Jernbaneloven af 10. november 1919 - BEK nr 642


Bekendtgørelse angaaende Meddelelse af Eneretsbevilling til Ombygning af Jernbanen fra Frederikshavn til Skagen fra smalsporet til normalsporet samt til Drift af den ombyggede Bane.


Bekendtgørelse angaaende Meddelelse af
Eneretsbevilling til Ombygning af Jernbanen fra Frederikshavn til
Skagen fra smalsporet til normalsporet samt til Drift af den
ombyggede Bane.







Paa derom af Ministeriet for offentlige Arbejder nedlagt
allerunderdanigst Forestilling har det under 3die November 1919
allernaadigst behaget Hans Majestæt Kongen at meddele d'Hrr.
Partikulier Søren Jacobsen Bødker, Hellerup, Etatsraad
Jørgen Larsen, R. af Dbg., til Gaardbogaard, Amtsraadsmedlem,
Gaardejer Niels Pedersen, Flade, Sparekassedirektør,
Borgmester Elius Andersen, R. af Dbg., Frederikshavn, og Vaadbinder,
Borgmester Iver Christensen, Skagen, følgende
Eneretsbevilling til Ombygning af Jernbanen fra Frederikshavn til
Skagen fra smalsporet til normalsporet samt til Drift af den
ombyggede Bane:


VI CHRISTIAN DEN TIENDE, af Guds Naade Konge til Danmark og
Island, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn,
Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,


Gøre vitterligt: At Vi efter derom indgivet Andragende i
Overensstemmelse med Lov Nr. 185 af 20de Marts 1918 allernaadigst
ville have forundt og bevilget Partikulier Søren Jacobsen
Bødker, Hellerup, Etatsraad Jørgen Larsen, Ridder af
Dannebrog, til Gaardbogaard, Amtsraadsmedlem, Gaardejer Niels
Pedersen, Flade, Sparekassedirektør, Borgmester Elius
Andersen, Ridder af Dannebrog, Frederikshavn, og Vaadbinder,
Borgmester Iver Christensen, Skagen, Bevilling til at ombygge
Jernbanen fra Frederikshavn til Skagen fra smalsporet til
normalsporet samt Eneret til indtil 1ste Januar 2008 at benytte den
saaledes ombyggede Bane til Befordring af Personer og Gods ved Hjælp
af Damp- eller paa anden Maade drevne Lokomotiver, idet Vi dog ville
have Staten forbeholdt Eneret til Jernbanetransport mellem de
Punkter paa Statsbanerne, med hvilke førstnævnte Bane
ved Forbindelse med andre Jernbaner maatte komme i Berøring.


Bevillingen meddeles derhos paa følgende Vilkår:


I



     § 1


Bane kan bygges som let Lokomotivbane. Indhegning af banen og
Anbringelse af Led ved vejoverkørsler vil i Reglen kunne
bortfalde undtagen paa enkelte stærkt befærdede
Punkter.


Angaaende Banens Retningslinier og Bygningsmaade er
bevillingshaverne iøvrigt underkastede Ministerens
Bestemmelse paa Grundlag af de af Bevillingshaverne forelagte
fuldstændige Planer til Anlæget.


Endvidere skal Bevillingshaverne være underkastede
Ministerens Bestemmelse om Banens Forsyning med alt tilbehør,
derunder de til dens første Anlæg fornødne
Lokaler m.v. for Told-, Post- og Telegrafvæsen.


Vilkaarene for Banens Tilslutning til Statsbanernes Station i
Frederikshavn eller for Medafbenyttelse af denne fastsættes
af Ministeren.




     § 2


Bevillingshaverne er pligtige at meddele Ministeren alle af
denne begærte Oplysninger angaaende Tilvejebringelsen af den
udover Statskassens Bidrag, jfr. § 14, fornødne
Anlægskapital.




     § 3


Ekspropriationen af de til Baneanlægget fornødne
Grunde m.m. foretages i Henhold til Reglerne i Forordningen af 5te
Marts 1845. For saa vidt der til Anlægget maatte blive
indtaget Grunde, der tilhører Staten, gives fuldt Vederlag
for disse.


