Linje C (S-Banen) - operatør: DSB



Linje C: S-togslinjen mellem Frederikssund og Klampenborg

Linje C er en S-togslinje, der kører mellem Frederikssund Station og Klampenborg Station via København H. Mandag til fredag er der 10-minutters drift i dagtimerne, dog med skiftende stop i Vinge og Kildedal. Desuden kører linjen uden stop mellem Husum og Vanløse samt mellem Flintholm og Valby. Om aftenen er der 20-minutters drift med stop ved alle stationer. I weekenden er der 10-minutters drift i dagtimerne og 20-minutters drift om aftenen med stop ved alle stationer hele dagen. Nat efter fredag og lørdag køres der hver halve time, men uden stop ved Vinge og Kildedal.

Historien bag Linje C

Linjen blev oprettet den 14. maj 1950. Fra 1966 blev linjen suppleret i myldretiden af linje Cx, der med variationer fortsatte frem til 1993. Fra 1979 til 1989 blev linjen yderligere suppleret i dagtimerne med linje Cc. Oprindeligt var linje C rød på linjekortet, men i 1979 blev farven ændret til den nuværende orange.

S-Banens Funktion og Infrastruktur

S-tog er de københavnske lokaltog, der forbinder den indre by med Hillerød, Klampenborg, Frederikssund, Farum, Høje-Taastrup og Køge. Banenettet, som også omfatter Ringbanen, kaldes S-Banen. S-Banen har en længde på ca. 170 km dobbeltspor og betjener 86 stationer, hvoraf 32 stationer er inden for det centrale København og Frederiksberg kommuner.

Driftsdetaljer og Infrastruktur

S-Banen består af syv linjer: A, B, C og F kører hele ugen, E og H kører mandag-fredag, og Bx kører kun i myldretiden. Der er ca. 1.100 afgange dagligt med ca. 357.000 påstigninger. Driften varetages af DSB, mens spor, signaler mv. ejes af Banedanmark. S-Banen drives med 4. generations S-tog, der består af 104 stk. 8-vognstogsæt (litra SA) og 31 stk. 4-vognstogsæt (litra SE).

Elektrificeringen af S-Banen

S-Banen blev oprindeligt skabt med det formål at elektrificere de eksisterende nærbaner omkring København. Forarbejdet til beslutningen blev udført af Elektrificeringskommissionen i 1926. Kommissionen fremlagde sin betænkning i 1929, hvor det blev foreslået at elektrificere nærbanestrækningerne fra København til Klampenborg samt eventuelt Frederiksberg-Vanløse-Hellerup som de første. Efter behandling af DSB's forslag blev strækningen til Valby tilføjet som første etape for elektrificeringen af strækningen til Ballerup. Lovforslaget blev fremsat og vedtaget i april 1930.

Den første strækning åbnede den 3. april 1934 og løb fra Klampenborg over Hellerup og Vanløse til Frederiksberg.

Køreplanændringer og Udvikling af S-Banen

Ved køreplansskiftet den 15. maj 1934, samtidig med indførelsen af S-tog på strækningen København H–Hellerup, blev 20-minutters drift indført som fast grundplan for alle linjer. Denne ordning fortsatte frem til den 23. september 2007, hvor der blev indført 10-minutters drift på flere linjer i dagtimerne.

Udvidelser og Tilpasninger af S-Banen

I løbet af årene voksede S-Banen markant. Med jævne mellemrum blev strækningerne Hellerup–Hillerød, Svanemøllen–Farum (omlagt fra København L) og København H–Valby–Frederikssund omstillet. Nye spor blev etableret langs den eksisterende bane mellem Valby og Høje Taastrup, og en helt ny bane blev anlagt fra Dybbølsbro til Køge. Senest blev strækningen Frederiksberg–Vanløse–Grøndal nedlagt til fordel for metroen, men den tidligere Godsbaneringen Grøndal–Ny Ellebjerg blev omstillet til S-bane.

Navngivningen af S-togslinjer

Oprindeligt benyttedes hverken bogstaver eller numre til at identificere de enkelte linjer. Der blev skelnet mellem Klampenborg-, Holte- og Frederiksberg-linjerne, som i køreplanerne blev betegnet som strækning 1a, 1b og 1c. Først med sommerkøreplanen den 14. maj 1950 blev linjebogstaver indført, hvor de tre linjer blev til henholdsvis A, B og F, samtidig med at en ny linje C blev oprettet. Gennem årene er mange linjer og begreber kommet og gået, tilpasset efter behov. I 1963 blev et efterstillet "x" (for extra) indført til myldretidslinjer, med linje Bx som den første. I 1979 blev der introduceret linjer, der kun kørte i dagtimerne på hverdage, kendetegnet ved fordobling af linjebogstavet, Bb og Cc. Fra 1989 gik man tilbage til almindelige linjebogstaver, men allerede i 1993 blev et system med efterstillet "+", A+, B+ og H+, indført. Dette system blev dog afskaffet igen i 2007 med indførelsen af 10-minutters drift på flere almindelige linjer i dagtimerne.

Betydningen af "S" i S-Banen

"S" i betegnelsen S-Bane står ikke for noget specifikt. Navnet blev valgt gennem en rundspørge i Politiken den 17. februar 1934, kendt som "Den elektriske enquete". Resultatet var enighed om, at S-tog og S-bane var de bedste forslag, muligvis påvirket af de karakteristiske sekskantede skilte med vingehjul, "S" og krone, der allerede var opsat for at markere stationernes placering. Skiltet med S-logoet blev første gang sat op på Frederiksberg Station den 1. oktober 1931. I Tyskland blev betegnelsen S-Bahn taget i brug i december 1930, hvor det i Berlin betød Stadtbahn (bybane) og i Hamborg Schnellbahn (hurtigbane). Nye fund viser dog, at DSB allerede omkring 1932/33 havde besluttet sig for betegnelsen S-Banen.

En anden kilde påstår, at ifølge en tidligere generaldirektør i DSB står 'S' for "stiv køreplan," hvilket betyder, at togene afgår på faste tidspunkter.

Urealiserede Planer og Teknologiske Fremskridt

Flere planer blev aldrig realiseret, herunder Lundtoftebanen, som skulle have forløbet fra Jægersborg mod nord langs Helsingørmotorvejen, kombineret med planer om socialt boligbyggeri i området. Dette projekt blev dog droppet af politiske årsager.

Tunnelbaneplaner og Strømskinner

Fra 1941 var der planer om en tunnelbane under de centrale bydele. Denne kunne have skabt en forbindelse mellem Hareskovbanen, Nørrebro og Amager via enten København H eller Nørreport. I perioden 1949-1951 blev der udført forsøg med strømforsyning via strømskinne mellem Godthåbsvej og Fuglebakken med henblik på brug i tunnelen. Af hensyn til dette blev 2. generations-S-togene fra 1967 leveret med sænkbar strømaftager til kørsel i tunnel. København fik dog først en tunnelbane i 2002, men i form af det uafhængige system, Metroen.

Tosstrøms-S-tog og Kystbanen

Der var også planer om at anskaffe tostrøms-S-tog i forbindelse med en forlængelse af S-Banen ad de eksisterende fjerntogsspor til Roskilde. Både tog og forlængelse blev dog i første omgang droppet i 2002, men projektet blev igen udredt i 2009-2011 og 2019.

I perioden 2009-2011 blev det overvejet at indføre S-tog på Kystbanen som en løsning på kystbanens kapacitetsproblemer.

Elektrificeringen af S-Banen og Teknologiske Begrænsninger

Fra starten har S-Banen været elektrificeret med 1.650 V jævnstrøm fra køreledninger. Dette er i modsætning til den senere elektrificering af fjernbanerne fra 1980'erne og frem, hvor man valgte 25.000 V vekselstrøm. Dette gør det derfor teknisk umuligt for S-tog at fortsætte på fjernbanerne eller omvendt.

Sporvidden på S-Banen er, som på det øvrige danske jernbanenet, 1.435 mm. Nettet strækker sig over ca. 170 km med dobbeltspor overalt, undtagen ca. 700 m på Farum Station, hvor der er enkeltspor på en bro over Mølleåen. Flere strækninger blev oprindeligt anlagt med enkeltspor, men senere udvidet til dobbeltspor: Hvidovre-Glostrup (1953-1963), Herlev-Skovlunde (1949-1970), Skovlunde-Ballerup (1949-1966), Ballerup-Veksø (1989-2000) og Veksø-Frederikssund (1989-2002). Fra 1920'erne og helt op i 1970'erne var der planer om at anlægge yderligere dobbeltspor mellem Hellerup og Holte, så strækningen ville blive firesporet, men det blev ikke til noget. Andre planer om at udvide kapaciteten med en tunnelbane eller overhalingsspor forblev ligeledes på tegnebrættet.

S-Banen Parallelt med Fjerntogssporene

S-Banen løber parallelt med fjerntogssporene på Vestbanen og Kystbanen mellem Høje Taastrup og Klampenborg. Strækningerne fremstår dermed firesporet, men jernbaneteknisk er der tale om to separate sæt dobbeltspor med uafhængig drift. Mellem Køge og Ølby følges S-Banen desuden af sporet på Lille Syd.

Forbindelser til Fjerntogsspor og Privatbaner

Der er forbindelser til fjerntogssporene i Køge, Høje Taastrup, København H, Østerport, Svanemøllen, Lersøen, Vigerslev og Hellerup samt til privatbanerne i Køge, Jægersborg og Hillerød. Der er ingen forbindelser til metroen, ligesom der heller ikke var direkte forbindelse til Københavns Sporveje.

