VNTJ - Varde-Nørre Nebel-Tarm Jernbane var en sammenslutning mellem Varde-Nørre Nebel Jernbane (VNJ), også kaldet Nebelbanen, som åbnet i 1903 og forlænget fra Nørre Nebel til Tarm (NTJ) der kom til i 1913. Baneselskabet skiftede navn til Vestbanen A/S 10. maj 1977. Dette navn er dog ikke entydigt, da det også bruges af DSB om København-Korsør-banen. I folkemunde hedder banen også Nebelgrisen eller på vestjysk æ Newlgris.
Den store jernbanelov fra 1894 indeholdt en jernbane fra Nymindegab over Billum til Varde med sidebane fra Billum til Esbjerg. Nymindegab var i 1870'erne stadig en af de vigtigste fiskerihavne på vestkysten syd for Limfjorden, og det var meningen, at banen skulle transportere fisk herfra. Men da det blev stadig sværere at vedligeholde Ringkøbing Fjords udløb ved Nymindegab, mistede byen sin betydning, og Rigsdagen besluttede i 1900 at droppe det sidste stykke mellem Nørre Nebel og Nymindegab. Banens transport af fisk blev aldrig særlig stor og bortfaldt helt efter 1. Verdenskrig. Banens væsentligste transportartikler var teglværksprodukter, foderstoffer, brændsel og ikke mindst mergel fra mergellejerne ved Ringkøbing.
Behovet for mergel til de magre jorder var et vigtigt argument for at forlænge banen fra Nørre Nebel til Tarm. Denne strækning var med i den store jernbanelov fra 1908. Loven krævede, at Nørre Nebel-Tarm Jernbane (NTJ) skulle drives sammen med VNJ, så det blev aftalt at have fælles materiel, driftsbestyrer, banemester og togpersonale, mens stations- og banepersonale blev ansat i hvert af de to selskaber. Tarmbanens 6 stationer blev alle betjent af ekspeditricer, baneformændenes koner.
Tarmbanen gav ikke nævneværdig ekstra trafik på VNJ, og banen gav i sig selv underskud, så Trafikkommissionen, der aflagde betænkning i 1939, frarådede yderligere statsstøtte til den.
Sidebanen fra Billum til Esbjerg var blevet droppet, fordi Varde by frygtede at miste sit opland og fordi koncessionshaverne mente, at det ville være urentabelt at drive en "gaffelbane". I 1915 dukkede ideen op igen, nu som en bane fra Oksbøl til Esbjerg med stationer i Tarp, Kokspang, Hjerting, Sædding samt et trinbræt ved Vognsbøl og tilslutning til statsbanen ved Boldesager. Herfra skulle en anden banelinje gå mod nordøst til Agerbæk. Dette forslag kom med i den sidste store jernbanelov fra 1918, men i to dele: Esbjerg-Oksbøl og Esbjerg-Agerbæk. Dog var der ingen, der søgte eneretsbevilling til disse baner.
Et andet projekt i denne lov ville også have berørt Nebelbanen: en jernbane fra Sønder Omme over Ølgod til Lunde eller Nørre Nebel. Her blev der givet eneretsbevilling i 1919, og banen var detailprojekteret i 1920. Jernbanekommissionen fra 1923, som skulle vurdere lovens projekter, frarådede dog at anlægge denne bane, som ville blive det mindst rentable af alle lovens projekter. Herefter stoppede bevillingshaverne arbejdet.
I 1917 dukkede forslaget om en Nymindegabbane op igen. Der blev udarbejdet en plan om en 7,6 km lang bane fra Nørre Nebel med holdeplads ved Lønne Kirke og endestation 100 m fra Nymindegab Kro. Forslaget blev faktisk vedtaget i Folketinget, men planen strandede. Egnens kommuner var interesserede i at transportere grus fra Nymindegab til vejanlæg, så endnu et forsøg blev gjort i 1925, men forgæves.
