Frederikssundbanen - (DSB) [1879-1911]

Det var en lettet Indenrigsminister Frits Tobiesen (egentlig hed han Frederik Christian Heinrich Emil Tobiesen 1829 - 1908) der kunne se sit forslag om en jernbane mellem Frederiksberg og Frederikssund blive vedtaget i Rigsdagen. Større mænd end ham var kommet til kort med dette. Således var hans forgænger og nuværende regeringsschef C. A. Fonnesbech mislykkedes med en bane mellem Frederikssund og Kalundborg. Og egentlig havde der været et lovforslag fremme den 26. februar 1869, men det fandt heller ingen tilslutning.

Men, som nævnt lykkedes det altså for Indenrigsminister Tobiesen at få vedtaget loven den 23. maj 1873. Koncessionen blev udstedt til Det Sjællandske Jernbaneselskab den 11. maj 1876. Egentlig var det planen at arbejdet skulle have været færdigt inden den 1. oktober 1878, men selskabet fik forlænget fristen. En af de væsentligste årsager var de mange problemer var jordarbejderne ved de forskellige moser der skulle passeres. Som et eksempel skal her blot nævnes at store dele af banedæmningen flere gange helt eller delvis forsvandt ved Hellede mose. Alene denne strækning tog mere end halvandet år at anlægge.

Det Sjællandske Jernbaneselskab nåede lige akkurat at få indviet banen i juni 1876 inden selskabet ved lov af 2. juli 1880 blev overtaget af staten.

Banen udsprang fra Frederiksberg Station fra 1879-1911 og blev flyttet til Københavns Hovedbanegård i 1911 ifm. bygningen af den nye hovedbanegård.

Den 15. maj 1949 blev første etape af Frederikssundbanen elektrificeret og omdannet til S-togsbane mellem København Hovedbanegård og Ballerup station. Siden den 27. maj 1989 har hele Frederikssundbanen banen været en ren S-togsbane.

Frederiksberg Station (Fb) var Frederikssundbanen banens første station

Frederiksberg Station var oprindeligt (1864-1911) mellemstation på banen København-Roskilde. I 1879 kom Frederikssundsbanen til som en afgrening fra Frederiksberg. Passagertrafikken ophørte 1. december 1911 da den nuværende Københavns Hovedbanegård blev taget i brug, og passagertogene mod Roskilde og Frederikssund begyndte at køre over Valby. Frederiksberg Station havde godsbanegård fra 1864 til midt i 1990'erne.

Stationsbygning er opført 1864 efter tegninger af arkitekten V.C.H. Wolf, der også stod for pakhuset og stationsforstanderboligen i forlængelse af bygningen. Hele bygningskomplekset blev fredet i 1992.

Fra 1934 var Frederiksberg Station endestation for S-togenes linje F, men blev taget ud af drift den 20. juni 1998. Herefter blev anlægget opgraderet til metrodrift.

Utroligt nok fandtes der et DSB-billetsalg ved stationen frem til 2013, selvom der ikke havde været et DSB-tog i området siden 1998 og indtil 2004 var der stadig en DSB Kiosk og DSB Minibar i den gamle stationsbygning.

Vanløse Station (Van) lå 2,6 km. fra første station.

Vanløse Station er en S-togs- og metrostation i Vanløse. Stationen er indrettet i to forskudte planer, hvor den øverste perron benyttes af S-togene, mens den nederste er endestation for metrolinjerne M1 og M2.

Tidligere lå Vanløse på S-banen fra Hellerup Station over Nørrebro og videre til Frederiksberg. Togene vendte på stationen og forlod perronen i samme retning, som de var ankommet, mens et sporskifte sørgede for, at de kom videre mod destinationen. Strækningen fra Vanløse til Frederiksberg Station blev afkortet til Solbjerg Station den 20. juni 1998 og helt nedlagt den 1. januar 2000 og er nu erstattet af metro. Forbindelsen mellem Vanløse og Grøndal Station blev nedlagt i april 2001, og Grøndal blev i stedet forbundet med først den midlertidige C. F. Richs Vej Station i 2002 og siden Flintholm Station i 2004 i forbindelse med Ringbanens forlængelse mod syd.