Stationer og Historiske Bygninger

S-Banen har 86 stationer, der betjenes i den almindelige drift, men Kildedal betjenes dog ikke om aftenen mandag-fredag. Derudover er der Høvelte Trinbræt, hvor enkelte tog mod Hillerød standser for at afsætte passagerer til Høvelte Kaserne. Tre tidligere S-togsstationer, Frederiksberg (1934-1998), Solbjerg (1986-2000) og Lindevang (1986-2000), er blevet erstattet af metrostationer. To andre S-togsstationer er blevet erstattet af nye S-togsstationer: Ellebjerg (1972-2007, erstattet af Ny Ellebjerg) og Enghave (1934-2016, erstattet af Carlsberg). Yderligere tidligere stationer inkluderer de midlertidige endestationer Valby S (1934-1941, erstattet af Valby), C.F. Richs Vej (2002-2004, erstattet af Flintholm) og Ny Ellebjerg (2005-2006, erstattet af den permanente station af samme navn).

Elektrificering og Historiske Stationer

Med undtagelsen af Køge Bugt-banen er alle S-baner etableret ved elektrificering af eller langs med eksisterende baner, og af de 86 nuværende stationer stammer 40 derfor fra før S-togene. Ældst er således Glostrup og Taastrup, der blev åbnet sammen med Vestbanen mellem København og Roskilde i 1847, den første jernbane i det nuværende Danmark. Her som ved flere andre stationer gælder dog, at bygningerne er skiftet ud undervejs, men en række steder kan man dog stadig opleve bygninger med mere end et århundrede på bagen som Østerport fra 1897 og Københavns Hovedbanegård fra 1911. De første S-togsstationer, der var bygget som sådan, kom i 1934 i form af Vesterport, Nordhavn og Svanemøllen, da strækningen mellem Københavns Hovedbanegård og Hellerup blev S-bane. Herefter fulgte det slag i slag i takt med S-Banens udbygning, især de første år i 1930'erne og ved etableringen af Køge Bugt-banen i 1970'erne og Ringbanen i 2001'erne. I nogle tilfælde er der også anlagt nye stationer på eksisterende S-baner. Den foreløbigt nyeste station er således Vinge, der blev åbnet på Frederikssundbanen den 14. december 2020.

Arkitektonisk Udvikling af Stationer

De fleste stationer består af to spor, der enten har hver sin sideliggende perron eller en ø-perron imellem. Ved endestationer og knudepunkter kan der dog være flere spor og perroner alt afhængigt af de lokale forhold. Ældre stationer er ofte udformet med en stationsbygning, hvor der tidligere var billetsalg, men efter at man fra 1970'erne gradvist gik over til ubemandede stationer med billetautomater, er udformningen af nye stationer typisk blevet mere simpel. De ældre stationer har også efterhånden mistet billetsalget, så det nu kun er Københavns Hovedbanegård, der stadig har et decideret billetsalg. På nogle stationer er der dog stadig kiosker med mulighed for køb af billetter, men i mange tilfælde er de gamle billetsalgslokaler nu overgået til andet formål, eller bygningerne er revet ned.

Særlige Stationer som Nørreport og Nørrebro

En enkelt station, Nørreport, er bygget som undergrundsstation i 1918 og var indtil indvielsen af Tårnby og Københavns Lufthavn, Kastrup i 1998 landets eneste af slagsen. En anden ener er Nørrebro fra 1930, som er den eneste højbanestation i snæver forstand. Mange stationer er anlagt på dæmninger, mens flere andre ligger forsænket i forhold til omgivelserne. Blandt de mere specielle stationer er Rødovre, hvor det østgående spor ligger i niveau, mens det vestgående spor er ført over stationsbygningen. I Lyngby er Lyngby Omfartsvej ført hen over stationsbygningen.

Historisk Udvikling af Sikringsanlæg

Oprindeligt var sikringsanlæggene på S-tognettet af samme typer som på de øvrige DSB-strækninger. Men på grund af øget trafikpres, som krævede plads til flere tog, blev der installeret nye sikringsanlæg med togkontrolsystemet HKT. Sikringsanlæg af typen DSB 1969 er konstrueret til både at håndtere S-tog med HKT, hvor signalerne kommer fra en linjeleder mellem sporene og vises på et førerrumssignal, og tog uden HKT, hvor der bruges ydre signaler med de samme signalbegreber som på det øvrige jernbanenet.

Introduktion af HKT og CBTC-Systemer

Sikringsanlæg med mulighed for HKT blev taget i brug fra 1971 med Herlev som den første, og HKT blev taget i brug fra 1975. Alle strækninger syd for Lyngby har fået sikringsanlæg med fuld HKT. Holte har også fået anlægstype 1969. De øvrige stationer fra Lyngby og nordpå har sikringsanlægstyper, som også findes på det almindelige jernbanenet. Lyngby, Birkerød og Allerød har relæsikringsanlæg, mens Hillerød har et elektromekanisk sikringsanlæg.

I 2014 blev der påbegyndt en udskiftning af HKT med et nyt CBTC-system, der også skal dække den resterende del af S-Banen. Som den første strækning blev Hillerød-Jægersborg omstillet, mens resten af S-Banenettet følger i etaper. CBTC vil give mulighed for semiautomatisk drift af S-tog, og når S-togsmateriellet skal fornys, vil der være mulighed for førerløse tog.

S-Banens Drift og Historiske Trafik

Til daglig fungerer S-Banen som et isoleret system, og forbindelserne til det øvrige jernbanenet bruges nu primært af veterantog, arbejdskøretøjer og lignende. Tidligere har der dog været forskellige former for anden trafik. Indtil 1968, hvor S-Banen blev forlænget til Hillerød, blev trafikken hertil varetaget af lokomotivtrukne persontog, der benyttede S-Banens spor mellem København H og Holte. En del af Ringbanen mellem Grøndal og Bispebjerg indgik indtil indvielsen af Øresundsforbindelsen i 2000 i Godsbaneringen og blev blandt andet benyttet af Dan Link-godstogene. Derudover har der været forskellige lokale godstog til betjening af Frederikssund, Herlev og stationerne mellem Hellerup og Hillerød.

S-Banens Køreplan og Linjenet

S-Banens køreplan og linjenet er blevet ændret adskillige gange gennem tiden, i takt med at nye baner er blevet tilføjet, og passagerernes behov har ændret sig. Det aktuelle linjenet fra 14. december 2020 har driftstider fra ca. 5.00 til ca. 0.30. I weekender og på helligdage starter driften en time senere, mens der fredag og lørdag aften køres en time længere. Mandag-fredag opereres der med seks linjer i dagtimerne: A, B, C, E, F og H, samt en ekstra linje i morgenmyldretiden, Bx. Linje A, Bx, C og E springer visse stationer over undervejs, mens de øvrige linjer stopper ved alle stationer. Om aftenen og hele lørdag-søndag opereres der med fire linjer: A, B, C og F, der alle stopper ved alle stationer.

Myldretid og Minimumsdrift

På den centrale strækning mellem Dybbølsbro og Svanemøllen er der i myldretiden ned til to minutter mellem togene, og alle stationer har minimum 10-minuttersdrift i dagtimerne alle dage, med undtagelse af Kildedal og Vinge, som mandag-fredag i dagtimerne kun betjenes hvert 20. minut.

Særlige Stationer og Natdrift

Ovenstående forhold gælder dog ikke for Høvelte, som ikke er optaget i de officielle køreplaner. Denne station på Nordbanen betjenes kun i retning mod Hillerød og kun af enkelte tog morgen og aften for afsætning af passagerer til Høvelte Kaserne.

Fra 20. november 2009 blev der indført forsøg med natdrift natten efter fredag og lørdag. Forsøget var planlagt til at vare til udgangen af 2010, men natdriften blev i praksis fortsat efterfølgende. Der opereres med fire linjer: A, B, C og F, med stop ved alle stationer, undtagen Kildedal. Driftstiden er fra ca. 2.00 til ca. 6.00 fredag og lørdag nat. Et tilsvarende koncept havde allerede i en årrække været benyttet natten efter julefrokostfredage, juleaften og nytårsaften, men da med 20-minuttersdrift på alle fire linjer.


Vigtige stamdata for Linje C (S-Banen)

Jernbanens længde i km 55,0
BaneforkortelseDSB
Statstilskud i %100 %
Jernbanen åbnet1950.05.14
Jernbanen nedlagtI drift
SportypeDobbeltspor
Sporvidde1.435 mm
BallastSkærveballast
Hastighed max120 km/t
El drift1.650 V DC
Bane statusS-Bane



Linje C (S-Banen) havde følgende stoppesteder

StationAfstand fra første station
Stedet er fotograferetKlampenborg Station (Kl)0,0 km
Stedet er fotograferetOrdrup S-togstrinbræt (Op)1,7 km
Stedet er fotograferetCharlottenlund Station (Ch)3,0 km
Stedet er fotograferetHellerup Station (Hl)5,5 km
Stedet er fotograferetSvanemøllen S-togsstation (Sam)7,5 km
Stedet er fotograferetNordhavn S-togstrinbræt (Nht)8,8 km
Stedet er fotograferetØsterport Station (Kk)10,2 km
Stedet er fotograferetNørreport Station (Kn)11,8 km
Stedet er fotograferetVesterport Station (Vpt)12,8 km
Stedet er fotograferetKøbenhavn Hovedbanegård (Kh)13,3 km
Stedet er fotograferetDybbølsbro S-togstrinbræt (Dbt)14,2 km
Stedet er fotograferetCarlsberg S-togstrinbræt (Cb)15,9 km
Stedet er fotograferetValby Station (Val)17,2 km
Stedet er fotograferetLanggade S-togstrinbræt (Vat)18,0 km
Stedet er fotograferetPeter Bangs Vej S-togstrinbræt (Pbt)19,2 km
Stedet er fotograferetFlintholm Station (Fl)20,2 km
Vanløse S-togsstation (Van)20,6 km
Stedet er fotograferetJyllingevej S-togstrinbræt (Jyt)21,5 km
Stedet er fotograferetIslev S-togstrinbræt (Ist)22,7 km
Stedet er fotograferetHusum S-togstrinbræt (Hut)23,9 km
Stedet er fotograferetHerlev Station (Her)25,6 km
Stedet er fotograferetSkovlunde S-togstrinbræt (Sko)28,3 km
Stedet er fotograferetMalmparken S-togstrinbræt (Mpt)29,3 km
Stedet er fotograferetBallerup Stationscenter (Ba)31,2 km
Stedet er fotograferetMåløv Station (Mw)34,3 km
Stedet er fotograferetKildedal S-togstrinbræt (Kid)36,4 km
Stedet er fotograferetVeksø Station (Vs)39,5 km
Stedet er fotograferetStenløse S-togstrinbræt (St)43,3 km
Stedet er fotograferetEgedal S-togstrinbræt (Egd)44,8 km
Stedet er fotograferetØlstykke S-togstrinbræt (Øl)47,4 km
Stedet er fotograferetVinge S-togstrinbræt (Vng)50,6 km
Stedet er fotograferetFrederikssund S-togstrinbræt (Fs)55,0 km


Gamle film fra Linje C (S-Banen)

Film fra Linje C (S-Banen) om arbejdet med anlæggelsen af S-banen fra Vanløse til Ballerup i 1949
Kilde: Filmcentralen (Det Danske Filminstitut) - Dato: 1949 - LINK til kilde.