Udbetalingen af Erstatninger til de skadelidte, af Diæter
og Befordringsudgifter til Medlemmerne af Besigtigelses-,
Ekspropriations- og Taksationskommissioner m.v. sker efter nærmere
Bestemmelse af Ministeren. Hvis det af denne forlanges, at
Udbetalingen skal ske gennem Statskassen, skal Bevillingshaverne
være pligtige at stille et Beløb af indtil 4,000
Kroner pr. Kilometer af Banens Længde til Ministerens
Raadighed samt desuden paa Forlangende efterhaanden at udrede det
Beløb, som Ministeren anser fornødent til disse
Udgifters Dækning, saaledes at Statskassen ingen Sinde kommer
til at staa i Forskud hertil for Bevillingshaverne. Skulde disse
ikke udrede de saaledes forlangte Beløb inden Udløbet
af de Tidsfrister, som Ministeren i saa Henseende maatte fastsætte,
skal vor Regering være berettiget til herfor at holde sig den
af Bevillingshaverne stillede Sikkerhed, jfr. § 11, og til at
standse Jernbaneanlæget.




     § 4


Alle Arbejder ved Ombygningen af Banen med Tilbehør skal,
for saa vidt ikke anderledes af Ministeren bestemmes, udbydes i
Licitation i Henhold til Betingelser, der med tilhørende
Overslag approberes af Regeringens tekniske Kontrol, jfr. § 7,
ligesom Valget mellem de ved Licitationen fremkomne Tilbud skal
approberes af samme. Det bliver ved Gennemførelsen af disse
Bestemmelser at paase, at det foreløbige Overslag, som er
lagt til Grund ved Tegningen af Bidrag til Anlæget, ikke uden
afgørende Grunde overskrides. I Tilfælde af
Uoverensstemmelse herom mellem Bevillingshaverne og Kontrollen
bliver Spørgsmaalet at indstille til Ministerens Afgørelse.


Bevillingshaverne er pligtige at drage Omsorg for, at der til
udførelse af de ommeldte Arbejder ikkun anvendes indenlandsk
Arbejdskraft. Undtagelse herfra kan kun finde Sted under særlige
Forhold og med udtrykkeligt Samtykke af fornævnte Kontrol.


Bevillingshavernes Antagelse af ledende Ingeniør ved
Ombygningen er ikke gyldig, førend Ministerens Godkendelse
af Antagelsen er erhvervet.


Uden tvingende Nødvendighed maa der ikke arbejdes ved
Anlæget paa Søn- og Helligdage.


Bevillingshaverne skal paase, at alle Arbejderne ved Ombygningen
af vedkommende Entreprenør holdes forsikrede mod
Ulykkestilfælde under Arbejdet i et i Medfør af Lov
Nr. 205 af 6te Juli 1916 anerkendt Forsikringsselskab.


Bevillingshaverne er pligtige at underkaste sig samt er
ansvarlige for Overholdelse af de Bestemmelser, som af Ministeren
maatte blive trufne til Sikkerhed for Udbetaling af tilgodehavende
Løn til Arbejderne ved banens Ombygning.


Ved Anlægets Udførelse bliver særlig at
iagttage: at ingen af de Fortidsminder, Stendysser, Høje
eller Borgpladser, som ligger i den afstukne Jernbanelinie, sløjfes
eller afgraves, uden at der forinden i betimelig Tid er givet
Direktionen for Nationalmuseet Lejlighed til at foranstalte en
planmæssig Undersøgelse af vedkommende Oldtidsminde,


at der saavidt muligt drages Omsorg for, at ingen Materialer af
Jord, Sten eller Grus tages fra Fortidsminder af ovennævnte
Art, som ligger i større eller mindre Afstand fra
Banelinien, uden at ovennævnte Direktion forinden har afgivet
Erklæring om, hvorvidt Mindesmærket fortjener at
fremlyses,samt


at alle de Oldsager, der under Arbejdernes Udførelse
maatte findes i Jorden, enkeltvis eller samlede, afleveres til den
tekniske Kontrol for af denne at indsendes til Nationalmuseet, fra
hvilket der, saafremt Sagerne beholdes, vil blive udbetalt Finderen
en passende Ducør.


