Jernbaneloven af 24. marts 1904 - BEK nr 69
Bekendtgørelse angaaende Meddelelse af
Eneretsbevilling til Anlæg og Drift af en Jærnbane fra
Helsingør til Hornbæk.
Paa derom af Ministeriet for offentlige Arbejder nedlagt
allerunderdanigst Forestilling har det under 23de Marts d. A.
allernaadigst Behaget Hans Majestæt Kongen at meddele D'Hrr.:
Overretssagfører V. M. Amdrup af Kjøbenhavn, Grosserer
F. Andersen af Kjøbenhavn, Kaptajn af Ingeniørkorpsets
Forstærkning I. F. Brandt af Hellerup, Skindhandler A.
Børgesen af Helsingør, Proprietær V. Bille
Hansen af Rosendal, Gaardejer og Hotelejer J. Bonde af Hornbæk,
Grosserer V. Foss af Kjøbenhavn, Postmester C. Hagen af
Hellebæk, Sagfører V. Hansen af Helsingør,
Forpagter L. Harboe af Hellebækgaard, Proprietær 0.
Kerrn af Hellebæk, Proprietær W. Krogh af Borsholm,
Havnefoged H. Kuhlmann af Hornbæk, Sognefoged H. P. Nielsen af
Horneby, Direktør S. Nichum af Helsingør, Professor V.
E. Maar af Kjøbenhavn, Tømmermester Søegaard-Petersen
af Helsingør, Sognepræst E. A. Sperling af Hornbæk,
Købmand C. Sturup af Helsingør, Konsul S. Stilling af
Helsingør, cand. theol., Forfatter A. Svedstrup af Hellebæk,
Hotelejer R. A. Wintle af Aalsgaarde og Købmand N. H.
Vejby-Nielsen af Helsingør følgende Eneretsbevilling
til Anlæg og Drift af en Jærnbane fra Helsingør
til Hornbæk:
Vi Christian den Niende , af Guds Naade Konge til Danmark,
de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn,
Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg.
Gøre vitterligt:
At Vi efter derom indgivet Andragende i Overensstemmelse med Lov
Nr. 88 af 8de Maj 1894 allernaadigst ville have forundt og bevilget
Overretssagfører V. M. Amdrup af Kjøbenhavn, Grosserer
F. Andersen af Kjøbenhavn, Kaptajn af Ingeniørkorpsets
Forstærkning Os elskelig Hr. Jacob Frederik Brandt, Ridder af
Dannebrog, af Hellerup, Skindhandler A. Børgesen af
Helsingør, Proprietær V. Bille Hansen af Rosendal,
Gaardejer og Hotelejer Joh. Bonde af Hornbæk, Grosserer V.
Foss af Kjøbenhavn, Postmester C. Hagen af Hellebæk,
Sagfører V. Hansen af Helsingør, Forpagter L. Harboe
af Hellebækgaard, Proprietær 0. Kerrn af Hellebæk,
Proprietær W. Krogh af Borsholm, Havnefoged H. Kuhlmann af
Hornbæk, Sognefoged H. P. Nielsen af Horneby, Direktør
S. Nichum af Helsingør, Professor ved den kongelige
Veterinær- og Landbohøjskole, Os elskelig Hr. Valdemar
Emil Maar, Ridder af Dannebrog, af Kjøbenhavn, Tømmermester
Søegaard-Petersen af Helsingør, Sognepræst E. A.
Sperling af Hornbæk, Købmand C. Sturup af Helsingør,
Konsul S. Stilling af Helsingør, cand. theol., Forfatter A.
Svedstrup af Hellebæk, Hotelejer R. A. Wintle af Aalsgaard og
Købmand N. H. Vejby-Nielsen af Helsingør Eneret til at
anlægge en Jærnbane fra Helsingør til Hornbæk,
samt til indtil 1ste Januar 1990 at benytte denne til Befordring af
Personer og Gods ved Hjælp af Lokomotiver, idet Vi dog ville
have Staten forbeholdt Eneret til Jærnbanetransporten mellem
de Punkter Paa Statsbanerne, med hvilke førstnævnte
Bane ved Forbindelse med andre Jærnbaner maatte komme i
Berøring.