Noter til: Film fra Linje C (S-Banen) om arbejdet med anlæggelsen af S-banen fra Vanløse til Ballerup i 1949

1949, 16 min., Speak

Filmen fortæller om arbejdet med anlæggelsen af S-banen fra Vanløse til Ballerup i 1949. Vi får indblik i hele processen fra udgravning og bygning af broerne over Ålekistevej, Jyllingevej og Slotsherrensvej over skinnelægning og køreledningsmontage til testkørsel.
Skinnerne er 30 meter lange og vejer 1350 kg, svellerne er lavet af olieimprægneret dansk bøg og vejer 95 kg. En transformator på 10 tons indsættes på transformatorstationen i Skovlunde. Mellem Herlev og Ballerup var der enkeltspor.


Klampenborg Station (Kl) var Linje C (S-Banen) banens første station

Klampenborg Station er beliggende i skønne Klampenborg nord for København og er i dag en mellemstation på kystbanen mellem Københavns Hovedbanegård og Helsingør, samt er endestation for S-togets linje C, der kører mellem Frederikssund Station og Klampenborg Station via Ballerup Station og København H.

Klampenborg Station blev indviet i 1863 og den oprindelig del af stationen er tegnet af arkitekten V.C.H. Wolff, men stationen er blevet udvidet af flere omgange siden.

Stationen er dekoreret med træudskæringer, der giver den karakteristikken "klassicistisk schweizerstil", hvilket gør Klampenborg Station unik i arkitektonisk sammenhæng og er fredet.

Klampenborg Station var oprindelig endestation på Klampenborgbanen, som var en skovtursjernbane for de forlystelsestrængende københavnere. Med Klampenborg Station som endemål var Dyrehavsbakken, Jægersborg Dyrehave og Bellevue Strand kommet inden for rækkevidde.

Selve stationen er i ét plan, med en kiosk liggende i "midterøen". I østlig retning ligger Kystbanesporet og mod vest ligger selve bydelen Klampenborg. Går man mod nord kommer man op til Peter Lieps vej, hvorfra Dyrehaven kan ses. På dette stræk holder normalt hestevogne, som mod betaling, kører rundt i Dyrehaven og til Dyrehavsbakken.

Stationen ligger centralt i forhold til flere berømte besøgssteder og muligheder fx:
- Røde port ved Klampenborg station, er en af indgangene til Dyrehaven.
- Dyrehavsbakken – verdens ældste forlystelsespark ligger ca. 10 minutters gang fra stationen.
- Bellevue Strand – og dermed Strandvejen ligger blot få minutters gang fra togets holdeplads.
- Bellevue teatret – Teatrets bagside kan ses fra perronen og støder dermed op til stationens område.
- Klampenborg Station har en stor parkeringsplads til biler og en cykelparkering ved stationen.

Byggeår1863
Åbnet1863.07.22
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektVilhelm Carl Heinrich Wolf
AdresseDyrehavevej 5, 2930 Klampenborg
StednavneforkortelseKl
Højdeplacering over havet4,9 meter
GPS koordinater55.776477,12.587963


Billede af Klampenborg Station.
Billede af Klampenborg Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 20. april 2020
Download billede



Ordrup S-togstrinbræt (Op) lå 1,7 km. fra første station.

Ordrup Station er en S-togs-station i Ordrup nord for København.

Ordrup Station blev opført i 1924 og ligger på Klampenborgbanen, der blev indviet i 1863. Stationen er opført i nyklassicistisk stil og er tegnet af overarkitekt K.T. Seest. I 2014 blev stationen renoveret af Gottlieb Paludan Architects. Hovedbygningen blev fredet i 1992.

Byggeår1924
Åbnet1924.07.01
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektK.T. Seest
AdresseOrdrup Station 1, 2920 Charlottenlund
StednavneforkortelseOp
Højdeplacering over havet9,6 meter
GPS koordinater55.762974,12.583638


Billede af Ordrup S-togstrinbræt.
Billede af Ordrup S-togstrinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 20. april 2020
Download billede



Charlottenlund Station (Ch) lå 3,0 km. fra første station.

Charlottenlunds første station blev ibrugtaget ved Klampenborgbanens åbning den 22. juli 1863, og havde da stort set samme størrelse og udseende som stationsbygningen i Klampenborg.

Charlottenlund var som Klampenborg en stor udflugtsstation med skov, strand og populære traktørsteder tæt på.

Charlottenlund første station blev ved Kystbanens åbning i 1897 for lille, og erstattedes i 1899 af Charlottenlunds nuværende stationsbygning.

Byggeår1898
Åbnet1899
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektThomas Arboe
AdresseCharlottenlund Stationsplads 2, 2920 Charlottenlund
StednavneforkortelseCh
Højdeplacering over havet9,0 meter
GPS koordinater55.751759,12.572007


Billede af Charlottenlund Station.
Billede af Charlottenlund Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 20. april 2020
Download billede



Hellerup Station (Hl) lå 5,5 km. fra første station.

Hellerup Station er beliggende på Ydre Østerbro og ikke i selve Hellerup. Foruden de lokale S-tog bliver stationen også serviceret af de regionale Kystbanetog.

Hellerup Station er tegnet af arkitekt V.C.H. Wolf og blev indviet i 22. juli 1863 samtidig med indvielsen af Klampenborgbanen. 1. oktober samme år åbnede Nordbanen mellem Hellerup og Lyngby. Syd for Hellerup gik sporene langs den nuværende Ringbane til Ryparken og videre gennem Nørrebro Station til Københavns Nordbanegård, der lå ved den nuværende Kampmannsgade.

Hellerup Stationen er forgreningsstation mellem Nord- og Kystbanen, samt udgangs station for den tidligere Ringbane til Frederiksberg station. Hellerup Stationen blev placeret et stykke fra den daværende bymidte ved Strandvejen, og den kom derfor ikke til at danne centrum for byudviklingen, som det ellers ses i mange andre byer. Stationen og posthuset, ligger Københavns Kommune og op til Gentofte Kommune, som går rundt om banearealet.

I 1864 blev Nordbanen forlænget til Hillerød. Klampenborg banen blev i 1897 forlænget til Helsingør og det nuværende spor mellem Østerport og Hellerup stammer fra 1897. Men det vat først da Boulevardbanens østlige dobbeltspor blev indviet 1. december 1917, at trafikken mod Klampenborg flyttedes hertil, og den gamle Klampenborgbanestation blev nedlagt. Strækningen over Nørrebro var dog fortsat en del af Nordbanen frem til 1. oktober 1921, hvor også Boulevardbanens vestlige dobbeltspor og dets fortsættelse til Hellerup blev taget i brug (spor III og IV).

I det skønne Nordsjælland finder ved Hellerup, her finder du det populære Experimentarium og Gammel Hellerup Gymnasium. Hellerup ligger imellem Gentofte og Københavns Nordvest-kvarter, og Hellerup har ry for at være et af de finere kvarterer i Københavnsområdet. Hellerup Station ligger dog, trods navnet, på kanten til det ydre Østerbro, men du er stadig meget tæt på selve Hellerup, når du tager toget til Hellerup Station med S-togets linjerne F, A, E og C.

Hellerup Stations Perrontaget, som er fra ca. 1910 og er mellem spor 2/3 og de tre trappehuse som er fra ca. 1895-1900 mellem spor 2/3, 4/5 og 7/8 blev fredet i 2000.

Byggeår1863
Åbnet1863.07.22
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektVilhelm Carl Heinrich Wolf
AdresseRyvangs Allé 79C, 2900 Hellerup
StednavneforkortelseHl
Højdeplacering over havet9,3 meter
GPS koordinater55.73102555688928,12.567599189690833


Billede af Hellerup Station.
Billede af Hellerup Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 20. april 2020
Download billede



Svanemøllen S-togsstation (Sam) lå 7,5 km. fra første station.

Svanemøllen er et gammelt stationsnavn i jernbanehistorien. Svanemøllen startede som krydsningsstation fra den 2. august 1897 og var det frem til 1910 da Frihavnsbanen fra Nørrebro krydsede Den sjællandske Kystbane i niveau mellem Østerbro og Hellerup, indtil Frihavnsbanen blev omlagt.

Ved elektrificeringen af Københavns Nærtrafik i 1934 anlagdes Svanemøllen Station, som var den første personstation, og den fik hurtig en stor trafik. Efter vedtagelsen, at Hareskovbanen skulle indføres til Svanemøllen i forbindelse med elektrificering, var der kaotiske forhold på Svanemøllen Station i perioden fra 1966 til 1975, hvor der ved samme omgang blev taget en ny station i brug. Den nuværende Svanemøllen station blev taget i brug 1973.

Svanemøllen Station fra 1934 og dennes perron blev fjernet i 1974.

Byggeår1973
Åbnet1973
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektOle Ejnar Bonding
AdresseØsterbrogade 246, 2100 København Ø
StednavneforkortelseSam
Højdeplacering over havet4,9 meter
GPS koordinater55.715681,12.578303


Billede af Svanemøllen S-togsstation set fra sporsiden.
Billede af Svanemøllen S-togsstation set fra sporsiden.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 28. april 2020
Download billede



Nordhavn S-togstrinbræt (Nht) lå 8,8 km. fra første station.


