte komme i Berøring.


Bevillingen meddeles derhos paa følgende Betingelser:


I



§ 1


Banen kan bygges som let Lokomotivbane. Indhegning af Banen og
Anbringelse af Led ved Vejoverkørsler vil i Reglen kunne
bortfalde, undtagen paa enkelte stærkt befærdede
Punkter.


Angaaende Banens Retningslinie og Bygningsmaade er
Bevillingshaverne i øvrigt underkastede Ministerens
Bestemmelse paa Grundlag af de af Bevillingshaverne forelagte
fuldstændige Planer til Anlæget.


Endvidere skal Bevillingshaverne være underkastede
Ministerens Bestemmelse om Banens Forsyning med alt Tilbehør,
derunder de til dens første Anlæg fornødne
Lokaler for Told-, Post- og Telegrafvæsen


Vilkaarene for Banens Tilslutning til Statsbanernes Station ved
Tarm og til Varde -- Nørre Nebel Jernbanes Station ved Nørre
Nebel eller for en Medafbenyttelse af disse Stationer fastsættes
af Ministeren.




§ 2


Bevillingshaverne er pligtige at meddele Ministeren alle af
denne begærte Oplysninger angaaende Tilvejebringelsen af den
udover Statskassens Bidrag (jfr.§ 14) fornødne
Anlægskapital.




§ 3


Ekspropriationen af de til Baneanlæget fornødne
Grunde m. m. foretages i Henhold til Reglerne i Forordningen af 5te
Marts 1845. For saa vidt der til Anlæget maatte blive
indtaget Grunde, der tilhører Staten, gives fuldt Vederlag
for disse.


Udbetalingen af Erstatninger til de skadelidende, af Diæter
og Befordringsudgifter til Medlemmerne af Besigtigelses-,
Ekspropriations- og Taksationskommissioner m. v. sker efter nærmere
Bestemmelse af Ministeren. Hvis det af denne forlanges, at
Udbetalingen skal ske gennem Statskassen, skal Bevillingshaverne
være pligtige at stille et Beløb af indtil 4,000 Kr.
pr. Kilometer af Banens Længde til Ministerens Raadighed samt
desuden paa Forlangende efter Haanden at udrede det Beløb,
som Ministeren anser fornødent til disse Udgifters Dækning,
saaledes at Statskassen ingen Sinde kommer til at staa i Forskud
hertil for Bevillingshaverne. Skulde disse ikke udrede de saaledes
forlangte Beløb inden Udløbet af de Tidsfrister, som
Ministeren i saa Henseende maatte fastsætte, skal Vor
Regering være berettiget til herfor at holde sig til den af
Bevillingshaverne stillede Sikkerhed, jfr. § 11, og til at
standse Jernbaneanlæget.




§ 4


Alle Arbejder ved Bygningen af Banen med Tilbehør skal,
for saa vidt ikke anderledes af Ministeren bestemmes, udbydes i
Licitation i Henhold til Betingelser med tilhørende
Overslag, der approberes af Regeringens tekniske Kontrol, jfr.§
7, Ligesom Valget mellem de ved Licitationen fremkomne Tilbud skal
approberes af samme. Det bliver ved Gennemførelsen af disse
Bestemmelser at paase, at det foreløbige Overslag, som er
lagt til Grund ved Tegningen af Bidrag til Anlæget, ikke uden
afgørende Grunde overskrides. I Tilfælde af
Uoverensstemmelse herom mellem Bevillingshaverne og Kontrollen,
bliver Spørgsmaalet at indstille til Ministerens Afgørelse.


Bevillingshaverne er pligtige at drage Omsorg for, at der til
Udførelse af disse Arbejder ikkun anvendes indenlandsk
Arbejdskraft. Undtagelse herfra kan kun finde Sted under særlige
Forhold og med udtrykkeligt Samtykke af fornævnte Kontrol.


Uden tvingende Nødvendighed maa der ikke arbejdes ved
anlæget paa Søn- og Helligdage.


Bevillingshaverne skal paase, at alle arbejderne ved anlæget
af vedkommende Entreprenør holdes forsikrede mod
Ulykkestilfælde under arbejdet i et i Medfør af Lov af
7de Januar 1898 anerkendt Forsikringsselskab.