Bevillingen meddeles derhos paa følgende Betingelser:
I.
§ 1
Banen bygges som let Lokomotivbane. Indhegning af Banen og
Anbringelse af Led ved Vejoverkørsler vil i Reglen kunne
bortfalde undtagen paa enkelte stærkt befærdede
Punkter.
Angaaende Banens Retningslinie og Bygningsmaade ere
Bevillingshaverne i øvrigt underkastede vedkommende
Ministers Bestemmelse paa Grundlag af de af Bevillingshaverne
forelagte fuldstændige Planer til Anlæget.
Endvidere skulle Bevillingshaverne være underkastede
Ministerens Bestemmelse om Banens Forsyning med alt Tilbehør,
derunder de til dens første Anlæg fornødne
Lokaler for Told-, Post og Telegrafvæsen.
Vilkaarene for Banens Tilslutning til Statsbanernes Station ved
Helsingør eller for en Medafbenyttelse af denne og af
Helsingør Havnespor fastsættes af Ministeren.
§ 2
Bevillingshaverne ere pligtige at meddele Ministeren alle af
denne begærte Oplysninger angaaende Tilvejebringelsen af den
udover Statskassens Bidrag (jfr. § 14) fornødne
Anlægskapital. Senest inden 1ste Juni 1904 skulle de derhos
godtgøre, at mindst 10 pct. af denne Del af Anlægskapitalen
er til Stede. I modsat Fald er Bevillingen forbrudt.
§ 3
Ekspropriationen af de til Baneanlægget fornødne
Grunde m. m. foretages i Henhold til Reglerne i Forordningen af 5te
Marts 1845. For saa vidt der til Anlægget maatte blive
indtaget Grunde, der tilhøre Staten, gives fuldt Vederlag
for disse.
Udbetalingen af Erstatninger til de skadelidende, af Diæter
og Befordrings udgifter til Medlemmerne af Besigtigelses-,
Ekspropriations- og Taksationskommissioner m. v. sker efter nærmere
Bestemmelse af Ministeren. Hvis det af denne forlanges; at
Udbetalingen skal ske gennem Statskassen, skulle Bevillingshaverne
være pligtige at stille et Beløb af indtil 30,000 Kr.
pr. Mil af Banens Længde til Ministerens Raadighed samt
desuden paa forlangende efter Haanden at udrede det Beløb,
som Ministeren anser fornødent til disse Udgifters Dækning,
saaledes at Statskassen ingen Sinde kommer til at staa i Forskud
hertil for Bevillingshaverne. Skulde disse ikke udrede de saaledes
forlangte Beløb inden Udløbet af de Tidsfrister, som
Ministeren i saa Henseende maatte fastsætte, skal Vor
Regering være berettiget til herfor at holde sig til den af
Bevillingshaverne stillede Sikkerhed, jfr. § 11, og til at
standse Jærnbaneanlægget.
§ 4
Alle Arbejder ved Bygningen af Banen med Tilbehør skulle,
for saa vidt ikke anderledes at Ministeren bestemmes, udbydes i
Licitation i Henhold til Betingelser, der approberes af Regeringens
tekniske Kontrol, jfr. § 7.
Bevillingshaverne ere pligtige at drage Omsorg for, at der til
Udførelse af disse Arbejder ikkun anvendes indenlandsk
Arbejdskraft. Undtagelse herfra kan kun finde Sted under særlige
Forhold og med udtrykkeligt Samtykke af fornævnte Kontrol.
Uden tvingende Nødvendighed maa der ikke arbejdes ved
Anlægget paa Søn- og Helligdage.
Bevillingshaverne skulle paase, at alle Arbejderne ved Anlægget
af vedkommende Entreprenør holdes forsikrede mod
Ulykkestilfælde under Arbejdet i et i Medfør af Lov af
7de Januar 1898 anerkendt Forsikringsselskab.
Bevillingshaverne ere pligtige at underkaste sig samt ere
ansvarlige for Overholdelsen af de Bestemmelser, som af Ministeren
maatte blive trufne til Sikkerhed for Udbetaling af tilgodehavende
Løn til Arbejderne ved Banens Anlæg.
