Linje E (S-Banen) - operatør: DSB

Linje E: S-Togslinje mellem Holte og Køge via København H

Linje E er en S-togslinje, som kører mellem Holte Station og Køge Station via København H. Linjen kører kun i dagtimerne mandag-fredag med 10 minutters drift. Der køres uden stop mellem Ny Ellebjerg og Ishøj. Om aftenen og i weekenden erstattes linjen af linje A med stop ved alle stationer.

Historien bag Linje E og dens Udvikling

Linje E blev oprettet den 26. maj 1968. Fra starten blev den suppleret af linje Ex i myldretiden, men denne blev indlemmet i linje Cx allerede i 1972. I 1983 blev en ny linje Ex oprettet, som kørte frem til 2007. Oprindeligt var linje E farvet brun på linjekortet, men i 1979 blev farven ændret til den nuværende lilla.

S-Banen: Københavns Lokaltogsystem

S-tog er de københavnske lokaltog, der forbinder den indre by med Hillerød, Klampenborg, Frederikssund, Farum, Høje-Taastrup og Køge. Banenettet, de betjener, som også omfatter Ringbanen, kaldes S-Banen. S-Banen har en længde på ca. 170 km dobbeltspor og har 86 stationer, hvoraf 32 stationer ligger inden for det centrale København og Frederiksberg kommuner. S-Banen består af syv linjer, hvoraf linjerne A, B, C og F kører hele ugen, mens linjerne E og H kun kører mandag-fredag, og linje Bx kører i myldretiden. Der er ca. 1.100 afgange i døgnet, med ca. 357.000 påstigninger dagligt. Driften varetages af DSB, mens spor, signaler mv. ejes af Banedanmark. Driften sker med 4. generations S-tog bestående af 104 stk. 8-vognstogsæt (litra SA) og 31 stk. 4-vognstogsæt (litra SE).

Elektrificeringen af S-Banen

S-Banen var et projekt, som havde til formål at elektrificere de eksisterende nærbaner omkring København. Forarbejdet til beslutningen blev gjort i Elektrificeringskommissionen af 1926. Kommissionen fremlagde betænkningen i 1929, hvor det blev foreslået, at nærbanestrækningerne fra København til Klampenborg, samt eventuelt Frederiksberg-Vanløse-Hellerup, skulle elektrificeres som de første, med strækningen til Holte efterfølgende, når dobbeltsporet Holte-Hillerød var taget i brug til de almindelige tog. Efter behandling af forslaget fra DSB blev strækningen til Valby tilføjet som første etape for elektrificering af strækningen til Ballerup, og lovforslaget blev fremsat og vedtaget i april 1930.

Den første strækning åbnede den 3. april 1934 og løb fra Klampenborg over Hellerup og Vanløse til Frederiksberg.

Udvidelse og Modernisering af S-Banen

Ved køreplansskiftet den 15. maj 1934, samtidig med indførelsen af S-tog mellem København H og Hellerup, blev der indført 20-minuttersdrift, hvilket var den faste grundplan for alle linjer helt frem til 23. september 2007, hvor der blev indført 10-minuttersdrift på flere linjer i dagtimerne.

I den mellemliggende periode voksede S-Banen dog stærkt. Med varierende mellemrum blev Hellerup-Hillerød, Svanemøllen-Farum (omlagt fra København L) og København H-Valby-Frederikssund omstillet til S-bane, nye spor blev etableret langs den eksisterende bane Valby-Høje Taastrup, og en helt ny bane blev anlagt fra Dybbølsbro til Køge. Senest blev banen Frederiksberg-Vanløse-Grøndal nedlagt til fordel for metroen, men til gengæld blev den tidligere Godsbanering Grøndal-Ny Ellebjerg omstillet til S-bane.

Linjebetegnelser og Køreplansændringer

Oprindeligt blev der ikke benyttet bogstaver eller numre for de enkelte linjer, men der blev skelnet mellem Klampenborg-, Holte- og Frederiksberg-linjerne, der i køreplanerne blev betegnet som strækning 1a, 1b og 1c. Først med indførelsen af sommerkøreplanen den 14. maj 1950 gik man over til linjebogstaver, hvor de tre linjer blev til hhv. A, B og F, mens der samtidig blev oprettet en ny linje C. I de følgende årtier er der kommet og gået en række nye linjer og begreber i takt med behovet. I 1963 blev der således introduceret et efterstillet "x" (for ekstra) til myldretidslinjer med linje Bx som den første. I 1979 kom der linjer, der kun kørte i dagtimerne på hverdage, og som blev kendetegnet ved fordobling af linjebogstavet, Bb og Cc. Fra 1989 fik de dog almindelige linjebogstaver, men allerede i 1993 gik man over til et system med efterstillet "+", A+, B+ og H+. Dette system blev dog droppet igen i 2007 med indførelsen af 10-minuttersdrift på flere almindelige linjer i dagtimerne.

S-Banen i Moderne Tid

S'et i betegnelsen S-tog står ikke for noget bestemt. Navnet blev fundet gennem en rundspørge i Politiken den 17. februar 1934 i "Den elektriske enquete". Der var enighed om, at S-tog og S-bane var de bedste forslag, måske påvirket af, at de karakteristiske sekskantede skilte med vingehjul, "S" og krone allerede var opsat for at markere, hvor der lå en station – skiltet med S-logoet blev allerede sat op på Frederiksberg Station den 1. oktober 1931. I Tyskland havde man i december 1930 taget betegnelsen S-Bahn i brug, formentlig i to betydninger, nemlig Stadtbahn (bybane) i Berlin og Schnellbahn ("hurtigbane") ved Hamborg. Fund af nye kilder har dog påvist, at DSB allerede omkring 1932-1933 havde bestemt sig for betegnelsen S-Banen. En anden kilde siger, at ifølge en tidligere generaldirektør i DSB står "S"-et for stiv køreplan, hvilket betyder, at togene afgår på faste minuttal.

Urealiserede Planer for S-Banen

Der har været diverse planer, som ikke blev realiseret. Lundtoftebanen skulle have gået fra Jægersborg mod nord langs Helsingørmotorvejen, sammen med planer om socialt boligbyggeri i området. Projektet blev droppet af politiske årsager. Fra 1941 var der planer om en tunnelbane under de centrale bydele. Den kunne indebære en forbindelse mellem Hareskovbanen, Nørrebro og Amager via enten København H eller Nørreport. I 1949-1951 var der forsøg med strømforsyning via strømskinne mellem Godthåbsvej og Fuglebakken med henblik på brug i tunnelen. Af hensyn til dette blev 2. generations-S-togene fra 1970'erne anskaffet med sænkbar strømaftager til kørsel i tunnel. Først i 2002 fik København en tunnelbane, men i form af det uafhængige system Metroen.

Muligheden for Tostrøms-S-tog og Andre Udvidelser

Der var planer om at anskaffe tostrøms-S-tog i forbindelse med en forlængelse af S-Banen ad de eksisterende fjerntogsspor til Roskilde. Både tog og forlængelse blev i første omgang droppet i 2002, men er igen blevet udredt i 2009-2011 og 2019. I 2009-2011 blev det også overvejet at indføre S-tog på Kystbanen som en løsning på Kystbanens kapacitetsproblemer.