Bevillingshaverne er pligtige at underkaste sig samt er
ansvarlige for Overholdelsen af de Bestemmelser, som af Ministeren
maatte blive trufne til Sikkerhed for Udbetaling af tilgodehavende
Løn til Arbejderne ved Banens anlæg.


Ved Anlægets Udførelse bliver særlig at
iagttage:


at ingen af de Fortidsminder, Stendysser, Høje eller
Borgpladser, som ligger i den afstukne Jærnbanelinie, sløjfes
eller afgraves, uden at der forinden i betimelig Tid er givet
Direktionen for Nationalmuseet Lejlighed til at foranstalte en
planmæssig Undersøgelse af vedkommende Oldtidsminde,


at der saa vidt muligt drages Omsorg for, at ingen Materialier
af Jord, Sten eller Grus tages fra Fortidsminder af ovennævnte
art, som ligge i større eller mindre afstand fra Banelinien,
uden at ovennævnte Direktion forinden har afgivet Erklæring
om, hvorvidt Mindesmærket fortjener at fredlyses, samt


at alle de Oldsager, der under arbejdernes Udførelse
maatte findes i Jorden, enkeltvis eller samlede, afleveres til den
tekniske Kontrol for af denne at indsendes til Nationalmuseet, fra
hvilket der, saafremt Sagerne beholdes, vil blive udbetalt Finderen
en passende Dusør.


Overtrædelse af ovennævnte Forpligtelser vil medføre
Bødestraf efter nærmere Bestemmelse af Ministeren.


§5.


Til Overholdelse af Orden og Sikkerhed under Banens Bygning vil,
saa vidt saadant af Regeringen maatte anses fornødent, blive
anordnet et eget Politiopsyn, hvis Indretning nærmere
fastsættes af Regeringen, efter at der er givet
Bevillingshaverne Lejlighed til at ytre sig herover.


Dette Politis anordninger indenfor Grænserne af dets
Omraade og Myndighed skal Bevillingshaverne være pligtige at
underkaste sig.


Alle med dette Politi forbundne Udgifter udredes af
Anlægskapitalen.




§ 6


Den almindelige Kontrol fra Regeringens Side med Hensyn til det
hele Anlæg og Overholdelsen af de derom gældende
Bestemmelser vil blive ført af den af Os beskikkede
Kommissarius.


Alle Forhandlinger mellem Regeringen og Bevillingshaverne ske
gennem denne Embedsmand. Til ham indsendes saaledes alle Skrivelser
og andragender fra Bevillingshaverne til Regeringen. Kommissarius
og de under ham fungerende Medhjælpere skal til enhver Tid
have fri adgang til alle Dele af anlæget, og der skal af
Bevillingshaverne meddeles Kommissarius alle de Oplysninger, som
han maatte fordre. Han skal have Myndighed til at paatale og
standse ethvert Foretagende fra Bevillingshavernes Sider, som han
anser stridende mod de fastsatte Bestemmelser og gældende
Love og anordninger eller uforeneligt med den offentlige Sikkerhed.
Hans Paatale i saa Henseende skal uvægerlig tages til Følge,
indtil Sagen i fornødent Fald efter Bevillingshavernes
Forlangende er afgjort ved Ministerens Resolution.




§ 7


Udøvelsen af den specielle tekniske Kontrol med anlæget
vil af Ministeren blive overdragen til en Ingeniør. Til
denne har Bevillingshaverne at indsende alle Planer, Tegninger m.
v. til approbation, ligesom i almindelighed alt, hvad der angaar
Arbejdernes Udførelse, vil blive paaset af denne tekniske
Kontrol paa Regeringens Vegne i Overensstemmelse med den
Instruktion, som af Ministeren gives samme. Alle Planer, Kort og
Tegninger skal indsendes in duplo, hvorefter det ene Eksemplar
sendes tilbage til Bevillingshaverne med Kontrollens Paategning.