Ved Anlæggets Udførelse bliver særlig at
iagttage:
at ingen af de Fortidsminder, Stendysser, Høje
eller Borgpladser, som ligge i den afstukne Jærnbanelinie,
sløjfes eller afgraves, uden at der forinden i betimelig Tid
er givet Direktionen for Nationalmuseet Lejlighed til at
foranstalte en planmæssig Undersøgelse af vedkommende
Oldtidsminde;
at der saa vidt muligt drages Omsorg for, at ingen
Materialier af Jord, Sten eller Grus tages fra Fortidsminder af
ovennævnte Art, som ligge i større eller mindre
Afstand fra Banelinien, uden at ovennævnte Direktion forinden
har afgivet Erklæring om, hvor vidt Mindesmærket
fortjener at fredlyses, samt
at alle de Oldsager, der under Arbejdernes Udførelse
maatte findes i Jorden, enkeltvis eller samlede, afleveres til den
tekniske Kontrol for af denne at indsendes til Nationalmuseet, fra
hvilket der, saafremt Sagerne beholdes. vil blive udbetalt Finderen
en passende Ducør.
Overtrædelse af ovennævnte Forpligtelser vil medføre
Bødestraf efter nærmere Bestemmelse af Ministeren.
§ 5
Til Overholdelse af Orden og Sikkerhed under Banens Bygning vil,
saa vidt saadant af Regeringen maatte anses fornødent, blive
anordnet et eget Politiopsyn, hvis Indretning nærmere
fastsættes af Regeringen, efter at der er givet
Bevillingshaverne Lejlighed til at ytre sig herover.
Dette Politis Anordninger inden for Grænserne af dets
Omraade og Myndighed skulle Bevillingshaverne være pligtige
at underkaste sig.
Alle med dette Politi forbundne Udgifter udredes af
Bevillingshaverne.
§ 6
Den almindelige Kontrol fra Regeringens Side med Hensyn til det
hele Anlæg og Overholdelsen af de derom gældende
Bestemmelser vil blive ført af den af Os beskikkede
Kommissarius.
Alle Forhandlinger mellem Regeringen og Bevillingshaverne ske
gennem denne Embedsmand. Til ham indsendes saaledes alle Skrivelser
og Andragender fra Bevillingshaverne til Regeringen. Kommissarius
og de under ham fungerende Medhjælpere skulle til enhver Tid
have fri Adgang til alle Dele af Anlægget, og der skal af
Bevillingshaverne meddeles Kommissarius alle de Oplysninger, som
han maatte fordre. Han skal have Myndighed til at paatale og
standse ethvert Foretagende fra Bevillingshaverens Side, som han
anser stridende mod de fastsatte Bestemmelser og gældende
Love og Anordninger eller uforeneligt med den og offentlige
Sikkerhed. Hans Paatale i saa Henseende skal uvægerligen
tages til Følge, indtil Sagen i fornødent Fald efter
Bevillingshavernes Forlangende er afgjort ved Ministerens
Resolution.
§ 7
Udøvelsen af den specielle tekniske Kontrol med Anlægget
vil af Ministeren blive overdragen til en Ingeniør. Til
denne have Bevillingshaverne at indsende alle Planer, Tegninger m.
v. til Approbation, ligesom i Almindelighed alt, hvad der angaar
Arbejdernes Udførelse, vil blive paaset af denne tekniske
Kontrol paa Regeringens Vegne i Overensstemmelse med den
Instruktion, som af Ministeren gives samme. Alle Planer, Kort og
Tegninger skulle indsendes in duplo, hvorefter det ene Eksemplar
sendes tilbage til Bevillingshaverne med Kontrollens Paategning.
Den kontrolerende Ingeniør og dennes Medhjælpere
skulle til enhver Tid have fri Adgang til alle Dele af Anlægget
og til de Steder, hvor der arbejdes, og der skal af
Bevillingshaverne gives dem alle de Oplysninger, som mundtlig eller
skriftlig maatte fordres med Hensyn til Anlægget og
Arbejderne paa samme m. v. Kontrollen skal have Myndighed til at
foretage alle de efter dens Skøn nødvendige
Undersøgelser og Prøver med de leverede Materialier,
de udførte Arbejder m. m., samt til i dette Øjemed at
kræve den fornødne Bistand af Bevillingshaverne.