Under Besættelsen blev VNJ's trafik syvdoblet. Banen blev benyttet meget til at transportere materialer og danske arbejdere til deres arbejdspladser, hvor de byggede bunkere og andre forsvarsanlæg for tyskerne. Tyskerne begyndte straks på en kraftig udvidelse af Oksbøllejren, der var oprettet af dansk militær i 1929. Til forsyning af lejren blev Baunhøj Sidespor oprettet 1 km nord for Oksbøl. Det var en rangerbanegård med 6 læssespor og smalsporsbane til lejrområdet.
Så kom der endelig bane fra Nørre Nebel til Nymindegab, hvor tyskerne 1941-43 anlagde en hel fæstning med hærkystbatteri, kystradarstation og flakskydeplads samt Nymindegablejren til indkvartering af det enorme personel. Sporet havde en samlet længde på 12 km inkl. sidespor og var anlagt med gamle skinner på 33,4 kg/m fra 1897-1914. Det var færdigt i august 1942 og fik status af "privat sidespor for den tyske Værnemagt", så det ikke kunne bruges til andre transporter end tyskernes. Ved Houstrupvej tæt på Lønne Kirke var der et trinbræt for lokale arbejdere frem til 1945. 6 km fra Nørre Nebel kom stationen Kragelund eller Tresporet, hvor der var depotspor på begge sider af hovedsporet. I km 6,65 delte hovedsporet sig. Sporet mod nord gik til Lejrbanegården, der havde 5 opstillingsspor med omløb mellem to af dem. Herfra fortsatte det midterste spor til en remise (opført i 1943) og ammunitionsdepoter med 2 spor. Sporet mod vest passerede kort efter et sidespor til en gruppe ammunitionsdepoter i Nyminde Plantage. Derefter gik det helt ud i klitterne til en rangerbanegård med to parallelle spor med omløb. Så kunne man ad jernbanen føre mobilt antiluftskyts ud til Flaklejren, hvor der var skydestandpladser, ildlederbunkers og tilkørselsveje af beton. Snart kom der hver uge lukkede tog fra Berlin med nye luftværnsbatterier, der skulle afprøves. Efter endt indskydning kørte de igen, formodentlig til fronten.
Tyskernes anlæg af hærkystbatterier fortsatte i 1944, hvor man også begyndte på Tirpitz-stillingen ved Oksby. Den blev ikke færdig inden tyskernes kapitulation, men der nåede at blive anlagt jernbane fra Oksbøl til byggepladsen. Først var det en 900 mm smalsporsbane, senere et tungt normalspor med en skinnevægt på 41 kg/m, maksimal stigning på 12,5 ‰ og mindste kurveradius på 300 m. Natten mellem 17. og 18. august 1944 blev det 13 km lange sidespor sluttet til VNJ's hovedspor i km 14,5 ca. 500 m sydøst for Oksbøl Station.
I slutningen af Besættelsen kom mange tyske flygtninge til Oksbøllejren, og efter Besættelsen blev den også brugt som flygtningelejr indtil 1. maj 1949, hvor den blev militærnægterlejr. De militære transporter steg i løbet af 1950'erne, og der kunne være samlet op mod 100 godsvogne på Oksbøl Station. For at aflaste stationen blev der igen anlagt et 550 m langt krydsningsspor ved Baunhøj trinbræt. Fra 1. juli 1959 blev lejren anvendt af Panserskolen, senere Hærens Kampskole, indtil den i maj 1982 flyttede til nye bygninger i Oksbøl Sydlejr. Allerede i 1974 var der planer om et sidespor til øvelsesområdet, så man undgik omlæsning på Oksbøl Station og tung trafik gennem byen. 20. januar 1979 kunne man indvie det 6 km lange spor fra Hesselmed trinbræt til Oksbøl Syd, der er en lille stationsbygning og 2 læssespor med hver sin enderampe og læssevej.