Van Morrisons sang Vanlose Stairway handler om trappen op til Vanløse station:

Send me your picture
Send me your pillow
Send it through Krishna
On the Vanlose Stairway

Forklaringen på, at kærlighedssangen 'Vanlose Stairway' om Vanløse, og hvorfor den optræder på den populære nordirske singer-songwriter Van Morrisons? Ja det skyldes at da den kom med i albummer fra 1982 'Beautiful Vision' – skyldes det forelskelsen i den danske Ulla.

Husum Station (Hut) lå 5,9 km. fra første station.

Husum Station er en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.

Husum Station er en station på Frederikssundbanen, og stationen åbnede i 1880, kort efter at jernbanen til Frederikssund åbnede. S-togstrafikken på denne del af banen begyndte 15. maj 1949. Stationen betjener bydelen Husum og er desuden den, der ligger nærmest Mørkhøj og det nordlige Rødovre. Stationen ligger desuden i gangafstand fra det lokale trafikknudepunkt, Husum Torv.

Stationen består af to spor med en delvist overdækket øperron. Stationen ligger i en banegrav med trappe og elevator i den sydøstlige ende til en bro for Islevhusvej, hvor der er busstoppesteder. På selve perronen var der tidligere en stationsbygning, men den blev revet nede i 2013. I den nordvestlige ende af perronen er der en trappe til en gangbro, der fører en sti langs med Vestvolden over banen.

Perrontaget og perron er renoveret september 2013, hvor elevatortårn nu fremstår i rød bemaling.

Herlev Station (Her) lå 7,6 km. fra første station.

Herlev Station er en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.

Herlev Station består af to spor med en delvist overdækket øperron imellem. En gangtunnel giver adgang til en busterminal på den nordlige side af stationen og villaområdet syd for. Lidt vest for stationen krydses banen af Herlev Ringvej på en bro, hvor der er busstoppesteder, der kan nås via trapper. Stationen har desuden sidespor til arbejdskøretøjer.

I forbindelse med anlæggelsen af Ring 3 Letbane kommer der en letbanestation på broen for Herlev Ringvej. Letbanestationen kommer til at ligge midt på broen og kommer til at bestå af to spor med en øperron imellem. Stationen forventes at åbne sammen med letbanen i 2025.

Stationsbygningen var tegnet af arkitekt S.P.C. Bendtsen (1842-1912), der tegnede flere af stationerne langs banen. De samme tegninger er anvendt i Herlev, Måløv, Veksø og Ølstykke. Bygningen bestod af en mindre ventesal med toilet, billetsalg, posthus, tjenestebolig til stationsforstanderen og et mindre pakhus.

Ballerup Station (Ba) [1879-1989] lå 13,2 km. fra første station.

Ballerup station blev opført ved anlæggelsen af Frederikssundbanen og indviet i 1879. Det første damptog holdt ved Ballerup station i 1879, omverden var kommet nærmere, landsbyen vågnede og var blevet til en forstad for Danmarks hovedstad København.

Stationen blev i 1949 endestation for S-banen fra København, hvor passagererne mod Frederikssund derfor måtte skifte til Frederikssund-toget fra spor 2. Den nye S-togsstrækning til Ballerup blev indviet med stor festivitas d. 14. maj 1949, og på alle stationer var publikum mødt frem for at byde de nye tog velkommen. Ballerup stod på den anden ende. Ballerup var endestation for S-banen indtil 1989, hvor hele Frederikssundbanen blev elektrificeret.

I forbindelse med at Frederikssundbanen skulle elektrificeres man i 1986 at udarbejde en helhedsplan for en ny stationsbygning i Ballerup i samarbejde mellem Kommune, DSB og Ballerup Centret.

August 1980 rives Varehuset ned og april 1988 bliver Stationsbygningen revet ned. Det nye stationscenter bliver indviet den 27. maj 1989.

Måløv Station (Mw) lå 16,3 km. fra første station.

Måløv Station er en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.