Kontrollen er berettiget til at forkaste de af Bevillingshaverne
foreslaaede Konstruktioner eller leverede Materialier, som den
anser for uskikkede til Øjemedet, og til at fordre enhver
Del af Arbejdet, som den anser for ufyldestgørende, omgjort.
Bevillingshaverne kunne indanke de af den tekniske Kontrol givne
Paalæg for Ministeren, men ere pligtige til, naar saadant
forlanges af Kontrollen, foreløbig at rette sig efter dennes
Paalæg uden at kunne fordre nogen Erstatning for det herved
mulig paaførte Tab.
§ 8
Anlægget af Banen skal fremmes saaledes, at den i alt
væsenlig er færdig og under Iagttagelse af de nedenfor
i § 9 givne Forskrifter i sin hele Udstrækning kan
aabnes for Driften efter en fuldstændig Driftsplan senest 4
Aar efter denne Bevillings Dato. Saafremt denne Termin ikke
iagttages, skal Bevillingen være forbrudt, med mindre det
godtgøres, at Terminens Overholdelse er bleven umuliggjort
ved Bevillingshaverne utilregnelige Omstændigheder, saasom
Naturbegivenheder, Arbejdsstandsninger eller andet deslige.
§ 9
Banen maa ikke aabnes for Driften, førend Tilladelse
dertil er meddelt af Ministeren og der ved anstillede Prøver
og Undersøgelser er opnaaet Vished for, at Anlægget
med Tilbehør samt det fornødne Driftsmateriel er af
god Beskaffenhed og det fornødne Tjenestepersonale
tilstrækkeligt indøvet.
§ 10
De ved Førelsen af Regeringens Tilsyn med Banens Anlæg
foranledigede Udgifter afholdes af Bevillingshaverne og henregnes
ikke til Anlægskapitalen i Henhold til nedenstaaende §
13. Ministeren bestemmer, hvilke Udgifter, der henhøre
herunder.
§ 11
Førend nogen Del af Anlæget paabegyndes, skulle
Bevillingshaverne supplere det inden Bevillingens Udfærdigelse
stillede Depositum af 10,000 Kr. til 40,000 Kr. i saadanne
Effekter, som Ministeren vil tage for gode. Det saaledes stillede
Depositum skal tjene Regeringen til Sikkerhed for de ovenanførte
Betingelsers Opfyldelse, og skulde Regeringen være nødsaget
til at gøre sig betalt i samme, skulle Bevillingshaverne
være forpligtede til under Bevillingens Fortabelse uden
Ophold at supplere Sikkerheden til det nævnte Beløb.
Den stillede Sikkerhed bliver, for saa vidt den ikke benyttes til
Dækning af Statskassens Krav paa Bevillingshaverne, at
tilbagebetale, naar hele Anlægget er fuldført og
aabnet for Driften overensstemmende med de foranførte
Bestemmelser.
§ 12
Forbrydes Bevillingen, hjemfalde de af Bevillingshaveren
deponerede Beløb, jfr. § 11, til Statskassen.
II.
§ 13
Senest 6 Maaneder efter Banens Aabning for Driften bliver der af
Bevillings haverne at forelægge Ministeren et fuldstændigt
Regnskab over den hele til Anlægget anvendte Anlægskapital,
beregnet paa den i fornævnte Lov Nr. 88 af 8de Maj 1894 §
3, 1ste Stykke, ommeldte Maade. For saa vidt Udbetaling af
Erstatningsbeløb m. v. i Anledning af de til Baneanlægget
fornødne Grunde har fundet Sted gennem Statskassen, jfr.
ovenfor § 3, 2det Stykke, bliver dog Regnskabet herover at
aflægge ved Kommissarius; imod dette Regnskab, i hvilket der
ikke bliver at beregne Bevillingshaverne nogen Rente af de af dem
indbetalte Summer, skulle de ikke med Retsvirkning kunne fremsætte
nogen Indsigelse.