Overtrædelse af ovennævnte Forpligtelser vil medføre
Bødestraf efter nærmere Bestemmelse af Ministeren.




     § 5


Til Overholdelse af Orden og Sikkerhed under Banens Ombygning
vil, saavidt saadant af Regeringen maatte anses fornødent,
blive anordnet et eget Politiopsyn, hvis Indretning nærmere
fastsættes af Regeringen, efter at der er givet
Bevillingshaverne Lejlighed til at ytre sig herover.


Dette Politis Anordninger inden for Grænserne af dets
Omraade og Myndighed skal Bevillingshaverne være pligtige at
underkaste sig.


Alle med dette Politi forbundne Udgifter udredes af
Anlægskapitalen.




     § 6


Den almindelige Kontrol fra Regeringens Side med Hensyn til det
hele Anlæg og Overholdelsen af de derom gældende
Bestemmelser vil blive ført af den af Os beskikkede
Kommissarius.


Alle Forhandlinger mellem Regeringen og Bevillingshaverne sker
gennem denne Embedsmand. Til ham indsendes saaledes alle Skrivelser
og Andragender fra Bevillingshaverne til Regeringen. Kommissarius
og de under ham fungerende Medhjælpere skal til enhver Tid
have fri Adgang til alle Dele af Anlæget, og der skal af
Bevillingshaverne meddeles Kommissarius alle de Oplysninger, som
han maatte fordre. Han skal have Myndighed til at paatale og
standse ethvert Foretagende fra Bevillingshavernes Side, som han
anser stridende mod de fastsatte Bestemmelser og gældende
Love og Anordninger eller uforeneligt med den offentlige Sikkerhed.
Hans Paatale i saa Henseende skal uvægerligen tages til
Følge, indtil Sagen i fornødent Fald efter
Bevillingshavernes Forlangende er afgjort ved Ministerens
Resolution.


§7


Udøvelsen af den specielle tekniske Kontrol med
Ombygningen vil blive varetaget af Direktøren ved Tilsynet
med Privatbanerne. Til denne har Bevillingshaverne at indsende alle
Planer. Tegninger m.v. til Approbation, ligesom i Almindelighed alt
hvad der angaar Arbejdernes Udførelse, vil blive paaset af
Direktøren paa Regeringens Vegne i Overensstemmelse med den
Instruktion, som af Ministeren gives samme. Alle Planer, Kort og
Tegninger skal indsendes in duplo, hvorefter det ene Eksemplar
sendes tilbage til Bevillingshaverne med Direktørens
Paategning.


Direktøren og dennes Medhjælpere skal til enhver
Tid have fri Adgang til alle Dele af Anlæget og til de
Steder, hvor der arbejdes, og der skal af Bevillingshaverne gives
dem alle de Oplysninger, som mundtlig eller skriftlig maatte
fordres med Hensyn til Anlæget og Arbejderne paa samme m.v.
Direktøren skal have Myndighed til at foretage alle de efter
hans Skøn nødvendige Undersøgelser og Prøver
med de leverede Materialer, de udførte Arbejder m.m. samt
til i dette Øjemed at kræve den fornødne
Bistand af Bevillingshaverne. Direktøren er berettiget til
at forkaste de ved Licitation fremkomne Tilbud og fordre ny
Licitation afholdt paa ændrede Betingelser: han kan forkaste
de af Bevillingshaverne foreslaaede Konstruktioner eller leverede
Materialer, som han anser for uskikkede til Øjemedet,
ligesom han kan fordre enhver Del af Arbejdet, som han anser for
ufyldestgørende, omgjort.


Bevillingshaverne kan indanke de af Direktøren givne
Paalæg for Ministeren, men er pligtige til, naar saadant
forlanges af Direktøren, foreløbig at rette sig efter
hans Paalæg uden at kunne fordre nogen Erstatning før
det herved mulig paaførte Tab.