I oktober 1945 blev strækningerne Nørre Nebel-Nymindegab og Oksbøl-Oksby anvendt til udkørsel af bl.a. mergel, men VNJ's driftsbestyrer mente ikke, at regelmæssig offentlig trafik kunne svare sig. Klitsporet i Nymindegab blev taget op i 1945-46, Oksby-sporet i 1946-47. Nymindegablejren var også flygtningelejr efter Besættelsen, men den blev i november 1946 overtaget af Forsvarsministeriet. Sporet fra Nørre Nebel til lejren blev stort set kun brugt til militære transporter. I 1976 overvejede VNJ at starte persontrafik til Nymindegab, men opgav det hurtigt efter en analyse af den forventede trafik. I 1984, hvor sporet i flere år ikke havde været trafikeret, fik det en renæssance, da reparation af bælterne på Forsvarets bæltekøretøjer blev placeret i Nymindegablejren, og transporten af køretøjerne skulle foregå med banen. I 1990 blev det overvejet at udskifte det gamle spor ved genbrug af skinner fra Varde-Nørre Nebel, men det ønskede Forsvaret ikke at finansiere. I sommeren 2001 blev det muligt at køre på skinnecykel på dage, hvor der ikke var anden trafik på sporet. I de følgende år blev der kørt veterantog af Dansk Jernbane-Klubs Veterantog Vest, men sporet er nu afskåret fra omverdenen, da skinnerne er taget op i den vestlige del af Nørre Nebel.
Efter krigen var VNJ's spor meget nedslidt, men 4,8 km spor og 5 sporskifter blev udskiftet med efterladt tysk materiel. Under krigen var jernbanebroen over Varde Å blevet understøttet af to bropiller for at klare de tunge transporter. En ny bro blev bygget i 1951, og i 1950-53 blev resten af sporet fornyet med skinner på 27,55 kg/m. 25% af svellerne blev udskiftet, og der blev lagt flere sveller, så akseltrykket kunne hæves til 14 t.
VNJ og Varde-Grindsted Jernbane (VGJ), der allerede fra 1928 havde fælles overbanemester, fik fra 1. april 1952 også fælles direktør og hovedkontor på Varde Vest. De to baner blev aldrig fusioneret helt, men fra 1. april 1953 etablerede de også værkstedsfællesskab. VGJ blev nedlagt 31. marts 1972, og i foråret 1973 overtog VNJ dens remise- og værkstedsbygninger nordøst for Varde Station.
I 1985-1989 blev Vestbanens skinner igen fornyet, nu med et helsvejst spor på 37 kg/m, lagt på nye imprægnerede bøgesveller. Moderniseringen omfattede også nye krydsningsspor på stationerne Varde Vest, Janderup, Billum, Oksbøl og Outrup samt nye perroner og ny belysning.
Efter et par turbulente årtier med mange diskussioner om privatbanernes fremtid blev Vestbanen reddet fra lukning på et regionsrådsmøde i februar 2011. Dog skulle de 3 trinbrætter Elkærdam, Hesselmed og Søvigsund nedlægges, hvorefter de andre blev renoveret. I sommeren 2012 stod jernbanen klar med nye tog af typen Lint 41, renoverede trinbrætter, signaler, bomovergange og rejsekortterminaler. Og den gamle drøm om tog direkte til Esbjerg blev realiseret, idet Vestbanens tog fortsætter fra Varde til Esbjerg. Banens tre Y-tog endte efter næsten 30 års tjeneste i Peru.
Vestbanen A/S eksisterer stadig, men hører nu under Sydtrafik. Drift og infrastruktur varetages af Arriva, der betjener banen med Lint 41-togsæt.
Vigtige stamdata for Varde-Nørre Nebel-Tarm Jernbane
Varde Station (Va) er Varde-Nørre Nebel-Tarm Jernbane banens første station
Varde station blev indviet 3. oktober 1874 samtidig med jernbanestrækningen Esbjerg-Varde. Året efter 8. august 1875 blev banen forlænget mod nord til Ringkøbing.
28 år senere 15. marts 1903 blev forbindelsen til Nørre Nebel indviet. Mod vest blev Varde-Grindsted Jernbane indviet 13. april 1919, som var aktiv til nedlæggelsen 31. marts 1972.
Varde Vest station var hovedkontoret for Varde-Nørre Nebel Jernbane.
