Rudkøbing-Bagenkop - operatør: LB

Langelandsbane kom med i den store jernbanelov af 27. maj 1908, men der havde tidlige været ønske om en bane på Langeland. Allerede i 1884 kom der et forslag fra SFJ (det Sydfynske Jernbaneselskab) på en tværbane mellem Rudkøbing og Spodsbjerg i form af en letbane eller sporvej. ønske om en rigtig jernbane kom senere i 1891 – som ikke blev til noget før det endelige forslag kom i 1906 – og det var det forslag som kom med i jernbaneloven.

Langelandsbanen var planlagt til at åbne den 15. september 1911, men mindre forsinkelser gjorde at åbningen blev rykket til den 1. oktober 1911 åbnet, hvilket endte med at blive den 4. oktober 1911.


Langelands Avis den 31. august 1911: Fra Langelandsbanens Overdrev.

Langelandsbanen ventes aabnet for Drift den 1. oktober, ikke som almindeligt ventet, den 15. September. Dette er i hvert Fald nu Parolen, og vi vil da haabe, at det bliver uigenkaldeligt sidste Frist.
- Hele Personalet ved Rudkøbing Station er nu antaget. Foruden Stationsforstander og Overassistent er antaget Assistent Jørgensen fra Lemvig som Regnskabsassistent, og som Elever Rygaard-Petersen fra Nordfynske Bane og C. Hansen fra Skarø

Banens første station var placeret i Rudkøbing, hvor der også var værksted og remise. Stationen skulle placeres tæt på havnen, hvilket indebar et større jordarbejde med at fylde store mængder jord på de daværende havne og strand områder. Fra Rudkøbing gik banen mod øst via Rifbjerg og Møllemose trinbræt til Skrøbelev station. I Skrøbelev delte banen sig i to grene én mod Spodsbjerg via Krogsbjerg station og én gren til Bagenkop station via Longelse (station), Snaremose (trinbræt), Illebølle (station), Vindeby (trinbræt), Lindelse (station), Havbølle (trinbræt), Kædeby (station), Helsned (trinbræt), Humble (station), Nørreballe (trinbræt), Tryggelev (station), Østerskov (trinbræt), Nordenbro (station), Broløkke (trinbræt), Røjle (trinbræt) og Søndenbro (station).

I starten var banen meget isoleret uden forbindelse med andre baner, hvilket gjorde at gods skulle omlades til skib. I 1925 kom der en aftale med staten på plads så der kunne lave nye færgelejer i Svendborg og Rudkøbing så jernbanefærgen D/F "Langeland" kunne indsættes i drift, hvilket skete året efter. Færgen havde plads til 6 godsvogne eller 26 biler. Jernbanefærgen fik meget stor betydning for banen især roetransport var der meget af i perioden 1. oktober til 1. januar hver år, hvor man også sejlede deciderede roe adgange med færgen.

I Bagenkop var der også stor godsforsendelse til Kiel i tyskland. Det var primært mælkeprodukter, som udskibes, hvor især fløde blev udskibet i store mængder.

Ved banens åbning blev der skaffet en svensk damp dreven motorvogn leveret af fabrikken Waggonfabriken Arlöf i Malmø. Vognen var en meget uheldig konstruktion med en helt ny form for en meget avanceret højtryksteknik. Vognen fik da også en kort levetid som motorvogn med kun ca. 5 år i drift. Motorvognen blev efterfølgende ombygget til personvogn og pakvogn – og endelig skrottet i 1954.

Langelandsbanen blev nedlagt den 29. september 1962 da man lavede broforbindelse til Langeland. Især på den sydlige del af Langeland var banen i mange år savnet. Busdriften kunne ikke konkurrere med banedriftens transporttider grundet meget dårlige og snoede veje.


Vigtige stamdata for Rudkøbing-Bagenkop


Jernbanens længde i km 28,4
Optaget på JernbanelovJernbaneloven af 27. maj 1908 - LOV nr 156
BaneforkortelseLB
Dato for Koncession1908.11.05
Banens bygherre / entreprenørFibiger & Villefrance, København
Jernbanen åbnet1911.10.05
Persontrafik nedlagt1962.09.29
Godstrafik nedlagt1962.09.30
Jernbanen nedlagt1962.09.30
SportypeEnkeltsporet
Sporvidde1.435 mm
Skinnevægt22,45 kg/m
BallastGrus
Hastighed max70 km/t
El driftNej
TogkontrolsystemNej
Bane statusPrivatbane

Rudkøbing-Bagenkop havde følgende stoppesteder



Banekort over Rudkøbing-Bagenkop

Kort over Langelandsbanen (LB)
Kort over Langelandsbanen (LB)
Kilde: © wikipedia.org og OpenStreetMap contributors - openstreetmap.org CC BY-SA 2.0 / CC BY-SA 3.0 - artikler og andre medier under frie og åbne licenser. - Dato: 2011.08.05 - LINK til kilde.


Rudkøbing Station (Rkg) var Rudkøbing-Bagenkop banens første station

Rudkøbing Station var Langelandsbanens hovedstation og var tegnet af den Københavnske arkitekt Helge Bojsen-Møller. Bygherren af stationen var Johannes Petersen fra Nyborg og bygningskonduktør på projektet var J. Bruun.