     § 8


Ombygningen af Banen skal fremmes saaledes, at den i alt
væsentligt er færdig, og at Banen under Iagttagelse af
de nedenfor i § 9 givne Forskrifter i sin hele Udstrækning
kan aabnes som normalsporet for Driften efter en fuldstændig
Driftsplan senest 4 Aar efter denne Bevillings Dato. Saafremt denne
Termin ikke iagttages, skal Bevillingen være forbrudt,
medmindre det godtgøres, at Terminens Overholdelse er bleven
umuliggjort ved Bevillingshaverne utilregnelige Omstændigheder,
saasom Naturbegivenheder, Arbejdsstandsninger eller andet deslige.




     § 9


Den normalsporede Bane maa efter Ombygningen ikke aabnes for
Drift, forinden Tilladelse dertil er meddelt af Ministeren, samt
forinden der ved anstillede Prøver og Undersøgelser
er opnaaet Vished for, at Anlæget med Tilbehør samt
det fornødne Driftsmateriel er af god Beskaffenhed og det
fornødne Tjenestepersonale tilstrækkelig indøvet.




     § 10


De ved Førelsen af Regeringens Tilsyn med Banens
Ombygning foranledigede Udgifter afholdes af Anlægskapitalen.




     § 11


Førend nogen Del af Ombygningen paabegyndes, skal
Bevillingshaverne supplere det inden Bevillingens Udfærdigelse
stillede Depositum af 10,000 Kr. til 40,000 Kr. i saadanne
Effekter, som Ministeren vil tage for gode. Det saaledes stillede
Depositum skal tjene Regeringen til Sikkerhed for de ovenanførte
Betingelsers Opfyldelse, og skulde Regeringen være nødsaget
til at gøre sig betalt i samme, skal Bevillingshaverne være
forpligtede til under Bevillingens Fortabelse uden Ophold at
supplere Sikkerheden til det nævnte Beløb. Den
stillede Sikkerhed bliver, for så vidt den ikke benyttes til
Dækning af Statskassens Krav paa Bevillingshaverne, at
tilbagebetale, naar hele Anlæget er fuldført og aabnet
for Driften overensstemmende med de foranførte Bestemmelser.




     § 12


Forbrydes Bevillingen, hjemfalder de af Bevillingshaverne
deponerede Beløb, jfr. § 11, til Statskassen.


II.




     § 13


Senest 1 Aar efter den ombyggede Banes Aabning for Driften
bliver der af Bevillingshaverne at forelægge Ministeren et
fuldstændigt Regnskab over hele den til Ombygningen og til
Erhvervelsen af den nuværende smalsporede Jernbane anvendte
Kapital, beregnet paa den i Lov Nr. 156 af 27de Maj 1908 § 9
ommeldte Maade. For saa vidt Udbetaling af Erstatningsbeløb
m.v. i Anledning af de til Baneanlæget fornødne Grunde
har fundet Sted gennem Statskassen. jfr. ovenfor § 3, 2det
Stykke, bliver dog Regnskaber herover af aflægge ved
Kommissarius; imod dette Regnskab, i hvilket der ikke bliver at
beregne Bevillingshaverne nogen Rente af de af dem indbetalte
Summer, skal de ikke med Retsvirkning kunne fremsætte nogen
Indsigelse.


Bevillingshaverne er forpligtede til at give den, der paa
Ministerens Vegne revidere de af Bevillingshaverne aflagte
Regnskab, Adgang til at gennemgaa de ved Anlægget førte
Bøger, ligesom de uvægerlig har at meddele alle af
Ministeren eller Revisor iøvrigt begærte Oplysninger
vedkommende Regnskabet.




     § 14


Af Statskassen ydes til Baneanlæget et Bidrag, udgørende
2/3 af den hele til Ombygning og til Erhvervelsen af den
smalsporede Bane ifølge aflagt Regnskab bevislig anvendte
Kapital, Jfr. § 13.


Forskud paa Statskassens Bidrag kan efter Ministerens nærmere
Bestemmelse ydes Bevillingshaverne paa disses Begæring,
efterhaanden som Ombygningen skrider frem, og i Forhold til
Størrelsen af de af Bevillingshaverne alt anvendte
Bekostninger paa Anlæget. Endelig Afregning med Hensyn til
Bidraget finder Sted snarest muligt, efter at Regnskabet ved
Ministerens Foranstaltning er revideret.