Varde-Nørre Nebel Jernbane (VNJ) og Varde-Grindsted Jernbane (VGJ), havde allerede fra 1928 fælles overbanemester, men fra 1. april 1952 fik banerne også fælles direktør og Varde-Grindsted Jernbane (VGJ) flyttede deres hovedkvarter ind på Varde Vest station. De to baner blev aldrig helt fusioneret. Fra 1. april 1953 blev der etablerede et værkstedsfællesskab mellem VNJ og VGJ. Da VGJ blev nedlagt 31. marts 1972, overtog VNJ i foråret 1973 deres remise- og værkstedsbygninger som lå nordøst for Varde Station.
Boulevarden Trinbræt er etableret med perron på begge sider af Nordre Boulevard for at mindske den tid bommene er nede under standsning ved trinbrættet.
Byggeår
1987
Åbnet
1987
Nedlagt
I drift
Nedrevet
Eksisterer stadig
Adresse
Nordre Boulevard, 6800 Varde
Stednavneforkortelse
Bot
Højdeplacering over havet
6,1 meter
GPS koordinater
55.623829,8.460211
Billede af Boulevarden Trinbræt. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 27. juli 2023 Download billede
Boulevarden Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Elkærdam Trinbræt blev etableret den 26. maj 1963 ved baneoverskæringen med Elkærdamvej, og var med en sparsom jordperron og et lille kvadratisk venteskur. Elkærdam Trinbræt blev moderniseret 1988.
Elkærdam Trinbræt blev sammen med Søvig Sund og Hesselmed Trinbræt på Varde-Nørre Nebel Jernbane nedlagt den 30. juni 2012. Efterfølgende blev det elektriske udstyr fjernet og stationsskiltene blev nedtaget.
Byggeår
1963
Åbnet
1963.05.26
Nedlagt
2012.06.30
Nedrevet
Nedrevet
Stednavneforkortelse
El
Højdeplacering over havet
4,8 meter
GPS koordinater
55.626137,8.426172
Billede af Elkærdam Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Elkærdam Trinbræt har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 27. juli 2023 Download billede
Elkærdam Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Hyllerslev Station blev nedsat til trinbræt med sidespor den 1. maj 1963. I 1986 blev Hyllerslev Trinbræt flyttet ca. 100 meter hen til Hyllerslev Stationsvej mod øst. Hyllerslev Trinbræt fik i 1987 anlagt ny perron med venteskur.
Resterne af sidesporet ved Hyllerslev Station blev fjernet i 1995.
Byggeår
1986
Åbnet
1986
Nedlagt
I drift
Nedrevet
Eksisterer stadig
Adresse
Hyllerslev Stationsv, 6851 Janderup Vestj
Stednavneforkortelse
Hyv
Højdeplacering over havet
6,7 meter
GPS koordinater
55.626327063122766,8.400836978416487
Billede af Hyllerslev Trinbræt. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 27. juli 2023 Download billede
Hyllerslev Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Janderup Station blev nedsat til trinbræt i 2002, hvor der blev anlagt en ny perron med venteskur lidt vest for den oprindelige station. Stationsbygningen blev solgt ved samme lejlighed.
Det oprindelige læssespor blev ombygget til krydsningsspor i 1979.
Byggeår
2002
Åbnet
2002
Nedlagt
I drift
Nedrevet
Eksisterer stadig
Adresse
Banevangen 8C, 6851 Janderup Vestj
Stednavneforkortelse
Jad
Højdeplacering over havet
7,2 meter
GPS koordinater
55.622735401991754,8.373710417748518
Billede af Janderup Trinbræt. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 27. juli 2023 Download billede
Janderup Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Fra starten i 1962 var Hesselmed Trinbræt med en meget kort jordperron. Et genbrugt venteskur fra Biltoft trinbræt, på Varde-Grindsted Jernbane, blev flyttet til Hesselmed Trinbræt i 1972. Venteskuret blev udskiftet med et nyt i 1985.
Hesselmed Trinbræt blev sammen med Elkærdam og Søvig Sund Trinbræt på Varde-Nørre Nebel Jernbane nedlagt den 30. juni 2012. Efterfølgende blev det elektriske udstyr fjernet og stationsskiltene blev nedtaget.