Bevillingshaverne ere forpligtede til at give den, der paa
Ministerens Vegne reviderer det af Bevillingshaverne aflagte
Anlægsregnskab, Adgang til at gennemgaa de ved Anlægget
førte Bøger, ligesom de uvægerlig have at
meddele alle af Ministeren eller Revisor i øvrigt begærte
Oplysninger vedkommende Regnskabet.
§ 14
Af Statskassen ydes til Baneanlægget et Bidrag, udgørende
Halvdelen af den hele til Anlægget i Følge aflagt
Regnskab bevislig anvendte Anlægskapital (jfr. § 13).
Forskud paa Statskassens Bidrag kunne efter Ministerens nærmere
Bestemmelse ydes Bevillingshaverne paa disses Begæring, efter
Haanden som Anlægget skrider frem, og i Forhold til
Størrelsen af de af Bevillingshaverne alt anvendte
Bekostninger paa Anlægget. Endelig Afregning med Hensyn til
Bidraget finder Sted snarest muligt efter, at Anlægsregnskabet
ved Ministerens Foranstaltning er revideret.
§ 15
For Statskassens Bidrag til Anlægget efter foranstaaende §
14 bliver der af Bevillingshaverne at udstede særlig
Forskrivning, i Følge hvilken Statskassen for sit Bidrag
nyder samme Ret som de almindelige Bidrag fra Kommuner eller
private.
Det er Bevillingshaverne forbudt at optage Laan mod Prioritet i
Baneanlægget med Tilbehør, ligesom der efter
nærværende Bevillings Overdragelse til et Aktieselskab,
jfr. § 35, ikke for nogen Del af Aktiekapitalen vil kunne
udstedes Fortrinsaktier.
III.
§ 16
Alle Medlemmerne af Bestyrelsen for Banen saavel som alle ved
denne ansatte skulle have dansk Indfødsret og være
danske Undersaatter.
Ingen kan ansættes i en overordnet Stilling ved Banen,
førend Kommissarii Samtykke til Ansættelsen er
erhvervet.
Alle ved Banens Drift ansatte skulle holdes forsikrede mod
Ulykkestilfælde under deres Arbejde i et i Medfør af
Lov af 7de Januar 1898 anerkendt Forsikringsselskab.
§ 17
Tilsynet fra Regeringens Side med Banen efter dens Anlæg
samt med dens Drift saavel i økonomisk som i teknisk
Henseende føres af Kommissarius overensstemmende med den for
ham af Ministeren udfærdigede Instruks.
Anser Ministeren det nødvendigt, kan han derhos beskikke
en sagkyndig Mand til at bistaa Kommissarius ved det specielle
tekniske Tilsyn med Banen og Driftsmateriellet.
De nævnte Embedsmænd skulle have fri Adgang til
Banen og dens Tilbehør samt fri Befordring paa Banen, og
Bevillingshaverne skulle være pligtige at meddele dem enhver
af dem begært Oplysning vedkommende Banen og dens Drift og
rette sig efter de af dem givne Paalæg, dog under Rekurs til
Ministeren.
Udgifter til det her omhandlede Tilsyn ere Bevillingshaverne
uvedkommende.
§ 18
Bevillingshaverne ere underkastede Ministerens Bestemmelse om de
fornødne Foranstaltninger til at hindre Ildsvaade paa de til
Banen stødende brandfarlige Arealer.
I øvrigt vil der af Ministeren til Opretholdelse af Orden
og Sikkerhed for Færdselen paa Banen blive udfærdiget
et Ordensreglement, som bliver uvægerlig at følge
under Banens Benyttelse.
§ 19
Der forbeholdes Ministeren Approbation paa Planen for de
ordinære Jærnbanetogs Anordning og Gang samt Ret til
deri senere at bestemme saadanne Forandringer, som han maatte anse
nødvendige eller nyttige.
§ 20
Paa Banens Takster og Reglementer for Befordring af Personer,
Gods og Kreaturer saa vel som Lønningsreglement og
Uniformsreglement forbeholdes ligeledes Ministerens Approbation.
Samtlige Instrukser og øvrige Reglementer for Tjenesten
paa Banen blive at forelægge Kommissarius, førend de
træde i Kraft. De Forandringer, han maatte fordre foretagne i
dem, have Bevillingshaverne at tage til Følge.
