Københavns Station [1864-1911]


I løbet af 1850'erne kom der planer for at få udbygget jernbanenettet og bedre sammenhæng mellem en kommende nordgående bane med den vestgående til Roskile. Indenrigsminister Orla Lehmann forsøgte sig med et forslag om at anlægge en ny station tæt ved den gamle Nørreport, men forslaget blev opgivet på grund af modstand fra Rigsdagen. Det endte med, at man besluttede sig for at opføre Københavns anden banegård ikke langt fra den første. Det første spadestik blev taget i 1863 og banegården blev åbnet i 1864. Banegårdens placering var stadig i et landligt område, og jernbanedirektør Viggo Rothe fik også opført en direktørvilla tæt på banegården. Den nye banegård skulle servicere de nye Klampenborg- og Nordbanen.

Arkitekten bag banegården var J.D. Herholdt i den for tiden nye rundbuestil, der nu holdt sit indtog i arkitekturen. Arkitekten var sekunderet af Vilhelm Tvede, som var hans konduktør og tegnede selv et par bygninger på området. Træbuekonstruktionen blev tegnet af tømrermester Johan Vilhelm Unmack.

Efter at krisloven om frit demarkationsterrænet uden for voldene var opgivet i 1852, kunne banegården opføres i røde mursten. Den nye banegård bestod af to 25 fag lange bygninger, der var forbundet med en rundbuet trækonstruktion kronet af et stort skifertag. Fire spor passerede gennem hallen. Rundbuestilen blev en model for jernbanebyggeriet i resten af 1800-tallet, hvor jernbanearkitekten N.P.C. Holsøe sjældent afveg fra stilen.

Banegårdens placering var ca. der, hvor Palads-biograferne og Axelborg er placeret i dag, men den var en del af et større jernbaneterræn, idet der var en godsbanegård samt efterhånden flere supplerende mindre stationsbygninger på samme område. Sammen med sporarealer, remiser, drejeskive m.v. fyldte stationsområdet stort set hele det område, som i dag ligger mellem Axeltorv, Gyldenløvesgade og Vester Søgade.

Afgangssiden lå ved det nuværende Axeltorv. I denne side var der kontorer, rejsegodsekspedition og ventesale. Ventesalene var opdelt i 1. og 2. samt 3. klasse. Længere henne var der kongeventesalen og derefter toiletter. Da trafikkens omfang steg, blev der tilføjet en særlig godsekspeditionsbygning.

I 1887 skete en betydelig udbygning af området med bl.a. en separat station kaldet Klampenborgstationen. På længere sigt blev denne hovedbanegård for trang, specielt fordi den eneste sporforbindelse til stationen var ført over Skt. Jørgens Sø via Gyldenløvesgade-dæmningen; på den anden side af søen delte sporet sig mod vest og nord (sporene er for længst borte, men kan stadig anes i gadenettet og har f.eks. givet Nørrebroparken dens retning og form). Det gjorde ikke sagen bedre, at banerne på vej ud af byen krydsede adskillige gader i niveau, hvilket med den støt stigende togtrafik medførte hyppige blokeringer for den ligeledes støt stigende vejtrafik.

Regeringen besluttede nu at anlægge den nedgravede Boulevardbane mellem Hovedbanegården og Østerport) sammen med en ny hovedbanegård. Boulevardbanen, der var ingeniøren Holger Hammerichs idé, åbnede først i 1917.

Herholdts banegård blev taget ud af brug 1. december 1911. Den blev derpå brugt som varmestue for husvilde i 1912, men så lejede filmmanden Constantin Philipsen bygningen. Han fik muret endebuerne til og indrettede biografen Palads Teatret i den tidligere banegård. I 1916 måtte bygningen dog rives ned, da anlæggelsen af Boulevardbanen nærmede sig Vesterbro. I stedet købte Philipsen det tilbageværende grundstykke og opførte den stadig eksisterende biografbygning ved Axeltorv.

Den imponerende træbuekonstruktion blev bevaret og genbrugt. Den findes nu i Aarhus Stadionhal i Aarhus, der blev opført 1916-18 af Axel Høeg-Hansen. Det er – fejlagtigt – blevet fremført, at buerne ligeledes fandt vej til Aarhus Godsbanegård, men dette er ikke korrekt, idet Godsbanegårdens lagerhaller (af Heinrich Wenck og Thorvald Engqvist) har en helt anden buekonstruktion; et Hetzer-træbuesystem fra 1920.

Stamdata for Københavns Station [1864-1911]

Byggeår1864
Åbnet1864
Nedlagt1911.12.01 (afløst af nuværende Kbh. H)
Nedrevet1916
ArkitektJohan Daniel Herholdt
StednavneforkortelseKh
GPS koordinater55.675769,12.561920

Oversigt over andre stationer fra København og omegn

Stationens navnBeskrivelse
København Station (Kh) [1847-1864]Københavns første Station lå i Dronningens Enghave og blev åbnet 26. j....
København Godsbanegård (Gb)
Stedet er fotograferet København Hovedbanegård (Kh)Københavns Hovedbanegård blev indviet 30. november 1911, hvor kronprin....
Københavns Station (Kh) [1864-1911]I løbet af 1850'erne kom der planer for at få udbygget jernbanenettet ....

Sporplan af Københavns Station [1864-1911]

Sporplan af Københavns Station.
Sporplan af Københavns Station. - Kilde: Danmarks Jernbanemuseum - Dato: 1912 (januar)
Noter:

Transportselskab/ operatør: De danske Statsbaner (DSB)
Jernbanested: Kjøbenhavns Hovedbanegaard (2.)
Navneændringer: Før 02.08.1897 Kjøbenhavns Personstation. Internt benævnt Kjøbenhavn I.
På strækningen: København - Klampenborg
Beskrivelse: Plan over stationen med projekt til midlertidig opretholdelse af Nordbanegården, Holtebanegården og Klampenborgbanegården med ændret sporforløb.
Infrastrukturejer: De danske Statsbaner
Motivdato: 1/1912
Delsamling: Ulrik T. Jensens samling
Scannummer: DSB-kh2-sporplan-scan28555



Kortforsyningen: skråfoto-2017 over Københavns Station [1864-1911] set mod north

Kort over Københavns Station [1864-1911]
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Københavns Station [1864-1911]

Historisk kort over Københavns Station [1864-1911]
Københavns Station [1864-1911] - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Topgrafisk kort 1980-2001)

Historisk kort over Københavns Station [1864-1911]
Københavns Station [1864-1911] - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Topgrafisk kort 1953-1976)

Historisk kort over Københavns Station [1864-1911]
Københavns Station [1864-1911] - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Lige nu er der: 146 aktive samtidige brugere på danskejernbaner.dk

Copyright © 1999-2020 by danskejernbaner.dk - E-Mail: mail@danskejernbaner.dk - CMS Version 5.6.1 - build: 2020.09.15-19:08:50