Byggeår
1962
Åbnet
1962.05.08
Nedlagt
2012.06.30
Nedrevet
Nedrevet
Stednavneforkortelse
Hst
Højdeplacering over havet
11,1 meter
GPS koordinater
55.619024,8.294938
Billede af Hesselmed Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Hesselmed Trinbræt har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 27. juli 2023 Download billede
Hesselmed Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Baunhøj Trinbræt med Sidespor var under 2. verdenskrig med et sidespor der endte i en enderampe. Sidesporet blev i 1959 forlænget til et 550 meter langt sidespor.
Fra den 16. juni 2001 blev Baunhøj Trinbræt med Sidespor nedsat til trinbræt, hvor sidesporet ved samme lejlighed blev afkortet for senere at blive fjernet helt i 2002.
Byggeår
1942
Åbnet
2001.06.16
Nedlagt
I drift
Nedrevet
Eksisterer stadig
Adresse
Kirkegade 70, 6840 Oksbøl
Stednavneforkortelse
Bah
Højdeplacering over havet
18,5 meter
GPS koordinater
55.635874,8.283070
Billede af Baunhøj Trinbræt. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 27. juli 2023 Download billede
Baunhøj Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Vrøgum Station var med omløbs- og læssespor samt svinefold. Fra efteråret 1968 blev Vrøgum Station ubetjent. Stationsbygningen blev i 2002 solgt til privat beboelse.
Vrøgum Stations sidesporet blev i 1987 afkortet mod syd.
Byggeår
1902
Åbnet
1968 (efteråret)
Nedlagt
I drift
Nedrevet
Eksisterer stadig
Adresse
Stationsvej, 6840 Oksbøl
Stednavneforkortelse
Vrø
Højdeplacering over havet
16,0 meter
GPS koordinater
55.65395653976516,8.292311434453195
Billede af Vrøgum Trinbræt. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 27. juli 2023 Download billede
Vrøgum Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Søvig Sund Trinbræt blev etableret 8 fra maj 1962 med jordperron og lille kvadratisk venteskur, men Søvig Sund Trinbræt blev Moderniseret 1988.
Søvig Sund blev sammen med Elkærdam og Hesselmed Trinbræt på Varde-Nørre Nebel Jernbane nedlagt den 30. juni 2012. Efterfølgende blev det elektriske udstyr fjernet og stationsskiltene blev nedtaget.
Byggeår
1962
Åbnet
1962.05.08
Nedlagt
2012.06.30
Nedrevet
Nedrevet
Stednavneforkortelse
Søt
Højdeplacering over havet
6,5 meter
GPS koordinater
55.684204427136336,8.304267455278566
Billede af Søvig Sund Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Søvig Sund Trinbræt har ligget her til venstre i billedet. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 27. juli 2023 Download billede
Søvig Sund Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Dyreby Trinbræt blev etableret lige efter 2. verdenskrig i 1945 og var med et beskedent venteskur. Dyreby Trinbræt blev moderniseret i 1988 med ny beton perron.
Byggeår
1945
Åbnet
1945
Nedlagt
I drift
Nedrevet
Eksisterer stadig
Adresse
Dyrebyvej 15, 6854 Henne
Stednavneforkortelse
Dy
Højdeplacering over havet
17,0 meter
GPS koordinater
55.699867,8.298224
Billede af Dyreby Trinbræt. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 27. juli 2023 Download billede
Dyreby Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Henne station var med omløbs- og læssespor og senere i 1912 eller 1913 kom der krydsningsspor til. Krydsningssporet blev fjernet igen i 1976 og læssesporet fjernet i 1981.
Hennes stationsbygning blev solgt i januar 2002 og der blev lavet et nyt venteskur øst for stationsbygningen.
Byggeår
1903
Åbnet
2002
Nedlagt
I drift
Nedrevet
Eksisterer stadig
Adresse
Strandvejen, 6854 Henne
Stednavneforkortelse
Hnn
Højdeplacering over havet
18,0 meter
GPS koordinater
55.710281975401195,8.304183683456815
Billede af Henne Trinbræt. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 17. juni 2023 Download billede
Henne Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Outrup Station var med læssespor og et sidespor til slagteriet. Outrup Station blev ubetjent fra januar 1996 og stationsbygningen blev solgt til privat beboelse i efteråret 2002.