§ 21
Med Hensyn til Bevillingshavernes Erstatningspligt for Skade paa
Personer og Gods forholdes efter Lov om Erstatningsansvar for Skade
ved Jærnbanedrift af 26de Marts 1898.
I Tilfælde af Overtrædelse fra Bevillingshavernes
Side af de for Banens Drift approberede Reglementer, Instrukser m.
v., ligesom også, naar Ulykker maatte indtræffe, der af
Ministeren skønnes at være Bevillingshaverne
tilregnelige, uden at der dog findes Anledning til offentlig
Paatale, kan Ministeren paalægge Bevillingshaverne en Mulkt,
som bliver at udrede uden al Rettergang. Dette gælder ogsaa
for Overtrædelser af nærværende Bevilling, for
saa vidt disse ikke efter Bevillingens eget Indhold maatte medføre
yderligere Virkninger.
§ 22
Bevillingshaverne ere pligtige under en Mulkt, hvis Størrelse
og Anvendelse bestemmes af Ministeren, stedse at holde Banen med
alt Tilbehør i uformindsket og forsvarlig Stand,
overensstemmende med de for dens Anlæg og Drift fastsatte
Regler. Naar Driften maatte kræve det, skal Ministeren kunne
paalægge Bevillingshaverne at udvide Banens Driftsmateriel og
Inventar.
For saadanne Forandringer eller Udvidelser af Post-, Telegraf-
og Toldvæsenets Lokaler, som efter disses første
Indretning maatte blive paalagte Bevillingshaverne, skulle disse
nyde en passende Godtgørelse efter vedkommende Ministers
Bestemmelse.
§ 23
Saavel ved Banens Anlæg som senere under dens Drift skulle
Bevillingshaverne underkaste sig vedkommende Ministers Fordringer
med Hensyn til, hvad der skal iagttages i Henseende til
Undersøgelse og Transport af toldpligtigt Gods, samt med
Hensyn til Afgivelse og Indretning af Vogne for Brev- og
Pakkeposten.
For Posternes Transport nyde Bevillingshaverne Godtgørelse
efter en af vedkommende Minister fastsat Takst.
Bevillingshaverne skulle, hvis saadant af Ministeren forlanges,
til Jærnbanetelegraf anvende Stænger, præparerede
efter en af Ministeren angiven Metode, og af saadanne Dimensioner,
at Statstelegrafens Linier derpaa, om ønskes, kunne
anbringes. Hvis Stængerne saaledes af Statstelegrafen
benyttes, overtager denne Stængernes Vedligeholdelse for saa
lang Tid, som den benytter dem. Telegrafapparaterne, der anvendes,
skulle, hvis det af Ministeren forlanges, være af den
Konstruktion, som benyttes ved Statstelegrafen, og de dermed
forsynede Jærnbanestationer skulle paa Forlangende af
Ministeren kunne benyttes til offentlig Korrespondance paa
Betingelser, der nærmere fastsættes af ham. - Saafremt
der til Banens Tjeneste med Ministerens Samtykke maatte blive
benyttet Telefonanlæg, skulle Bevillingshaverne herved være
underkastede lignende Bestemmelser som foran fastsat med Hensyn til
Telegrafanlæg.
§ 24
Det forbeholdes Regeringen i Krigstid at bestemme Betingelserne
for Banens Benyttelse til Befordring af Tropper eller til andet
militært Øjemed.
For Beskadigelser af Banen m. v. i Krigstilfælde, hvad
enten de ske ved Fjenden, eller de foretages til Landets Forsvar,
paahviler der ikke Statskassen nogen Erstatningspligt.
De Bevillingshaverne tilkommende Rettigheder forblive i øvrigt
i Krigstid sikrede i deres fulde Omfang.
§ 25
Bevillingshaverne skulle være pligtige at underkaste sig
de Bestemmelser, som af Ministeren maatte træffes med Hensyn
til civile og militære Myndigheders Adgang til under
Udførelse af deres Tjenesteforretninger at betræde
Banens Terræn.