S-Banen: Teknisk Information

Fra starten har S-Banen været elektrificeret med 1.650 V jævnstrøm fra køreledninger, hvilket adskiller sig fra fjernbanernes senere elektrificering med 25.000 V vekselstrøm. Det er derfor ikke umiddelbart teknisk muligt for S-tog at fortsætte på fjernbanerne eller omvendt. Sporvidden på S-Banen er som på det øvrige danske jernbanenet 1.435 mm. Nettet er ca. 170 km langt og består af dobbeltspor overalt, undtagen ca. 700 m på Farum Station, hvor der er enkeltspor på en bro over Mølleåen. Flere strækninger blev oprindeligt anlagt med enkeltspor, men er senere forsynet med dobbeltspor: Hvidovre-Glostrup (1953-1963), Herlev-Skovlunde (1949-1970), Skovlunde-Ballerup (1949-1966), Ballerup-Veksø (1989-2000) og Veksø-Frederikssund (1989-2002).

S-Banens Geografi og Samspil med Fjernbanen

S-Banen ligger parallelt med fjerntogssporene på Vestbanen og Kystbanen mellem Høje Taastrup og Klampenborg. Strækningerne fremtræder dermed firesporet, men jernbaneteknisk er der tale om to separate sæt dobbeltspor med uafhængig drift. Mellem Køge og Ølby følges S-Banen desuden tilsvarende med sporet på Lille Syd. Der er forbindelser til fjerntogssporene i Køge, Høje Taastrup, København H, Østerport, Svanemøllen, Lersøen, Vigerslev og Hellerup og til privatbanerne i Køge, Jægersborg og Hillerød. Der er ingen forbindelser til metroen, ligesom der heller ikke var direkte forbindelse til Københavns Sporveje i sin tid. Der var dog forbindelse mellem KS's og DSB's spornet ved København L/Slangerupbanens station.

Overkørsler og Stationer på S-Banen

Overkørsler i niveau fandtes ved Virum indtil 1950, ved Herlev og Ballerup indtil begyndelsen af 1950'erne og mellem Ballerup og Frederikssund 1989-2001. Der er 86 stationer, der betjenes i den almindelige drift, idet en enkelt, Kildedal, dog ikke betjenes om aftenen mandag-fredag. Derudover er der Høvelte Trinbræt, hvor enkelte tog mod Hillerød standser for at afsætte passagerer til Høvelte Kaserne. Tre tidligere S-togsstationer, Frederiksberg (1934-1998), Solbjerg (1986-2000) og Lindevang (1986-2000), er erstattet af metrostationer. To andre S-togsstationer er erstattet af nye S-togsstationer: Ellebjerg (1972-2007, erstattet af Ny Ellebjerg) og Enghave (1934-2016, erstattet af Carlsberg). Yderligere tidligere stationer tæller de midlertidige endestationer Valby S (1934-1941, erstattet af Valby), C.F. Richs Vej (2002-2004, erstattet af Flintholm) og Ny Ellebjerg (2005-2006, erstattet af den permanente station af samme navn).

Historiske og Moderne S-Togsstationer

Med undtagelsen af Køge Bugt-banen er alle S-baner etableret ved elektrificering af eller langs med eksisterende baner, og af de 86 nuværende stationer stammer 40 derfor fra før S-togene. Ældst er således Glostrup og Taastrup, der blev åbnet sammen med Vestbanen mellem København og Roskilde i 1847, den første jernbane i det nuværende Danmark. Her, som ved flere andre stationer, gælder dog, at bygningerne er skiftet ud undervejs, men en række steder kan man dog stadig opleve bygninger med mere end et århundrede på bagen, som Østerport fra 1897 og Københavns Hovedbanegård fra 1911. De første S-togsstationer, der var bygget som sådan, kom i 1934 i form af Vesterport, Nordhavn og Svanemøllen, da strækningen mellem Københavns Hovedbanegård og Hellerup blev S-bane. Herefter fulgte det slag i slag i takt med S-Banens udbygning, især i de første år i 1930'erne og ved etableringen af Køge Bugt-banen i 1970'erne og Ringbanen i 2000'erne. I nogle tilfælde er der også blevet anlagt nye stationer på eksisterende S-baner. Den foreløbigt nyeste station er således Vinge, der blev åbnet på Frederikssundbanen den 14. december 2020.

Sikringsanlæg og Togkontrolsystemer på S-Banen

Oprindeligt var sikringsanlæggene på S-tognettet af de samme typer som på de øvrige DSB-strækninger, men på grund af øget trafikpres skulle der skaffes plads til flere tog. For at imødekomme behovet blev der installeret nye sikringsanlæg med togkontrolsystemet HKT. Sikringsanlæg af anlægstype DSB 1969 er konstrueret til at både at håndtere S-tog med HKT, hvor signalerne kommer fra en linjeleder imellem sporene og vises på et førerrumssignal, samt tog uden HKT, hvor der bruges de ydre signaler med de samme signalbegreber som på det øvrige jernbanenet. Sikringsanlæg med mulighed for HKT blev taget i brug fra 1971 med Herlev som den første, og HKT blev taget i brug fra 1975. Alle strækninger syd for Lyngby har fået sikringsanlæg med fuld HKT. Derudover har Holte også fået anlægstype 1969. De øvrige stationer fra Lyngby og nordpå har sikringsanlægstyper, som også findes på det almindelige jernbanenet. Lyngby, Birkerød og Allerød har relæsikringsanlæg, og Hillerød har et elektromekanisk sikringsanlæg.

CBTC-System og Fremtidige Udviklinger

I 2014 påbegyndtes en udskiftning af HKT med et nyt CBTC-system, som også skulle dække den resterende del af S-Banen. Som den første strækning blev Hillerød-Jægersborg omstillet, mens resten af S-Banenettet følger i etaper. CBTC vil give mulighed for semiautomatisk drift af S-tog, og når S-togsmateriellet skal fornys, give mulighed for førerløse tog.

S-Banen som Isoleret System

Til daglig fungerer S-Banen som et isoleret system, og forbindelserne til det øvrige jernbanenet bruges nu primært af veterantog, arbejdskøretøjer og lignende, men tidligere har der også været forskellig anden trafik. Indtil 1968, hvor S-Banen blev forlænget til Hillerød, blev trafikken hertil varetaget af lokomotivtrukne persontog, der benyttede S-Banens spor mellem København H og Holte. En del af Ringbanen mellem Grøndal og Bispebjerg indgik indtil indvielsen af Øresundsforbindelsen i 2000 i Godsbaneringen og benyttedes bl.a. af Dan Link-godstogene. Derudover har der været forskellige lokale godstog til betjening af Frederikssund, Herlev og stationerne mellem Hellerup og Hillerød.

S-Banens Køreplan og Linjenet

I tidens løb er S-Banens køreplan og linjenet blevet ændret adskillige gange, i takt med nye baner er kommet til, og passagerernes behov har ændret sig. Nedenfor er gengivet det aktuelle linjenet fra 14. december 2020. Driftstiden strækker sig fra ca. 5.00 til ca. 0.30. I weekender og på helligdage starter driften dog en time senere, mens der fredag og lørdag tilsvarende fortsættes en time længere om aftenen. Mandag-fredag opereres med seks linjer i dagtimerne, A, B, C, E, F og H, samt en ekstra linje i morgenmyldretiden, Bx. Linje A, Bx, C og E springer visse stationer over undervejs, mens de øvrige linjer stopper ved alle stationer. Om aftenen og hele lørdag-søndag opereres med fire linjer, A, B, C og F, der alle stopper ved alle stationer.