Den kontrolerende Ingeniør og dennes Medhjælpere
skal til enhver Tid have fri adgang til alle Dele af anlæget
og til de Steder, hvor der arbejdes, og der skal af
Bevillingshaverne gives dem alle de Oplysninger, som mundtlig eller
skriftlig maatte fordres med Hensyn til anlæget og arbejderne
paa samme m. v. kontrollen skal have Myndighed til at foretage alle
de efter dens Skøn nødvendige Undersøgelser og
Prøver med de leverede Materialier, de udførte
Arbejder m. m. samt til i dette Øjemed at kræve den
fornødne Bistand af Bevillingshaverne. Den kontrollerende
Ingeniør er berettiget til at forkaste de ved en Licitation
fremkomne Tilbud og fordre ny Licitation afholdt paa ændrede
Betingelser; han kan forkaste de af Bevillingshaverne foreslaaede
Konstruktioner eller leverede Materialier, som han anser for
uskikkede til Øjemedet, ligesom han kan fordre enhver Del af
arbejdet, som han anser for ufyldestgørende, omgjort.


Bevillingshaverne kan indanke de af den tekniske Kontrol givne
Paalæg for Ministeren, men er pligtige til, naar saadant
forlanges af Kontrollen, foreløbig at rette sig efter dennes
Paalæg uden at kunne fordre nogen Erstatning for det herved
mulig paaførte Tab.




§ 8


Anlæget af Banen skal fremmes saaledes, at den i alt
væsentligt er færdig og under Iagttagelse af de
nedenfor i § 9 givne Forskrifter i sin hele Udstrækning
kan aabnes for Fællesdriften med Jernbanen fra Varde til
Nørre Nebel efter en fuldstændig Driftsplan senest 4
aar efter denne Bevillings Dato. Saafremt denne Termin ikke
iagttages, skal Bevillingen være forbrudt, medmindre det
godtgøres, at Terminens Overholdelse er bleven umuliggjort
ved Bevillingshaverne utilregnelige Omstændigheder, saasom
Naturbegivenheder, arbejdsstandsninger eller andet deslige.




§ 9


Banen maa ikke aabnes for nævnte Fællesdrift,
forinden Tilladelse dertil er meddelt af Ministeren, samt forinden
der ved anstillede Prøver og Undersøgelser er opnaaet
Vished for, at Anlæget med Tilbehør samt det fornødne
Driftsmateriel er af god Beskaffenhed og det fornødne
Tjenestepersonale tilstrækkelig indøvet.




§ 10


De ved Førelsen af Regeringens Tilsyn med Banens anlæg
foranledigede Udgifter afholdes af anlægskapitalen.


§11.


Førend nogen Del af anlæget paabegyndes, skal
Bevillingshaverne suplere det inden Bevillingens Udfærdigelse
stillede Depositum af 10,000 Kr. til 40,000 Kr. i saadanne
Effekter, som Ministeren vil tage for gode. Det saaledes stillede
Depositum skal tjene Regeringen til Sikkerhed for de ovenanførte
Betingelsers Opfyldelse, og skulde Regeringen være nødsaget
til at gøre sig betalt i samme, skal Bevillingshaverne være
forpligtede til under Bevillingens Fortabelse uden Ophold at
suplere Sikkerheden til det nævnte Beløb. Den stillede
Sikkerhed bliver, for saa vidt den ikke benyttes til Dækning
af Statskassens Krav paa Bevillingshaverne, at tilbagebetale, naar
hele anlæget er fuldført og aabnet for Driften
overensstemmende med de foranførte Bestemmelser.




§ 12


Forbrydes Bevillingen, hjemfalde de af Bevillingshaverne
deponerede Beløb, jfr. § 11, til Statskassen.


II.




§ 13


Senest 1 Aar efter Banens aabning for Fællesdriften bliver
der af Bevillingshaverne at forelægge Ministeren et
fuldstændigt Regnskab over den hele til anlæget
anvendte anlægskapital, beregnet paa den i fornævnte
Lov Nr. 156 af 27de Maj 1908 § 9 ommeldte Maade. For saa vidt
Udbetaling af Erstatningsbeløb m. v. i Anledning af de til
Baneanlæget fornødne Grunde har fundet Sted gennem
Statskassen, jfr. ovenfor § 3. 2det Stykke, bliver dog
Regnskabet herover at aflægge ved Kommissarius; imod dette
Regnskab, i hvilket der ikke bliver at beregne Bevillingshaverne
nogen Rente af de af dem indbetalte Summer, skal de ikke med
Retsvirkning kunne fremsætte nogen Indsigelse.