§ 26
I det Tilfælde, at Regeringen skulde agte selv at anlægge
eller at tillægge andre Bevillinger til Anlæg af
Jærnbaner, der ønskes satte i Forbindelse med den her
omhandlede Jærnbane, skulle Bevillingshaverne være
underkastede de Bestemmelser, som i Betingelserne for den gensidige
Tilslutning og Drift fastsættes af Ministeren.
§ 27
Til Sikkerhed for Banens fortsatte og uforstyrrede Drift efter
dens Aabning for Færdselen skulle Bevillingshaverne være
forpligtede til at danne en Reserve- og Fornyelsesfond, svarende
til 10 pct. af Anlægskapitalen (jfr. § 13). Større
Fornyelser og Udvidelser af Anlægget med Tilbehør
kunne kun med Ministerens Billigelse afholdes af Fonden og kun, for
saa vidt denne derved ikke bringes ned under 5 pct. af
Anlægskapitalen. Naar der er gjort Brug af nogen Del af
Fonden, skal den af Banens Overskud bringes op til sin oprindelige
Størrelse, førend der kan udbetales Udbytte til
Bidragyderne, eventuelt Aktionærerne. Saa længe Fonden
ikke er bragt op til 5 pct. af Anlægskapitalen, skal dertil
henlægges 40 pct af det aarlige Driftsoverskud, derefter 10
pct. af samme, indtil Fonden er bragt op til 10 pct. af
Anlægskapitalen.
Reserve- og Fornyelsesfonden gøres rentebærende
efter en Ministeren af Bevillingshaverne forelagt Plan.
Alle Fonden tilhørende Værdipapirer skulle forsynes
med Paategning af Kommissarius om deres Bestemmelse.
§ 28
Hvert Aar inden en af Ministeren fastsat Frist skal til dennes
Approbation indsendes af Bevillingshaverne et Overslag over Banens
Drift i det paafølgende Driftsaar, dette beregnet saaledes,
som af Ministeren nærmere bestemmes. De Forandringer, som
Ministeren foretager i Budgettet, ere Bevillingshaverne pligtige at
tage til Følge, ligesom de ere uberettigede til uden
Ministerens Approbation at afholde Udgifter, som ikke have Hjemmel
i det approberede Budget, eller at overskride de deri opførte
Summer.
§ 29
Senest 3 Maaneder efter Udgangen af hvert Driftsaar have
Bevillingshaverne at indsende til Ministeren et i Henhold til det
approberede Budget affattet, specificeret og dokumenteret Regnskab
over Banens Indtægter og Udgifter i det forløbne
Driftsaar. Forinden dette Regnskab ved Ministerens Foranstaltning
er revideret og befundet rigtigt, kan intet Udbytte udbetales.
IV.
§ 30
Bevillingshaverne skulle være uberettigede til uden
Ministerens Samtykke:
a) At bortforpagte Banens Drift,
b) at afhænde nogen til
Banen hørende Grundejendom eller noget til Banen hørende
og til dens Øjemed brugeligt væsenligere Materiale,
c) at købe ny
Grundejendom for Banen,
- d) at afslutte Kontrakt med andre Befordringsanstalter om
Tilslutning til disse eller om fælles Benyttelse af Banen
eller dens Tilbehør.
§ 31
Bevillingshaverne ere forpligtede til at underkaste sig alle de
almindelige Love og Anordninger, som for Tiden ere eller herefter
maatte blive gældende for Jærnbaners Anlæg og
Drift i Kongeriget Danmark.
Bevillingshavernes Værneting er den kongelige Landsover-
samt Hof- og Stadsret i Kjøbenhavn.
V.
§ 32
Der tilstaas Bevillingshaverne følgende Rettigheder og
Begunstigelser med Hensyn til det heromhandlede Anlæg:
a. De til Baneanlægget benyttede Grunde samt derpaa til
Anlægget opførte Bygninger fritages for alle ellers
paa Grunde og Bygninger hvilende kongelige Skatter, Afgifter og
Byrder.
b. Afslutning af Overenskomster i Anledning af Banens første
Anlæg som og Udstedelse og Overdragelse af Aktiebreve og
Forsikringer til Statskassen og til Kommunerne eller private, som
have ydet Bidrag til Anlægget, jfr. § 15, kunne foregaa
uden Brug af stemplet papir
c. Der indrømmes Bevillingshaverne Godtgørelse for
Indførselstold af de Genstande, som anvendes til Anlægget
af Banen og dennes første Forsyning med Driftstilbehør,
dog at Bevillingshaverne i Henseende til Bevislighederne for det
indførtes Værdi og Anvendelse efter Bestemmelsen
saavel som til Kontrollen hermed ville have at underkaste sig de
Forskrifter, som herom gives af Ministeren.