S-Banens Myldretids- og Natdrift

På den centrale strækning mellem Dybbølsbro og Svanemøllen er der i myldretiden ned til to minutter mellem togene, og alle stationer har minimum 10-minuttersdrift i dagtimerne alle dage, med undtagelse af Kildedal og Vinge, der mandag-fredag i dagtimerne kun betjenes hvert 20. minut. Ovenstående forhold gælder dog ikke for Høvelte, der ikke er optaget i de officielle køreplaner. Denne station på Nordbanen betjenes kun i retning mod Hillerød og kun af enkelte tog morgen og aften for afsætning af passagerer til Høvelte Kaserne. Fra 20. november 2009 blev der indført forsøg med natdrift natten efter fredag og lørdag. Forsøget var planlagt at vare til udgangen af 2010, men natdriften blev i praksis fortsat efterfølgende også. Der opereres med fire linjer, A, B, C og F, med stop ved alle stationer, undtagen Kildedal. Driftstiden er fra ca. 2:00 til ca. 6:00 fredag og lørdag nat. Et tilsvarende koncept havde allerede i en årrække været benyttet natten efter julefrokostfredage, juleaften og nytårsaften, men bare med 20-minuttersdrift på alle fire linjer.

Vigtige stamdata for Linje E (S-Banen)

Jernbanens længde i km	57,9
Baneforkortelse	DSB
Statstilskud i %	100 %
Jernbanen åbnet	1968.05.26
Jernbanen nedlagt	I drift
Sportype	Dobbeltspor
Sporvidde	1.435 mm
Ballast	Skærveballast
Hastighed max	120 km/t
El drift	1.650 V DC
Bane status	S-Bane

Linje E (S-Banen) havde følgende stoppesteder

	Station	Afstand fra første station
	Holte Station (Hot)	0,0 km
	Virum S-togsstation (Vir)	1,2 km
	Sorgenfri S-togstrinbræt (Sft)	3,2 km
	Lyngby Station (Ly)	4,0 km
	Jægersborg S-togstrinbræt (Jæt)	6,3 km
	Gentofte Station (Gj)	8,0 km
	Bernstorffsvej S-togstrinbræt (Bft)	9,6 km
	Hellerup Station (Hl)	11,1 km
	Svanemøllen S-togsstation (Sam)	13,1 km
	Nordhavn S-togstrinbræt (Nht)	14,4 km
	Østerport Station (Kk)	15,8 km
	Nørreport Station (Kn)	17,4 km
	Vesterport Station (Vpt)	18,4 km
	København Hovedbanegård (Kh)	18,9 km
	Dybbølsbro S-togstrinbræt (Dbt)	19,8 km
	Sydhavn S-togstrinbræt (Syv)	21,8 km
	Sjælør S-togstrinbræt (Sjæ)	22,7 km
	København Syd Trinbræt (Nel)	23,3 km
	Ishøj S-togsstation (Ih)	35,3 km
	Hundige S-togsstation (Und)	37,6 km
	Greve S-togstrinbræt (Gre)	40,7 km
	Karlslunde S-togstrinbræt (Klu)	43,1 km
	Solrød Strand S-togstrinbræt (Sol)	48,2 km
	Jersie S-togstrinbræt (Jsi)	49,7 km
	Køge Nord S-togstrinbræt (Kjn)	54,2 km
	Ølby S-togstrinbræt (Ølb)	55,2 km
	Køge Station (Kj)	57,9 km

Holte Station (Hot) var Linje E (S-Banen) banens første station

Byggeår	1864
Åbnet	1864.06.08
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Vilhelm Carl Heinrich Wolf
Adresse	Holte Stationsvej 34, 2840 Holte
Stednavneforkortelse	Hot
Højdeplacering over havet	28,3 meter
GPS koordinater	55.808151,12.469026

Billede af Holte Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 9. juli 2024 Download billede

Virum S-togsstation (Vir) lå 1,2 km. fra første station.

Der hvor Virumvej skar Nordbanen blev der i 1928 anlagt et trinbræt ved vogterhus nummer 8a. Placeringen viste sig gunstig og allerede året efter i 1929 blev der oprettet et lille billetsalg i den blokpost, som lå ved vogterhuset og på samme side af banen som vogterhuset. På modsatte side af banen blev der lavet et simpelt lille træskur. Da der på dette tidspunkt kørte damptog med forholdsvis lange togstammer, var det nødvendigt med meget lange perroner på trinbrættet.

Den 15. maj 1936 åbnede S-banen fra Hellerup til Holte, og i den forbindelse blev der oprettet et nyt og mere moderne billetsalgssted ca. 700 meter længere mod nord. Mere moderne skal dog tages med et smil på læben, da det i anden målestok kun var en lille og forholdsvis simpel træbygning, men i forhold til det man kom fra, var det et stort skridt ind i fremtidens mere moderne komfort. Det mest komiske var dog at billetsalgsstedet blev udstyret med et moderne futurisk og meget avanceret funkis-cykelskur.

Ved anlæggelsen af det nye Virum Billetsalgssted, var der kun sporadisk bebyggelse i nærheden, men op igennem 1950'erne voksede bebyggelserne hastigt ud af København og Virum blev hurtigt en attraktiv provinsforstad. Billetsalget blev udvidet med banepakkeekspedition i 1946, men banepakkeekspedition ophørt dog igen i 1973.

I 1958 blev Frederiksdalsvej udvidet og viadukten under banen blev bygget om, hvor broen fik et ekstra brofag på, så spændet blev ca. fordoblet. Virum Billetsalgssted blev nedrevet ved den lejlighed og et nyt billetsalg blev flyttet til den, efter tiden, meget moderne S-togsstationsbygning på østsiden af banen.

Ved virumvej fortsatte vogterboligens funktion med bompasning ved Virumvej indtil 1950, hvor niveauskæringen blev erstattet af en viadukt lige syd for vogterboligen. Blokposten blev nedlagt i 1952.

Byggeår	1958
Åbnet	1958
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Adresse	Frederiksdalsvej 64, 2830 Virum
Stednavneforkortelse	Vir
Højdeplacering over havet	27,4 meter
GPS koordinater	55.796244,12.473079

Billede af Virum S-togsstation.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 28. april 2020 Download billede

Sorgenfri S-togstrinbræt (Sft) lå 3,2 km. fra første station.

Sorgenfri S-togstrinbræt dækker den sydlige del af Virum, og er navngivet efter det nærliggende Sorgenfri Slot.

I forbindelse med anlægget af Omfartsvejen i 1955 blev Sorgenfri S-togstrinbræt flyttet 250 meter mod nordvest.

Byggeår	1955
Åbnet	1955.10.09
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Adresse	Hummeltoftevej 51, 2830 Virum
Stednavneforkortelse	Sft
Højdeplacering over havet	30,0 meter
GPS koordinater	55.781328,12.483370

Lyngby Station (Ly) lå 4,0 km. fra første station.

Lyngbys første station var i begyndelsen endestation for den første del af den sjællandske nordbane den 1. oktober 1863, indtil resten af banen åbnede året efter med fuldførtes af banen til Helsingør. Stationens beliggenhed nær det senere så kendte Hotel Rustenborg var ikke den bedste, så da Nordbanen fik sin første større udvidelse bl.a. med 2. spor Hellerup-Holte i 1891, opførtes en langt større station lidt sydligere, og den gamle blev revet ned. Det var en noget større station, Lyngby fik i 1891, ikke mindst fordi postvæsenet fik sin egen bygning.