Andre navne og stavemåder
Før __.__._??_ Ovtrup, før 30.04.1968 Outrup.
Byggeår
1902
Åbnet
1996 (januar)
Nedlagt
I drift
Nedrevet
Eksisterer stadig
Adresse
Jernbanegade, 6855 Outrup
Stednavneforkortelse
Ovt
Højdeplacering over havet
17,0 meter
GPS koordinater
55.717499346387314,8.344843282936758
Billede af Outrup Trinbræt. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 27. juli 2023 Download billede
Outrup Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Løftgård Trinbræt blev etableret i 1945 med en perron af sveller og et meget lille venteskur. I 1989 blev Løftgård Trinbræt moderniseret med ny perron og et nyt venteskur.
Byggeår
1945
Åbnet
1945
Nedlagt
I drift
Nedrevet
Eksisterer stadig
Adresse
Løftgårdevej 7, 6855 Outrup
Stednavneforkortelse
Løt
Højdeplacering over havet
13,8 meter
GPS koordinater
55.729449,8.352982
Billede af Løftgård Trinbræt. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 27. juli 2023 Download billede
Løftgård Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Lunde J Station havde oprindelig omløbs- og læssespor. Ud fra Lunde station udgik et lille sidespor til virksomheder syd for stationen. Sidesporet fandes stadig i 2015, men er blevet asfalteret over i overskæringen med Lundagervej.
Lunde J Station blev ubetjent med udgangen af 1993 og stationsbygningen blev solgt til privatbeboelse i januar 2002.
Byggeår
1903
Åbnet
1993 (udgangen af året)
Nedlagt
I drift
Nedrevet
Eksisterer stadig
Adresse
Skolegade, 6830 Nørre Nebel
Stednavneforkortelse
Luj
Højdeplacering over havet
22,7 meter
GPS koordinater
55.75599222024369,8.364222487201703
Billede af Lunde J Trinbræt. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 27. juli 2023 Download billede
Lunde J Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Nørre Nebel Landevej trinbræt lå ved overkørsel 158 på landevejen Varde-Nørre Nebel-Hvide Sande.
Byggeår
1930
Åbnet
1930
Nedlagt
1948
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
9,6 meter
GPS koordinater
55.767701,8.312541
Billede af Nørre Nebel Landevej Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Nørre Nebel Landevej Trinbræt har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 27. juli 2023 Download billede
Nørre Nebel Landevej Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Billede af Obling Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Obling Trinbræt har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 27. juli 2023 Download billede
Obling Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Billede af Kyvling Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Kyvling Trinbræt har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 27. juli 2023 Download billede
Kyvling Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Tarm Trinbræt (Ta) er Varde-Nørre Nebel-Tarm Jernbane banens endestation og ligger 67,6 km. fra første station.
Tarm Station var mellemstation på jernbanestrækningen Varde–Ringkøbing, som blev indviet 8. august 1875. Den er en del af Den vestjyske længdebane (Esbjerg–Struer).
Den 4. november 1913 blev Varde-Nørre Nebel Jernbane (VNJ) forlænget til Tarm, hvor banen fik tilslutning på Tarm station. I den periode skiftede banen navn fra Varde-Nørre Nebel Jernbane (VNJ) til Varde-Nørre Nebel-Tarm Jernbane (VNTJ). VNTJ havde en tosporet remise på Tarm Station.
VNTJ fik dog ingen lang levetid da denne blev nedlagt igen 1. september 1940.
Byggeår
1875
Åbnet
1970
Nedlagt
I drift
Nedrevet
Eksisterer stadig
Adresse
Stationsvej 2B, 6880 Tarm
Stednavneforkortelse
Ta
Højdeplacering over havet
5,6 meter
GPS koordinater
55.90977111928359,8.520643684799552
Billede af Tarm Trinbræt. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 20. juli 2023 Download billede
Tarm Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Litteratur for: Varde-Nørre Nebel-Tarm Jernbane
>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<
Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN
