Vestbanen på Sjælland - (DSB)

Det var ikke staten, som satte gang i jernbaneaktiviteterne i starten: Det var private initiativtagere i form af Industriforeningen, som tog initiativet til København-Roskilde banen. De opnåede koncessionen til selskabet: Det sjællandske Jernbaneselskab, der skulle drive banen. København-Roskilde banen var klar i 1847 og indvielsen blev afholdt d. 26. juni af Kong Christian 8. Den efterfølgende dag var der normal drift på banen med tre daglige tog i hver retning. Banens mellemstationer var Valby, Glostrup, Køgevejen i Taastrup og Hedehusene. Selskabet havde i starten kun 5. damplokomotiver og 18 personvogne, hvilket ikke var nok materiel til personbefordringen. Løsningen på det manglende materiel, især til udflugter, var at bruge åbne godsvogne forsynet med træbænke – heldigvis var hastigheden ikke så høj på banen på dette tidspunkt. Det sjællandske Jernbaneselskab forlængede banen fra Roskilde til Korsør i 1856.

København Hovedbanegård (Kh) er Vestbanen på Sjælland banens første station

Københavns Hovedbanegård blev indviet 30. november 1911, hvor kronprins Christian X og trafikminister Thomas C. Larsen holdt taler. Dagen efter (den 1. december 1911), afgik indvielsestoget fra banegården.

Københavns Hovedbanegård er tegnet af Statsbanernes overarkitekt Heinrich Wenck, der med sin helt egen stil har stået for mange ikoniske bygninger bl.a. Østerport Station, Nyborgbanens Station og mange privatbanestationer. Heinrich Wenck blev sekunderet af konduktør Einar Ambt, der var søn af DSBs generaldirektør Charles Ambt.

Hovedbanegården havde en svær fødsel. Wenck havde i årene 1898-1902 udarbejdet flere forslag til en ny banegårdsbygning i flere etager, der dog blev forkastet af Rigsdagen for at være unødigt overdådige. I de fleste af disse forslag havde Wenck foreslået en kombineret banegård og administrationsbygning for Statsbanerne, men sådan blev det ikke. Banegårdens indre er da af sparehensyn heller ikke så rigt dekoreret som Wencks tidligere arbejder. Ikke desto mindre hører banegården med sit materialevalg til blandt Europas mest unikke.

Stilmæssigt har den en del til fælles med f.eks. Københavns Rådhus som er opført i samme periode. De fremtrædende materialer er mursten, skifer og granit, og der er tilføjet et væld af dekorationsdetaljer. Inspireret af Herholdts banegård anvendte Wenck også en træbuekonstruktion både i de to afgangs- og ankomsthaller og i de 6 buer over perronerne. Det var formentlig i lige så høj grad et stilistisk valg, eftersom Wenck sjældent anvendte støbejern. Hele banegårdens fundament, kælderetage samt platformen, der bærer banegårdspladsen, er dog udført i jernbeton.

Maleren Jens Martin Victor Lund stod for de 10 sandstenfigurer der pryder hovedfacaden. Figurerne forestillende folketyper i nationaldragter (1910).

Stationen er opført med 6 perroner for publikum og 5 lavere bagageperroner. På ydersiden af spor 1 (nærmest Tivoli) findes en perron, der bl.a. giver adgang til de kongelige ventesale, og på ydersiden af spor 12 findes en høj bagageperron. De 12 perronspor er gennemgående fra det store baneterræn i syd og videre ud i Boulevardbanestrækningen. Der er senere tilføjet yderligere perronanlæg på den anden side af Tietgensbroen. Trapperne fra perronerne til Tietgensbroen er opført i hhv. 1977 (fjerntogsperronerne) og 1971 (S-togs-perronerne). Førhen skete billetkontrol ved adgangen til perronen, og det var uhensigtsmæssigt med flere adgangsveje.

I dag benyttes sporene 9-12 af S-tog, men var oprindeligt forbeholdt nærtrafikken. De blev først taget i brug 1. oktober 1921 sammen med åbningen af de sidste to af Boulevardbanens fire spor. Frem til 1934 blev perronen på ydersiden af spor 12 brugt for ankommende tog, der skulle tømmes for passagerer. Det var også i dette år, at S-togene kom til.