Det var en adskilligt rummeligere station, Lyngby fik i 1891. Ikke mindst fordi postvæsenet fik sin egen bygning. I 1900 fik Lyngby-Vedbæk Jernbane endestation syd for stationsbygningen, men den fraflyttede i 1936, da den omlagdes til Jægersborg i forbindelse med Holte-liniens elektrificering og at der kom S-bane til stationen. De store vejanlæg i 1950'erne medførte, at Lyngby fik sin 3. station. Den gamle måtte nedrives i årene 1956-1958, og posthuset fungerede som stationsbygning næsten lige så længe, som ombygningerne varede. Lyngby Station blev nedrevet i etaper i årene 1956 til 1958.

Den nuværende Lyngby Station er fra 1957, men med perroner fra de oprindelige stationer fra hhv. 1863 og 1890. Lyngby Station er i dag en station på Nordbanen, og er dermed en del af S-togs-systemet. Stationen er placeret centralt i Lyngby, og med dens store busterminal er den central for bustransporten i de nordlige forstæder til København.

Byggeår	1957
Åbnet	1957
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Adresse	Jernbanepladsen 47, 2800 Kongens Lyngby
Stednavneforkortelse	Ly
Højdeplacering over havet	25,0 meter
GPS koordinater	55.767969,12.503433

Billede af Lyngby Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 28. april 2020 Download billede

Jægersborg S-togstrinbræt (Jæt) lå 6,3 km. fra første station.

Byggeår	1936
Åbnet	1936.05.15
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	K.T. Seest
Adresse	Jægersborg Station 1, 2820 Gentofte
Stednavneforkortelse	Jæt
Højdeplacering over havet	30,8 meter
GPS koordinater	55.761603,12.521726

Billede af Jægersborg S-togstrinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 28. april 2020 Download billede

Gentofte Station (Gj) lå 8,0 km. fra første station.

Byggeår	1863
Åbnet	1863.10.01
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Vilhelm Carl Heinrich Wolf
Adresse	Brogårdsvej 14, 2820 Gentofte
Stednavneforkortelse	Gj
Højdeplacering over havet	24,8 meter
GPS koordinater	55.753395,12.541505

Billede af Gentofte Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 28. april 2020 Download billede

Bernstorffsvej S-togstrinbræt (Bft) lå 9,6 km. fra første station.

Bernstorffsvej Station åbnedes i 1936 og ligger på Nordbanen. Stationen er placeret, for enden af den nordvestlige udfletning af sporene fra Hellerup Station, mod Holte / Hillerød. Stationen placering i midten af udfletningen er meget speciel og enestående på S-banen.

Byggeår	1935
Åbnet	1936.05.15
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	K.T. Seest
Adresse	Bernstorffsvej 134, 2900 Hellerup
Stednavneforkortelse	Bft
Højdeplacering over havet	12,9 meter
GPS koordinater	55.742955,12.557660

Billede af Bernstorffsvej S-togstrinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 28. april 2020 Download billede

Hellerup Station (Hl) lå 11,1 km. fra første station.

Hellerup Station er beliggende på Ydre Østerbro og ikke i selve Hellerup. Foruden de lokale S-tog bliver stationen også serviceret af de regionale Kystbanetog.

Hellerup Station er tegnet af arkitekt V.C.H. Wolf og blev indviet i 22. juli 1863 samtidig med indvielsen af Klampenborgbanen. 1. oktober samme år åbnede Nordbanen mellem Hellerup og Lyngby. Syd for Hellerup gik sporene langs den nuværende Ringbane til Ryparken og videre gennem Nørrebro Station til Københavns Nordbanegård, der lå ved den nuværende Kampmannsgade.

Hellerup Stationen er forgreningsstation mellem Nord- og Kystbanen, samt udgangs station for den tidligere Ringbane til Frederiksberg station. Hellerup Stationen blev placeret et stykke fra den daværende bymidte ved Strandvejen, og den kom derfor ikke til at danne centrum for byudviklingen, som det ellers ses i mange andre byer. Stationen og posthuset, ligger Københavns Kommune og op til Gentofte Kommune, som går rundt om banearealet.

I 1864 blev Nordbanen forlænget til Hillerød. Klampenborg banen blev i 1897 forlænget til Helsingør og det nuværende spor mellem Østerport og Hellerup stammer fra 1897. Men det vat først da Boulevardbanens østlige dobbeltspor blev indviet 1. december 1917, at trafikken mod Klampenborg flyttedes hertil, og den gamle Klampenborgbanestation blev nedlagt. Strækningen over Nørrebro var dog fortsat en del af Nordbanen frem til 1. oktober 1921, hvor også Boulevardbanens vestlige dobbeltspor og dets fortsættelse til Hellerup blev taget i brug (spor III og IV).

I det skønne Nordsjælland finder ved Hellerup, her finder du det populære Experimentarium og Gammel Hellerup Gymnasium. Hellerup ligger imellem Gentofte og Københavns Nordvest-kvarter, og Hellerup har ry for at være et af de finere kvarterer i Københavnsområdet. Hellerup Station ligger dog, trods navnet, på kanten til det ydre Østerbro, men du er stadig meget tæt på selve Hellerup, når du tager toget til Hellerup Station med S-togets linjerne F, A, E og C.

Hellerup Stations Perrontaget, som er fra ca. 1910 og er mellem spor 2/3 og de tre trappehuse som er fra ca. 1895-1900 mellem spor 2/3, 4/5 og 7/8 blev fredet i 2000.

Byggeår	1863
Åbnet	1863.07.22
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Vilhelm Carl Heinrich Wolf
Adresse	Ryvangs Allé 79C, 2900 Hellerup
Stednavneforkortelse	Hl
Højdeplacering over havet	9,3 meter
GPS koordinater	55.73102555688928,12.567599189690833

Billede af Hellerup Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 20. april 2020 Download billede

Svanemøllen S-togsstation (Sam) lå 13,1 km. fra første station.

Svanemøllen er et gammelt stationsnavn i jernbanehistorien. Svanemøllen startede som krydsningsstation fra den 2. august 1897 og var det frem til 1910 da Frihavnsbanen fra Nørrebro krydsede Den sjællandske Kystbane i niveau mellem Østerbro og Hellerup, indtil Frihavnsbanen blev omlagt.

Ved elektrificeringen af Københavns Nærtrafik i 1934 anlagdes Svanemøllen Station, som var den første personstation, og den fik hurtig en stor trafik. Efter vedtagelsen, at Hareskovbanen skulle indføres til Svanemøllen i forbindelse med elektrificering, var der kaotiske forhold på Svanemøllen Station i perioden fra 1966 til 1975, hvor der ved samme omgang blev taget en ny station i brug. Den nuværende Svanemøllen station blev taget i brug 1973.

Svanemøllen Station fra 1934 og dennes perron blev fjernet i 1974.

Byggeår	1973
Åbnet	1973
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Ole Ejnar Bonding
Adresse	Østerbrogade 246, 2100 København Ø
Stednavneforkortelse	Sam
Højdeplacering over havet	4,9 meter
GPS koordinater	55.715681,12.578303

Billede af Svanemøllen S-togsstation set fra sporsiden.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 28. april 2020 Download billede

Nordhavn S-togstrinbræt (Nht) lå 14,4 km. fra første station.