Stationsbygningen og banearealet blev opført på et 5,6 hektar inddæmmet areal mellem den nuværende Havnegade, stranden og Rudkøbings gamle havn. Størstedelen at opfyldningsmaterialet kom fra udgravningen af Kohave Bakke nord for Rudkøbing, hvor Langelandsbanen skulle gennemskære bakken.

Rudkøbing Station blev udsmykket med udhuggede sandstensdekorationer, som blev udført af billedhugger Niels Hansen, der også fremstillede trælysekronerne til Rudkøbing Station ventesal.

Byggeriet af Rudkøbing Station startede i 1909 og stationen stod færdig i 1910 ca. et år før Langelandsbanen åbnede.

Stationsbygningen på Rudkøbing Station husede Langelandsbanens administration, billetsalg, venteværelse, restaurant for de rejsende, samt lejligheder og et par værelser forbeholdt Langelandsbanens personale.

På stationsarealet, var der værksteder, maskindepot, en tresporet remise og en drejeskive, som var leveret af "De Forenede Jernstøberier".

Ved Langelandsbanens lukning den 29. september 1962, overtog DSB stationsbygningen i Rudkøbing, der lavede en rutebilsterminal, som de driftede frem til 1967.

Efter Langelandsbanens lukning blev trælysekronerne købt af en privatperson, der senere forærede dem til Jernbanemuseet i Odense. Da man i 2014 lavede en renovering og "tilbageføring" af ventesalens på Rudkøbing Station, udlånte jernbanemuseet de originale trælysekronerne, der igen blev ophængt i ventesalen. Dog mangler lampeskærmene i glas, som er bortkommet, men det er planen at der skal laves nye tro kopier.

I dag (2022) er det Fynbus der har busterminalen og stationsbygningen huser Rudkøbings byhistoriske arkiv.


Byggeår1910
Åbnet1911.10.04
Nedlagt1962.09.29
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHelge Bojsen-Møller
AdresseHavnegade 7A, 5900 Rudkøbing
StednavneforkortelseRkg
Højdeplacering over havet2,2 meter
GPS koordinater54.938541,10.708761

Billede af Rudkøbing Station.
Billede af Rudkøbing Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2021.10.30 09:23:45
Download billede

Historisk kort over Rudkøbing Station
Rudkøbing Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Kastanievej Trinbræt (uofficielt) lå 0,4 km. fra første station.

Kastanievej Trinbræt var et uofficielt trinbræt, som lå for enden af Kastanievej ud til Havnegade (tidligere "Bassemandsvej") og Strandløkken ud for Rudkøbing gamle skole. Kastanievej Trinbræt har primært været benyttet til arrangementer på dyreskue- og cirkuspladsen.

Kastanievej Trinbræt er formentlig opstået efter banens åbning og blev nedlagt sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962, hvor trinbrættet forsvandt sammen med sporet kort tid efter lukning af banen.


Byggeår1911
Åbnet1911.10.04
Nedlagt1962.09.29
Nedrevet1962
Højdeplacering over havet4,3 meter
GPS koordinater54.941325,10.716629

Kastanievej Trinbræt (uofficielt) - lå nederst til vestre i billedet, der hvor banen skærer Kastanievej.
Kastanievej Trinbræt (uofficielt) - lå nederst til vestre i billedet, der hvor banen skærer Kastanievej.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1936-1938 - LINK til kilde.


Noter:

Titel:Rudkøbing Skole - 1936/1938
Bygningsnavn:Rudkøbing Skole
Sted:Danmark, Langeland, Rudkøbing
Vejnavn:Kastanievej
Husnummer:34
Postnummer:5900
By:Rudkøbing
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1936-1938

Id:L0459_12.tif


Historisk kort over Kastanievej Trinbræt (uofficielt)
Kastanievej Trinbræt (uofficielt) - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Rifbjergvejen Trinbræt lå 1,0 km. fra første station.

Rifbjergvejen Trinbræt blev anlagt i 1926 som et tarveligt trinbræt med jordperron. I 1946 fik Rifbjergvejen Trinbræt et nyt læskur, som dog blev udskiftet igen i 1951.

I 1951 blev der opført endnu en ny ventebygning udført i funkisstil og støbt i beton. Ventebygningen var meget moderne og passede nok ikke helt ind i den landlige langelandske idyl. Langelandsbanen havde i alt tre trinbrætbygningerne udført i beton, og de stod på henholdsvis Rifbjergvejen, Møllemose samt Broløkke. Rifbjergvejen og Møllemose var af en lidt kortere type end Broløkkes, hvor der var et lille "kontor" i den nordlige ende.

Rifbjergvejen Trinbræt blev nedlagt sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962, hvor trinbrættet forsvandt sammen med sporet kort tid efter lukning af banen.


