Linje F (S-Banen) - (DSB)
Linje F er en S-Togslinje, som kører mellem Hellerup Station og Ny Ellebjerg Station via Nørrebro Station. Linje F omtales af og til også som Ringbanen, idet den kører uden om den centrale del af København, i modsætning til de andre S-togs linjer. Ringbanen genbruger den oprindelige Godsringbanen eller Godsbaneringens banestrækning.
Linjen har fem minutters drift i dagtimerne mandag-fredag og ti minutters drift resten af driftstiden, hvilket gør den til den S-togslinje, der kører oftest. Nat efter fredag og lørdag køres der hver halve time.
Linjen er den ældste S-togslinje, idet den oprettedes sammen med den første S-bane 3. april 1934. Sin nuværende betegnelse fik den dog først ved indførelsen af linjebogstaver 14. maj 1950. Fra 1973 til 1979 blev linjen suppleret af linje Fx i myldretiden. I 1989 oprettedes en ny supplerende linje M i hele driftstiden, fra 1994 dog kun i dagtimerne alle dage. Denne linje omdøbtes til linje F+ i 2002 og nedlagdes i 2007. Linje M genopstod som en midlertidig linje i forbindelse med anlægsarbejder i tre uger i sommeren 2014 og to uger i sommeren 2017.
Linje F var oprindeligt - ligesom i dag - farvet gul på linjekortet, men fra 1979 til 1993 var linjen lyserød.
S-tog er de københavnske lokaltog, der forbinder den indre by med Hillerød, Klampenborg, Frederikssund, Farum, Høje-Taastrup og Køge. Banenettet de betjener, som også omfatter Ringbanen, kaldes S-Banen.
S-Banen har en længde på ca. 170 km dobbeltspor og med 86 stationer, hvor af de 32 stationer er inden for det centrale København og Frederiksberg kommuner. S-Banen består af syv linjer, hvoraf A, B, C og F kører hele ugen, E og H mandag-fredag og Bx i myldretiden. Der er ca. 1.100 afgange i døgnet, hvor der er ca. 357.000 påstigninger. Driften varetages af DSB, mens spor, signaler mv. ejes af Banedanmark. Driften sker med 4. generations S-tog bestående af 104 stk. 8-vognstogsæt (litra SA) og 31 stk. 4-vognstogsæt (litra SE).
S-Banen var et projekt, som havde til formål at elektrificere de eksisterende nærbaner omkring København. Forarbejdet til beslutningen blev gjort i Elektrificeringskommisionen af 1926. Kommissionen fremlagde betænkningen i 1929, hvor det blev foreslået at nærbanestrækninger fra København til Klampenborg, samt eventuelt Frederiksberg-Vanløse-Hellerup skulle elektrificeres som de første, med strækningen til Holte efterfølgende, når dobbeltsporet Holte-Hillerød var taget i brug til de almindelige tog. Efter behandling af forslaget fra DSB, blev strækningen til Valby tilføjet som første etape for elektrificering af strækningen til Ballerup, og lovforslag blev fremsat og vedtaget i april 1930.
Den første strækning åbnede den 3. april 1934, og løb fra Klampenborg over Hellerup og Vanløse til Frederiksberg.
Ved køreplansskiftet den 15. maj 1934, samtidig med indførelse af S-tog København H–Hellerup, indførtes 20-minuttersdrift, hvilket har været fast grundplan for alle linjer helt frem til 23. september 2007, hvor der indførtes 10-minuttersdrift på flere linjer i dagtimerne.
I den mellemliggende periode voksede S-Banen dog stærkt. Med varierende mellemrum omstilledes således Hellerup–Hillerød, Svanemøllen–Farum (omlagt fra København L) og København H–Valby–Frederikssund, etableredes nye spor langs den eksisterende bane Valby–Høje Taastrup, og anlagdes en helt ny bane Dybbølsbro–Køge. Senest er dog banen Frederiksberg–Vanløse–Grøndal nedlagt til fordel for metroen, men til gengæld er den tidligere Godsbaneringen Grøndal–Ny Ellebjerg omstillet til S-bane.