Byggeår	1934
Åbnet	1934.05.15
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	K.T. Seest
Adresse	Østbanegade 120, 2100 København Ø
Stednavneforkortelse	Nht
Højdeplacering over havet	8,0 meter
GPS koordinater	55.705524,12.590846

Billede af Nordhavn S-togstrinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 15. august 2016 Download billede

Østerport Station (Kk) lå 15,8 km. fra første station.

Østerport Stationen blev anlagt i tiden 1896-1897 som endestation for Kystbanen og hed oprindeligt Østerbro Station eller uformelt Østbanegården. Stationens banetekniske forkortelse er Kk, hvilket står for Københavns Kystbanestation. Stationsbygningen er i nationalromantisk stil er tegnet af arkitekt Heinrich Wenck og er bevaret i sin oprindelige form med en nænsom modernisering, hvilket også gælder de tilhørende perronhalvtage af træ, som Wenck tilføjede 1914-1915. Hertil er kommet en ny perron og stationstilbygning parallelt med de to gamle. Endvidere findes flere perroner på den modsatte side af broen, der fører over banegraven.

Hovedarkitekt af den oprindelige station er Heinrich Wenck, men K.T. Seest har stået for en efterfølgende ombygning.

Østerbro Station skiftede navn til Østerport Station i 1934.

Andre navne og stavemåder	Før 15.15.1934 Østerbro, før 30.11.1911 Kjøbenhavn Ø. Før 02.08.1897 Frihavnen (Aarhusgade) i tjenstekøreplanerne.
Byggeår	1897
Åbnet	1897.08.02
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Heinrich Wenck
Arkitekt, som har stået for ombygningen	K.T. Seest
Adresse	Oslo Plads 10, 2100 København Ø
Stednavneforkortelse	Kk
Højdeplacering over havet	6,8 meter
GPS koordinater	55.692666,12.587520

Billede af tog ud for Østerport Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. april 2022 Download billede

Nørreport Station (Kn) lå 17,4 km. fra første station.

Nørreport Station skulle have heddet Frederiksborggade Station, men det blev nedstemt, som en dårlig ide, da der var mere end rigelige stationer der hed noget med Frederik. I stedet for blev Nørreport Station opkaldt efter den i 1857 nedrevne byport Nørreport, der mindes med en kilometersten på Frederiksborggade ved stationen.

Nørreport Station var i starten "kun" billetsalssted og blev anlagt i forbindelse med Boulevardbanen der åbnede 1. juli 1918. De to vestlige jernbanespor, blev dog først taget i brug 1. oktober 1921, idet materialeknapheden under 1. verdenskrig forsinkede anlægget. De to vestlige jernbanespor var fra starten beregnet til nærtrafik, men blev i 1934 en del af S-banen. Oprindeligt var der kun planlagt perron ved De to vestlige nærtrafikspor, men pga. forsinkelsen i anlægsarbejdet indså man, at lokaltogene til Rungsted, i hvert fald midlertidigt, skulle benytte fjerntogssporene, og der blev bygget en smal perron her. Pladsen tillod dog kun en perron, der var væsentligt smallere end nærtogsperronen og ligger lidt forskudt i forhold til denne.

Over jorden, bestod Nørreport Station, oprindeligt af to cirkelrunde bygninger på hver side af Frederiksborggade. Nørreport Station inklusive de cirkelrunde bygninger, der var inspireret af nybarokke pavilloner, var tegnet af overarkitekt Heinrich Wenck. Disse cirkelrunde bygninger blev kaldt for "suppeterrinerne" pga. deres udformning og facon. "suppeterrinerne" rummede billetsalg, ventilationsanlæg og en lille ventesal for sporvognspassagerer.

"Suppeterrinerne" blev revet ned i 1932 i forbindelse med en stor ombygning af Nørreport Station forud for S-banens åbning, men trappenedgangene overlevede med de meget dekorative elementer ved de to trapper til S-togs-perronen, var en balustrade med attisk båndslyng ved den sydligste trappe og et par piller bærende kugler ved den nordligste trappe. Trappenedgangene overlevede frem til en til nedrivningen i 2011-2013 da man ombyggede Nørreport Station som sidste etape af integrationen mellem Nørreport Station og Metrostationen. Under ombygningen i 1932 blev nærtrafiksporene sænket for at gøre plads til køreledninger og det gjorde man i 1985 for fjerntrafiksporene i forbindelse med elektrificeringen af Kystbanen.

Den nye station fra 1934 blev tegnet af Wencks efterfølger K.T. Seest. Som noget nyt var stationsnavnet bøjet i neonrør på taget af den funktionalistiske bygning. I 1980'erne blev de oprindelige bueåbninger mellem S-togs- og fjerntrafikperronerne blændet af og erstattet af støjdæmpende paneler.

Nørreport er Danmarks travleste station. Her kan byens mange passagerer skifte mellem metro, S-tog, tog og bus. Stationens store paddehatte skyder op i hjertet af Indre By mellem grønne åndehuller som Botanisk Have, Ørstedsparken og Kongens Have eller store seværdigheder som kronjuvelerne på Rosenborg Slot eller Thyco Brahes gamle observatorium Rundetårn. Kun 100 meter fra Nørreport Station finder du Israels Plads og det lækre madmarked Torvehallerne, som rummer mere end 60 forskellige stader. Her kan du spise din frokost, shoppe delikatesser eller tage en hurtig kop kaffe med videre.

Byggeår	1918
Åbnet	2002.10.19
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Adresse	Nørre Voldgade 13, 1358 København K
Stednavneforkortelse	Kn
Højdeplacering over havet	9,8 meter
GPS koordinater	55.683081,12.571155

Billede af Nørreport Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 23. april 2011 Download billede

Vesterport Station (Vpt) lå 18,4 km. fra første station.

Vesterport Station er en S-togsstation på Boulevardbanen i Københavns Indre By, beliggende mellem Vester Farimagsgade og Hammerichsgade. Stationen har navn efter byporten Vesterport, der lå i nærheden. Samtlige S-togs-linjer på nær linje F standser på Vesterport, der således er et knudepunkt i S-togs-trafikken. Den er Danmarks syvende største station.

Der er kun perron ved de to S-togs-spor, mens fjerntogssporene passerer forbi øst herfor. Stationen ligger blot 500 meter fra Københavns Hovedbanegård, men udmærker sig ved nærheden til Strøget og Rådhuspladsen.

Stationen er tegnet af Statsbanernes overarkitekt K.T. Seest og blev indviet 15. maj 1934 samtidig med åbningen af S-banen mellem Københavns Hovedbanegård og Hellerup. Stationen ligger i en åben banegrav med øperron under gadeplan. Stationsbygningen, der ligger i sydenden, er udført i jernbindingsværk med pudsede mure og stålvinduer. Mod gaden er bygningen karakteriseret ved sine to buede facader med store, gennemgående vinduesbånd. Oprindeligt var der både kiosk og billetsalg; ved en senere renovering er dette ændret, så stationen i dag kun rummer en 7-Eleven. Der er tillige adgang til perronerne via en trappe i nordenden. Trappen blev bygget i 1970'erne, efter man i 1969 havde afskaffet billetkontrollen på stationerne til fordel for stikprøvekontrol i togene og således lettere kunne tilbyde flere adgangsveje til stationerne.