     § 15


For Statskassens Bidrag til Anlæget m.v. efter
foranstående § 14 bliver der af Bevillingshaverne at
udstede særlig Forskrivning, ifølge hvilken
Statskassen for sit Bidrag nyder samme Ret som de almindelige
Bidrag fra Kommuner eller private.


Det er Bevillingshaverne forbudt at optage Laan mod Prioritet i
Baneanlæget med Tilbehør, ligesom der efter nærværende
Bevillings Overdragelse til et Aktieselskab, jfr. § 36, ikke
for nogen Del af Aktiekapitalen vil kunne udstedes Fortrinsaktier.


III




     § 16


Alle Medlemmer af Bestyrelsen for Banen saavel som alle ved
denne ansatte skal have dansk Infødsret og være danske
Undersaatter.


Ingen kan ansættes i en overordnet Stilling ved Banen,
førend Ministerens Samtykke til Ansættelsen er
erhvervet.


Alle ved Banens Drift ansatte skal være forsikrede mod
Ulykkestilfælde under deres Arbejde i Overensstemmelse med
Lov Nr. 205 af 6te Juli 1916.




     § 17


Ministeren træffer nærmere Bestemmelse med Hensyn
til det Tilsyn, som vil være at føre med Banen efter
dens Ombygning saavel i økonomisk som i tekniske Henseende.


De, der fører Tilsynet med Banen, skal have fri Adgang
til denne og dens Tilbehør samt fri Befordring paa Banen, og
Bevillingshaverne skal være pligtige at meddele enhver af dem
begært Oplysning vedkommende Banen og dens Drift og rette sig
efter de af dem givne Paalæg, dog under Rekurs til
Ministeren.




     § 18


Bevillingshaverne er underkastede Ministerens Bestemmelse om de
fornødne Foranstaltninger til at hindre Ildsvaade paa de til
Banen stødende brandfarlige Arealer.


Iøvrigt vil der af Ministeren til Opretholdelse af Orden
og Sikkerhed for Færdslen paa Banen blive udfærdiget et
Politireglement, som bliver uvægerlig at følge under
Banens Benyttelse.




     § 19


Der forbeholdes Ministerens Approbation paa Planen for de
ordinære Banetogs Anordning og Gang samt Ret til deri senere
at bestemme saadanne Forandringer, som han maatte anse nødvendige
eller nyttige.




     § 20


Paa Banens Takster og Reglementer for Befordring af Personer,
Gods og Kreaturer, Lønningsreglement og Uniformsreglement
saavel som Instrukser og øvrige Reglementer for Tjenesten
paa Banen forbeholdes ligeledes Ministerens Approbation.


Samtlige Instrukser og øvrige Reglementer for Tjenesten
paa Banen bliver at forelægge Ministeren, førend de
træder i Kraft. De forandringer, han maatte fordre foretagne
i dem, har Bevillingshaverne at tage til Følge.




     § 21


Med hensyn til Bevillingshavernes Erstatningspligt for Skade paa
Personer og Gods forholdes efter de til enhver Tid gældende
Love om Erstatningsansvar for Skade ved Jernbanedrift, for Tiden
Lov Nr. 56 af 26de Marts 1898.


I Tilfælde af Overtrædelse fra Bevillingshavernes
Side af de for Banens Drift approberede Reglementer, Instrukser
m.v., ligesom ogsaa, naar Ulykker maatte indtræffe, der af
Ministeren skønnes at være Bevillingshaverne
tilregnelige, uden at der dog findes Anledning til offentlig
Paatale, kan Ministeren paalægge Bevillingshaverne en Mulkt,
som bliver at udrede uden al Rettergang. Dette gælder ogsaa
Overtrædelse af nærværende Bevilling, for saa
vidt disse ikke efter Bevillingens eget Indhold maatte medføre
yderligere Virkninger.




     § 22


Bevillingshaverne er pligtige under en Mulkt, hvis Størrelse
og Anvendelse bestemmes af Ministeren, stedse at holde Banen med
alt Tilbehør i uformindsket og forsvarlig Stand,
overensstemmende med de for dens Anlæg og Drift fastsatte
Regler. Naar Driften maatte kræve det, skal Ministeren kunne
paalægge Bevillingshaverne at udvide Banens Driftsmateriel og
Inventar.


