NSJ - Nørre Salling Jernbane

Salling havde haft jernbaneforbindelse med det øvrige land siden statsbanerne 14. maj 1884 åbnede strækningen mellem Skive og Glyngøre. Ikke nok med det var der et initiativ i gang der arbejdede på en bane gennem Vestsalling. Denne bane blev optaget på jernbaneloven 1918 og blev indviet i 1924. På Østsalling gik man på samme tid også rundt med tanker om en jernbane.

Set med vore dages øjne er alt den snak og begejstring for jernbaner meget svær at forstå. Men i årene 1850 - 1920 var dette at få anlagt en jernbane gennem en region en enestående udviklingsmulighed. Der fandtes næsten ingen private transportalternative og for almindelige mennesker var den individuelle transport som vi kender den i form af bilisme stadig uopnåelig. En jernbane lå derimod inden for mulighederne. Kunne man på lokalt plan skaffe den fornødne opbakning og kapital var staten på dette tidspunkt stadig villig til at yde et betragtelig tilskud til denne form for egnsudvikling. Det centrale Salling havde allerede fået sin jernbane af staten og på Vestsalling var der godt gang i et privatbaneprojekt. For Østsalling var det nu et spørgsmål om ikke at blive hægtet af udviklingen.

På Østsalling havde man dog en del fordele i forhold til Vestsalling. For det første blev området allerede betjent af Skive - Glyngøre banen. For det andet var der på den modsatte side af Sundsøre en jernbane mellem Hvalpsund og Aalborg. Det var derfor oplagt at den valgte linieføring måtte tage hensyn til disse forhold. Dette uanset at der som altid ved datidens jernbaneanlæg udbrød en bitter nabostrid om hvem der skulle have stationsbyværdigheden.

Det blev derfor besluttet at tage udgangspunkt i Jebjerg der lå på banen mellem Skive og Glyngøre. Herfra skulle banen gå i nordøstlig retning til Sundsøre Fra Sundsøre gik turen i retning nord og op til Branden hvorfra man kunne komme over til øen Fur. Hele bane var projekteret til en længde på 26 kilometer. Set ud fra en betragtning om forbedring af områdets infrastruktur kunne man næppe have forstillet sig en mere ideel linieføring.

Der er derfor næppe noget at sige til at denne jernbane blev optaget på jernbaneloven af 20. marts 1918 og den blev også vedtaget sammen med de øvrige baner - herunder Vestsallingbanen. I 1923 nedsatte man en Jernbanekommission til at se nærmere på økonomien i en række planlagte jernbaneanlæg.

Hvad der i vore dage kan forekomme som rimelige og fornuftige betragtninger havde omkring 1923 en aldeles anderledes vægtning. Dengang var der tradition til at beskytte eksisterende statsbaner fremfor projekterede privatbaner. Aldrig tidligere var en statsbane blevet nedlagt til fordel for en privatbane. Dette forhold blev et problem for den planlagte Nørre Salling Jernbane.

Et andet forhold var at Salling som område ikke var så velstående at man kunne finansiere hele to jernbaneanlæg samtidigt. Derfor måtte en del af de potentielle investorer i Nørre Salling Jernbane melde fra. Da økonomien således ikke hang sammen og man desuden frygtede for trafikunderlaget på Skive - Glyngøre banen indstillede kommissionen at banen blev opgivet.

Strækningen var tænkt således:
Jebjerg [0] - Breum [4] - Thisetorp [8] - Sundsøre [12] - Nr. Thise [15] - Junget [20] - Selde [23] - Branden [26]