Oprindeligt var den nuværende banegårdshal opdelt i hhv. en afgangshal nærmest Banegårdspladsen og en ankomsthal nærmest perronerne. Denne adskillelse af ankommende og afrejsende passagerer stod helt centralt i Wencks projekt. Disse haller var adskilt af en "ø", hvorfra der bl.a. skete ekspedition af rejsegods – frem til 1940'erne var det almindeligt at medbringe store mængder bagage. Adgang til perronerne fra afgangshallen skete via trapper nærmest bagageøen, der førte ned til underjordiske ventesale, hvorfra der var udgang til perronen. Der var ikke gennemgang mellem ankomst- og afgangshallerne for publikum før 1934, hvor der blev skabt to brede passager. Langs afgangshallens indervægge mod nord, ud til banegårdspladsen, fandtes et antal ventesale – behørigt opdelt i hhv. 1., 2. og 3. klasse – og kiosker udført i træ. Den sidste af disse kiosker forsvandt ved ombygningen i 1994 (se nedenfor). Hovedindgangen og vestibulen er også placeret mod nord i det store tårn med pyramidetag og kobberspir. Dette hvælvede rum har en vindrose med angivelser af verdenshjørnerne i loftet, der er forbundet med vindfløjen og viser vindretningen. I de to flankerende siderum var – og er der stadig – billetsalg fra båse udsmykket med rigt træskærerarbejde.

Wencks bygning er et "gesamtkunstwerk", hvor arkitekten har tegnet alle detaljer; lige fra de bornholmske klinker, bænke, de store lysekroner, som der oprindeligt hang 12 stykker af (2 er opsat i hallen, 2 andre findes på Østerport Station), kioskerne, skilte i smedejern med sirlig skrift, dørhåndtag og -skilte i messing med DSB-logo og glasmalerierne med byvåben fra danske byer.

Perronhallerne er et kapitel for sig, for oprindelig ville Wenck have ét stort tag over perronerne, men det bekostelige forslag blev sparet væk af Rigsdagen under opførelsen. På et tidspunkt så det ud til, at der slet ikke ville komme perrontage, men midt under byggeriet blev der så alligevel bevilget penge til overdækninger. Politikernes vægelsind betød, at tagene ikke kunne støde helt op til hovedbygningen, der var færdigopført, og at Wenck måtte lave en lappeløsning med små tage imellem perrontagene og banegårdsbygningen.

Langs Bernstorffsgade (dengang Tivoligade) findes en lang bygningskrop, der afbrydes af banegårdens to gavle og sideindgangen. I den nordlige bygning nærmest Hotel Plaza findes hovedbanegårdens restaurant, mens bygningen mod syd er en administrationsfløj, der også rummer den kongelige ventesal. Denne bygning blev i 1919-21 forlænget af Wenck og hans efterfølger, K.T. Seest. Den forlængede del har ikke samme grad af udsmykning som resten af bygningen.

Mærkeligt nok opdagede man først på et sent tidspunkt, at der manglede en perrontunnel i tilfælde af, at passagererne skulle skifte tog og bevæge sig hen til en anden perron end den, de allerede befandt sig på. Derfor måtte perronerne brydes helt op igen og en tunnel konstrueres. Der var i øvrigt også oprindelig en tunnel, der forbandt banegården med Centralpostbygningen.

Heinrich Wenck selv udtalte om sit værk, at han havde udformet bygningen, så den skulle være:
"passende for Danmark – for vort Lands Forhold og dets Karakter – saaledes, at det sidste Indtryk, som bortdragende Danske fik, var samme, som mødte de ankommende Fremmede: – Noget dansk."

Enghave Station (Av) ligger 3,0 km. fra første station.

Enghave Station hed i starten Vesterfælledvej Station, da den åbnede den 1. december 1911, men skiftede navn til Enghave pr. den 1. oktober 1923. Den oprindelige stationsbygning var tegnet af Heinrich Wenck, men blev nedrevet i 1984.

Den 1. november 1934, fik stationen S-togs-betjening, da S-banen blev forlænget fra København H til Valby.

Enghave Station havde fjerntogsperroner frem til den 26. maj 1941, hvor disse blev nedlagt i forbindelse med anlæg af det 4. hovedspor mellem Enghave og Valby.

