Midtbanen på Sjælland - (DSB)

Der er flere forskellige versioner af historien om Midtbanen. Egentlig var det en ganske fornuftig tanke som vi også ville kunne støtte i dag. En aflastning af Københavnsområdets banenet for transittrafik. Desværre faldt gennemførelsen af det ambitiøse projekt midt i en krisetid. Den første del af midtbanen blev åbnet i 1924 - altså umiddelbart før verdenskrisen rigtigt sætter ind. Den sidste del der nåede af få en officiel indvielse blev indviet den 17. november 1928. Hvor man sidenhen har forsøgt at stoppe depression og nedgang med store anlægsprojekter, valgte man i 1936 at nedlægge Midtbanen inden den var færdiggjort.

Den 21. december 1899 blev der på Dalby kro afholdt møde med foregangsmænd fra Horns Herred og Frederikssund der ønske en privat jernbane fra Frederikssund til Hvalsø. Det blev et meget velbesøgt møde. På mødet blev planerne fremsat og drøftet og der blev nedsat et jernbaneudvalg med sagfører A.C. Hansen fra Frederikssund, som formand.

Det blev hurtigt klart at Horns Herreds-banes største udfordring ville blive bygning af en bro over fjorden. Da der på samme tid i Ringsted og Næstved var bestræbelser i gang vedrørende nye baner, efter åbningen af den sjællandske sydbane mellem Roskilde-Køge-Næstved-Masnedsund i 1870 opstod der i Næstved planer om oplandsbaner til Glumsø og Karrebæksminde. Herefter gik man sammen "Horns Herreds" og "Ringsted-Næstved" for at få anlægsudgifterne til brobygningen fordelt over et større jernbaneprojekt. Det udvidede udvalgs beslutning om problemets løsning var enstemmig og et samarbejde i forbindelse med det formål var nu udvidet til at omfatte anlægget af en bane fra Næstved over Ringsted, Hvalsø og Frederikssund med tilslutning til det nordsjællandske jernbanenet i Hillerød: den midtsjællandske jernbane.

Ved Indenrigsminister Sigurd Bergs indflydelse blev den midtsjællandske bane indsat på den store Jernbanelov i 1907. Loven projektet blev godkendt i Rigsdagen og på loven som Midtsjællands statsbane og der blev givet bemyndigelse til at anlægge banen, som blev givet til Ministeriet for Offentlige Arbejder ved Lov af 27. maj 1908, dog skulle de involverede by- og landkommuner sikre statskassen med 40.000 kr. pr. banemil.
• Kommuner og private i Horns Herred har indskudt 100.000 kr. for at få ændret retningen ved Skibby og få stationer ved Krogstrup og Femhøj i stedet for en ved Lyngerup, som måtte nøjes med et "Trinbræt".
• Kyndby-Krogstrupkommune indskød som sin part ca. 10.000 kr. og private lodsejere i samme kommune: 8.164 kr.

Allerede i begyndelsen havde banen modvind. Så sent som 1917 blev linjen udstukket i Horns Herred, men først i 1921 toges fat på jordarbejdet, opførelse af viadukter, omlægning af veje og lignende; alt dette fuldførtes 1924.

Broen over fjorden byggedes 1925-27, sporanlægget blev udbudt og afsluttedes 1928. Strækningen Frederikssund ­ Hvalsø ­ en længde på 34,1 km kom til at kostet i alt 8 mio. kr., heraf gik 1 mio. kr. til broen, med dæmningsanlæggene i forbindelse med denne: 2¼ mio. kr. Og hele linjen Frederikssund ­ Næstved kom til at kostede ca. 27-28 mio. kr.

Anlægget af banen voldte en del vanskeligheder. Arbejdet med Midtbanens delstrækning mellem Ringsted og Næstved blev forsinket bl.a. som følge af første verdenskrigs mangel på nødvendige materialer og dermed store prisstigninger. Først i efteråret 1916 kunne man starte på arbejdet i marken, men anlægsarbejdet begyndte imidlertid først for alvor efter krigens afslutning. Det var under de vanskeligst tænkelige forhold, banen blev anlagt, idet der ikke blot var varemangel, prisstigninger og mangel på arbejdskraft, men den arbejdsstyrke, der kunne fremskaffes, kunne på grund af rationering og almindelig knaphed på fødevarer ikke forventes indlogeret hos private på egnen. Der etableredes derfor baraklejre for arbejderne ved Vrangstrup og Glumsø.

Under anlæggelsen løb man ind i en del vanskeligheder blandt andet på grund af det kuperede terræn nord for Næstved samt uforudsete besværligheder ved anlægget og kostbare uheld med broer. I foråret 1924 stod banen endelig færdig og udmærkede sig blandt andet ved, at det var en af de første jernbanestrækninger med stenballast – hidtil havde man anvendt grus. Midtbanestrækningen mellem Ringsted og Frederikssund blev aldrig nogen succes og allerede i 1936 nedlagdes denne del af Midtbanen.

Den resterende strækning til Hillerød var estimeret til 3 mio. kr. Tilbage stod kun opførelse af stationsbygningerne, som hovedsagelig opførtes efter samme tegning. I april 1928 blev arbejdet udbudt. For Krogstrup stationsbygningsvedkommende blev indgivet en halv snes tilbud. Murermester C. Frandsen, Jægerspris, fik arbejdet i entreprise for 24.550 kr. Bygningen påbegyndtes i maj og skulle stå færdig senest den 15. september. Samme efterår opførtes 4 banehuse på strækningen, hvoraf et ved Krogstrup station. I starten af november påbegyndtes prøvekørsel.

En af de mest vedholdende myter er at banen blev nedlagt som følge af politiske rævekager. Vælger man at tro dette rygte nedlagde man jernbanen af frygt for at transittrafikken skulle trække virksomheden væk fra Hovedstaden og til Helsingør, Hillerød eller Ringsted. En anden myte går på at der simpelthen ikke var penge nok i statsbudgettet til både Storstrømsforbindelse og Midtbane. Derfor valgte den siddende regering at prioritere sit eget prestigeprojekt højest. Til de mere håndfaste oplysninger hører at både anlæg og drift gav underskud i form af budget overskridelser. Og det i en tid hvor der virkelig var økonomisk krise.