For saadanne Forandringer eller Udvidelser af Post-, Telegraf-
og Toldvæsenets Lokaler, som efter disses første
Indretning maatte blive paalagt Bevillingshaverne, skal disse nyde
en passende Godtgørelse efter Ministerens Bestemmelse.




     § 23


Saavel under Banens Bygning som senere under dens Drift skal
Bevillingshaverne underkaste sig Ministerens Fordringer med Hensyn
til, hvad der skal iagttages i Henseende til Undersøgelse og
Transport af toldpligtigt Gods, samt med Hensyn til Afgivelse og
Indretning af Vogne for Brev- og Pakkeposten.


For posternes Transport nyder Bevillingshaverne Godtgørelse
efter en af Ministeren fastsat Takst.


Bevillingshaverne skal, hvis saadant af Ministeren forlanges,
til Jernbanetelegraf anvende Stænger, præparerede efter
en af Ministeren angivet Metode og af saadanne Dimensioner, at
Statstelegrafens Linier derpaa, om ønskes, kan anbringes.
Hvis Stængerne saaledes af Statstelegrafen benyttes,
overtager denne Stængernes Vedligeholdelse for saa lang Tid,
som den benytter dem. Telegrafapparaterne, der anvendes, skal, hvis
det af Ministeren forlanges, være af den Konstruktion, som
benyttes ved Statstelegrafen, og de dermed forsynede
Jernbanestationer skal paa Forlangende af Ministeren kunne benyttes
til offentlig Korrespondance paa Betingelser, der nærmere
fastsættes af ham. - Saafremt der til Banens Tjeneste med
Ministerens Samtykke maatte blive benyttet Telefonanlæg, skal
Bevillingshaverne herved være underkastede lignende
Bestemmelser, som foran fastsat med Hensyn til Telegrafanlæg.




     § 24


Det forbeholdes Regeringen under Mobilisering og i Krigstid at
bestemme Betingelserne for Banens Benyttelse til Befordring af
Tropper eller til andet militært Øjemed. Regeringen
bestemmer tillige, i hvilken Udstrækning Banen i Fredstid
skal tillade, at der træffes Foranstaltninger i Anledning af
denne Benyttelse.


For Beskadigelser af Banen m.v. i Krigstilfælde, hvad
enten de sker ved Fjenden, eller de foretages til Landets Forsvar,
paahviler der ikke Statskassen nogen Erstatningspligt.


De Bevillingshaverne tilkommende Rettigheder forbliver iøvrigt
i Krigstid sikrede i deres fulde Omfang.




     § 25


Bevillingshaverne skal være pligtige at underkaste sig de
Bestemmelser, som af Ministeren maatte træffes med Hensyn til
civile og militære Myndigheders Adgang til under Udførelsen
af deres Tjenesteforretninger at betræde Banens Terræn.




     § 26


I det Tilfælde, at Regeringen skulde agte selv at anlægge
eller at tillægge andre Bevilling til Anlæg af
Jernbaner, der ønskes satte i Forbindelse med den her
omhandlede Jernbane, skal Bevillingshaverne være underkastede
de Bestemmelser, som i Betingelserne for den gensidige Tilslutning
og Drift fastsættes af Ministeren.




     § 27


Til Sikkerhed for Banens fortsatte og uforstyrrede Drift efter
dens Aabning for Færdslen skal Bevillingshaverne være
forpligtede til at danne en Reserve- og Fornyelsesfond svarende til
10 pCt. af Anlægskapitalen. jfr. § 13. Saa længe
Fonden ikke er bragt op til 5 pCt. af Anlægskapitalen, skal
der henlægges 40 pCt. af det aarlige Driftsoverskud, derefter
10 pCt. af samme, indtil Fonden er bragt op til 10 pCt. af
Anlægskapitalen. Fondens Midler kan med Ministerens
Billigelse anvendes til Fornyelser og Udvidelser af Anlæget
med Tilbehør. Ministeren bestemmer ligeledes, efter hvilke
Regler de forbrugte Beløb skal tilbagebetales Fonden.