Bevillingshaverne er forpligtede til at give den, der paa
Ministerens Vegne reviderer det af Bevillingshaverne aflagte
anlægsregnskab, adgang til at gennemgaa de ved anlæget
førte Bøger, ligesom de uvægerlig har at
meddele alle af Ministeren eller Revisor iøvrigt begærte
Oplysninger vedkommende Regnskabet.




§ 14


Af Statskassen ydes til Baneanlæget et Bidrag, udgørende
Halvdelen af den hele til anlæget i Følge aflagt
Regnskab bevislig anvendte anlægskapital (jfr. § 13).


Forskud paa Statskassens Bidrag kan efter Ministerens nærmere
Bestemmelse ydes Bevillingshaverne paa disses Begæring,
efterhaanden som Anlæget skrider frem, og i Forhold til
Størrelsen af de af Bevillingshaverne alt anvendte
Bekostninger paa Anlæget. Endelig Afregning med Hensyn til
Bidraget finder Sted snarest mulig, efter at anlægsregnskabet
ved Ministerens Foranstaltning er revideret.




§ 15


For Statskassens Bidrag til Anlæget efter foranstaaende §
14 bliver der af Bevillingshaverne at udstede særlig
Forskrivning, i Følge hvilken Statskassen for sit Bidrag
nyder samme Ret som de almindelige Bidrag fra kommuner eller
private.


Det er Bevillingshaverne forbudt at optage Laan mod Prioritet i
Baneanlæget med Tilbehør, ligesom der efter nærværende
Bevillings Overdragelse til et aktieselskab, jfr. § 35, ikke
for nogen Del af aktiekapitalen vil kunne udstedes Fortrinsaktier.


III.




§ 16


Alle Medlemmerne af Bestyrelsen for Banen saavel som alle ved
denne ansatte skal have dansk Indfødsret og være
danske Undersaatter.


Ingen kan ansættes i en overordnet Stilling ved Banen,
førend Ministerens Samtykke til Ansættelsen er
erhvervet.


Alle ved Banens Drift ansatte skal være forsikrede mod
Ulykkestilfælde under deres arbejde i et i Medfør af
Lov af 7de Januar 1898 anerkendt Forsikringsselskab.




§ 17


Ministeren træffer nærmere Bestemmelse med Hensyn
til det Tilsyn, som vil være at føre med Banen efter
dens Anlæg saavel i økonomisk som i teknisk Henseende.


De, der fører Tilsynet med Banen, skal have fri adgang
til denne og dens Tilbehør samt fri Befordring paa Banen, og
Bevillingshaverne skal være pligtige at meddele enhver af dem
begært Oplysning vedkommende Banen og dens Drift og rette sig
efter de af dem givne Paalæg, dog under Rekurs til
Ministeren.


Udgiften til det heromhandlede Tilsyn er Bevillingshaverne
uvedkommende.




§ 18


Bevillingshaverne er underkastede Ministerens Bestemmelse om de
fornødne Foranstaltninger til at hindre Ildsvaade paa de til
Banen stødende brandfarlige Arealer.


Iøvrigt vil der af Ministeren til Opretholdelse af Orden
og Sikkerhed for Færdslen paa Banen blive udfærdiget et
Politireglement, som bliver uvægerlig at følge under
Banens Benyttelse.




§ 19


Der forbeholdes Ministerens Approbation paa Planen for de
ordinære Banetogs Anordning og Gang samt Ret til deri senere
at bestemme saadanne Forandringer, som han maatte anse nødvendige
eller nyttige.




§ 20


Paa Banens Takster og Reglementer for Befordring af Personer,
Gods og kreaturer, Lønningsreglement og Uniformsreglement
saavel som Instrukser og øvrige Reglementer for Tjenesten
paa Banen forbeholdes ligeledes Ministerens approbation.


Samtlige Instrukser og øvrige Reglementer for Tjenesten
paa Banen blive at forelægge Ministeren, førend de
træder i Kraft. De Forandringer, han maatte fordre foretagne
i dem, har Bevillingshaverne at tage til Følge.




§ 21


Med Hensyn til Bevillingshavernes Erstatningspligt for Skade paa
Personer og Gods forholdes efter Lov om Erstatningsansvar for Skade
ved Jernbanedrift af 26de Marts 1898.