Byggeår1926
Åbnet1926
Nedlagt1962.09.29
Nedrevet1962
Højdeplacering over havet11,8 meter
GPS koordinater54.941509,10.732146

Billedet er fra 1966 ca. 4 år efter banens lukning, men Rifbjerg Trinbræt står stadig nord for banekrydsningen med Nørrebro.
Billedet er fra 1966 ca. 4 år efter banens lukning, men Rifbjerg Trinbræt står stadig nord for banekrydsningen med Nørrebro.
Fotograf: Geoplan - Dato: 1966 - LINK til kilde.


Historisk kort over Rifbjergvejen Trinbræt
Rifbjergvejen Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Møllemose Trinbræt lå 2,0 km. fra første station.

Møllemose Trinbræt blev anlagt i 1926 som et tarveligt trinbræt med jordperron. I 1951 fik Møllemose Trinbræt en ny ventebygning udført i funkisstil og støbt i beton. Ventebygningen var meget moderne og passede nok ikke helt ind i den landlige langelandske idyl. Langelandsbanen havde i alt tre trinbrætbygningerne udført i beton, og de stod på henholdsvis Rifbjergvejen, Møllemose samt Broløkke. Rifbjergvejen og Møllemose var af en lidt kortere type end Broløkkes, hvor der var et lille "kontor" i den nordlige ende.

Møllemose Trinbræt blev nedlagt sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962, hvor trinbrættet forsvandt sammen med sporet kort tid efter lukning af banen.


Byggeår1926
Åbnet1926
Nedlagt1962.09.29
NedrevetNedrevet
Højdeplacering over havet14,3 meter
GPS koordinater54.935593,10.751145

Billede af Møllemose Trinbræt.
Billede af Møllemose Trinbræt.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1957 - LINK til kilde.


Noter:

Titel:Mogelgård
Person:Sørensen, Bent, gårdejer
Bygningsnavn:Mogelgård
Sted:Danmark, Langeland, Skrøbelev
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1957

Id:H09119_022.tif


Historisk kort over Møllemose Trinbræt
Møllemose Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Skrøbelev Station lå 4,1 km. fra første station.

Skrøbelev Station var Langelandsbanens forgreningsstation og var tegnet af den Københavnske arkitekt Helge Bojsen-Møller. Bygherren af stationen var Johannes Petersen fra Nyborg og bygningskonduktør på projektet var J. Bruun. Skrøbelev station var forgrenings station mod henholdsvis Spodsbjerg og Bagenkop, og var derfor udstyret med krydsnings spor. I midten af forgreningen mellem sporene mod hhv. Spodsbjerg og Bagenkop, var der en simpel jordperron, som benyttedes for omstigning mellem de to strækninger.

Byggeriet af Skrøbelev Station startede i 1909 og stationen stod færdig i 1910 ca. et år før Langelandsbanen åbnede.

Fra Langelandsbanens åbning den 4. oktober 1911, fungerede Skrøbelev Station som jernbanebrevsamlingssted, men fra 1916 og frem til Langelandsbanens lukning i 1962 var der Postekspedition på Skrøbelev Station.

Skrøbelev Station lukkede sammen med Langelandsbanens lukning den 29. september 1962, og stationsbygningen blev solgt til privat beboelse


Byggeår1910
Åbnet1911.10.04
Nedlagt1962.09.29
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHelge Bojsen-Møller
AdresseStationsvej 4, 5900 Rudkøbing
Højdeplacering over havet18,6 meter
GPS koordinater54.930385,10.761804

Skrøbelev Station.
Skrøbelev Station.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1950 - LINK til kilde.


Noter:

Titel:- 1950 - Skrøbelev Station
Bygningsnavn:Skrøbelev Station
Sted:Danmark, Langeland, Ny Skrøbelev
Vejnavn:Stationsvej
Husnummer:4
Lokalitet:Skrøbelev
Postnummer:5900
By:Rudkøbing
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1950

Id:L5320_33.tif


Historisk kort over Skrøbelev Station
Skrøbelev Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Longelse Station lå 7,1 km. fra første station.

Longelse Station var tegnet af den Københavnske arkitekt Helge Bojsen-Møller. Bygherrerne af stationen var Carl Nielsen fra Kædeby og P. Rask fra Humble. Byggeriet af Longelse Station startede i 1909 og stationen stod færdig i 1910 ca. et år før Langelandsbanens åbning den 4. oktober 1911.

Fra Longelse Station kunne der sendes og modtages banepakker på stationen og ud over det "obligatoriske" varehus tæt på stationen, var der et kombineret læsse- og krydsningsspor lidt syd for stationen.

Longelse Station lukkede sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962, hvorefter stationsbygningen blev solgt til privat beboelse.


Byggeår1910
Åbnet1911.10.04
Nedlagt1962.09.29
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHelge Bojsen-Møller
AdresseLongelsevej 34, 5900 Rudkøbing
Højdeplacering over havet18,0 meter
GPS koordinater54.907026,10.778841

Billede af Longelse Station.
Billede af Longelse Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.08.08 15:47:51
Download billede

Historisk kort over Longelse Station
Longelse Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Snaremose Trinbræt lå 8,9 km. fra første station.

Snaremose Trinbræt på Langelandsbanen åbnede sammen med banen den 4. oktober 1911. Snaremose Trinbræt havde samme træbygning som Vindeby og Broløkke Trinbræt, men fik med tiden et mere simpelt vinduesparti. De var alle tegnet af arkitekt Helge Boysen-Møller, der også havde tegnet banens øvrige stationsbygninger.