Byggeår1934
Åbnet1934.05.15
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektK.T. Seest
AdresseØstbanegade 120, 2100 København Ø
StednavneforkortelseNht
Højdeplacering over havet8,0 meter
GPS koordinater55.705524,12.590846


Billede af Nordhavn S-togstrinbræt.
Billede af Nordhavn S-togstrinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 15. august 2016
Download billede



Østerport Station (Kk) lå 10,2 km. fra første station.

Østerport Stationen blev anlagt i tiden 1896-1897 som endestation for Kystbanen og hed oprindeligt Østerbro Station eller uformelt Østbanegården. Stationens banetekniske forkortelse er Kk, hvilket står for Københavns Kystbanestation. Stationsbygningen er i nationalromantisk stil er tegnet af arkitekt Heinrich Wenck og er bevaret i sin oprindelige form med en nænsom modernisering, hvilket også gælder de tilhørende perronhalvtage af træ, som Wenck tilføjede 1914-1915. Hertil er kommet en ny perron og stationstilbygning parallelt med de to gamle. Endvidere findes flere perroner på den modsatte side af broen, der fører over banegraven.

Hovedarkitekt af den oprindelige station er Heinrich Wenck, men K.T. Seest har stået for en efterfølgende ombygning.

Østerbro Station skiftede navn til Østerport Station i 1934.

Andre navne og stavemåderFør 15.15.1934 Østerbro, før 30.11.1911 Kjøbenhavn Ø. Før 02.08.1897 Frihavnen (Aarhusgade) i tjenstekøreplanerne.
Byggeår1897
Åbnet1897.08.02
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHeinrich Wenck
Arkitekt, som har stået for ombygningenK.T. Seest
AdresseOslo Plads 10, 2100 København Ø
StednavneforkortelseKk
Højdeplacering over havet6,8 meter
GPS koordinater55.692666,12.587520


Billede af tog ud for Østerport Station.
Billede af tog ud for Østerport Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. april 2022
Download billede



Nørreport Station (Kn) lå 11,8 km. fra første station.

Nørreport Station skulle have heddet Frederiksborggade Station, men det blev nedstemt, som en dårlig ide, da der var mere end rigelige stationer der hed noget med Frederik. I stedet for blev Nørreport Station opkaldt efter den i 1857 nedrevne byport Nørreport, der mindes med en kilometersten på Frederiksborggade ved stationen.

Nørreport Station var i starten "kun" billetsalssted og blev anlagt i forbindelse med Boulevardbanen der åbnede 1. juli 1918. De to vestlige jernbanespor, blev dog først taget i brug 1. oktober 1921, idet materialeknapheden under 1. verdenskrig forsinkede anlægget. De to vestlige jernbanespor var fra starten beregnet til nærtrafik, men blev i 1934 en del af S-banen. Oprindeligt var der kun planlagt perron ved De to vestlige nærtrafikspor, men pga. forsinkelsen i anlægsarbejdet indså man, at lokaltogene til Rungsted, i hvert fald midlertidigt, skulle benytte fjerntogssporene, og der blev bygget en smal perron her. Pladsen tillod dog kun en perron, der var væsentligt smallere end nærtogsperronen og ligger lidt forskudt i forhold til denne.

Over jorden, bestod Nørreport Station, oprindeligt af to cirkelrunde bygninger på hver side af Frederiksborggade. Nørreport Station inklusive de cirkelrunde bygninger, der var inspireret af nybarokke pavilloner, var tegnet af overarkitekt Heinrich Wenck. Disse cirkelrunde bygninger blev kaldt for "suppeterrinerne" pga. deres udformning og facon. "suppeterrinerne" rummede billetsalg, ventilationsanlæg og en lille ventesal for sporvognspassagerer.

"Suppeterrinerne" blev revet ned i 1932 i forbindelse med en stor ombygning af Nørreport Station forud for S-banens åbning, men trappenedgangene overlevede med de meget dekorative elementer ved de to trapper til S-togs-perronen, var en balustrade med attisk båndslyng ved den sydligste trappe og et par piller bærende kugler ved den nordligste trappe. Trappenedgangene overlevede frem til en til nedrivningen i 2011-2013 da man ombyggede Nørreport Station som sidste etape af integrationen mellem Nørreport Station og Metrostationen. Under ombygningen i 1932 blev nærtrafiksporene sænket for at gøre plads til køreledninger og det gjorde man i 1985 for fjerntrafiksporene i forbindelse med elektrificeringen af Kystbanen.

Den nye station fra 1934 blev tegnet af Wencks efterfølger K.T. Seest. Som noget nyt var stationsnavnet bøjet i neonrør på taget af den funktionalistiske bygning. I 1980'erne blev de oprindelige bueåbninger mellem S-togs- og fjerntrafikperronerne blændet af og erstattet af støjdæmpende paneler.

Nørreport er Danmarks travleste station. Her kan byens mange passagerer skifte mellem metro, S-tog, tog og bus. Stationens store paddehatte skyder op i hjertet af Indre By mellem grønne åndehuller som Botanisk Have, Ørstedsparken og Kongens Have eller store seværdigheder som kronjuvelerne på Rosenborg Slot eller Thyco Brahes gamle observatorium Rundetårn. Kun 100 meter fra Nørreport Station finder du Israels Plads og det lækre madmarked Torvehallerne, som rummer mere end 60 forskellige stader. Her kan du spise din frokost, shoppe delikatesser eller tage en hurtig kop kaffe med videre.

Byggeår1918
Åbnet2002.10.19
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseNørre Voldgade 13, 1358 København K
StednavneforkortelseKn
Højdeplacering over havet9,8 meter
GPS koordinater55.683081,12.571155


Billede af Nørreport Station.
Billede af Nørreport Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 23. april 2011
Download billede



Vesterport Station (Vpt) lå 12,8 km. fra første station.

Vesterport Station er en S-togsstation på Boulevardbanen i Københavns Indre By, beliggende mellem Vester Farimagsgade og Hammerichsgade. Stationen har navn efter byporten Vesterport, der lå i nærheden. Samtlige S-togs-linjer på nær linje F standser på Vesterport, der således er et knudepunkt i S-togs-trafikken. Den er Danmarks syvende største station.

Der er kun perron ved de to S-togs-spor, mens fjerntogssporene passerer forbi øst herfor. Stationen ligger blot 500 meter fra Københavns Hovedbanegård, men udmærker sig ved nærheden til Strøget og Rådhuspladsen.

Stationen er tegnet af Statsbanernes overarkitekt K.T. Seest og blev indviet 15. maj 1934 samtidig med åbningen af S-banen mellem Københavns Hovedbanegård og Hellerup. Stationen ligger i en åben banegrav med øperron under gadeplan. Stationsbygningen, der ligger i sydenden, er udført i jernbindingsværk med pudsede mure og stålvinduer. Mod gaden er bygningen karakteriseret ved sine to buede facader med store, gennemgående vinduesbånd. Oprindeligt var der både kiosk og billetsalg; ved en senere renovering er dette ændret, så stationen i dag kun rummer en 7-Eleven. Der er tillige adgang til perronerne via en trappe i nordenden. Trappen blev bygget i 1970'erne, efter man i 1969 havde afskaffet billetkontrollen på stationerne til fordel for stikprøvekontrol i togene og således lettere kunne tilbyde flere adgangsveje til stationerne.

Vesterport Station var som den første jernbanestation i Danmark udstyret med en rulletrappe, der skiftevis rullede op og ned. I dag er der to rulletrapper på stedet.

Bygningen blev senest restaureret i 2002-2003, mens rækværk, broer og banegravsvægge senest er renoveret i 2010. I 2004 blev stationsbygningen fredet af Det Særlige Bygningssyn, men beslutningen om fredning blev året efter omgjort efter indsigelse fra DSB til daværende kulturminister Brian Mikkelsen. DSB var bekymrede for, om den kunne være til hinder for en fremtidig modernisering af stationen samt en eventuel overdækning af banegraven. Kulturarvsstyrelsen besluttede imidlertid atter at frede bygningen i oktober 2012. Igen denne gang under protester fra DSB.

Som følge af et potentielt fremtidigt højhusprojekt, hvor der overvejes opførelse af højhuse over dele af banegraven, er der mulighed for at Vesterport Station bliver overdækket, og det ikoniske Palads nedrevet.

Byggeår1934
Åbnet1934.05.15
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseVed Vesterport 2, 1612 København V
StednavneforkortelseVpt
Højdeplacering over havet2,4 meter
GPS koordinater55.675750,12.562380


Billede af Vesterport Station.
Billede af Vesterport Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 22. februar 2021
Download billede



København Hovedbanegård (Kh) lå 13,3 km. fra første station.

Københavns Hovedbanegård blev indviet 30. november 1911, hvor kronprins Christian X og trafikminister Thomas C. Larsen holdt taler. Dagen efter (den 1. december 1911), afgik indvielsestoget fra banegården.

Københavns Hovedbanegård er tegnet af Statsbanernes overarkitekt Heinrich Wenck, der med sin helt egen stil har stået for mange ikoniske bygninger bl.a. Østerport Station, Nyborgbanens Station og mange privatbanestationer. Heinrich Wenck blev sekunderet af konduktør Einar Ambt, der var søn af DSBs generaldirektør Charles Ambt.

Hovedbanegården havde en svær fødsel. Wenck havde i årene 1898-1902 udarbejdet flere forslag til en ny banegårdsbygning i flere etager, der dog blev forkastet af Rigsdagen for at være unødigt overdådige. I de fleste af disse forslag havde Wenck foreslået en kombineret banegård og administrationsbygning for Statsbanerne, men sådan blev det ikke. Banegårdens indre er da af sparehensyn heller ikke så rigt dekoreret som Wencks tidligere arbejder. Ikke desto mindre hører banegården med sit materialevalg til blandt Europas mest unikke.