Oprindelig benyttedes der ikke bogstaver eller numre for de enkelte linjer, men der skelnedes mellem Klampenborg-, Holte- og Frederiksberg-linjerne eller banerne, der i køreplanerne betegnedes som strækning 1a, 1b og 1c. Først med indførelsen af sommerkøreplanen 14. maj 1950 gik man over til linjebogstaver, hvor de tre linjer blev til hhv. A, B og F, mens der samtidig oprettedes en ny linje C. I de følgende årtier er en række nye linjer og begreber kommet og gået i takt med behovet. I 1963 introduceredes således et efterstillet x (for extra) til myldretidslinjer med linje Bx som den første. I 1979 kom der linjer, der kun kørte i dagtimerne på hverdage, og som kendetegnedes ved fordobling af linjebogstavet, Bb og Cc. Fra 1989 fik de dog almindelige linjebogstaver, men allerede i 1993 gik man over til et system med efterstillet +, A+, B+ og H+. Dette system droppedes dog igen i 2007 med den ovennævnte indførelse af 10-minuttersdrift på flere almindelige linjer i dagtimerne.
S'et i betegnelsen står ikke for noget bestemt. Navnet fandt man frem til gennem et rundspørge i Politiken den 17. februar 1934 Den elektriske enquete. Der blev enighed om, at S-tog og S-bane var de bedste forslag, måske påvirket af, at de karakteristiske sekskantede skilte med vingehjul, "S" og krone allerede var opsat for at markere, hvor der lå en station – skiltet med S-logoet var allerede sat op på Frederiksberg Station den 1. oktober 1931. I Tyskland havde man i december 1930 taget betegnelsen S-Bahn i brug, formentlig i to betydninger, nemlig Stadtbahn (bybane) i Berlin og Schnellbahn ("hurtigbane") ved Hamborg. Fund af nye kilder har dog påvist, at DSB allerede omkring 1932/33 havde bestemt sig for betegnelsen S-Banen.
En anden kilde siger, at ifølge en tidligere generaldirektør i DSB står 'S'-et for stiv køreplan, hvilket betyder at togene afgår på faste minuttal.
Der har været diverse planer som ikke blev realiseret. Lundtoftebanen skulle have gået fra Jægersborg mod nord langs Helsingørmotorvejen, sammen med planer om socialt boligbyggeri i området. Projektet blev droppet af politiske årsager.
Fra 1941 var der planer om en tunnelbane under de centrale bydele. Den kunne indebære en forbindelse mellem Hareskovbanen, Nørrebro og Amager via enten København H eller Nørreport. I 1949-1951 var der forsøg med strømforsyning via strømskinne mellem Godthåbsvej og Fuglebakken med henblik på brug i tunnellen. Af hensyn til dette blev 2. generations-S-togene fra 1970'erne. De fra 1967 anskaffede 2. generations S-tog blev leveret med sænkbar strømaftager til kørsel i tunnel. Først i 2002 fik København en tunnelbane, men i form af det uafhængige system Metroen.
Der var planer om at anskaffe tostrøms-S-tog i forbindelse med en forlængelse af S-Banen ad de eksisterende fjerntogsspor til Roskilde. Både tog og forlængelse blev i første omgang droppet i 2002, men er igen blevet udredt i 2009-2011 og 2019.
I 2009-2011 blev det også overvejet at indføre S-tog på kystbanen som løsning af kystbanens kapacitetsproblemer.
Fra starten har S-Banen været elektrificeret med 1.650 V jævnstrøm fra køreledninger. Dette i modsætning til den senere elektrificering af fjernbanerne fra 1980'erne og frem hvor den mellemliggende udvikling medførte, at man valgte 25.000 V vekselstrøm. Det er derfor ikke umiddelbart teknisk muligt for S-tog at fortsætte på fjernbanerne eller omvendt.
Sporvidden på S-Banen er som på det øvrige danske jernbanenet 1.435 mm. Nettet er på ca. 170 km med dobbeltspor overalt, undtagen ca. 700 m på Farum Station hvor der er enkeltspor på en bro over Mølleåen. Flere strækninger er desuden oprindelig anlagt med enkeltspor, men er senere forsynet med dobbeltspor: Hvidovre-Glostrup (1953-1963), Herlev-Skovlunde (1949-1970), Skovlunde-Ballerup (1949-1966), Ballerup-Veksø (1989-2000) og Veksø-Frederikssund (1989-2002). Fra 1920'erne og helt op i 1970'erne spøgte der planer om anlæggelse af yderligere dobbeltspor mellem Hellerup og Holte, så strækningen ville blive firesporet, men det blev ikke til noget. Andre planer og tanker om at udvide kapaciteten med en tunnelbane eller overhalingsspor er ligeledes blevet på papiret.