Snaremose Trinbræt fik anlagt sidespor i oktober 1947 til brug for roetransporterne til Odense Sukkerkogeri.

Den 29. september 1962 blev Langelandsbanen nedlagt samtidig med åbningen af den nye bro og dæmning, som gjorde Langeland landfast med Fyn. Snaremose Trinbræt lukkede ved samme lejlighed.


Byggeår1911
Åbnet1911.10.04
Nedlagt1962.09.29
NedrevetNedrevet
ArkitektHelge Bojsen-Møller
Højdeplacering over havet18,8 meter
GPS koordinater54.892073,10.768898

Snaremose Trinbræt.
Snaremose Trinbræt.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1954 - LINK til kilde.


Noter:

Titel:- 1954 - Snaremosevej 20
Person:Fr. Hansen, gårdejer
Sted:Snaremosevej 20, 5900 Rudkøbing
Vejnavn:Snaremosevej
Husnummer:20
Lokalitet:Snaremose
Postnummer:5900
By:Rudkøbing
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1954

Id:H05211_019.tif


Historisk kort over Snaremose Trinbræt
Snaremose Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Illebølle Station lå 10,4 km. fra første station.

Illebølle Station var tegnet af den Københavnske arkitekt Helge Bojsen-Møller. Bygherrerne af stationen var Carl Nielsen fra Kædeby og P. Rask fra Humble. Byggeriet af Illebølle Station startede i 1909 og stationen stod færdig i 1910 ca. et år før Langelandsbanens åbning den 4. oktober 1911.

Fra Illebølle Station kunne der sendes og modtages banepakker på stationen og ud over det "obligatoriske" varehus tæt på stationen, så var der et læssespor med et ekstra varehus syd for Illebølle Station.

Illebølle Station lukkede sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962, hvorefter stationsbygningen blev solgt til privat beboelse.


Byggeår1910
Åbnet1911.10.04
Nedlagt1962.09.29
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHelge Bojsen-Møller
AdresseBanevej 2, 5900 Rudkøbing
Højdeplacering over havet11,7 meter
GPS koordinater54.878641,10.765589

Billede af Illebølle Station.
Billede af Illebølle Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.08.08 15:25:43
Download billede

Historisk kort over Illebølle Station
Illebølle Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Vindeby Trinbræt med Sidespor lå 11,9 km. fra første station.

Vindeby Trinbræt på Langelandsbanen åbnede sammen med banen den 4. oktober 1911. Vindeby Trinbræt havde samme træbygning som Snaremose og Broløkke Trinbræt. De var alle tegnet af arkitekt Helge Boysen-Møller, der også havde tegnet banens øvrige stationsbygninger.

Vindeby Trinbræt fik anlagt sidespor i oktober 1947 til brug for roetransporterne til Odense Sukkerkogeri.

Den 29. september 1962 blev Langelandsbanen nedlagt samtidig med åbningen af den nye bro og dæmning, som gjorde Langeland landfast med Fyn. Vindeby Trinbræt lukkede ved samme lejlighed, heldigvis overlevede den smukke ventebygning, da den efter banens lukning blev flyttet til en have i Lindelse, hvor den i en årrække fungerede som haveskur. I juni 2005 blev ventebygning flyttet til Nordenbro, og nu hos en privatperson, der har planen om en renovering, så ventebygningen føres tilbage til en så original stand som muligt.


Byggeår1911
Åbnet1947 (oktober)
Nedlagt1962.09.29
NedrevetFlyttet til en have i Lindelse efter banens lukning - er i dag i privat eje.
ArkitektHelge Bojsen-Møller
Højdeplacering over havet19,5 meter
GPS koordinater54.869299,10.749434

Vindeby Trinbræt.
Vindeby Trinbræt.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1958 - LINK til kilde.


Noter:

Titel:Hennetved Central, Vindeby Trinbræt
Person:Rasmussen, Marie, gårdejer
Bygningsnavn:Hennetved Central
Sted:Danmark, Langeland, Vindeby
Vejnavn:Vindebyvej
Husnummer:2
Lokalitet:Vindeby
Postnummer:5900
By:Rudkøbing
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1958

Id:B04078_015.tif


Historisk kort over Vindeby Trinbræt med Sidespor
Vindeby Trinbræt med Sidespor - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Lindelse Station (Lin) lå 13,1 km. fra første station.

Lindelse Station var tegnet af den Københavnske arkitekt Helge Bojsen-Møller. Bygherrerne af stationen var Carl Nielsen fra Kædeby og P. Rask fra Humble. Byggeriet af Lindelse Station startede i 1909 og stationen stod færdig i 1910 ca. et år før Langelandsbanens åbning den 4. oktober 1911.

Fra Lindelse Station kunne der sendes og modtages banepakker på stationen og ud over det "obligatoriske" varehus tæt på stationen, var der et krydsningsspor og et ekstra varehus syd for stationen og krydsningssporet.

Lindelse Station lukkede sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962, hvorefter stationsbygningen blev solgt til privat beboelse.