Vesterport Station var som den første jernbanestation i Danmark udstyret med en rulletrappe, der skiftevis rullede op og ned. I dag er der to rulletrapper på stedet.

Bygningen blev senest restaureret i 2002-2003, mens rækværk, broer og banegravsvægge senest er renoveret i 2010. I 2004 blev stationsbygningen fredet af Det Særlige Bygningssyn, men beslutningen om fredning blev året efter omgjort efter indsigelse fra DSB til daværende kulturminister Brian Mikkelsen. DSB var bekymrede for, om den kunne være til hinder for en fremtidig modernisering af stationen samt en eventuel overdækning af banegraven. Kulturarvsstyrelsen besluttede imidlertid atter at frede bygningen i oktober 2012. Igen denne gang under protester fra DSB.

Som følge af et potentielt fremtidigt højhusprojekt, hvor der overvejes opførelse af højhuse over dele af banegraven, er der mulighed for at Vesterport Station bliver overdækket, og det ikoniske Palads nedrevet.

Byggeår	1934
Åbnet	1934.05.15
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Adresse	Ved Vesterport 2, 1612 København V
Stednavneforkortelse	Vpt
Højdeplacering over havet	2,4 meter
GPS koordinater	55.675750,12.562380

Billede af Vesterport Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 22. februar 2021 Download billede

København Hovedbanegård (Kh) lå 18,9 km. fra første station.

Københavns Hovedbanegård blev indviet 30. november 1911, hvor kronprins Christian X og trafikminister Thomas C. Larsen holdt taler. Dagen efter (den 1. december 1911), afgik indvielsestoget fra banegården.

Københavns Hovedbanegård er tegnet af Statsbanernes overarkitekt Heinrich Wenck, der med sin helt egen stil har stået for mange ikoniske bygninger bl.a. Østerport Station, Nyborgbanens Station og mange privatbanestationer. Heinrich Wenck blev sekunderet af konduktør Einar Ambt, der var søn af DSBs generaldirektør Charles Ambt.

Hovedbanegården havde en svær fødsel. Wenck havde i årene 1898-1902 udarbejdet flere forslag til en ny banegårdsbygning i flere etager, der dog blev forkastet af Rigsdagen for at være unødigt overdådige. I de fleste af disse forslag havde Wenck foreslået en kombineret banegård og administrationsbygning for Statsbanerne, men sådan blev det ikke. Banegårdens indre er da af sparehensyn heller ikke så rigt dekoreret som Wencks tidligere arbejder. Ikke desto mindre hører banegården med sit materialevalg til blandt Europas mest unikke.

Stilmæssigt har den en del til fælles med f.eks. Københavns Rådhus som er opført i samme periode. De fremtrædende materialer er mursten, skifer og granit, og der er tilføjet et væld af dekorationsdetaljer. Inspireret af Herholdts banegård anvendte Wenck også en træbuekonstruktion både i de to afgangs- og ankomsthaller og i de 6 buer over perronerne. Det var formentlig i lige så høj grad et stilistisk valg, eftersom Wenck sjældent anvendte støbejern. Hele banegårdens fundament, kælderetage samt platformen, der bærer banegårdspladsen, er dog udført i jernbeton.

Maleren Jens Martin Victor Lund stod for de 10 sandstenfigurer der pryder hovedfacaden. Figurerne forestillende folketyper i nationaldragter (1910).

Stationen er opført med 6 perroner for publikum og 5 lavere bagageperroner. På ydersiden af spor 1 (nærmest Tivoli) findes en perron, der bl.a. giver adgang til de kongelige ventesale, og på ydersiden af spor 12 findes en høj bagageperron. De 12 perronspor er gennemgående fra det store baneterræn i syd og videre ud i Boulevardbanestrækningen. Der er senere tilføjet yderligere perronanlæg på den anden side af Tietgensbroen. Trapperne fra perronerne til Tietgensbroen er opført i hhv. 1977 (fjerntogsperronerne) og 1971 (S-togs-perronerne). Førhen skete billetkontrol ved adgangen til perronen, og det var uhensigtsmæssigt med flere adgangsveje.

I dag benyttes sporene 9-12 af S-tog, men var oprindeligt forbeholdt nærtrafikken. De blev først taget i brug 1. oktober 1921 sammen med åbningen af de sidste to af Boulevardbanens fire spor. Frem til 1934 blev perronen på ydersiden af spor 12 brugt for ankommende tog, der skulle tømmes for passagerer. Det var også i dette år, at S-togene kom til.

Oprindeligt var den nuværende banegårdshal opdelt i hhv. en afgangshal nærmest Banegårdspladsen og en ankomsthal nærmest perronerne. Denne adskillelse af ankommende og afrejsende passagerer stod helt centralt i Wencks projekt. Disse haller var adskilt af en "ø", hvorfra der bl.a. skete ekspedition af rejsegods – frem til 1940'erne var det almindeligt at medbringe store mængder bagage. Adgang til perronerne fra afgangshallen skete via trapper nærmest bagageøen, der førte ned til underjordiske ventesale, hvorfra der var udgang til perronen. Der var ikke gennemgang mellem ankomst- og afgangshallerne for publikum før 1934, hvor der blev skabt to brede passager. Langs afgangshallens indervægge mod nord, ud til banegårdspladsen, fandtes et antal ventesale – behørigt opdelt i hhv. 1., 2. og 3. klasse – og kiosker udført i træ. Den sidste af disse kiosker forsvandt ved ombygningen i 1994 (se nedenfor). Hovedindgangen og vestibulen er også placeret mod nord i det store tårn med pyramidetag og kobberspir. Dette hvælvede rum har en vindrose med angivelser af verdenshjørnerne i loftet, der er forbundet med vindfløjen og viser vindretningen. I de to flankerende siderum var – og er der stadig – billetsalg fra båse udsmykket med rigt træskærerarbejde.

Wencks bygning er et "gesamtkunstwerk", hvor arkitekten har tegnet alle detaljer; lige fra de bornholmske klinker, bænke, de store lysekroner, som der oprindeligt hang 12 stykker af (2 er opsat i hallen, 2 andre findes på Østerport Station), kioskerne, skilte i smedejern med sirlig skrift, dørhåndtag og -skilte i messing med DSB-logo og glasmalerierne med byvåben fra danske byer.

Perronhallerne er et kapitel for sig, for oprindelig ville Wenck have ét stort tag over perronerne, men det bekostelige forslag blev sparet væk af Rigsdagen under opførelsen. På et tidspunkt så det ud til, at der slet ikke ville komme perrontage, men midt under byggeriet blev der så alligevel bevilget penge til overdækninger. Politikernes vægelsind betød, at tagene ikke kunne støde helt op til hovedbygningen, der var færdigopført, og at Wenck måtte lave en lappeløsning med små tage imellem perrontagene og banegårdsbygningen.

Langs Bernstorffsgade (dengang Tivoligade) findes en lang bygningskrop, der afbrydes af banegårdens to gavle og sideindgangen. I den nordlige bygning nærmest Hotel Plaza findes hovedbanegårdens restaurant, mens bygningen mod syd er en administrationsfløj, der også rummer den kongelige ventesal. Denne bygning blev i 1919-21 forlænget af Wenck og hans efterfølger, K.T. Seest. Den forlængede del har ikke samme grad af udsmykning som resten af bygningen.