S-Banen ligger parallelt med fjerntogssporene på Vestbanen og Kystbanen mellem Høje Taastrup og Klampenborg. Strækningerne fremtræder dermed firesporet, men jernbaneteknisk er der tale om to separate sæt dobbeltspor med uafhængig drift. Mellem Køge og Ølby følges S-Banen desuden tilsvarende med sporet på Lille Syd.
Der er forbindelser til fjerntogssporene i Køge, Høje Taastrup, København H, Østerport, Svanemøllen, Lersøen, Vigerslev og Hellerup og til privatbanerne i Køge, Jægersborg og Hillerød.
Der er ingen forbindelser til metroen, ligesom der heller ikke var direkte forbindelse til Københavns Sporveje i sin tid. Der var dog forbindelse mellem KS's og DSB's spornet ved København L / Slangerupbanens station.
Overkørsler i niveau fandtes ved Virum indtil 1950, ved Herlev og Ballerup indtil begyndelsen af 1950'erne og mellem Ballerup og Frederikssund 1989-2001.
Der er 86 stationer, der betjenes i den almindelige drift, idet en enkelt, Kildedal, dog ikke betjenes om aftenen mandag-fredag. Derudover er der Høvelte Trinbræt, hvor enkelte tog mod Hillerød standser for at afsætte passagerer til Høvelte Kaserne. Tre tidligere S-togsstationer, Frederiksberg (1934-1998), Solbjerg (1986-2000) og Lindevang (1986-2000), er erstattet af metrostationer. To andre S-togsstationer er erstattet af nye S-togsstationer: Ellebjerg (1972-2007, erstattet af Ny Ellebjerg) og Enghave (1934-2016, erstattet af Carlsberg). Yderligere forhenværende stationer tæller de midlertidige endestationer Valby S (1934-1941, erstattet af Valby), C.F. Richs Vej (2002-2004, erstattet af Flintholm) og Ny Ellebjerg (2005-2006, erstattet af den permanente station af samme navn).
Med undtagelsen af Køge Bugt-banen er alle S-baner etableret ved elektrificering af eller langs med eksisterende baner, og af de 86 nuværende stationer stammer 40 derfor fra før S-togene. Ældst er således Glostrup og Taastrup, der blev åbnet sammen med Vestbanen mellem København og Roskilde i 1847, den første jernbane i det nuværende Danmark. Her som ved flere andre stationer gælder dog, at bygningerne er skiftet ud undervejs, men en række steder kan man dog stadig opleve bygninger med mere end et århundrede på bagen som Østerport fra 1897 og Københavns Hovedbanegård fra 1911. De første S-togsstationer, der var bygget som sådan, kom i 1934 i form af Vesterport, Nordhavn og Svanemøllen, da strækningen mellem Københavns Hovedbanegård og Hellerup blev S-bane. Herefter fulgte det slag i slag i takt med S-Banens udbygning, især de første år i 1930'erne og ved etableringen af Køge Bugt-banen i 1970'erne og Ringbanen i 2001'erne. I nogle tilfælde er der også anlagt nye stationer på eksisterende S-baner. Den foreløbigt nyeste station er således Vinge, der blev åbnet på Frederikssundbanen 14. december 2020.
De fleste stationer består af to spor, der enten har hver sin sideliggende perron eller en øperron imellem. Ved endestationer og knudepunkter kan der dog være flere spor og perroner alt afhængigt af de lokale forhold. Ældre stationer er ofte udformet med en stationsbygning, hvor der tidligere var billetsalg, men efter at man fra 1970'erne efterhånden gik over til ubemandede stationer med billetautomater, er udformningen af nye stationer typisk blevet mere simpel. Også de ældre stationer har efterhånden mistet billetsalget, så det nu kun er Københavns Hovedbanegård, der har et decideret et af slagsen. Der er dog stadig kiosker med mulighed for køb af billetter på nogle stationer, men i række tilfælde er de gamle billetsalgs lokaler nu overgået til andet formål, eller bygningerne revet ned.
En enkelt station, Nørreport, er bygget som undergrundsstation i 1918 og var indtil indvielsen af Tårnby og Københavns Lufthavn, Kastrup i 1998 landets eneste af slagsen. En anden ener er Nørrebro fra 1930, der er den eneste højbanestation i snæver forstand. Derudover er mange stationer dog anlagt på dæmninger, mens flere andre modsat ligger forsænket i forhold til omgivelserne. Til de mere specielle stationer hører Rødovre, hvor det østgående spor ligger i niveau, mens det vestgående er ført over stationsbygningen, og Lyngby hvor Lyngby Omfartsvej er ført hen over stationsbygningen.