Byggeår1910
Åbnet1911.10.04
Nedlagt1962.09.29
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHelge Bojsen-Møller
AdresseØsterled 9, 5900 Rudkøbing
StednavneforkortelseLin
Højdeplacering over havet18,1 meter
GPS koordinater54.862772,10.730703

Billede af Lindelse Station.
Billede af Lindelse Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.08.08 14:41:33
Download billede

Historisk kort over Lindelse Station
Lindelse Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Haugbølle Trinbræt lå 15,0 km. fra første station.

Haugbølle Trinbræt blev oprindelig oprettet med navnet Lindelse Nor i 1926 og lå mellem Lindelse og Kædeby.

Langelandsbanens første trinbræt ventebygninger var arkitektoniske mesterværker tegnet af arkitekt Helge Bojsen-Møller. De senere trinbrætter, som Haugbølle, måtte nøjes med små grimme interimistiske skure, som ikke passede ind i Langelands skønne idyl.

Haugbølle Trinbræt blev nedlagt sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962. Trinbrættet blev fjernet sammen med optagning af sporene kort efter banens lukning.

Andre navne for Haugbølle Trinbræt: Haugbøllevejen og Lindelse Nor.


Andre navne og stavemåderHavbølle og Hennetvedvejen
Byggeår1926
Åbnet1926
Nedlagt1962.09.29
NedrevetNedrevet
Højdeplacering over havet19,4 meter
GPS koordinater54.850202,10.715999

Billede af Haugbølle Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Haugbølle Trinbræt har ligget her.
Billede af Haugbølle Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Haugbølle Trinbræt har ligget her.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.08.08 14:35:45
Download billede

Historisk kort over Haugbølle Trinbræt
Haugbølle Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Kædeby Station lå 16,1 km. fra første station.

Kædeby Station var tegnet af den Københavnske arkitekt Helge Bojsen-Møller. Bygherrerne af stationen var Carl Nielsen fra Kædeby og P. Rask fra Humble. Byggeriet af Kædeby Station startede i 1909 og stationen stod færdig umiddelbart lige før Langelandsbanens åbning den 4. oktober 1911.

Fra Kædeby Station kunne der sendes og modtages banepakker på stationen og ud over det "obligatoriske" varehus tæt på stationen, var der et krydsningsspor.

Kædeby Station lukkede sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962, hvorefter stationsbygningen blev solgt og huser i dag "Restaurant Kædeby Cafeen" (2022).


Byggeår1911
Åbnet1911.10.04
Nedlagt1962.09.29
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHelge Bojsen-Møller
AdresseVestergårdsvej 1A, 5932 Humble
Højdeplacering over havet18,7 meter
GPS koordinater54.841278,10.707007

Billede af Kædeby Station.
Billede af Kædeby Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.08.08 14:30:29
Download billede

Historisk kort over Kædeby Station
Kædeby Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Helsnedvejen Trinbræt lå 17,0 km. fra første station.

Helsnedvejen Trinbræt blev oprindelig oprettet med navnet Lindelse Nor i 1926 og lå mellem Kædeby og Humble.

Langelandsbanens første trinbræt ventebygninger var arkitektoniske mesterværker tegnet af arkitekt Helge Bojsen-Møller. De senere trinbrætter, som Helsnedvejen, måtte nøjes med små grimme interimistiske skure, som ikke passede ind i Langelands skønne idyl.

Helsnedvejen Trinbræt blev nedlagt sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962. Trinbrættet blev fjernet sammen med optagning af sporene kort efter banens lukning.


Byggeår1926
Åbnet1926
Nedlagt1962.09.29
NedrevetNedrevet
Højdeplacering over havet20,5 meter
GPS koordinater54.832282,10.697542

Billede af Helsnedvejen Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Helsnedvejen Trinbræt har ligget her.
Billede af Helsnedvejen Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Helsnedvejen Trinbræt har ligget her.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.08.08 14:24:18
Download billede

Historisk kort over Helsnedvejen Trinbræt
Helsnedvejen Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Humble Station (Hbl) lå 18,2 km. fra første station.

Humble Station var tegnet af den Københavnske arkitekt Helge Bojsen-Møller. Bygherrerne af stationen var Carl Nielsen fra Kædeby og P. Rask fra Humble. Byggeriet af Humble Station startede i 1909 og stationen stod færdig umiddelbart lige før Langelandsbanens åbning den 4. oktober 1911. Humble Station var Langelandsbanens største mellemstation og var mare end fire gange større end de almindelige mellemstationer.

Fra Humble Station kunne der sendes og modtages banepakker på stationen og ud over det "obligatoriske" varehus tæt på stationen var der flere andre varehuse. Fx "Dampskibet Langeland´s" gamle pakhus, der blev nedtaget ved den nordre kaj i Rudkøbing og genopført i Humble ved Langelandsbanens åbning, som Lagerbygning for Foderstofforretningen. Humble Station var udstyret med både krydsnings- og læssespor samt læsserampe.

Humble Station lukkede sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962, hvorefter stationsbygningen blev solgt til stationsforstanderen og senere ombygget til kommunekontor.


