Vodskov - Østervrå banen havde en forholdsvis korte levetid. Kun 26 år nåede banen af eksistere inden den blev nedlagt den 31. marts 1950. Banen var længe undervejs. Den var første gang på loven i 1908, men først med etableringen af Hjørring - Hørby kom der gang i sagerne. En periode var det også på tale at etablere en bane fra Østervrå til Frederikshavn. Det blev dog aldrig til noget selv om banen var med i overvejelserne vedrørende loven i 1918. Staten gav ved anlægget af banen et tilskud på 50 procent til dækning af anlægsudgifterne. Med nedlæggelsen af Hjørring - Hørby og Øster Vrå - Vodskov forsvandt det meste af jernbanenettet i det centrale Nordjylland.
Vigtige stamdata for Vodskov-Østervrå Jernbane (VØ) jernbanen
Skytteplantagen trinbræt lå lidt nord for Vodskov, ob blev oprettedes i 1929. Trinbrættet lå i Skytteplantagen i kanten af Hammer Bakker, ved skovvejen til traktørstedet Skytten.
Trinbrættet blev meget benyttet til udflugter på grund af det smukke natur og de fascinerende omgivelser.
Det har været svært at finde den præcise placering af trinbrættet, så kort angivelsen (GPS) er ud fra gamle kort. Hvis du kender til den eksakte placering mail gerne på: mail@danskejernbaner.dk
Vejen (Vodskov-Østervrå) Trinbræt med Sidespor - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Østervrå Station (Øvr)
var Vodskov-Østervrå Jernbane's endestation og lå 36,5 km. fra første station.
Byggeår
1913
Åbnet
1913.11.07
Nedlagt
1953.03.15
Arkitekt
Sylvius Knutzen
Adresse
Liljevej 10, 9750 Østervrå
Stednavneforkortelse
Øvr
Højde placering over havet
35,6 meter
GPS koordinater
57.345009,10.235512
Østervrå Station var af samme type som Taars station på Hørbybanen. Trafikken var i starten mindre end ved Taars men steg da Vodskov Østervraa banen åbnede i 1924, hvorefter Østervrå blev Hørby banens bedste mellemstation. Persontrafikken lå på godt 19.000 personer om året, medens godstrafikken svingede efter omfanget af stentransporterne på Hørby banen og grustransporterne fra Hellum grusgrav på Vodskovbanen. Østervrå station havde et privat sidespor fra 1919, der oprindeligt førte til kartoffelmelsfabrikken, men blev senere overtaget af en maskinfabrik.
Ved banens åbning bestod Østervrå af ca. 300 indbyggere som voksede til ca. 800 i 1938. I 1938 var der omkring 40 forretninger og mindre virksomheder i byen, flere var dog fra før banens åbning, og et par andre var ophørt. I Østervrå var der skoler, realskole, afholdshotel, mejeri, to kirker og et missionshus.
Stationsbygningen var tegnet af Sylvius Knutzen og er af samme type som ved de fleste andre mellemstationer på Hørby banen, bare noget større og med flere værelser i begge etager – som Taars station. Ud mod perronen var to døre, en fra ventesalen, og en fra stationskontoret. Fra vejsiden var der kun en dør til stationsbestyrerens lejlighed. Sammenbygget med selve stationshuset var et åben venterum og en toiletbygning.
Stationen havde oprindelig et ca. 173 meter krydsningsspor og et læssespor, men i forbindelse med anlægget af Vodskov banen anlagdes yderligere to omløbs- og opstillingsspor, læssesporet forlængedes til ca. 93 meter, og der opførtes en tresporet remise til brug for Vodskov banen. Arealet nord for stationen blev eksproprieredes til brug for anlæg af flere spor, da man regnede med, at den planlagte bane fra Østervraa til Frederikshavn ville blive anlagt.
