Års–Arden–Ø. Hurup - operatør: SHJS
Aars-Arden-Øster Hurup Jernbanen står som et markant eksempel på de udfordringer og skiftende prioriteringer, der prægede udviklingen af det danske jernbanenet i begyndelsen af det 20. århundrede. Dette projekt var en del af en større vision for at styrke infrastrukturen og forbedre tilgængeligheden i Østhimmerland, et område, der på det tidspunkt var i stigende behov for bedre transportmuligheder.Ideen bag Aars-Arden-Øster Hurup Jernbanen var at skabe en forbindelse, der kunne understøtte den lokale økonomi, især med planer om en havn i Øster Hurup, som skulle tjene som et vigtigt knudepunkt for dampskibsforbindelse med Hundested. Jernbanen skulle forbinde dette område direkte med det indre Himmerland og videre ud til resten af landet. Den foreslåede strækning på 64,6 km og de 13 planlagte stationer var udtryk for en ambition om at åbne regionen op og fremme økonomisk vækst gennem bedre adgang til transport.
Til trods for den indledende entusiasme og detaljerede planlægning, herunder udstedelsen af en eneretsbevilling i 1919 og en omfattende besigtigelse og forhandling med lokale kommuner, stod projektet over for betydelige økonomiske og logistiske udfordringer. Den økonomiske situation efter Første Verdenskrig, kombineret med en hurtig udvikling inden for vejtransport og en stigende bilisme og fragtmandsruter, rejste spørgsmål om projektets levedygtighed.
Disse forhold førte til, at det nedsatte forretningsudvalg i 1920 anbefalede at stille baneplanerne i bero. Denne beslutning blev understøttet af jernbanekommissionen fra 1923, som havde til opgave at vurdere de jernbaneprojekter, der var vedtaget i jernbanelovene fra 1908 og 1918. Kommissionens anbefaling afspejlede en bredere tendens til at revurdere jernbaneprojekter i lyset af skiftende økonomiske forhold og transportbehov.
Selvom Aars-Arden-Øster Hurup Jernbanen aldrig blev en realitet, står projektet som en vigtig del af historien om Danmarks infrastrukturplanlægning. Det illustrerer de komplekse overvejelser, der ligger bag udviklingen af transportnetværk, og de skiftende prioriteter, der kan påvirke sådanne projekters skæbne. For Østhimmerland og de berørte lokalsamfund repræsenterer historien om denne jernbane et kapitel af "hvad kunne have været", der kaster lys over regionens udviklingspotentialer og de udfordringer, der fulgte med forsøget på at realisere dem.
I sidste ende er Aars-Arden-Øster Hurup Jernbanens historie en påmindelse om, at infrastrukturprojekter ikke kun er tekniske eller økonomiske udfordringer, men også dybt forankrede i deres tid og samfundsmæssige kontekst.
Planlagte standsningssteder for Aars-Arden-Øster Hurup Jernbane:
- Aars
- Giver
- Sønderup
- Haverslev
- Mejlby
- Ravnkilde
- Arden
- Rostrup
- Astrup
- Tisted
- Terndrup
- Bælum
- Øster Hurup