Byggeår1911
Åbnet1911.10.04
Nedlagt1962.09.29
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHelge Bojsen-Møller
AdresseVågebjergvej 5A, 5932 Humble
StednavneforkortelseHbl
Højdeplacering over havet24,0 meter
GPS koordinater54.824868,10.693618

Billede af Humble Station.
Billede af Humble Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.08.08 13:42:51
Download billede

Historisk kort over Humble Station
Humble Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Nørreballevejen Trinbræt lå 19,0 km. fra første station.

Nørreballevejen Trinbræt blev oprettet i 1926 og lå mellem Humble og Tryggelev.

Langelandsbanens første trinbræt ventebygninger var arkitektoniske mesterværker tegnet af arkitekt Helge Bojsen-Møller. De senere trinbrætter, som Nørreballevejen, måtte nøjes med små grimme interimistiske skure, som ikke passede ind i Langelands skønne idyl.

Nørreballevejen Trinbræt skilte sig yderligere ud på, at den sølle ventebygning var nedsænket pga. oversigtsforhold og perronen var af træsveller, som gav store udfordringer når det var fugtigt.

Nørreballevejen Trinbræt blev nedlagt sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962. Trinbrættet blev fjernet sammen med optagning af sporene kort efter banens lukning.


Byggeår1926
Åbnet1926
Nedlagt1962.09.29
NedrevetNedrevet
Højdeplacering over havet13,3 meter
GPS koordinater54.807559,10.697968

Billede af Nørreballevejen Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Nørreballevejen Trinbræt har ligget her.
Billede af Nørreballevejen Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Nørreballevejen Trinbræt har ligget her.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.08.08 13:36:07
Download billede

Historisk kort over Nørreballevejen Trinbræt
Nørreballevejen Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Tryggelev Station lå 20,8 km. fra første station.

Tryggelev Station var tegnet af den Københavnske arkitekt Helge Bojsen-Møller. Bygherrerne af stationen var Carl Nielsen fra Kædeby og P. Rask fra Humble. Byggeriet af Tryggelev Station startede i 1909 og stationen stod færdig i 1910 ca. et år før Langelandsbanens åbning den 4. oktober 1911.

Fra Tryggelev Station kunne der sendes og modtages banepakker på stationen og ud over det "obligatoriske" varehus tæt på stationen, var der et krydsningsspor.

Tryggelev Station lukkede sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962, hvorefter stationsbygningen blev solgt til privat beboelse.


Byggeår1910
Åbnet1911.10.04
Nedlagt1962.09.29
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHelge Bojsen-Møller
AdresseJernbanevej 7, 5932 Humble
Højdeplacering over havet19,8 meter
GPS koordinater54.802321,10.700902

Billede af Tryggelev Station.
Billede af Tryggelev Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.08.08 13:32:14
Download billede

Historisk kort over Tryggelev Station
Tryggelev Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Østerskovvejen Trinbræt lå 22,0 km. fra første station.

Østerskovvejen Trinbræt blev oprettet i 1926 og lå mellem Tryggelev og Nordenbro.

Langelandsbanens første trinbræt ventebygninger var arkitektoniske mesterværker tegnet af arkitekt Helge Bojsen-Møller. De senere trinbrætter, som Østerskovvejen, måtte nøjes med små grimme interimistiske skure, som ikke passede ind i Langelands skønne idyl.

Østerskovvejen Trinbræt blev nedlagt sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962. Trinbrættet blev fjernet sammen med optagning af sporene kort efter banens lukning.


Byggeår1926
Åbnet1926
Nedlagt1962.09.29
NedrevetNedrevet
Højdeplacering over havet17,1 meter
GPS koordinater54.796565,10.707453

Østerskovvejen Trinbræt - man kan lige se det lille skur i beggrunden af billedet.
Østerskovvejen Trinbræt - man kan lige se det lille skur i beggrunden af billedet.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1954 - LINK til kilde.


Noter:

Titel:Nielsen, Otto, karetmager - 1954
Person:Otto Nielsen, karetmager
Sted:Danmark, Langeland, Tryggelev 72, 5932 Humble
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1954

Id:H04553_26.tif


Historisk kort over Østerskovvejen Trinbræt
Østerskovvejen Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Nordenbro Station (Ndo) lå 22,7 km. fra første station.

Nordenbro Station var tegnet af den Københavnske arkitekt Helge Bojsen-Møller. Bygherrerne af stationen var Carl Nielsen fra Kædeby og P. Rask fra Humble. Byggeriet af Nordenbro Station startede i 1909 og stationen stod færdig i 1910 ca. et år før Langelandsbanens åbning den 4. oktober 1911.

Fra Nordenbro Station kunne der sendes og modtages banepakker på stationen og ud over det "obligatoriske" varehus tæt på stationen, var der et kombineret læsse- og krydsningsspor, samt to andre varehuse. Nordenbro stations store pakhus, havde ikke direkte sporforbindelse, men lå langs den grusbelagte læssevej.

Nordvest for Nordenbro Station lå Kul og brændselshandlen, som tilhørte købmand Verner Kær Nielsens købmandsforretning på Skolestræde. Bygningerne til brændselshandlen er nedrevet.