I Tilfælde af Overtrædelser fra Bevillingshavernes
Side af de for Banens Drift approberede Reglementer, Instrukser m.
v., ligesom ogsaa, naar Ulykker maatte indtræffe, der af
Ministeren skønnes at være Bevillingshaverne
tilregnelige, uden at der dog findes anledning til offentlig
Paatale, kan Ministeren paalægge Bevillingshaverne en Mulkt,
som bliver at udrede uden al Rettergang. Dette gælder ogsaa
for Overtrædelser af nærværende Bevilling, for
saa vidt disse ikke efter Bevillingens eget Indhold maatte medføre
yderligere Virkninger.




§ 22


Bevillingshaverne er pligtige under en Mulkt, hvis Størrelse
og anvendelse bestemmes af Ministeren, stedse at holde Banen med
alt Tilbehør i uformindsket og forsvarlig Stand,
overensstemmende med de for dens Anlæg og Drift fastsatte
Regler. Naar Driften maatte kræve det, skal Ministeren kunne
paalægge Bevillingshaverne at udvide Banens Driftsmateriel og
Inventar.


For saadanne Forandringer eller Udvidelser af Post-, Telegraf-
og Toldvæsenets Lokaler, som efter disses første
Indretning maatte blive paalagte Bevillingshaverne, skal disse nyde
en passende Godtgørelse efter Ministerens Bestemmelse.




§ 23


Saavel ved Banens anlæg som senere under dens Drift skal
Bevillingshaverne underkaste sig Ministerens Fordringer med Hensyn
til, hvad der skal iagttages i Henseende til Undersøgelse og
Transport af toldpligtigt Gods, samt med Hensyn til afgivelse og
Indretning af Vogne for Brev- og Pakkeposten.


For Posternes Transport nyde Bevillingshaverne Godtgørelse
efter en af Ministeren fastsat Takst.


Bevillingshaverne skal, hvis saadant af Ministeren forlanges,
til Jernbanetelegraf anvende Stænger, præparerede efter
en af Ministeren angiven Metode og af saadanne Dimensioner, at
Statstelegrafens Linier derpaa, om ønskes, kan anbringes.
Hvis Stængerne saaledes af Statstelegrafen benyttes,
overtager denne Stængernes Vedligeholdelse for saa lang Tid,
som den benytter dem. Telegrafapparaterne, der anvendes, skal, hvis
det af Ministeren forlanges, være af den Konstruktion, som
benyttes ved Statstelegrafen, og de dermed forsynede
Jernbanestationer skal Paa Forlangende af Ministeren kunne benyttes
til offentlig Korrespondance paa Betingelser, der nærmere
fastsættes af ham. - Saafremt der til Banens Tjeneste med
Ministerens Samtykke maatte blive benyttet Telefonanlæg, skal
Bevillingshaverne herved være underkastede lignende
Bestemmelser som foran fastsat med Hensyn til Telegrafanlæg.




§ 24


Det forbeholdes Regeringen under Mobilisering og i Krigstid at
bestemme Betingelserne for Banens Benyttelse til Befordring af
Tropper eller til andet militært Øjemed. Regeringen
bestemmer tillige, i hvilken Udstrækning Banen i Fredstid
skal tillade, at der træffes Foranstaltninger i anledning af
denne Benyttelse.


For Beskadigelser af Banen m. v. i Krigstilfælde, hvad
enten de ske ved Fjenden, eller de foretages til Landets Forsvar,
Paahviler der ikke Statskassen nogen Erstatningspligt.


De Bevillingshaverne tilkommende Rettigheder forblive iøvrigt
i Krigstid sikrede i deres fulde Omfang.




§ 25


Bevillingshaverne skal være pligtige at underkaste sig de
Bestemmelser, som af Ministeren maatte træffes med Hensyn til
civile og militære Myndigheders Adgang til under Udførelsen
af deres Tjenesteforretninger at betræde Banens Terræn.




§ 26


I det Tilfælde, at Regeringen skulde agte selv at anlægge
eller at tillægge andre Bevilling til anlæg af
Jernbaner, der ønskes satte i Forbindelse med den her
omhandlede Jernbane, skal Bevillingshaverne være underkastede
de Bestemmelser, som i Betingelserne for den gensidige Tilslutning
og Drift fastsættes af Ministeren.