På stationens sydlige side løber Vestbanen med fjernspor, mens der på den nordlige side løber sporene til den nu nedlagte Station Hof, der var Carlsbergs godsstation, hvor det første godstog kørte fra stationen i 1937. Efter at Carlsberg har nedlagt deres aktiviteter, er deres grund blevet til en ny Carlsberg bydel. I den forbindelse er Enghave Station erstattet af en ny station et par hundrede meter mod vest, hvor Station Hof lå tidligere og den nye station med navnet Carlsberg Station, erstattede Enghave Station 3. juli 2016.

Valby Station (Val) ligger 3,9 km. fra første station.

Danmarks første jernbane mellem København og Roskilde blev indviet i 1847 og havde en station lidt øst for Valby Stations nuværende placering ved Gammel Jernbanevej.

Stationen blev oprindeligt opført for, at borgerne kunne tage på søndagsture til Frederiksberg. Stationen havde en enorm trafik de første år af jernbanens eksistens, men passagererne svigtede, efterhånden som nyhedsværdien aftog og stationen lukkede i 1864, da Københavns anden hovedbanegård åbnede, og jernbanen blev omlagt over Frederiksberg Station i stedet.

I 1911 åbnede den nuværende Københavns Hovedbanegård, og jernbanen blev lagt tilbage i det gamle spor gennem Valby. Den nuværende Valby Station blev bygget, denne gang som et forbindelsespunkt mellem banerne til Roskilde og Frederikssund. I mellemtiden havde København udvidet sig ud mod Valby, og dermed havde stationen et betragteligt passagergrundlag.

De første S-tog begyndte at køre maj 1934, og den 1. november 1934 år indviedes strækningen fra Hovedbanegården til den nye endestation i Valby, efter omdannelsen af et af hovedspor ud af byen elektrificeret drift. Af hensyn til det videre elektrificeringsarbejde, førtes togene ikke helt frem til den eksisterende station men standsede ved en midlertidig perron, Valby S, øst for Toftegårds Allé. Her var også opført en midlertidig ekspeditionsbygning af træ. Denne bygning blev senere genbrugt, da Islev Station blev anlagt.

I maj 1941 var anlægsarbejdet så fremskredent, at togene kunne køre til perron ved stationsbygningen. S-banens forlængelse til Vanløse og udvidelsen til to spor mellem Enghave og Valby blev indviet 23. september 1941.

I 1950-1953 blev stationen ombygget med krydsning vest for perronerne af banen til Vanløse og den nye S-bane til Glostrup. Den nye bane, der blev anlagt langs fjerntogssporene på Vestbanen, blev indviet den 17. juni 1953.

Glostrup Station (Gl) ligger 11,2 km. fra første station.

Taastrup Station (Tå) ligger 17,5 km. fra første station.

Taastrup Station blev i flere år efter banens og stationens åbning den 26. juni 1847 kaldt for Køgevejens Station, da den ligger ved den gamle landevej til Køge, derfra den 1. januar 2006 er blevet omdøbt til Taastrup Hovedgade. Stationen lå forholdsvis øde uden det store direkte opland mellem byerne Valby og Klovtofte, som siden er vokset sammen på det sted, hvor stationen blev placeret og udgør i dag byen Taastrup.

Da jernbanen blev forlænget i 1856 fra Roskilde til Korsør, blev Køgevejens station omdøbt fra Køgevejens Station til Taastrup Station efter den nærmeste landsby Taastrup-Valby, men man udelod Valby delen af navnet for at undgå forveksling med Valby Station ved København.

Som følge af retskrivningsreformen i 1948 blev dobbelt "a" i Taastrup skrevet med bolle "å" – så navnet blev Tåstrup station. Taastrup station og den senere Høje Taastrup station skiftede tilbage til den oprindelige stavemåde med dobbelt "a" den 27. september 1987.

S-toget kom til Taastrup den 26. maj 1963, som enkeltsporet bane. I 1979 kom der dobbeltsporet S-Bane til Taastrup i forbindelse med planerne for etablering af den kommende Høje Taastrup station, som blev indviet den 31. maj 1986. Det nye perronspor blev taget i brug den 9. december 1979. I 1978 blev en ny bred perrontunnel fuldført, som gik helt fra Selsmosevej i nord til Vesterparken i syd, og hvor man også kunne komme op til Taastrup Stationscenter, som blev opført i 1972.