Oprindelig var sikringsanlæggene på S-tognettet af de samme typer som på de øvrige DSB-strækninger. Men pga. af øget trafikpres, skulle der skaffes plads til flere tog. For at imødekomme behovet, blev der installeret nye sikringsanlæg med togkontrolsystemet HKT. Sikringsanlæg af anlægstype DSB 1969 er konstrueret til at både at håndtere S-tog med HKT, hvor signalerne kommer fra en linjeleder imellem sporene, som vises på et førerrumssignal og til tog uden HKT, hvor der bruges de ydre signaler med de samme signalbegreber som på det øvrige jernbanenet.
Sikringsanlæg med mulighed for HKT blev taget i brug fra 1971 med Herlev som den første og HKT blev taget i brug fra 1975. Alle strækninger syd for Lyngby har fået sikringsanlæg med fuld HKT. Derudover har Holte også fået anlægstype 1969. De øvrige stationer fra Lyngby og nordpå har sikringsanlægstyper, som også findes på det alm. jernbanenet. Lyngby, Birkerød og Allerød har relæsikringsanlæg og Hillerød har et elektromekanisk sikringsanlæg.
I 2014 påbegyndtes en udskiftning af HKT med et nyt CBTC-system, der også skulle dække den resterende del af S-Banen. Som den første strækning omstilledes Hillerød-Jægersborg, mens resten af S-Banenettet følger i etaper. CBTC vil give mulighed for semiautomatisk drift af S-tog og når S-togmateriellet skal fornys, give mulighed for førerløse tog.
Til daglig fungerer S-Banen som et isoleret system og forbindelserne til det øvrige jernbanenet bruges nu primært af veterantog, arbejdskøretøjer og lignende, men tidligere har der også været forskellig anden trafik. Indtil 1968, hvor S-Banen blev forlænget til Hillerød, blev trafikken hertil varetaget af lokomotivtrukne persontog, der benyttede S-Banens spor mellem København H og Holte. En del af Ringbanen mellem Grøndal og Bispebjerg indgik indtil indvielsen af Øresundsforbindelsen i 2000 i Godsbaneringen og benyttedes bl.a. af Dan Link-godstogene. Derudover har der været forskellige lokale godstog til betjening af Frederikssund, Herlev, og stationerne imellem Hellerup og Hillerød.
I tidens løb er S-Banens køreplan og linjenet blevet ændret adskillige gange, i takt med nye baner er kommet til, og passagerernes behov har ændret sig. Nedenfor er gengivet det aktuelle linjenet fra 14. december 2020. Driftstiden strækker sig fra ca. 5.00 til ca. 0.30. I weekender og på helligdage startes dog en time senere, mens der fredag og lørdag tilsvarende fortsættes en time længere om aftenen. Mandag-fredag opereres med seks linjer i dagtimerne, A, B, C, E, F og H, samt en ekstra linje i morgenmyldretiden, Bx. Linje A, Bx, C og E springer visse stationer over undervejs, mens de øvrige linjer stopper ved alle stationer. Om aftenen og hele lørdag-søndag opereres med fire linjer, A, B, C og F, der alle stopper ved alle stationer.
På den centrale strækning mellem Dybbølsbro og Svanemøllen er der i myldretiden ned til to minutter mellem togene, og alle stationer har minimum 10-minuttersdrift i dagtimerne alle dage med undtagelse af Kildedal og Vinge, der mandag-fredag i dagtimerne kun betjenes hvert 20. minut.
Ovenstående forhold gælder dog ikke for Høvelte, der ikke optaget i de officielle køreplaner. Denne station på Nordbanen betjenes kun i retning mod Hillerød og kun af enkelte tog morgen og aften for afsætning af passagerer til Høvelte Kaserne.
Fra 20. november 2009 indførtes forsøg med natdrift nat efter fredag og lørdag. Forsøget var planlagt at vare til udgangen af 2010, men natdriften blev i praksis fortsat efterfølgende også. Der opereres med fire linjer, A, B, C og F, med stop ved alle stationer, undtagen Kildedal. Driftstiden er fra ca. 2.00 til ca. 6.00 fredag og lørdag nat. Et tilsvarende koncept havde allerede i en årrække været benyttet natten efter julefrokostfredage, juleaften og nytårsaften, men bare med 20-minuttersdrift på alle fire linjer.