§ 27


Til Sikkerhed for Banens fortsatte og uforstyrrede Drift efter
dens Aabning for Færdslen skal Bevillingshaverne være
forpligtede til at danne en Reserve- og Fornyelsesfond, svarende
til 10 pCt. af anlægskapitalen (jfr. § 13). Saalænge
Fonden ikke er bragt op til 5 pCt. af anlægskapitalen, skal
der henlægges 40 pCt. af det aarlige Driftsoverskud, derefter
10 pCt. af samme, indtil Fonden er bragt op til 10 pCt. af
anlægskapitalen. Fondens Midler kan med Ministerens
Billigelse anvendes til Fornyelser og Udvidelser af anlægene
med Tilbehør. Ministeren bestemmer ligeledes, efter hvilke
Regler de forbrugte Beløb skal tilbagebetales Fonden.


Reserve- og Fornyelsesfonden gøres rentebærende
efter en Ministeren af Bevillingshaverne forelagt Plan.


Alle Fonden tilhørende Værdipapirer skal forsynes
med Paategning af Ministeren om deres Bestemmelse.




§ 28


Hvert aar inden en af Ministeren fastsat Frist skal til dennes
approbation indsendes af Bevillingshaverne et Overslag over Banens
Drift i det paafølgende Driftsaar, dette beregnet saaledes,
som af Ministeren nærmere bestemmes. De Forandringer, som
Ministeren foretager i Budgettet, er Bevillingshaverne pligtige at
tage til Følge, ligesom de er uberettigede til uden
Ministerens approbation at afholde Udgifter, som ikke har Hjemmel i
det approberede Budget, eller at overskride de deri opførte
Summer.




§ 29


Senest 3 Maaneder efter Udgangen af hvert Driftsaar har
Bevillingshaverne at indsende til Ministeren et i Henhold til det
approberede Budget affattet, specificeret og dokumenteret Regnskab
over Banens Indtægter og Udgifter i det forløbne
Driftsaar. Forinden dette Regnskab ved Ministerens Foranstaltning
er revideret og befundet rigtigt, kan intet Udbytte udbetales.


IV.




§ 30


Bevillingshaverne skal være uberettigede til uden
Ministerens Samtykke:


a. at bortforpagte Banens Drift;


b. at afhænde nogen til Banen hørende Grundejendom
eller noget til Banen hørende og til dens Øjemed
brugeligt væsentligere Materiale;


c. at købe ny Grundejendom for Banen;


d. at afslutte Kontrakt med andre Befordringsanstalter om
Tilslutning til disse eller om fælles Benyttelse af Banen
eller dens Tilbehør;




§ 31


Bevillingshaverne er forpligtede til at underkaste sig alle de
almindelige Love og Anordninger, som for Tiden er eller herefter
maatte blive gældende for Jernbaners anlæg og Drift i
kongeriget Danmark.


Bevillingshavernes Værneting er den kongelige Landsover-
samt Hof- og Stadsret i Kjøbenhavn.


V.




§ 32


Der tilstaas Bevillingshaverne følgende Rettigheder og
Begunstigelser med Hensyn til det heromhandlede anlæg.


a. De til Baneanlæget anvendte Grunde fritages, saalænge
de benyttes i det paagældende Øjemed, for alle paa
samme hvilende afgifter og Byrder, og de paa Grundene opførte,
til anlæget henhørende Bygninger saavel i Købstæderne
som paa Landet, fritages indtil videre for alle ellers paa
Bygninger hvilende kongelige Skatter og Afgifter.


b. Afslutning af Overenskomster i anledning af Banens første
Anlæg som og Udstedelse og Overdragelse af aktiebreve og
Forskrivninger til Statskassen og til Kommuner eller private, som
have ydet Bidrag til anlæget, jfr. § 15, kunne foregaa
uden Brug af stemplet Papir.


c. Der indrømmes Bevillingshaverne Godtgørelse for
Indførselstold af de Genstande, som anvendes til anlæget
af Banen og dennes første Forsyning med Driftstilbehør,
dog at Bevillingshaverne i Henseende til Bevislighederne for det
indførtes Værdi og anvendelse efter Bestemmelsen
saavel som til kontrollen hermed vil have at underkaste sig de
Forskrifter, som herom gives af Ministeren.