Den gamle stationsbygning blev nedrevet i 1979, efter at der i 1978 var ibrugtaget en midlertidig ekspeditionsbygning ved Vesterparken på pladsens sydside og i stedet for den gamle stationsbygning blev der bygget et ekstra perronspor, hvor den gamle stationsbygning havde stået, samt en ø-perron for S-toget. Den midlertidige ekspeditionsbygning blev i 1979 flyttet til ø-perronen, der tilkom ny kommandopost og Taastrup fik et nyt depotområde i april 1979

Høje Taastrup Station (Htå) ligger 19,5 km. fra første station.

Hedehusene Station (Hh) ligger 24,2 km. fra første station.

I 1917 blev den nuværende station indviet ved siden af den gamle fra 1873. Da den nuværende station blev bygget, anså man den for at være for lille, men det blev aldrig et problem for stationen, som havde sin storhedstiden i ca. 1950, hvor den gradvist ebbede ud i takt med udbygningen af lastbiltransporten.

I dag er stationsbyen en forstad til København. Den industri jernbanen skabte, er borte, og jernbanens betydning som godsbane er forsvundet. Der er ikke mange tog, som standser mere, men til gengæld er den blevet en handelsby og fremstår som en selvstændig og driftig by.

Da byen blev ved med at vokse, blev der også behov for en kirke. Ansgarkirken blev indviet i 1921. Den fik først bygget et tårn i 1939, og var indtil 1974 annekskirke til Høje Taastrup Kirke.

Trekroner Trinbræt (Trk) ligger 28,3 km. fra første station.

Roskilde Station (Ro) ligger 31,3 km. fra første station.

Roskilde Station blev bygget af Det Sjællandske Jernbaneselskab i 1847 i forbindelse med anlægget af jernbanen mellem København og Roskilde.

Den originale hovedbygning på Roskilde Station fra 1847 står stadig den dag i dag og er dermed Danmarks ældste eksisterende station. Både stationsbygningen og perronerne er igennem årene blevet udvidet af flere omgange. I 1998 blev en stor renovering af Roskilde Station påbegyndt. Facaderne på den gamle stationsbygning blev restaureret og ført tilbage, så farverne svarede til den originale facades og taget renoveret. Stationen fik automatiske døre og ankomsthallen fik nyt gulv, loft og inventar. Tunnelerne er ligeledes blevet istandsat, og der blev opsat elevatorer og. Renoveringen var først færdiggjort i 2002 efter 4 års arbejde.

Roskilde Station har været fredet siden 1964 og rundremisen, der er fra 1898/1920 blev fredet i 1991.

Gøderup Trinbræt (Gøt) ligger 38,0 km. fra første station.

Viby Sjælland Station (Vy) ligger 42,5 km. fra første station.

Borup Station (Bo) ligger 49,7 km. fra første station.

Kværkeby Station (Ky) ligger 57,0 km. fra første station.

Kværkeby station blev etableret i 1887 sammen med Fjenneslev og Frederikslund stationer, og var uden passagerekspedition, for at optimere krydsningsmulighederne på den enkeltsporede Vestbane (Roskilde-Korsør). Efter lokale ønsker blev der dog, i forbindelse med anlægget af 2. spor på strækningen, etableret en egentlig station i 1898, og i 1954 blev stationen udvidet med en ny stationsbygning i 2 etager. I 1970 blev stationen reduceret til trinbræt, og i 1974 nedlagdes den helt. Stationsbygningen blev nedrevet i 1985.

Ringsted Station (Rg) ligger 63,9 km. fra første station.

Vestbanen indviedes som den første jernbane i det nuværende Danmark mellem København og Roskilde 26. juni 1847. Banen forlængedes 27. april 1856 til Korsør og her fik Ringsted sin første station.

Siden kom Køge-Ringsted Banen i 1917 (nedlagt i 1963), og i 1924 åbnede Sjællandske Midtbane strækningen fra Ringsted til Næstved. Den nordlige del af midtbanen blev åbnet i 1925, men den nordlige del blev allerede nedlagt allerede igen i 1936.

Den nuværende stationsbygning er fra 1924 og har afløst den oprindelige.

Frem til medio 2018 anlægger Banedanmark en ny højhastighedsbane mellem Ringsted og København via Køge-nord. Stationens opsætning forbliver det sammen.