Mærkeligt nok opdagede man først på et sent tidspunkt, at der manglede en perrontunnel i tilfælde af, at passagererne skulle skifte tog og bevæge sig hen til en anden perron end den, de allerede befandt sig på. Derfor måtte perronerne brydes helt op igen og en tunnel konstrueres. Der var i øvrigt også oprindelig en tunnel, der forbandt banegården med Centralpostbygningen.

Heinrich Wenck selv udtalte om sit værk, at han havde udformet bygningen, så den skulle være:
"passende for Danmark – for vort Lands Forhold og dets Karakter – saaledes, at det sidste Indtryk, som bortdragende Danske fik, var samme, som mødte de ankommende Fremmede: – Noget dansk."

Byggeår	1911
Åbnet	1911.12.01
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Heinrich Wenck
Adresse	Reventlowsgade 7, 1651 København V
Stednavneforkortelse	Kh
Højdeplacering over havet	3,0 meter
GPS koordinater	55.672723,12.564776

Billede af København Hovedbanegård.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 30. juni 2023 Download billede

Dybbølsbro S-togstrinbræt (Dbt) lå 19,8 km. fra første station.

Byggeår	1934
Åbnet	1934.11.01
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Adresse	Ingerslevsgade 101, 1705 København V
Stednavneforkortelse	Dbt
Højdeplacering over havet	2,6 meter
GPS koordinater	55.664984,12.559668

Billede af Dybbølsbro S-togstrinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 27. januar 2021 Download billede

Sydhavn S-togstrinbræt (Syv) lå 21,8 km. fra første station.

Byggeår	1969
Åbnet	1972.10.01
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Adresse	Ernst Kapers Vej 1, 2450 København SV
Stednavneforkortelse	Syv
Højdeplacering over havet	3,2 meter
GPS koordinater	55.654716,12.537446

Billede af Sydhavn S-togstrinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 9. februar 2021 Download billede

Sjælør S-togstrinbræt (Sjæ) lå 22,7 km. fra første station.

Byggeår	1972
Åbnet	1972.10.01
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Adresse	Carl Jacobsensvej, 2500 Valby
Stednavneforkortelse	Sjæ
Højdeplacering over havet	7,9 meter
GPS koordinater	55.651551,12.526971

Billede af Sjælør S-togstrinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 9. februar 2021 Download billede

København Syd Trinbræt (Nel) lå 23,3 km. fra første station.

København Syd Station er en jernbanestation i Valby i København. København Syd er sydlig endestation for S-togene på Ringbanen og station på Køge Bugt-banen. Derudover betjener København Syd også togene på højhastighedsbanen (København H-Køge Nord-Ringsted).

København Syd betjener to S-togslinjer, som ikke har sporforbindelse med hinanden på stationen. Ringbanens endestation er spor 11-12 med en midterperron i gadeplan. Den er teknisk set et trinbræt inden for Vigerslev Station. Køge Bugt-banen betjenes af to sideperroner (spor 1-2), som teknisk set er trinbræt på fri bane. De er anlagt på en bro højt over fjernbanens to dobbeltspor. Det ene af disse dobbeltspor er to spor for fjerntog (spor 23-24) med midterperron som en del af Godsforbindelsesbanen fra Vigerslev over København Syd til København H. Denne strækning fungerede som aflastning af den traditionelle strækning via Valby, idet man lod nogle regionaltog køre via København Syd. Perronen er ude af drift fra overgangen til K18, i forbindelse med anlægsarbejderne. Det er meningen at perronen også skal betjene København-Køge-Ringsted-banen, som forventes færdig december 2018.

Hovedadgang til stationen er fra forpladsen mod nord ved Carl Jacobsens Vej, hvor buslinie 14 har endestation. Der er også adgang fra syd fra Ellebjergvej og fra vest fra Følager til perronerne på Køge Bugt-banen, men ikke direkte til Ringbanens og fjerntogenes perroner, hvor man i stedet skal via Køge Bugt-banen. Desuden har perronen for fjerntogene en trappe til Gammel Køge Landevej. Der er hverken stationsbygning eller fast personale. København Syd, Ørestad og Danshøj er sandsynligvis de første og eneste danske jernbaneknudepunkter som er anlagt uden hverken stationsbygning eller fast personale.

Der to sæt dobbeltspor for fjerntog. Det uden perron er Øresundsbanens forbindelse mellem Hvidovre Fjern og Kalvebod (Høje Tåstrup-Kastrup), som i øjeblikket kun benyttes af godstog. Hvis man på et senere tidspunkt skulle ønske at genoptage persontrafikken her, kan der anlægges sideperroner for banen ved København Syd.

København Syd bliver også endestation på Sydhavnslinjen, der er en planlagt forlængelse af metrolinje M4 mellem Københavns Nordhavn (Orientkaj) og København H. Stations-udvidelsen ventes åbnet i 2023. Den kan eventuelt føres videre til Hvidovre Hospital på et senere tidspunkt. Ved stationen er også reserveret et areal til en evt. forlængelse af metroen til Ring 3 Letbanen. I 2016 blev der indgået en aftale mellem Transportministeriet og Københavns og Frederiksberg kommuner om at metrostationen skal anlægges underjordisk.

Metrostationen bliver udsmykket med vægge i blå nuancer fra lys himmelblå i toppen til dyb midnatsblå i bunden ved perronerne. Desuden vil der være et kunstværk i form af et geocentrisk, astronomisk ur, der vil vise et præcist billede af nogle af himmellegemernes aktuelle placering over København Syd. Kunstværket er skabt af den danske kunstner Henrik Plenge Jakobsen.

Ydermere vil der i forbindelse til metrostationen blive opført en fælles, muligvis overdækket terminal for S-tog, fjerntog (herunder den ny perron for Ringstedbanen) og metro, samt en eventuel kommende letbane mod Glostrup. Desuden er den nuværende perron for S-togets linje F (Ringbanen) blevet flyttet cirka 100 meter mod vest for at gøre plads til metrostationen.

København Syd er anlagt som knudepunkt mellem Køge Bugt-banen og Ringbanen. Det var oprindelig planlagt, at København Syd skulle betjene regionaltogene Roskilde-Høje Tåstrup-Kastrup, men de blev indstillet i 2005, før anlæg af stationen gik i gang.

Ringbanen blev indviet 8. januar 2005, men havde først endestation ved Gammel Køge Landevej nogle hundrede meter mod nordvest. Den midlertidige station kaldtes også København Syd og var bygget af genbrugte materialer fra den midlertidige C.F. Richs Vej Station.

Ringbanens perron ved den nuværende København Syd station åbnede 16. november 2006. Køge Bugt-banens perron åbnede 6. januar 2007, hvor stationen blev officielt indviet. Samme dag blev Ellebjerg Station nedlagt.

Transportministeriet har besluttet at Ny Ellebjerg Station omdøbes til København Syd den. 10. december 2023.

Byggeår	2006
Åbnet	2023.12.10
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Adresse	Carl Jacobsens Vej 19, 2500 Valby
Stednavneforkortelse	Nel
Højdeplacering over havet	4,9 meter
GPS koordinater	55.652361,12.516389

Billede af København Syd Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 25. marts 2024 Download billede

Ishøj S-togsstation (Ih) lå 35,3 km. fra første station.

Byggeår	1976
Åbnet	1976.09.26
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Adresse	Vejlebrovej 35, 2635 Ishøj
Stednavneforkortelse	Ih
Højdeplacering over havet	4,9 meter
GPS koordinater	55.613390,12.357759

Billede af Ishøj S-togsstation.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 12. april 2022 Download billede

Hundige S-togsstation (Und) lå 37,6 km. fra første station.