Stilmæssigt har den en del til fælles med f.eks. Københavns Rådhus som er opført i samme periode. De fremtrædende materialer er mursten, skifer og granit, og der er tilføjet et væld af dekorationsdetaljer. Inspireret af Herholdts banegård anvendte Wenck også en træbuekonstruktion både i de to afgangs- og ankomsthaller og i de 6 buer over perronerne. Det var formentlig i lige så høj grad et stilistisk valg, eftersom Wenck sjældent anvendte støbejern. Hele banegårdens fundament, kælderetage samt platformen, der bærer banegårdspladsen, er dog udført i jernbeton.

Maleren Jens Martin Victor Lund stod for de 10 sandstenfigurer der pryder hovedfacaden. Figurerne forestillende folketyper i nationaldragter (1910).

Stationen er opført med 6 perroner for publikum og 5 lavere bagageperroner. På ydersiden af spor 1 (nærmest Tivoli) findes en perron, der bl.a. giver adgang til de kongelige ventesale, og på ydersiden af spor 12 findes en høj bagageperron. De 12 perronspor er gennemgående fra det store baneterræn i syd og videre ud i Boulevardbanestrækningen. Der er senere tilføjet yderligere perronanlæg på den anden side af Tietgensbroen. Trapperne fra perronerne til Tietgensbroen er opført i hhv. 1977 (fjerntogsperronerne) og 1971 (S-togs-perronerne). Førhen skete billetkontrol ved adgangen til perronen, og det var uhensigtsmæssigt med flere adgangsveje.

I dag benyttes sporene 9-12 af S-tog, men var oprindeligt forbeholdt nærtrafikken. De blev først taget i brug 1. oktober 1921 sammen med åbningen af de sidste to af Boulevardbanens fire spor. Frem til 1934 blev perronen på ydersiden af spor 12 brugt for ankommende tog, der skulle tømmes for passagerer. Det var også i dette år, at S-togene kom til.

Oprindeligt var den nuværende banegårdshal opdelt i hhv. en afgangshal nærmest Banegårdspladsen og en ankomsthal nærmest perronerne. Denne adskillelse af ankommende og afrejsende passagerer stod helt centralt i Wencks projekt. Disse haller var adskilt af en "ø", hvorfra der bl.a. skete ekspedition af rejsegods – frem til 1940'erne var det almindeligt at medbringe store mængder bagage. Adgang til perronerne fra afgangshallen skete via trapper nærmest bagageøen, der førte ned til underjordiske ventesale, hvorfra der var udgang til perronen. Der var ikke gennemgang mellem ankomst- og afgangshallerne for publikum før 1934, hvor der blev skabt to brede passager. Langs afgangshallens indervægge mod nord, ud til banegårdspladsen, fandtes et antal ventesale – behørigt opdelt i hhv. 1., 2. og 3. klasse – og kiosker udført i træ. Den sidste af disse kiosker forsvandt ved ombygningen i 1994 (se nedenfor). Hovedindgangen og vestibulen er også placeret mod nord i det store tårn med pyramidetag og kobberspir. Dette hvælvede rum har en vindrose med angivelser af verdenshjørnerne i loftet, der er forbundet med vindfløjen og viser vindretningen. I de to flankerende siderum var – og er der stadig – billetsalg fra båse udsmykket med rigt træskærerarbejde.

Wencks bygning er et "gesamtkunstwerk", hvor arkitekten har tegnet alle detaljer; lige fra de bornholmske klinker, bænke, de store lysekroner, som der oprindeligt hang 12 stykker af (2 er opsat i hallen, 2 andre findes på Østerport Station), kioskerne, skilte i smedejern med sirlig skrift, dørhåndtag og -skilte i messing med DSB-logo og glasmalerierne med byvåben fra danske byer.

Perronhallerne er et kapitel for sig, for oprindelig ville Wenck have ét stort tag over perronerne, men det bekostelige forslag blev sparet væk af Rigsdagen under opførelsen. På et tidspunkt så det ud til, at der slet ikke ville komme perrontage, men midt under byggeriet blev der så alligevel bevilget penge til overdækninger. Politikernes vægelsind betød, at tagene ikke kunne støde helt op til hovedbygningen, der var færdigopført, og at Wenck måtte lave en lappeløsning med små tage imellem perrontagene og banegårdsbygningen.

Langs Bernstorffsgade (dengang Tivoligade) findes en lang bygningskrop, der afbrydes af banegårdens to gavle og sideindgangen. I den nordlige bygning nærmest Hotel Plaza findes hovedbanegårdens restaurant, mens bygningen mod syd er en administrationsfløj, der også rummer den kongelige ventesal. Denne bygning blev i 1919-21 forlænget af Wenck og hans efterfølger, K.T. Seest. Den forlængede del har ikke samme grad af udsmykning som resten af bygningen.

Mærkeligt nok opdagede man først på et sent tidspunkt, at der manglede en perrontunnel i tilfælde af, at passagererne skulle skifte tog og bevæge sig hen til en anden perron end den, de allerede befandt sig på. Derfor måtte perronerne brydes helt op igen og en tunnel konstrueres. Der var i øvrigt også oprindelig en tunnel, der forbandt banegården med Centralpostbygningen.

Heinrich Wenck selv udtalte om sit værk, at han havde udformet bygningen, så den skulle være:
"passende for Danmark – for vort Lands Forhold og dets Karakter – saaledes, at det sidste Indtryk, som bortdragende Danske fik, var samme, som mødte de ankommende Fremmede: – Noget dansk."

Byggeår1911
Åbnet1911.12.01
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseReventlowsgade 7, 1651 København V
StednavneforkortelseKh
Højdeplacering over havet3,0 meter
GPS koordinater55.672723,12.564776


Billede af København Hovedbanegård.
Billede af København Hovedbanegård. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 30. juni 2023
Download billede



Dybbølsbro S-togstrinbræt (Dbt) lå 14,2 km. fra første station.


Byggeår1934
Åbnet1934.11.01
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseIngerslevsgade 101, 1705 København V
StednavneforkortelseDbt
Højdeplacering over havet2,6 meter
GPS koordinater55.664984,12.559668


Billede af Dybbølsbro S-togstrinbræt.
Billede af Dybbølsbro S-togstrinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 27. januar 2021
Download billede



Carlsberg S-togstrinbræt (Cb) lå 15,9 km. fra første station.

Carlsberg Station er afløser for Enghave Station. Stationen ligger ud for Carlsberg Byen, hvor bryggeriet Carlsberg holdt til indtil 2008, men hvor der efterfølgende er igangsat en ombygning til bykvarter. Fra 1937 til 1985 havde bryggeriet her sin egen godsstation, populært kaldet Station Hof, der lå omtrent der, hvor den nye station ligger.

Byggeår2016
Åbnet2016.07.03
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseTapperitorvet 3, 1799 København V
StednavneforkortelseCb
Højdeplacering over havet2,8 meter
GPS koordinater55.663543,12.535083


Billede af Carlsberg S-togstrinbræt.
Billede af Carlsberg S-togstrinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 27. januar 2021
Download billede



Valby Station (Val) lå 17,2 km. fra første station.

Danmarks første jernbane mellem København og Roskilde blev indviet i 1847 og havde en station lidt øst for Valby Stations nuværende placering ved Gammel Jernbanevej.

Landsbyen Valby hed oprindelig Valdby ved Roskildebanens anlæggelse.

Stationen blev oprindeligt opført for, at borgerne kunne tage på søndagsture til Frederiksberg. Stationen havde en enorm trafik de første år af jernbanens eksistens, men passagererne svigtede, efterhånden som nyhedsværdien aftog og stationen lukkede i 1864, da Københavns anden hovedbanegård åbnede, og jernbanen blev omlagt over Frederiksberg Station i stedet.

I 1911 åbnede den nuværende Københavns Hovedbanegård, og jernbanen blev lagt tilbage i det gamle spor gennem Valby. Den nuværende Valby Station blev bygget, denne gang som et forbindelsespunkt mellem banerne til Roskilde og Frederikssund. I mellemtiden havde København udvidet sig ud mod Valby, og dermed havde stationen et betragteligt passagergrundlag.

De første S-tog begyndte at køre maj 1934, og den 1. november 1934 år indviedes strækningen fra Hovedbanegården til den nye endestation i Valby, efter omdannelsen af et af hovedspor ud af byen elektrificeret drift. Af hensyn til det videre elektrificeringsarbejde, førtes togene ikke helt frem til den eksisterende station men standsede ved en midlertidig perron, Valby S, øst for Toftegårds Allé. Her var også opført en midlertidig ekspeditionsbygning af træ. Denne bygning blev senere genbrugt, da Islev Station blev anlagt.

I maj 1941 var anlægsarbejdet så fremskredent, at togene kunne køre til perron ved stationsbygningen. S-banens forlængelse til Vanløse og udvidelsen til to spor mellem Enghave og Valby blev indviet 23. september 1941.

I 1950-1953 blev stationen ombygget med krydsning vest for perronerne af banen til Vanløse og den nye S-bane til Glostrup. Den nye bane, der blev anlagt langs fjerntogssporene på Vestbanen, blev indviet den 17. juni 1953.

Byggeår1911
Åbnet1911.12.01
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseMellemtoftevej 1A, 2500 Valby
StednavneforkortelseVal
Højdeplacering over havet13,4 meter
GPS koordinater55.664007,12.514429


Billede af Valby Station.
Billede af Valby Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 23. marts 2020
Download billede



Langgade S-togstrinbræt (Vat) lå 18,0 km. fra første station.

Langgade Station er en S-togs-station i Valby.

Oprindeligt hed stationen Valby Langgade Station, men skiftede i 1946 navn til Langgade Station for at undgå forveksling med Valby Station. 

Stationen ligger ved Valby Langgade, på Herman Bangs Plads. Stationen er en højbanestation, placeret på en jordvold. Adgang til perronen sker fra en stationsbygning med indgang fra Herman Bangs Plads. Tidligere var der også indgang fra Aksel Sandemoses Plads, men den er inddraget til andet formål.