Bringstrup Trinbræt (Brt) ligger 68,0 km. fra første station.

Fjenneslev Station (Fj) ligger 72,0 km. fra første station.

Fjenneslev Station blev etableret i 1887 sammen med Kværkeby og Frederikslund stationer, og var uden passagerekspedition, for at optimere krydsningsmulighederne på den enkeltsporede Vestbane (Roskilde-Korsør). Fjenneslev Station blev nedlagt som station i 1962, men blev transversalstation fra 1984.

Sorø Station (So) ligger 78,3 km. fra første station.

Sorø Station bliver også kaldt Sorø LandStation Station.

Sorø Station blev opført i 1856 til Det Sjællandske Jernbaneselskab (DSJS) af Fox, Henderson & Co. Sorø Station er sene ombygget en del i perioden 1888-99 af den store jernbanearkitekt N. P. C. Holsøe. Vandtårn til Sorø Station er tilføjet i 1922 af K. T. Seest.

På grund af landskabet og Sorø Sø, blev Sorøs Station placeret et godt stykke uden for Sorø i området Frederiksberg. I mange andre Stationsbyer voksede byen typisk ud til og omkring Stationen, men det kom aldrig til at ske for Sorø Station. Trods dette har Sorø i modsætning til flertallet af de andre sjællandske købstæder, bevaret sin oprindelige Station. Af de ca. 50 købstæder på statsbanenettet har under halvdelen bevaret den oprindelige bygning. Sorø Station overgås kun af Roskilde Station i alder.

Det usædvanligt og for tiden meget store vandtårn, er et af de største af sin slags, der nogensinde er opført her i landet: Grunden til denne størrelse skyldes områdes kalkfrie vand, som var særligt attraktivt som kedelvand til damplokomotiverne.

Sorø Station og vandtårn blev fredet i 1993.

Frederikslund Station (Fr) ligger 86,0 km. fra første station.

Frederikslund Station blev etableret i 1887 sammen med Kværkeby og Fjenneslev stationer, og var uden passagerekspedition, for at optimere krydsningsmulighederne på den enkeltsporede Vestbane (Roskilde-Korsør). Frederikslund Station blev nedlagt som station i 1962.

Slagelse Station (Sg) ligger 92,9 km. fra første station.

Slagelses nuværende station er station nummer to i Slagelse. Den første station lå ca. 600 meter nord for den nuværende og blev anlagt udenfor Slagelse by ved anlægget af Sjællandske Jernbane Selskabs (SJS) banestrækningen fra Roskilde til Korsør i 1856.

Ifm. anlægget af Slagelse-Næstved banen i 1892 valgte man at flytte stationen ind i Slagelse by. Den nuværende stationsbygning, tegnet af statsbanernes arkitekt N.P.C. Holsøe og bygningen blev fredet i 1992.


I 2021 skal Slagelse station total renoveres for et 3 cifret millionbeløb, med bl.a. følgende ændringer:
• Fornyelse af perron ved spor 2-5.
• Spor 1 og 4 skal forlænges ca. 350 meter.
• 140 meter spunsvæg til forlængelse af spor 4.
• 2 nye B-spor.
• 5 km nye skinner og ca. 7.000 nye sveller skal lægges.
• 7 km ny sporkasse og 2 km. ballastrensning.
• 18 sporskifter skal fornys, og de resterende skal fjernes.
• Nyt afvandingssystem på hele stationen.
• Alle signaler skal flyttes på nær tre stk.
• Sænkning af forsyningsledning ved SK Forsyning.
• Fjernelse af gammelt standeranlæg.
• Afledte kørelednings- og sikringsarbejder.

Forlev Station (Fo) ligger 100,0 km. fra første station.

Forlev Station blev nedlagt som station i 1962, transversalstation fra 1983

Svenstrup (Sjælland) Billetsalgssted med Sidespor (Sw) ligger 106,0 km. fra første station.

Svendstrup Billetssalgssted med sidespor blev nedlagt i 1962, men blev brugt til forgreningsstation til hhv den gamle Korsør Station og Storebæltsforbindelsen i 1997.

Korsør Station (Kø) er Vestbanen på Sjælland banens endestation og ligger 108,3 km. fra første station.