VVJ - Vejle-Vandel Jernbane, senere VVGJ


Kolding havde planer om en jernbane til Randbøl/Vandel området. Det blev Vejle, der i den store jernbanelov fra 1894 fik banen til Vandel. Kolding fik i stedet en bane til Egtved. Koncession på Vandelbanen blev givet 6. november 1894 indeholdt plan for anlæg af en bane fra Vejle til Vandel vest herfor. I 1895 påbegyndtes arbejdet og anlæggelsen af den 28,3 km lange strækning, og det havde taget to år for entreprenør Lauritz Petersens folk, da banen åbnede den 9. september 1897 under en festlig indvielse. Dagen efter åbnede banen for driften med tre tog dagligt i hver retning. Banen blev anlagt med lette 17,5 kg/m skinner ligesom nabobanen Vejle-Give Jernbane. Som sædvanligt skete der en mindre budgetoverskridelse idet prisen blev 1.047.600 kr og ikke de forventede 714.000 kr. Den var, sammen med banen til Give, Vejles satsning i den årtier lange ”jernbanekrig” med Horsens og Kolding.

Allerede tre år efter banens åbning begyndte banens ledelse at interessere sig for en forlængelse til Grindsted. Der havde dog været flere planer bla. Vandel-Vorbasse-Grimstrup-Esbjerg, Vandel-Grindsted-Ansager-Øse-Varde samt Vejle byråds forslag om en bane fra Vandel til Bramming. Den 27 maj 1908 blev en forlængelse fra Vandel til Grindsted vedtaget samtidig med Kolding-Grindsted-Troldhede samt Varde(Tistrup)-Grindsted. Den 9 september 1912 fik formanden for Vandelbanen, stiftsamtmand V. Bardenfleth eneretsbevilling på forlængelsen. Grindsteds fik dermed sin første baneforbindelse. Arbejdet blev udført af entreprenør Carl Jensen fra Kolding. Byggeriet tog kun godt et år og kostede 726.000 kr. Banen indviedes den 20 maj 1914.

Remise og drejeskive i Vandel blev overflødige ved forlængelsen. Remisen blev ombygget til tjenestebolig for baneformanden, og drejeskiven blev brugt som en slags sporskifte på kartoffelmelsfabrikken ved Vingsted Mølle og en ny remise blev opført i Grindsted. Den første stationsbygning i Grindsted blev en midlertidig træbarak. Vandelbanen var den første jernbane i Grindsted, som i de næste 5 år udviklede sig til et af Danmarks største jernbaneknudepunkter. Vandelbanen varetog embedet som stationsforstander i to år indtil Diagonalbanen kom til Grindsted og DSB's store stationsbygning blev indviet. Dermed kom Vejle først til Midtjylland med en oplandsbane. Banen havde ejendomsmærket VVJ, som blev ændret til VVGJ ved forlængelsen. VVGJ banen var en typisk oplandsbane, der fra Vejle gennemløb det kuperede østjyske landskab for derefter at passere hen over heden til Grindsted. Banen havde en af landets smukkeste banestrækninger, og den blev derfor en populær udflugts- og turistbane.

VVJ / VVGJ havde endestation på Vejle Nordbanegård. Her havde banen remise og værksted og indtil 1914 hovedkontor. Nordbanegården var etableret 3 år tidligere af Vejle-Give Jernbane, som Vandelbanen fik driftsfællesskab med indtil 1914, hvor DSB overtog Vejle-Give Jernbane, herunder også Vejle Nordbanegård. Efter DSB overtagelse måtte Vandelbanens hovedkontor flyttes - først til Gormsgade 19 og i 1923 til banens nye administrationsbygning på Grejsdalsvej 17. Banens passagerer måtte gå eller tage omnibus, hvis de skulle fra Vejle Nord til Vejle H. Først i 1955 fik Vandelbanens tog lov til at køre igennem til Vejle H, selvom man fra den 11. oktober 1933 havde indviet højbanen, så den voksende trafik ikke skulle stoppe hver gang et tog var på vej.

Efter problemer i begyndelsen kom der pænt med passagerer med banen og forlængelsen af strækningen til Grindsted i 1914 havde også sat skub i rentabiliteten. Som turistbane spillede VVGJ, før bilerne slog igennem, en stor rolle, idet banen gennemløb særdeles afvekslende landskaber. Således har der flere gange været kørt gennemgående særtog Vejle Nørre Nebel over VVGJ, VaGJ og VNJ for udflugter.

Godstransporterne bestod mest af kunstgødning, tørv, fiskefoder, grangrønt, grus, træ, papirmasse (Haraldskær) og sten. Heden satte i mange år sit præg på banen, som har transporteret de meget store mængder kalk og mergel, som var nødvendig til jordforbedring under opdyrkningen af heden.

På trods af moderniseringer, effektiviseringer og investering i nye motorvogne fx med motordrift fra den 15. marts 1927 og oprettelse af 4 nye trinbrætter, var banen tæt på at blive nedlagt i 1930'erne. Men efter krisen i 1920´erne og 30´erne oplevede Vandelbanen ligesom Givebanen en opblomstring under og lige efter 2. verdenskrig med de nye og store transportopgaver, især til skydebanerne i Vingsted Mølle og anlægget af flyvepladsen i Vandel, der gav fornyet livskraft til banen. Efter krigen (1948) fik banen kraftigere skinner og to nye skinnebusser fra Scandia-fabrikkerne i Randers og en 10’årig kommunegaranti gældende fra 1949.

I 1950´erne var banen dog nedslidt og havde et stort faldt i person- og godstrafikken og banen kørte med underskud igen. Det kom derfor igen på tale at nedlægge banen i 1954, da trafikkommissionen fik til opgave at vurdere landets privatbaner. På grund af det vedvarende underskud på driften anbefalede kommissionen at VVGJ ikke skulle have garantiperioden forlænget til ud over 1959. Det medførte, at banen lukkede den 31. marts 1957 – her kørte "Vandelgrisen" for sidste gang. Allerede dagen efter kørte den nye rutebillinie, Vejle-Grindsted-Varde sin første tur. Banens spor blev taget op henover sommeren i 1957 og en af Danmarks smukkeste jernbanestrækninger forsvandt.


Vejle-Vandel Jernbane, senere VVGJ (VVJ) servicerede følgende jernbaner

Jernbanens navnOperatørLængdeÅbnetNedlagt
Vejle-Vandel Jernbane VVGJ (Oprindelig: VVJ) 28,31897.09.101957.03.31
Vejle-Vandel-Grindsted Jernbane VVGJ 47,21897.09.10 (VVJ) og 1914.05.21 (VVGJ)1957.03.31

Vejle-Vandel Jernbane, senere VVGJ (VVJ) havde følgende banemærker



Litteratur for: VVJ - Vejle-Vandel Jernbane, senere VVGJ

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<

Østjyske jernbaner
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Østjyske jernbaner
Niels Jensen
1978
154
København
J. Fr. Clausen
87-11-03852-7