Der var billetsalg på stationen frem til den 1. april 1996 og den fremstår i dag ubemandet.

Byggeår1941
Åbnet1941.09.23
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseValby Langgade 128, 2500 Valby
StednavneforkortelseVat
Højdeplacering over havet11,0 meter
GPS koordinater55.667327,12.504131


Billede af Langgade S-togstrinbræt.
Billede af Langgade S-togstrinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 23. marts 2020
Download billede



Peter Bangs Vej S-togstrinbræt (Pbt) lå 19,2 km. fra første station.

Peter Bangs Vej Station er en S-togs-station på Frederiksberg. Indtil 30. maj 1999 blev stationens navn skrevet Peter Bangsvej (i et ord) i køreplanerne, selv om stationsskiltene blev rettet i 1998.

Stationen betjener Frederikssundbanen og åbnede den 23. september 1941 i forbindelse med, at strækningen mellem Enghave og Vanløse blev elektrificeret og udbygget til to spor.

Stationen blev præmieret i Frederiksbergs Kommunes præmieringsordning i 1942 med en udmærkelse for et pænt og præsentabelt byggeri.

Stationen er en højbanestation, og ligger ud til Peter Bangs Vej, hvor S-banen krydser vejen. Der er kun adgang til perronen fra den ende der vender ned mod Peter Bangs Vej. Adgang sker gennem en stationsbygning.

Billetsalg og kiosken er blevet nedlagt på stationen og den fremstår i dag ubemandet.

Byggeår1941
Åbnet1941.09.23
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektK.T. Seest
AdresseGlahns Alle 2A, 2000 Frederiksberg
StednavneforkortelsePbt
Højdeplacering over havet15,0 meter
GPS koordinater55.678219,12.503599


Billede af Peter Bangs Vej S-togstrinbræt.
Billede af Peter Bangs Vej S-togstrinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 23. marts 2020
Download billede



Flintholm Station (Fl) lå 20,2 km. fra første station.

I 1896 blev der anlagt et sidespor til Frederiksberg Gasværk på det sted, der hvor Flintholm Stationen blev åbnet, da banen til Vigerslev Station blev taget i brug den 23. oktober 1929 for tog til Vestbanen og 15. maj 1930 blev resten af stationen taget i brug sammen med resten af Godsringbanen. Den første Flintholm Station var anlagt som forgrenings- og godsstation på Frederikssundbanen og på Godsringbanen.

Den nordlige forgrening, som i køreplanerne blev angivet som Grøndal Station indtil 1979, lå imellem de nuværende Flintholm og Grøndal Station. Forbindelsen til Vanløse Station kom ved S-togets åbning. Den sydlige forgrening kaldes Damhus indtil 1979, hvor en ny linjeblok til Vigerslev Station blev taget i brug og de sidste armsignaler på stationen blev ændret til dagslyssignaler og hele stationen blev betegnet som Flintholm. Fra Damhus blev påbegyndt en forbindelse til Vanløse Station. Her blev der opført en bro over Grøndal Parkvej, men den blev aldrig blev taget i brug og den blev nedrevet igen omkring ca. 1950.

Efter Frederiksberg Station blev nedlagt som godsstation, blev den dobbeltsporede forbindelse fra Frederiksberg til Godsringbanen mod nord nedlagt i 1996 og den sydlige enkeltsporede forbindelse blev lukket i 1998 og stationen blev fri bane imellem Solbjerg Station og Vanløse. Efter en periode, hvor S-tog kørte forbi den betjente kommandopost, der lå hvor sporene fra nord, syd og vest mødes ved Frederiksberg, blev den nordlige forgrening lagt under Vanløse station i den 1. november 1999. Forbindelsen til Vanløse fra ringbanen blev lukket i 2001, da den nuværende Flintholm Station skulle anlægges som en S-togs- og metrostation.

Den nye Flintholm Station er tegnet af KHR Architecture og har modtaget flere priser: fx Den danske stålpris fra Dansk Stålinstitut, diplom fra The Brunel Awards, en skønhedspris fra Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse og en stålpris fra European Steel Design Awards.

Perronerne for Ringbanen ligger i terrænniveau, mens perronerne for Frederikssundbanen og metroen ligger på tværgående broer. Det hele er samlet under et 5.000 m² stort glastag, der hænger i 22 meters højde.

Flintholm Station blev indviet den 24. januar 2004 kl. 11.21, hvor trafikminister Flemming Hansen (K) erklærede Flintholm Station for åben. Herefter kørte linje H mod Farum til perron på stationen. Dermed blev det det første S-tog nogensinde, der standsede på Flintholm Station. Kort efter fulgte linje H+ til Frederikssund, linje F til Hellerup samt det første Metro-tog.

Flintholm Station ventes om få år at være Danmarks tredjestørste station - efter Hovedbanegården og Nørreport Station - med 60.000 passagerer om dagen. Stationen har været tre et halvt år undervejs og forbinder Metroen, Ringbanen og S-togslinjerne Ballerup/Frederikssund.

I dag er Flintholm Station en S-togs- og metrostation på Frederiksberg. Stationen ligger på Ringbanen, Frederikssundbanen og metrostrækningen til Vanløse og er den anden station med det navn. Med de første tog blev der taget hul på det store trafikknudepunkt på Flintholm med fem S-togsforbindelser, Metro samt busser.

Byggeår2002
Åbnet2004.01.24
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektKHR Architecture A/S
AdresseFlintholm Alle 55, 2000 Frederiksberg
StednavneforkortelseFl
Højdeplacering over havet12,0 meter
GPS koordinater55.685446,12.498612


Billede af Flintholm Station.
Billede af Flintholm Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 23. marts 2020
Download billede



Vanløse S-togsstation (Van) lå 20,6 km. fra første station.

Vanløse Station er en S-togs- og metrostation i Vanløse. Stationen er indrettet i to forskudte planer, hvor den øverste perron benyttes af S-togene, mens den nederste er endestation for metrolinjerne M1 og M2.

Beboerne i Vandløse så gerne at togene standsede her, så de bekvemt kunne komme til Københavns gamle hovedbanegård over Frederiksberg. I 1898 åbnede DSB et billetsalgssted for beboernes regning, og det måtte udvides allerede i 1900. Derefter gik det stærkt; Vanløse. DSB slettede "d" i Vandløse i 1903, så navnet nu staves Vanløse.

Vandløse Billetsalgssted fik læssespor anlagdes i 1905, levende dyr kunne ekspederes fra 1907, men først i 1913 ophøjedes Vanløse til station. Persontogsforbindelsen til Frederiksberg havde man mistet, da Københavns gamle hovedbanegård nedlagdes i 1911, men fra 1914 kørte nogle små persontog mellem Frederiksberg Vanløse.

Tidligere lå Vanløse på S-banen fra Hellerup Station over Nørrebro og videre til Frederiksberg. Togene vendte på stationen og forlod perronen i samme retning, som de var ankommet, mens et sporskifte sørgede for, at de kom videre mod destinationen. 

I 1934 kom S-togene i gang Hellerup- og Vanløse-Frederiksberg, og da Balleruplinien (Valby-Vanløse-Ballerup) skulle elektrificeres og et større broanlæg påbegyndes, forlagdes Frederiks- sundbanens spor i 1939, og en midlertidig stationsbygning erstattede den gamle "landstationsbygning". Den nuværende Vanløse station var først helt fuldført i 1942.

Strækningen fra Vanløse til Frederiksberg Station blev afkortet til Solbjerg Station den 20. juni 1998 og helt nedlagt den 1. januar 2000 og er nu erstattet af metro. Forbindelsen mellem Vanløse og Grøndal Station blev nedlagt i april 2001, og Grøndal blev i stedet forbundet med først den midlertidige C. F. Richs Vej Station i 2002 og siden Flintholm Station i 2004 i forbindelse med Ringbanens forlængelse mod syd.

Van Morrisons sang Vanlose Stairway handler om trappen op til Vanløse station:

Send me your picture
Send me your pillow
Send it through Krishna
On the Vanlose Stairway

Forklaringen på, at kærlighedssangen 'Vanlose Stairway' om Vanløse, og hvorfor den optræder på den populære nordirske singer-songwriter Van Morrisons? Ja det skyldes at da den kom med i albummer fra 1982 'Beautiful Vision' – skyldes det forelskelsen i den danske Ulla.

Andre navne og stavemåderVandløse frem til 1903
Byggeår1942
Åbnet1941.09.23
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseVanløse Torv 5, 2720 Vanløse
StednavneforkortelseVan
Højdeplacering over havet13,7 meter
GPS koordinater55.687368,12.491345




Jyllingevej S-togstrinbræt (Jyt) lå 21,5 km. fra første station.

Jyllingevej Station er en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.

Jyllingevej Station var i starten en meget spartansk udført S-banens stationer. Stationsbygningen var blot et rødt træskur, som i slutningen af 1970'erne blev malet sort som en del af DSB's ny overordnede designændring.

I 1995 lukkede det manuelt betjente billetsalg og i 2001 blev den oprindelige stationsbygning nedrevet og erstattet af en ny og mere tidssvarende bygning. Ved samme lejlighed blev Jyllingevej Station ombygget så den blev mere handicapvenlig, idet der monteredes en elevator inderst inde i stationsbygningen. Jyllingevej Station var den sidste af S-banens 84 stationer som blev gjort handicapvenlig.

Byggeår1949
Åbnet1949.05.15
NedlagtI drift
Nedrevet2001 (Den oprindelige stationsbygning blev nedrevet)
AdresseJyllingevej 91, 2720 Vanløse
StednavneforkortelseJyt
Højdeplacering over havet14,8 meter
GPS koordinater55.690571,12.477463


Billede af Jyllingevej S-togstrinbræt.
Billede af Jyllingevej S-togstrinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 23. marts 2020
Download billede



Islev S-togstrinbræt (Ist) lå 22,7 km. fra første station.

Islev har været en del igennem. I 1931 oprettedes Frederikssundbanens første trinbræt, kaldet Islemark indtil 1933, hvor navnet skiftede til det nemmere Islev, som også var nemmere end det oprindeligt påtænkte navn: Slotsherrensvej. I 1936 indrettedes billetsalg i Islev, og den første "stationsbygning" var den midlertidige træbygning fra Fuglebakken, hvis billetsalgssted ikke var blevet færdigt til tiden.

I 1938 blev der anlagt et midlertidigt "arbejdssidespor", på en hævet banedæmning i forbindelse med forberedelserne til den kommende til S-banen til Ballerup, som stod færdig i 1949.

I 1942 anbragtes en noget større ekspeditionsbygning, og det var atter "genbrug", idet denne var den nedlagte Valby S-stations. Endelig i 1965 fik Islev sin nuværende ekspeditionsbygning, og den ældre kunne derefter fjernes.

Fra den 15. maj 1949 overgik Islev Station til S-bane – dog kun på hverdage i starten og fra oktober blev der så også indført elektrisk drift om søndagen.

Islev Station er i dag en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen og er trods sit navn, Islev, beliggende i Vanløse og ikke i Islev.

Byggeår1963
Åbnet1965
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektK.T. Seest
AdresseSlotsherrensvej 137, 2720 Vanløse
StednavneforkortelseIst
Højdeplacering over havet16,1 meter
GPS koordinater55.698965,12.469365


Billede af Islev S-togstrinbræt.
Billede af Islev S-togstrinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 23. marts 2020
Download billede



Husum S-togstrinbræt (Hut) lå 23,9 km. fra første station.

Husum Station er en station på Frederikssundbanen. Fra beboernes side i Husum var en holdeplads ønsket ved Husum allerede fra Frederikssundbanens åbning i 1879. Det blev dog først året efter, der ved vogterhus 4 anbragtes perron, ventehal og vagthytte tegnet af arkitekt S. P. C. Bendtsen. Billetsalgsstedet fik i 1915 et sidespor for militæret, som blev nedlagt 1928 og et der kom et offentligt læssespor i stedet indtil dettes nedlagdes i 1939, da forberedelserne til Ballerupliniens elektrificering kom i gang.

Husum fik en ny stationsbygning i 1944 og den gamle blev nedrevet ved samme lejlighed.

S-togstrafikken på denne del af banen begyndte 15. maj 1949. Stationen betjener bydelen Husum og er desuden den, der ligger nærmest Mørkhøj og det nordlige Rødovre. Stationen ligger desuden i gangafstand fra det lokale trafikknudepunkt, Husum Torv.

Stationen består af to spor med en delvist overdækket øperron. Stationen ligger i en banegrav med trappe og elevator i den sydøstlige ende til en bro for Islevhusvej, hvor der er busstoppesteder. På selve perronen var der tidligere stationsbygning fra Husum anden Station, men den blev revet nede i 2013. I den nordvestlige ende af perronen er der en trappe til en gangbro, der fører en sti langs med Vestvolden over banen.

Perrontaget og perron er renoveret september 2013, hvor elevatortårn nu fremstår i rød bemaling.

Husum Station er i dag en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.

Byggeår1949
Åbnet1949.05.15
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
StednavneforkortelseHut
Højdeplacering over havet14,2 meter
GPS koordinater55.709717,12.463750


Billede af Husum S-togstrinbræt.
Billede af Husum S-togstrinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 23. marts 2020
Download billede



Herlev Station (Her) lå 25,6 km. fra første station.

Herlev Station er en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.

Herlev Station består af to spor med en delvist overdækket øperron imellem. En gangtunnel giver adgang til en busterminal på den nordlige side af stationen og villaområdet syd for. Lidt vest for stationen krydses banen af Herlev Ringvej på en bro, hvor der er busstoppesteder, der kan nås via trapper. Stationen har desuden sidespor til arbejdskøretøjer.

I forbindelse med anlæggelsen af Ring 3 Letbane kommer der en letbanestation på broen for Herlev Ringvej. Letbanestationen kommer til at ligge midt på broen og kommer til at bestå af to spor med en øperron imellem. Stationen forventes at åbne sammen med letbanen i 2025.

Stationsbygningen var tegnet af arkitekt S.P.C. Bendtsen (1842-1912), der tegnede flere af stationerne langs banen. De samme tegninger er anvendt i Herlev, Måløv, Veksø og Ølstykke. Bygningen bestod af en mindre ventesal med toilet, billetsalg, posthus, tjenestebolig til stationsforstanderen og et mindre pakhus.

Byggeår1879
Åbnet1879.06.15 og den 15. maj 1949 som S-togs station og 2025 som letbane station
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektSimon Peter Christian Bendtsen
AdresseStationsalleen 9, 2730 Herlev
StednavneforkortelseHer
Højdeplacering over havet13,2 meter
GPS koordinater55.718916,12.443342


Billede af Herlev Station.
Billede af Herlev Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 23. marts 2020
Download billede



Skovlunde S-togstrinbræt (Sko) lå 28,3 km. fra første station.

Da Frederikssundbanen blev åbnet den 15. juni 1879, var der ikke standsningssted i Skovlunde. Beboerne i Skovlunde var ikke tilfredse med det manglende stoppested, men efter flere "tovtrækkerier" fik Skovlunde standsningssted i 1905. Tilblivelsen kan tilskrives gårdejer Anders Vilhelm Christensen fra Skovlundegård, der vederlagsfrit forærede Statsbanerne et hjørne af gårdens jord mod, at der blev etableret et billetsalgssted. Aftalen blev at Statsbanen anlagde selve Billetsalgsstedet ved vogterhuset øst for Torvevej, men beboerne i Skovlunde skulle selv betale for opførelsen af en ventebygning og afholde udgifterne til opvarmning, belysning og rengøring af bygningen. Det tog ca. 5 år at samle penge ind og få tegnet ventebygning. Tegningerne blev forestået af overarkitekt ved Statsbanerne, Heinrich Wenck, og den ganske nydelig lille stationsbygning kunne tages i brug i 1911.

Skovlunde Billetsalgssted fik i sin levetid en noget kedelig rekord med ca. 30 indbrud, hvor det dog oftest kun gik ud over postvæsenets pengekasse. I 1922 ønskede handels- og erhvervslivet i området at der blev anlagt læssespor til vognladningsgods, men det var først i 1928 at læssespor blev etableret, som dog blev nedlagt igen i 1965.

Da strækningen Vanløse-Ballerup på Frederikssundbanen skulle elektrificeres, blev sporene "løftet" op over en viadukt. Anlægsarbejderne startede omkring udbruddet af 2. verdenskrig og der kom en del forsinkelser til igennem krigsårene. Skovlunde Billetsalgssteds lille stationsbygning blev i 1940 solgt til Henrik Hjort fra Kildegården i Skovlunde, der flyttede den gamle stationsbygning til Kildegården, hvor den er blevet brugt til havehus, hønsehus og redskabsrum igennem årene. Der er sket ejerskifte af Kildegården omkring årsskiftet 2020/2021 og den nye ejer ikke ønsker at bibeholde den gamle bygning. Borgmester i Ballerup Kommune, Jesper Würtzen, har fået afsat 1,3 millioner kroner til en flytning, som skulle finde sted i foråret 2021.

Som erstatning for den oprindelige ventebygning blev en midlertidig træbygning genbrugt og ombygget med venterum, billetsalg og med posthus – det hele betjent af kun én person. Medens ombygningen af den midlertidige træbygning stod på, var der i en kort periode midlertidig ekspedition i den privat villa, som lå op ad banen. midlertidig træbygning fungerede frem til 1951, hvor det nuværende S-togstrinbræt blev taget i brug efter 2 års forsinkelse pga. besættelsestidens materialemangel.

I slutningen af 1940'erne opførtes en omformerstation for kørestrøm til S-banen, der var enkeltsporet fra Herlev indtil 1970 og mellem Skovlunde og Ballerup indtil 1966.

I dag er Skovlunde S-togstrinbræt en del af Københavns S-togsnetværket.

Byggeår1949
Åbnet1949.05.15 - Ventesalen dog først i 1951
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseSkovlunde Torv 4, 2740 Skovlunde
StednavneforkortelseSko
Højdeplacering over havet24,0 meter
GPS koordinater55.723026,12.403263


Billede af Skovlunde S-togstrinbræt.
Billede af Skovlunde S-togstrinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 23. marts 2020
Download billede



Malmparken S-togstrinbræt (Mpt) lå 29,3 km. fra første station.

Malmparken Station er en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.

Malmparken Station åbnede i 1989 for at betjener erhvervsområdet Ballerup Industripark mellem Skovlunde og Ballerup.

Byggeår1989
Åbnet1989.05.27
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseMalmparken, 2750 Ballerup
StednavneforkortelseMpt
Højdeplacering over havet24,6 meter
GPS koordinater55.724666,12.385889


Billede af Malmparken S-togstrinbræt.
Billede af Malmparken S-togstrinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 23. marts 2020
Download billede



Ballerup Stationscenter (Ba) lå 31,2 km. fra første station.

Ballerup station blev opført ved anlæggelsen af Frederikssundbanen og indviet i 1879. Det første damptog holdt ved Ballerup station i 1879, omverden var kommet nærmere, landsbyen vågnede og var blevet til en forstad for Danmarks hovedstad København.

Stationen blev i 1949 endestation for S-banen fra København og var det frem til 1989, hvor hele Frederikssundbanen blev elektrificeret.

I forbindelse med at Frederikssundbanen skulle elektrificeres man i 1986 at udarbejde en helhedsplan for en ny stationsbygning i Ballerup i samarbejde mellem Kommune, DSB og Ballerup Centret.

August 1980 rives Varehuset ned og april 1988 bliver Ballerups første Station revet ned. Det nye stationscenter bliver indviet den 27. maj 1989.

Ballerup Stationscenter er bygget sammen med Ballerup Butikscenter, som blev indviet den 9. oktober 1973 og er tegnet af arkitekten Bo Cock-Clausen.