Ca. 200 meter nord for Nordenbro station udgik et sidespor til Nordenbro Mølle (senere Langenskorn), så varer til og fra møllen direkte kunne omlæsses på møllen. Sidesporet til Nordenbro Mølle blev nedlagt og fjernet omkring 1950.

Nordenbro havde fra 1890 brevsamlingsstedet i byen, men fra Nordenbro Stations åbning i 1911, blev der etableret jernbanebrevsamlingssted på stationen, som i 1916 blev til fuld postekspedition. Fra den 1. april 1934 blev postekspeditionen underlagt Rudkøbing Posthus, men stadig postekspeditionen på stationen.

Nordenbro Station lukkede sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962, men frem til den 30. april 1970 var der postekspeditionen på den nedlagte station, hvorefter stationsbygningen blev solgt til privat beboelse.


Byggeår1910
Åbnet1911.10.04
Nedlagt1962.09.29
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHelge Bojsen-Møller
AdresseBanevænget 9, 5932 Humble
StednavneforkortelseNdo
Højdeplacering over havet10,7 meter
GPS koordinater54.786854,10.710607

Billede af Nordenbro Station.
Billede af Nordenbro Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.08.08 10:46:43
Download billede

Historisk kort over Nordenbro Station
Nordenbro Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Broløkke Trinbræt lå 24,3 km. fra første station.

Broløkke Trinbræt på Langelandsbanen åbnede sammen med banen den 4. oktober 1911. Broløkke Trinbræt også kaldet Brolykke lå i landsbyen Magleby. Broløkke Trinbræt havde samme træbygning som Snaremose og Vindeby Trinbræt. De var alle tegnet af arkitekt Helge Boysen-Møller, der også havde tegnet banens øvrige stationsbygninger.

I 1912 fik Broløkke etableret ekspedition af banepakker og stykgods, men billetsalg kom først i 1928, hvor Broløkke Trinbræt blev ophøjet til Billetsalgssted med sidespor.

I 1951 blev der opført en ny ventebygning udført i funkisstil og støbt i beton. Ventebygningen var meget moderne og passede nok ikke helt ind i den landlige langelandske idyl. Langelandsbanen havde i alt tre trinbrætsbygningerne udført i beton, og de stod på henholdsvis Rifbjergvejen, Møllemose samt Broløkke. Rifbjergvejen og Møllemose var af en lidt kortere type end Broløkkes, hvor der var et lille "kontor" i den nordlige ende.

Fra 1952 blev Broløkke Billetsalgssted nedsat til trinbræt og ekspeditionen af pakker og gods blev flyttet til den nærliggende købmandshandel.

Den 29. september 1962 blev Langelandsbanen nedlagt samtidig med åbningen af den nye bro og dæmning, som gjorde Langeland landfast med Fyn.

Selv om banen er væk, står ventebygningen stadig øst for, hvor sporet har ligget.


Andre navne og stavemåderBrolykke
Byggeår1911
Åbnet1952
Nedlagt1962.09.29
NedrevetNedrevet
ArkitektHelge Bojsen-Møller
Højdeplacering over havet6,2 meter
GPS koordinater54.772975,10.712442

Billede af Broløkke Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Broløkke Trinbræt har ligget her.
Billede af Broløkke Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Broløkke Trinbræt har ligget her.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.08.08 10:36:59
Download billede

Historisk kort over Broløkke Trinbræt
Broløkke Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Røjlevejen Trinbræt lå 25,0 km. fra første station.

Røjlevejen Trinbræt blev oprettet i 1926 og lå mellem Nordenbro og Bagenkop.

Langelandsbanens første trinbræt ventebygninger var arkitektoniske mesterværker tegnet af arkitekt Helge Bojsen-Møller. De senere trinbrætter, som Røjlevejen, måtte nøjes med små grimme interimistiske skure, som ikke passede ind i Langelands skønne idyl.

Røjlevejen Trinbræt blev nedlagt sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962. Trinbrættet blev fjernet sammen med optagning af sporene kort efter banens lukning.


Byggeår1926
Åbnet1926
Nedlagt1962.09.29
NedrevetNedrevet
Højdeplacering over havet0,2 meter
GPS koordinater54.763445,10.713632

Røjlevejen Trinbræt.
Røjlevejen Trinbræt.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1954 - LINK til kilde.


Noter:

Titel:- 1954 - Landevejen 18
Person:Frits Frederiksen, gårdejer
Sted:Danmark, Fyn, Søndenbro
Vejnavn:Landevejen
Husnummer:18
Lokalitet:Røjle
Postnummer:5935
By:Bagenkop
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1954

Id:H05229_008.tif


Historisk kort over Røjlevejen Trinbræt
Røjlevejen Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Søndenbro Station lå 26,2 km. fra første station.

Søndenbro Station var tegnet af den Københavnske arkitekt Helge Bojsen-Møller. Bygherrerne af stationen var Carl Nielsen fra Kædeby og P. Rask fra Humble. Byggeriet af Søndenbro Station startede i 1909 og stationen stod færdig i 1910 ca. et år før Langelandsbanens åbning den 4. oktober 1911.

Fra Søndenbro Station kunne der sendes og modtages banepakker på stationen og ud over det "obligatoriske" varehus tæt på stationen, var der et kombineret læsse- og krydsningsspor ved et lidt større varehus.