§ 33
Efter 25 Aars Forløb fra Banens Aabning i hele sin
Udstrækning, skal Staten være berettiget til at
overtage Banen med Tilbehør og med derpaa hvilende
Forpligtelser enten mod Udredelsen af et Vederlag lig det
tyvedobbelte af Gennemsnittet af Banens Nettoudbytte i de sidste 3
Aar, der gaa forud for det Aar, i hvilket den forlanges overdraget
til Staten, eller mod Udredelsen af en Sum, der svarer til den
Kapital, som bevislig er anvendt til Anlægget af Banen. Der
forbeholdes Staten Valget mellem disse to Overdragelsesmaader, og
kan der i begge Tilfælde efter uvillige Mænds Skøn
fradrages i Vederlaget et passende Beløb, saafremt Banen med
Tilbehør ikke paa Overdragelsens Tid i enhver Henseende
findes i fuldstændig og vel vedligeholdt Stand.
Regeringen skal imidlertid være berettiget til inden det
ovennævnte Tidspunkt at fordre sig Banen overdraget efter de
ovenanførte Bestemmelser, saafremt Driften uden uafvendelig
Nødvendighed og uden Regeringens Samtykke afbrydes, ligesom
Regeringen i et saadant Tilfælde ogsaa skal være
berettiget til at etablere en midlertidig Drift for
Bevillingshavernes Regning og paa deres Risiko, og vedblive dermed,
indtil Bevillingshaverne paa fyldestgørende Maade godtgøre
at være i Stand til selv at fortsætte Driften. Mod det
af Regeringen for den midlertidige Drift aflagte Regnskab kan der
ikke med Retsvirkning rejses nogen Indsigelse af Bevillingshaverne.
§ 34
I Tilfælde af Meningsulighed mellem Ministeren og
Bevillingshaverne om, hvorledes Banens Nettoudbytte skal beregnes,
skal Sagen i Mangel af mindelig Overenskomst afgøres ved
Voldgift. I dette Øjemed vælger hver af Parterne en
Voldgiftsmand. Naar disse Mænd blive enige om en Afgørelse,
er denne forbindende for begge Parter, men blive de ikke enige,
tilkalder Ministeren en i de paagældende Forhold særlig
kyndig Mand, ved hvis Afgørelse det da skal have sit
endelige Forblivende. Denne skal ved sin Afgørelse ikke være
bunden til at tage en af Parternes Paastande til Følge eller
til at vælge mellem de tvende Voldgiftsmænds Kendelser.
Ved Voldgiftskendelsen bestemmes det tillige, hvilken af Parterne
der skal bære Udgifterne ved Voldgiften.
VII.
§ 35
Nærværende Bevilling skal, senest samtidig med, at
Banen aabnes for Driften, overdrages til et Selskab, der
repræsenterer Andelshaverne i Banen og som indtræder i
alle de oprindelige Bevillingshavere tilkommende Rettigheder og
paahvilende Forpligtelser.
Det forbeholdes Ministeren efter Forslag af Bevillingshaverne at
fastsætte de fornødne Bestemmelser for et saadant
Selskab, derunder Regeringens Andel i og Kontrol med Bestyrelsen af
Selskabets Anliggender, Banens og Driftens Bestyrelse m.v.
§ 36
Med Hensyn til Bevillingens Fortolkning skulle Bevillingshaverne
være underkastede Ministerens Kendelse.
Hvorefter alle vedkommende sig allerunderdanigst have at rette.
Givet paa Amalienborg, den 23de Marts 1903.
Under Vor Kongelige Haand og Segl
Christian R
(L. S.)
C. Hage.
Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.