§ 33


Af den Værdistigning, som ved Anlæget af den i
nærværende Eneretsbevilling omhandlede Jernbane
tilføres bebyggede eller ubebyggede Ejendomme eller Dele af
saadanne, bliver der at svare Jernbaneskyld i Overensstemmelse med
de i Lov Nr. 105 af 18de April 1910 herom indeholdte Regler.


VI .




§ 34


Efter 25 aars Forløb fra Banens aabning i hele sin
Udstrækning skal Staten være berettiget til at overtage
Banen med Tilbehør og med derpaa hvilende Forpligtelser
enten mod Udredelsen af et Vederlag lig det tyvedobbelte af
Gennemsnittet af Banens Nettoudbytte i de sidste 3 Aar, der gaar
forud for det aar, i hvilket den forlanges overdragen til Staten,
eller mod Udredelsen af en Sum, der svarer til den Kapital, som
bevislig er anvendt til anlæget af Banen. Der forbeholdes
Staten Valget mellem disse to Overdragelsesmaader, og kan der i
begge Tilfælde efter uvillige Mænds Skøn
fradrages i Vederlaget et passende Beløb, saafremt Banen med
Tilbehør ikke paa Overdragelsens Tid i enhver Henseende
findes i fuldstændig og vel vedligeholdt Stand.


Regeringen skal imidlertid være berettiget til inden det
ovennævnte Tidspunkt at fordre sig Banen overdraget efter de
ovenanførte Bestemmelser, saafremt Driften uden uafvendelig
Nødvendighed og uden Regeringens Samtykke afbrydes, ligesom
Regeringen i et saadant Tilfælde ogsaa skal være
berettiget til at etablere en midlertidig Drift for
Bevillingshavernes Regning og paa deres Risiko og vedblive dermed,
indtil Bevillingshaverne paa fyldestgørende Maade godtgør
at være i Stand til selv at fortsætte Driften. Mod det
af Regeringen for den midlertidige Drift aflagte Regnskab kan der
ikke med Retsvirkning rejses nogen Indsigelse af Bevillingshaverne.




§ 35


I Tilfælde af Meningsulighed mellem Ministeren og
Bevillingshaverne om, hvorledes Banens Nettoudbytte skal beregnes,
skal Sagen i Mangel af mindelig Overenskomst afgøres ved
Voldgift. I dette Øjemed vælger hver af Parterne en
Voldgiftsmand. Naar disse Mænd blive enige om en afgørelse,
er denne forbindende for begge Parter, men blive de ikke enige,
tilkalder Ministeren en i de paagældende Forhold særlig
kyndig Mand, ved hvis afgørelse det da skal have sit
endelige Forblivende. Denne skal ved sin afgørelse ikke være
bunden til at tage en af Parternes Paastande til Følge eller
til at vælge mellem de tvende Voldgiftsmænds Kendelser.
Ved Voldgiftskendelsen bestemmes det tillige, hvilken af Parterne
der skal bære Udgifterne ved Voldgiften.


VII.




§ 36


Nærværende Bevilling skal, samtidig med at Banen
aabnes for Fællesdriften med Jernbanen fra Varde til Nørre
Nebel, overdrages til et Selskab, der repræsenterer
andelshaverne i Banen, og som indtræder i alle de oprindelige
Bevillingshavere tilkommende Rettigheder og paahvilende
Forpligtelser.


Det forbeholdes Ministeren efter Forslag af Bevillingshaverne at
fastsætte de fornødne Bestemmelser for et saadant
Selskab, derunder Regeringens Andel i og Kontrol med Bestyrelsen af
Selskabets anliggender, Banens og Driftens Bestyrelse m. v.


Selskabets aktier skulle, naar de udstedes til andre end Stat og
Kommune, lyde paa Navn og noteres i Selskabets Bøger. De maa
ikke transporteres til Ihændehaveren og kunne naar som helst
indkaldes af Selskabet til Indløsning med deres Paalydende.




§ 37


Med Hensyn til Bevillingens Fortolkning skal Bevillingshaverne
være underkastede Ministerens Kendelse.


Hvorefter alle vedkommende sig allerunderdanigst have at rette.




Givet paa Amalienborg, den 31te Juli 1911.


Under Vor Kongelige Haand og Segl.


Frederik R.


(L. S.)


Th. Larsen.


Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.




Ministeriet for offentlige
arbejder, den 10de August 1911.



Th. Larsen.


P. Nørgaard.