Søndenbro havde brevsamlingsstedet hos købmand Christiansen, men efter Søndenbro Stations åbning i 1911, blev der fra den 1. november 1911 etableret jernbanebrevsamlingssted på stationen, som var underlagt Humble Posthus. Fra 1916 var der fuld postekspedition på Søndenbro Station.

Søndenbro Station og postekspeditionen lukkede sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962, hvorefter stationsbygningen blev solgt til privat beboelse.


Byggeår1910
Åbnet1911.10.04
Nedlagt1962.09.29
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHelge Bojsen-Møller
AdresseSøndenbro 12, 5935 Bagenkop
Højdeplacering over havet6,6 meter
GPS koordinater54.756251,10.706899

Billede af Søndenbro Station.
Billede af Søndenbro Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.08.08 10:12:24
Download billede

Historisk kort over Søndenbro Station
Søndenbro Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Bagenkop Station (Bag) var Rudkøbing-Bagenkop's endestation og lå 28,4 km. fra første station.

Bagenkop Station var tegnet af den Københavnske arkitekt Helge Bojsen-Møller. Bygherrerne af stationen var Carl Nielsen fra Kædeby og P. Rask fra Humble. Byggeriet af Bagenkop Station startede i 1909 og stationen stod færdig i 1910 ca. et år før Langelandsbanens åbning den 4. oktober 1911.

Bagenkop Station (endestation) var Langelandsbanens sydligste og lå i det lille fiskerleje Bagenkop, som efter banens tilkomst til byen, blomstrede op og blev en rigtig driftig havneby.

Fra Bagenkop Station kunne der sendes og modtages banepakker på stationen. Der har i Bagenkop været brevsamlingssted fra 1884 frem til den 1. november 1911, hvor der åbnede jernbanebrevsamlingssted på Bagenkop Stationen. Fra 1. oktober 1916 kom der postekspedition på Bagenkop Station.

Baneterrænet ved Bagenkop Station bestod af 3 omløbsspor, med perronsporet foran stationsbygningen, et mindre godsspor foran varehuset og et ekstra "perron-spor" der kunne fungere som omløb, men dette spor blev som sådan ikke benyttet. Det ekstra perronspor blev nedlagt i 1932 i forbindelse med at etablering af havnebanen, der gik ud på midtermolen i Bagenkop havn. Havnesporret bestod af to parallelt spor til henstilling af godsvogne. Havnesporet fik en kort levetid, hvor benyttelsen langsomt stoppe op igennem 1950'erne og sporet på molen blev fjernet omkring 1960 og det resterende spor blev fjernet i starten af 1962.

Baneterrænet bestod yderligere af to vigespor, et kort spor mellem stationsbygningen og varehuset og kunne rumme 2 godsvogne, samt et vigespor til den enkeltsporede remise. Ud for remisen lå der én lille drejeskiver, som var leveret af "De Forenede Jernstøberier" i København.

I Bagenkop var der i en periode store mængder gods til Kiel, primært mejeriprodukter til Tyskland, hvor godset primært bestod af fløde fra de Langelandske mejerier. De Langelandske mejeriers havde oprettet en fælles "Kærnestation" i Kiel, hvor fløden blev forarbejdet til smør. Dette finurlige set up, skyldes den høje Tyske importtold på smør, medens tolden var lille på fløde.

Bagenkop Station lukkede sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962 og har efterfølgende blevet brugt til mange formål som: Rutebilstation, bibliotek, lokalarkiv og andre lokale aktiviteter.


Andre navne og stavemåderBavenkop og Bagnkop
Byggeår1910
Åbnet1911.10.04
Nedlagt1962.09.29
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHelge Bojsen-Møller
AdresseStationsvej 6, 5935 Bagenkop
StednavneforkortelseBag
Højdeplacering over havet4,4 meter
GPS koordinater54.748830,10.677469

Billede af Bagenkop Station.
Billede af Bagenkop Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.08.08 09:40:26
Download billede

Historisk kort over Bagenkop Station
Bagenkop Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Litteratur for: Rudkøbing-Bagenkop

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<

Fynske jernbaner
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Fynske jernbaner
Niels Jensen
1976
112
København
J. Fr. Clausen
87-11-03736-9
Langelandsbanen - Danmarks smukkeste jernbane
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Langelandsbanen - Danmarks smukkeste jernbane
Ulla Arndt Madsen, Karsten Rode
2011
239

Ulla Arndt Madsen
9788799482603
Langelandsbanen - Historien 1911-1962 (Dansk Jernbane-Klub: 59)
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Langelandsbanen - Historien 1911-1962 (Dansk Jernbane-Klub: 59)
Finn Christensen
2016
240

Dansk Jernbane-Klub
9788787050036
Langelandsbanen (Dansk Jernbane-Klub: 8)
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Langelandsbanen (Dansk Jernbane-Klub: 8)
B. Wilcke & P. Thomassen
1965


Dansk Jernbane-Klub
Langelandsbanen 1911-1962
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Langelandsbanen 1911-1962
Ib V. Andersen
1964
60

A/s ynico