Reserve- og Fornyelsesfonden gøres rentebærende
efter en Ministeren af Bevillingshaverne forelagt Plan.


Alle Fonden tilhørende Værdipapirer skal forsynes
med Påtegning af Ministeren om deres Bestemmelse.




     § 28


Hvert Aar inden en af Ministeren ansat Frist skal til dennes
Approbation indsendes af Bevillingshaverne et Overslag over Banens
Drift i det paafølgende Driftsaar, dette beregnes saaledes,
som af Ministeren nærmere bestemmes. De Forandringer, som
Ministeren foretager i Budgettet, er Bevillingshaverne pligtige at
tage til Følge, ligesom de er uberettigede til uden
Ministerens Approbation at afholde Udgifter, som ikke har Hjemmel i
det approberede Budget, eller at overskride de deri opførte
Summer.




     § 29


Senest 3 Maaneder efter Udgangen af Hvert Driftsaar har
Bevillingshaverne at indsende til Ministeren et i Henhold til det
approberede Budget affattet, specificeret og dokumenteret Regnskab
over Banens Indtægter og Udgifter i det forløbne
Driftsaar. Forinden dette Regnskab ved Ministerens Foranstaltning
er revideret og befundet rigtigt, kan intet Udbytte udbetales.


IV.




     § 30


Bevillingshaverne skal være uberettigede til uden
Ministerens Samtykke:


a. at bortforpagte Banens Drift;


b. at afhænde nogen til Banen hørende Grundejendom
eller noget til Banen hørende og til dens Øjemed
brugeligt væsentligere Materiale;


c. at købe ny Grundejendom for Banen;


d. at afslutte Kontrakt med andre Befordringsanstalter om
Tilslutning til disse eller om fælles Benyttelse af Banen
eller dens Tilbehør.




     § 31


Bevillingshaverne er forpligtede til at underkaste sig alle
almindelige Love og Anordninger, som for Tiden er eller herefter
maatte blive gældende for Jernbaners Anlæg og Drift i
Kongeriget Danmark.


Med Hensyn til Værneting vil Bevillingshaverne være
at betragte som havende Hjemsted i København.


V.




     § 32


Der tilstaas Bevillingshaverne følgende Rettigheder og
Begunstigelser med Hensyn til det heromhandlede Anlæg:


a. De til Baneanlæget anvendte Grunde fritages, saa længe
de benyttes i det paagældende Øjemed, for alle paa
samme hvilende Afgifter og Byrder, og de paa Grundene opførte,
til Anlæget henhørende Bygninger saavel i Købstæderne
som paa Landet fritages indtil videre for alle ellers paa Bygninger
hvilende kongelige Skatter og Afgifter.


b. Afslutning af Overenskomster i Anledning af Banens Ombygning
i Henhold til denne Bevilling som og Udstedelse og Overdragelse af
Aktiebreve og Forskrivninger til Statskassen og til Kommuner eller
private, som har ydet Bidrag til Ombygningen eller Erhvervelsen af
den smalsporede Jernbane, jfr. § 15, kan foregaa uden Brug af
stemplet Papir.


c. Der indrømmes Bevillingshaverne Godtgørelse for
Indførselsfold af de Genstande, som anvendes til Banens
Ombygning og Forsyning med Driftstilbehør, dog at
bevillingshaverne i Henseende til Bevislighederne for det indførtes
Værdi og Anvendelse efter Bestemmelsen saavel som til
Kontrollen hermed vil have at underkaste sig de Forskrifter, som
herom gives af Ministeren.




     § 33


Af den Værdistigning, som ved Banens Ombygning fra
Smalsporet til normalsporet tilføres bebyggede eller
ubebyggede Ejendomme eller Dele af saadanne, bliver der at svare
Jernbaneskyld i Overensstemmelse med de herom til enhver Tid
gældende Lovregler, for Tiden Lov Nr. 105 af 18de April 1910
med Ændring i Henhold til Lov Nr. 528 af 4de Oktober 1919.


VI.