Byggeår	1976
Åbnet	1976.09.26
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Adresse	Hundige Stationsvej 2, 2670 Greve
Stednavneforkortelse	Und
Højdeplacering over havet	9,4 meter
GPS koordinater	55.597462,12.333363

Billede af tog ud for Hundige S-togsstation.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 12. april 2022 Download billede

Greve S-togstrinbræt (Gre) lå 40,7 km. fra første station.

Byggeår	1978
Åbnet	1979.09.30
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Adresse	Stationsholmen 7, 2670 Greve
Stednavneforkortelse	Gre
Højdeplacering over havet	7,0 meter
GPS koordinater	55.581300,12.295792

Billede af Greve S-togstrinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 12. april 2022 Download billede

Karlslunde S-togstrinbræt (Klu) lå 43,1 km. fra første station.

Byggeår	1978
Åbnet	1979.09.30
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Adresse	Stationsager 10, 2690 Karlslunde
Stednavneforkortelse	Klu
Højdeplacering over havet	7,1 meter
GPS koordinater	55.566003,12.268717

Billede af Karlslunde S-togstrinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 12. april 2022 Download billede

Solrød Strand S-togstrinbræt (Sol) lå 48,2 km. fra første station.

Byggeår	1979
Åbnet	1979.09.30
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Adresse	Solrød Center 47, 2680 Solrød Strand
Stednavneforkortelse	Sol
Højdeplacering over havet	3,8 meter
GPS koordinater	55.533271,12.218086

Billede af Solrød Strand S-togstrinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 12. april 2022 Download billede

Jersie S-togstrinbræt (Jsi) lå 49,7 km. fra første station.

Byggeår	1983
Åbnet	1983.09.25
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Adresse	Birkevænget 42, 2680 Solrød Strand
Stednavneforkortelse	Jsi
Højdeplacering over havet	6,6 meter
GPS koordinater	55.520620,12.208587

Billede af Jersie S-togstrinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 12. april 2022 Download billede

Køge Nord S-togstrinbræt (Kjn) lå 54,2 km. fra første station.

Køge Nord Station er en station på København-Ringsted-banen og Køge Bugt-banen.

Den blev indviet sammen med København-Ringsted-banen den 31. maj 2019 og åbnet for almindelig drift dagen efter.

Stationen ligger på begge sider af Køge Bugt Motorvejen. På østsiden ligger S-banen Køge Bugt-banen, hvor der er to spor med hver sin sideliggende perron. På vestsiden ligger København-Ringsted-banen med to øperroner ved to sidespor og med to gennemgående spor i midten. Der er via en bro over motorvejen forbinder mellem begge af stationens sider.

Både stationen og forbindelsesbroen er designet af COBE, arkitektfirmaet Dissing+Weitling og det rådgivende ingeniørfirma COWI.

Byggeår	2019
Åbnet	2019.05.31
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Cobe
Adresse	Karlsvognen 50, 4600 Køge
Stednavneforkortelse	Kjn
Højdeplacering over havet	7,1 meter
GPS koordinater	55.499489,12.175212

Billede af Køge Nord S-togstrinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 12. april 2022 Download billede

Ølby S-togstrinbræt (Ølb) lå 55,2 km. fra første station.

Ølby Station, etableret og åbnet den 25. september 1983, er et vigtigt knudepunkt for transport og forbindelse i Ølby og det omkringliggende område. Stationen, der stadig er i drift, er en nøgleaktør i lokalsamfundets daglige liv og en central del af byens infrastruktur.

Beliggende i Ølby, en by i Køge Kommune i Region Sjælland, Danmark, afspejler Ølby Station byens dynamiske og moderne karakter. Byen byder på en blanding af boligområder, grønne områder og lokale virksomheder, hvilket skaber et levende og indbydende miljø for beboere og besøgende.

Ølby Station fungerer som en vital forbindelse mellem Ølby og andre byer i regionen, herunder Køge og København. Den tilbyder moderne faciliteter og bekvemmeligheder til passagererne, herunder billetautomater, ventesale og cykelparkering, hvilket gør det nemt for rejsende at komme rundt.

Stationen er mere end bare et sted for transit; den er et samlingspunkt for lokalsamfundet, hvor mennesker mødes og forbindelser dannes. Den fortsatte drift af Ølby Station understreger dens betydning som et centralt element i Ølbys udvikling og vækst.

Som et symbol på modernitet og forbindelse er Ølby Station et levende udtryk for byens puls og et nøgleelement i dens fremtidige udvikling.

Byggeår	1983
Åbnet	1983.09.25
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Adresse	Ølbycenter 2, 4600 Køge
Stednavneforkortelse	Ølb
Højdeplacering over havet	3,1 meter
GPS koordinater	55.479848,12.175651

Billede af Ølby S-togstrinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 12. februar 2010 Download billede

Køge Station (Kj) var Linje E (S-Banen)'s endestation og lå 57,9 km. fra første station.

Køges gamle banegård stammer fra åbningen af den sjællandske sydbane (Roskilde-Masnedsund) i 1870. I næsten 110 år tjente banegården Køge med den stigende person- og godstrafik og de to nye privatbaner - Østsjællandske Jernbane i 1879 og Køge-Ringsted Banen i 1917.

Køges gamle banegård havde længe været utidssvarende, og en gennemgribende modernisering havde været på tale, men det var først da det planlagdes, at S-tog via Køgebugtbanen ville få endestation i Køge, at blev det aktuelt at opføre en ny station.

Den gamle station blev nedrevet etapevis fra 1978 til1980 og den nye station blev indviet den 25. september 1983, hvor S-tog banen blev forlænget til Køge.

DSB har i efteråret 2001 moderniseret, renoveret og malet den nye (nu nedrevne i 2015) station i nye lysere og "venligere" farver.

I 2015 blev stationsbygningen fra 1983 nedrevet i forbindelse med et større byfornyelsesprojekt i Køge. Den 19. juni 2018 blev den nye "station" indviet, som er en større stålkonstruktion udarbejdet af Bobach Stålentreprise A/S. Selve stålmontagen af Bobach Stålentreprise A/S tog godt et halvt års arbejde, men det er ikke bare en ny gangbro over Køge Station, men den brede store flade over stationen både forbinder Køge og lægger rammer for et nyt mødested i Køge, samt nye muligheder for både butikker og handlende.

Overdækket er en meget stor platform der med sine 20 meters bredde og 250 meter rækværk skal række over den sekssporet jernbane og har tre store ståltrapper samt tre elevatortårne.

Byggeår	2018
Åbnet	2018.06.19
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Adresse	Jernbanegade 12, 4600 Køge
Stednavneforkortelse	Kj
Højdeplacering over havet	4,3 meter
GPS koordinater	55.45756968840754,12.18657237463161

Billede af Køge Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 20. juli 2022 Download billede

Litteratur for: Linje E (S-Banen)

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<

	Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN	Københavns S-bane 1934-1984 John Poulsen 1984 112 Bane Bøger 87-88632-01-6
	Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN	S-banen 1934-2009 Morten Flindt Larsen, John Poulsen 2009 360 Bane Bøger Aps 978-87-91434-204

Rettelser, Billeder og Tilføjelser til denne side modtages med tak!