Stationsbygningen var tegnet af arkitekt S.P.C. Bendtsen (1842-1912), der tegnede flere af stationerne langs banen. De samme tegninger er anvendt i Herlev, Måløv, Veksø og Ølstykke. Bygningen bestod af en mindre ventesal med toilet, billetsalg, posthus, tjenestebolig til stationsforstanderen og et mindre pakhus.

Veksø Station (Vs) lå 21,5 km. fra første station.

Veksø Station er en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.

Grundlovsdag 1879 kørte det første damptog til Frederikssund og kom derved til Veksø Station. Stationen blev dog først indviet med festivitas den 15. juni 1879. I banens tidlige liv har Veksø haft en fremtrædende placering frem for Stenløse hvor der først kom en holdeplads i 1882.

Under første verdenskrig var tørvegravning så betydelig at der blev lagt et specielt læssespor ved Egedal og ved stationen.

I 1989 blev S-toget videreført fra Ballerup til Frederikssund og dieseltogene, der ind til da, havde kørt til Ballerup blev således erstattet af S-toget.

Stationsbygningen var tegnet af arkitekt S.P.C. Bendtsen (1842-1912), der tegnede flere af stationerne langs banen. De samme tegninger er anvendt i Herlev, Måløv, Veksø og Ølstykke. Bygningen bestod af en mindre ventesal med toilet, billetsalg, posthus, tjenestebolig til stationsforstanderen og et mindre pakhus.

Stenløse Holdeplads (St) lå 25,3 km. fra første station.

Stenløse Station er en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.

Stationen åbnede i den 18. februar 1882 som holdeplads og ligger på Frederikssundbanen. Den nuværende stationsbygning stammer fra 1909. Den er opført i nationalromantisk stil og er tegnet af Statsbanernes overarkitekt Heinrich Wenck.

Fra starten var stationen et enkeltsporet trinbræt, beliggende cirka midt imellem krydsningsstationerne Veksø hhv. Ølstykke. Ved omdannelsen til S-bane i 1989, blev det planlagt at den ny S-togsstrækning Ballerup-Frederikssund skulle gøres dobbeltsporet, jf. traditionen om, at S-tog som udgangspunkt kører på dobbeltsporede tracéer med niveaufri overskæringer. Imidlertid kunne der sidst i 1980'erne ikke findes penge til både elektrificering og dobbeltspor på strækningen, så de første 13 år herefter kørte S-tog på den enkeltsporede strækning via Stenløse. I 2002 blev strækningen dobbeltsporet, hvilket medførte, at man på Stenløse Station anlagde en ekstra sideperron på modsatte side af den eksisterende perron. Desuden anlagdes en gangbro, så man kunne komme til/fra den ny perron uden at krydse sporene - noget, som også er tradition for den københavnske S-bane.

Der har tidligere været billetsalg på stationen, men lukkede den 26. juni 2004 pga. af for dårlig omsætning. I dag er stationen selvbetjent, ligesom mange andre stationer på Frederikssundbanen.

Ølstykke Station (Øl) [1879-2002] lå 29,4 km. fra første station.

Stationsbygningen var tegnet af arkitekt S.P.C. Bendtsen (1842-1912), der tegnede flere af stationerne langs banen. De samme tegninger er anvendt i Herlev, Måløv, Veksø og Ølstykke. Bygningen bestod af en mindre ventesal med toilet, billetsalg, posthus, tjenestebolig til stationsforstanderen og et mindre pakhus.

Trafikken på Ølstykke Station var først og fremmest drevet af landbruget. Fra Stationen var der transporter af mælk, levende kreaturer og andre landbrugsprodukter. Til stationen var der foderstoffer, kunstgødning og varer til fx brugsforeningen. Stationen var udstyret med to godsspor med læsseramper og et krydsningsspor. Ved overgangen til S-tog i 1989 var Ølstykke Station krydsningssted for den enkeltsporede S-bane.

Med anlæggelsen af dobbeltsporet blev stationsbygningen revet ned og der bygget en gangbro mellem de to perronsider.

Frederikssund Station (Fs) [1879-1928] var Frederikssundbanen's endestation og lå 37,1 km. fra første station.