Byggeår1989
Åbnet1989.05.27
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseBanegårdspladsen 3, 2750 Ballerup
StednavneforkortelseBa
Højdeplacering over havet31,6 meter
GPS koordinater55.729739,12.358160


Billede af Ballerup Stationscenter.
Billede af Ballerup Stationscenter.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 23. marts 2020
Download billede



Måløv Station (Mw) lå 34,3 km. fra første station.

Måløv Station er en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.

Stationsbygningen var tegnet af arkitekt S.P.C. Bendtsen (1842-1912), der tegnede flere af stationerne langs banen. De samme tegninger er anvendt i Herlev, Måløv, Veksø og Ølstykke. Bygningen bestod af en mindre ventesal med toilet, billetsalg, posthus, tjenestebolig til stationsforstanderen og et mindre pakhus.

Byggeår1879
Åbnet1879.06.15 og den 15. maj 1949 som S-togs station
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektSimon Peter Christian Bendtsen
AdresseMåløv Stationsplads 12, 2760 Måløv
StednavneforkortelseMw
Højdeplacering over havet27,3 meter
GPS koordinater55.747387,12.318554


Billede af Måløv Station.
Billede af Måløv Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 23. marts 2020
Download billede



Kildedal S-togstrinbræt (Kid) lå 36,4 km. fra første station.

Kildedal Station er en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.

Stationen åbnede i 2000 og var anlagt på åben mark. Ambitionen var oprindeligt, at området omkring stationen skulle gøres til et erhvervsknudepunkt med tilhørende boligbyggeri. Planerne blev dog aldrig realiseret. DSB anlagde desuden et Parkér & Rejs-anlæg for at lokke pendlere til at stille bilen og tage toget mod København, men det er kun blevet benyttet i ringe grad.

På grund af beskedne passagertal blev stationen fra september 2007 som den eneste station på S-togs-nettet kun betjent mandag-lørdag i dagtimerne. Ved køreplansskiftet i december 2012 blev stationen igen betjent i weekenden, og ved køreplansskiftet i januar 2017 blev stationen igen betjent om aftenen. Til gengæld betød køreplansskiftet i december 2018, at stationen som den eneste ikke betjenes, når S-togene kører nat efter fredag og lørdag.

Byggeår2000
Åbnet2000.11.26
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseKildedalsvej, 2760 Måløv
StednavneforkortelseKid
Højdeplacering over havet18,0 meter
GPS koordinater55.751921,12.286864


Billede af Kildedal S-togstrinbræt.
Billede af Kildedal S-togstrinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 3. april 2020
Download billede



Veksø Station (Vs) lå 39,5 km. fra første station.

Veksø Station er en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.

Grundlovsdag 1879 kørte det første damptog til Frederikssund og kom derved til Veksø Station. Stationen blev dog først indviet med festivitas den 15. juni 1879. I banens tidlige liv har Veksø haft en fremtrædende placering frem for Stenløse hvor der først kom en holdeplads i 1882.

Under første verdenskrig var tørvegravning så betydelig at der blev lagt et specielt læssespor ved Egedal og ved stationen.

I 1989 blev S-toget videreført fra Ballerup til Frederikssund og dieseltogene, der ind til da, havde kørt til Ballerup blev således erstattet af S-toget.

Stationsbygningen var tegnet af arkitekt S.P.C. Bendtsen (1842-1912), der tegnede flere af stationerne langs banen. De samme tegninger er anvendt i Herlev, Måløv, Veksø og Ølstykke. Bygningen bestod af en mindre ventesal med toilet, billetsalg, posthus, tjenestebolig til stationsforstanderen og et mindre pakhus.

Byggeår1879
Åbnet1879.06.15 og den 28. maj 1989 som S-togs station
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektSimon Peter Christian Bendtsen
AdresseVeksø Stationsvej 2, 3670 Veksø Sjælland
StednavneforkortelseVs
Højdeplacering over havet13,1 meter
GPS koordinater55.750096,12.238630


Billede af Veksø Station.
Billede af Veksø Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 3. april 2020
Download billede



Stenløse S-togstrinbræt (St) lå 43,3 km. fra første station.

Stenløse Holdeplads åbnede den 18. februar 1882, hvor der ved et vogterhus indrettet holdeplads med perron og ventehal beliggende cirka midt imellem krydsningsstationerne Veksø hhv. Ølstykke.

I 1895 blev der anlagt et læssespor og i årene fra 1908-1912 blev der foretaget en større udvidelse, hvor Stenløse fik en rigtig station i 1909, hvor den nye bygning erstattede det gamle vogterhus. Stenløse Station er opført i nationalromantisk stil og er tegnet af Statsbanernes overarkitekt Heinrich Wenck.

Ved omdannelsen til S-bane i 1989, blev det planlagt at den ny S-togsstrækning Ballerup-Frederikssund skulle gøres dobbeltsporet, jf. traditionen om, at S-tog som udgangspunkt kører på dobbeltsporede tracéer med niveaufri overskæringer. Imidlertid kunne der sidst i 1980'erne ikke findes penge til både elektrificering og dobbeltspor på strækningen, så de første 13 år herefter kørte S-tog på den enkeltsporede strækning via Stenløse. I 2002 blev strækningen dobbeltsporet, hvilket medførte, at man på Stenløse Station anlagde en ekstra sideperron på modsatte side af den eksisterende perron. Desuden anlagdes en gangbro, så man kunne komme til/fra den ny perron uden at krydse sporene - noget, som også er tradition for den københavnske S-bane.

Der har været billetsalg på stationen frem til den 26. juni 2004, hvor stationsbetjeningen ophørte pga. af for dårlig omsætning. I dag er stationen selvbetjent, ligesom mange andre stationer på Frederikssundbanen.

Byggeår2004
Åbnet2004.10.02
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
StednavneforkortelseSt
Højdeplacering over havet16,7 meter
GPS koordinater55.766344,12.190610


Billede af Stenløse S-togstrinbræt.
Billede af Stenløse S-togstrinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 3. april 2020
Download billede



Egedal S-togstrinbræt (Egd) lå 44,8 km. fra første station.

Egedal (Gl. Toftegård) Station er en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen. Har haft både den gamle forkortelse Gtg og den nye Egd.

Egedal Station hed fra starten Gl. Toftegård Station frem til den 11. december 2011, hvor stationen skiftede navn til Egedal Station. Udgifterne til nye skilte, højttalerbeskeder mv. løb op i 360.000 kr. og blev betalt af Egedal Kommune, som opstod ved kommunalreformen i 2007. Målet var at markedsføre navnet på den nye kommune.

Byggeår2001
Åbnet2002.09.15
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseDronning Dagmars Vej 198, 3650 Ølstykke
StednavneforkortelseEgd
Højdeplacering over havet22,8 meter
GPS koordinater55.779809,12.185470


Billede af Egedal S-togstrinbræt.
Billede af Egedal S-togstrinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 3. april 2020
Download billede



Ølstykke S-togstrinbræt (Øl) lå 47,4 km. fra første station.

Ølstykke Station er en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.

Det oprindelige station blev revet ned år 2002.

Byggeår2002
Åbnet2002.09.14
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseStationsvej 2, 3650 Ølstykke
StednavneforkortelseØl
Højdeplacering over havet20,6 meter
GPS koordinater55.795840,12.159421


Billede af Ølstykke S-togstrinbræt.
Billede af Ølstykke S-togstrinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 3. april 2020
Download billede



Vinge S-togstrinbræt (Vng) lå 50,6 km. fra første station.

Vinge Station (Trinbræt) er en genåbning af Oppe-Sundby Trinbræt, som blev nedlagt i 1989, hvor S-togene blev forlænget til Frederikssund. Vinge Station er etableret ca. 400 meter øst for, hvor Oppe-Sundby Trinbræt oprindeligt lå.

Stationen i Vinge er blevet udstyret med to elevatortårne, trapper og en gangbro, der gør det muligt at skifte mellem stationens to perroner. Og med adgangsveje, forpladser og parkeringsfaciliteter, som Frederikssund Kommune har etableret, er den nye station nu helt klar til at tage imod passagererne.

Stationen blev taget i brug mandag den 14. december, hvor den nye køreplan for 2021 træder i kraft.

Byggeår2020
Åbnet2020.12.14
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseDalvejen, 3600 Frederikssund
StednavneforkortelseVng
Højdeplacering over havet13,2 meter
GPS koordinater55.81036082738444,12.11490581659764


Billede af Vinge S-togstrinbræt.
Billede af Vinge S-togstrinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 15. juli 2021
Download billede



Frederikssund S-togstrinbræt (Fs) var Linje C (S-Banen)'s endestation og lå 55,0 km. fra første station.

Frederikssund S-togsstation er en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.

Den nuværende S-togsstation er den tredje i Frederikssund og blev taget i brug den 27. maj 1989, da banen til byen blev omlagt til S-tog. Den ligger på det samme baneterræn, som byens første station lå på fra åbningen af Frederikssundbanen i 1879, hvilket medførte af den første station blev nedrevet i 1988.

Den nuværende station afløste station nummer 2, der blev opført i forbindelsen med anlæg af midtbanen til Næstved. Den anden station og midtbanen blev åbnet i 1928, og skulle have været videreført til Hillerød, hvor anlægget var gået i gang, men projektet blev opgivet inden sporlægning skulle have været udført og strækningen til Ringsted blev nedlagt i 1936.

Byggeår1989
Åbnet1989.05.27
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseJernbanegade 46, 3600 Frederikssund
StednavneforkortelseFs
Højdeplacering over havet3,9 meter
GPS koordinater55.835790,12.065490


Billede af Frederikssund S-togstrinbræt.
Billede af Frederikssund S-togstrinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 3. april 2020
Download billede



Litteratur for: Linje C (S-Banen)

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<

Københavns S-bane 1934-1984
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Københavns S-bane 1934-1984
John Poulsen
1984
112

Bane Bøger
87-88632-01-6
S-banen 1934-2009
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
S-banen 1934-2009
Morten Flindt Larsen, John Poulsen
2009
360

Bane Bøger Aps
978-87-91434-204