     § 34


Efter 25 Aars Forløb fra Banens Aabning efter Ombygning i
hele sin Udstrækning skal Staten være berettiget til at
overtage Banen med Tilbehør og med derpå hvilende
Forpligtelser enten mod Udredelse af et Vederlag lig det
tyvedobbelte af Gennemsnittet af Banens Nettoudbytte i de sidste 3
Aar, der gaar forud for det Aar, i hvilket den forlanges overdraget
til Staten, eller mod Udredelsen af en Sum, der svarer til den
Kapital, som bevislig er anvendt til Anlæget af Banen. Der
forbeholdes Staten Valget mellem disse to Overdragelsesmaader, og
kan der i begge Tilfælde efter uvillige Mænds Skøn
fradrages i Vederlaget et passende Beløb, saafremt Banen med
Tilbehør ikke paa Overdragelsens Tid i enhver Henseende
findes i fuldstændig og vel vedligeholdt Stand.


Regeringen skal imidlertid være berettiget til inden det
ovennævnte Tidspunkt af fordre sig Banen overdraget efter de
ovenanførte Bestemmelser, saafremt Driften uden uafvendelig
Nødvendighed og uden Regeringens Samtykke afbrydes, ligesom
Regeringen i et saadant Tilfælde ogsaa skal være
berettiget til at etablere en midlertidig Drift for
Bevillingshavernes Regning og paa deres Risiko og vedblive dermed,
indtil Bevillingshaverne paa fyldestgørende Maade godtgør
at være i Stand til selv at fortsætte Driften. Mod det
af Regeringen for den midlertidige Drift aflagte Regnskab kan der
ikke med Retsvirkning rejses nogen Indsigelse af Bevillingshaverne.




     § 35


I Tilfælde af Meningsulighed mellem Ministeren og
Bevillingshaverne om, hvorledes Banens Nettoudbytte skal beregnes,
skal Sagen i Mangel af almindelig Overenskomst afgøres ved
Voldgift. I dette Øjemed vælger hver af Parterne en
Voldgiftsmand. Naar disse Mænd bliver enige om en Afgørelse,
er denne forbindende for begge Parter, men bliver de ikke enige,
tilkalder Ministeren en i de paagældende Forhold særlig
kyndig Mand, ved hvis Afgørelse det da skal have sit
endelige Forblivende. Denne skal ved sin Afgørelse ikke være
bunden til at tage en af Parternes Paastande til Følge eller
til at vælge mellem de tvende Voldgiftsmænds Kendelser.
Ved Voldgiftskendelsen bestemmes det tillige, hvilken af Parterne
der skal bære Udgifterne ved Voldgiften.


VII.


Nærværende Bevilling skal samtidig med, at den
normalsporede Bane aabnes for Driften, overdrages til et Selskab,
der repræsenterer Andelshaverne i Banen, og som indtræder
i alle de oprindelige Bevillingshavere tilkommende Rettigheder og
paahvilende Forpligtelser.


Det forbeholdes Ministeren efter Forslag af Bevillingshaverne at
fastsætte de fornødne Bestemmelser for et saadant
Selskab, derunder Regeringens Andel i og Kontrol med Bestyrelsen af
Selskabets Anliggender, Banens og Driftens Bestyrelse m.v.


Selskabets Aktier maa ikke udstedes til eller transporteres til
Ihændehaveren, men skal lyde paa Navn og noteres i Selskabets
Bøger. De Aktier, der tilhører private, kan naar som
helst indkaldes af Selskabet til Indløsning med deres
Paalydende, saa længe Stat eller Kommune ogsaa er Aktiehaver
i Selskabet. Er hverken Stat eller Kommune længere Aktiehaver
i Selskabet, skal Indløsningsretten tilkomme Staten i
Forening med de Kommuner, der oprindelig har haft Aktier i
Selskabet.




     § 37


Med hensyn til Bevillingens Fortolkning skal Bevillingshaverne
være underkastede Ministerens Kendelse.


Hvorefter alle vedkommende sig allerunderdanigst have sig at
rette.




Givet paa Amalienborg, den 3die November 1919.


Under Vor Kongelige Haand og Segl.


Christian R.


(L.S.)


Hassing Jørgensen.


Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.




Ministeriet for offentlige
Arbejder, den 10de November 1919.



Hassing Jørgensen.


    /Knud Gregersen.


Fm.