Esbjerg Station [1874-1904]

Da Sønderjylland var gået tabt i 1864 og landets produkter, især kreaturer, for en stor del måtte udføres over marsken og Hamborg - for at finde vej til England. Derfor var man på udkik efter et sted, hvor man kunne skaffe Nørrejylland en udførselshavn. Efter evaluering af beliggenheder som Ribe, Hjerting, Skallingen og Ringkøbing faldt valget på Esbjerg. Esbjerg havde i 1860 30 indbyggere og var en ubetydelig by, så valget var mere fremtidige muligheder end at der var et etableret samfund. Esbjerg havn skulle anlægges ifølge Lov af 24. april 1868

Det første anlæg, blev igangsat af C.G. Bruun, men ledelsen blev overtaget af ingeniørerne Carlé (til 1872) og E. Petersen. Anlægget bestod ef en ca. 5 ha stor dokhavn og kostede ca. ½ mio. kr. Planen var at havnen skulle stå færdig i januar 1871, men store udfordringer gjorde at den første del åbnedes i august 1874 og først den 20. august 1878 var havnen færdig med en gravet dybde på 4½ meter i forhavnen og 4 meter i dokhavnen.

I forbindelse med planlægningen af havnes kom Esbjerg også med på jernbaneloven og Esbjergs fik sin første stationsbygning i 1874, hvor byen først var ved at opstå, men dog nu vokset til 460 indbyggere i 1870. Stationen blev i første omgang klassificeret som bystation af 3. Klasse, og derfor ikke vigtig. Esbjerg "nøjes" med en 30 meter lang og otte meter bred træbygning. Den havde lodret bræddebeklædning udvendig og tjærepaptag. Der var dog fra begyndelsen ventesal for både 2. og 3. klasse.

Esbjergs første station var i hele sin levetid et mareridt for stationspersonalet. Byens og havnens eksplosive udvikling nødvendiggjorde stadige udvidelser af den oprindelige lave træbygning og de senere tilbygninger.

Bygningen kom i folkemunde til at hedde "skuret". I 1890'erne voksede Esbjerg til Danmarks tredjestørste godsstation, og "skuret" var blevet for lille. Byen var samtidig vokset til 13.355 indbyggere i 1901 og fortjente en mere tilsvarende stationen med bedre forhold for passagererne. Løsningen blev den nuværende ikoniske station efter arkitekt Heinrich Wencks og blev den indviet i 1904. "Skuret" blev nedrevet efter 30 år tro tjeneste.