Regionstog A/S
Regionstog A/S – Historien om Region Sjællands Lokalbaner
Regionstog A/S blev dannet den 1. januar 2009 som et resultat af en fusion mellem Vestsjællands Lokalbaner A/S, Østbanen A/S og Lollandsbanen A/S. Denne sammenlægning havde til formål at effektivisere driften af de lokale jernbaner i Region Sjælland og sikre bedre service for passagererne. Regionstog blev dermed operatør for tre centrale jernbanestrækninger i regionen og spillede en vigtig rolle i transportinfrastrukturen. Denne artikel belyser selskabets historie, drift, infrastruktur og udvikling frem til fusionen med Lokaltog i 2015.
Baggrunden for Fusionen
I årene op til dannelsen af Regionstog A/S blev der gennemført flere undersøgelser og politiske drøftelser om nødvendigheden af at sammenlægge de små privatbaner i Region Sjælland. Det blev vurderet, at en samling af Vestsjællands Lokalbaner, Østbanen og Lollandsbanen i et enkelt selskab ville styrke effektiviteten, reducere omkostningerne og forbedre kundeoplevelsen. Fusionen af de tre baner blev derfor gennemført med virkning fra 1. januar 2009 under navnet Regionstog A/S.
Jernbanestrækninger og Drift
Regionstog drev fire ikke-elektrificerede jernbanestrækninger i Region Sjælland. De fire banestrækninger udgjorde et samlet netværk på cirka 200 kilometer og spillede en vigtig rolle i den daglige pendlertrafik samt fritidsrejser for lokalbefolkningen.
Lollandsbanen
Lollandsbanen, der strækker sig over 50,2 kilometer fra Nakskov til Nykøbing Falster, åbnede i 1874. Banen blev en integreret del af Regionstogs netværk og transporterede årligt omkring 875.000 passagerer. Lollandsbanen spillede en central rolle i at forbinde Lolland med resten af Sjælland via Nykøbing F. og var afgørende for lokalsamfundets pendlertrafik.
Østbanen
Østbanen var en af Regionstogs travleste strækninger med 46,2 kilometer jernbane, der forbandt Køge med både Faxe Ladeplads og Rødvig. Østbanen, som blev åbnet i 1879, transporterede årligt omkring 900.000 passagerer. Banen betjente både pendlere og fritidsrejsende, der ønskede at rejse mellem kystbyerne og det centrale Køge.
Tølløsebanen
Tølløsebanen, også kendt som Slagelsebanen, strækker sig over 50,8 kilometer fra Tølløse til Slagelse via Holbæk. Denne bane åbnede i 1901 og betjente omkring 555.000 passagerer årligt. Tølløsebanen var en vigtig forbindelse mellem Vestsjælland og Holbæk samt Tølløse, og den blev en central del af Regionstogs netværk.
Odsherredsbanen
Odsherredsbanen, der blev åbnet i 1899, var en af Regionstogs mest trafikerede baner med 1,1 millioner passagerer årligt. Denne 49,4 kilometer lange bane strækker sig fra Holbæk til Nykøbing Sjælland og betjente både daglige pendlere og fritidsrejsende, der ønskede adgang til kystområderne i Odsherred.
Togmateriel og Infrastruktur
Regionstog rådede over i alt 29 moderne lavgulvstog, der var fordelt på 13 IC2-togsæt og 16 LINT 41-togsæt. Mens IC2-togsættene hovedsageligt blev anvendt på Lollandsbanen, var LINT 41-togene i drift på de øvrige banestrækninger. LINT-togene var kendt for deres pålidelighed og komfort, hvilket gjorde dem populære blandt pendlerne i Region Sjælland. I de senere år lejede Regionstog også Desiro-tog fra Nordjyske Jernbaner til at betjene Lollandsbanens rute mellem Grænge og Nykøbing F., hvor krav om ETCS-systemer endnu ikke var blevet opfyldt af IC2-togene.
Regionstog stod også som infrastrukturforvalter for jernbanenettet. Det betød, at selskabet havde ansvaret for at vedligeholde og udvikle infrastrukturen på de strækninger, de drev. I den forbindelse installerede de et moderne fjernstyringssystem, EBISCREEN 2000, leveret af Bombardier Transportation, hvilket centraliserede styringen af jernbanetrafikken i en driftscentral i Maribo.
Trafikkontrakter og Kundeservice
Som en del af sin drift opererede Regionstog under en trafikkontrakt med Movia, som specificerede de krav, der blev stillet til togdriften. Kontrakten omfattede både en fast og en variabel betaling, der var afhængig af antallet af togkilometer og kundepræstationer. Regionstog blev målt på nøgleindikatorer som rettidighed, pålidelighed og kundetilfredshed, hvilket var med til at sikre, at selskabet stræbte efter en høj servicekvalitet.
I 2011 opnåede Regionstog en kundetilfredshedsscore på 4,02 ud af 5, hvilket blev betragtet som et tilfredsstillende resultat. Selskabet havde desuden et mål om at transportere 3,4 millioner passagerer i 2011, hvilket næsten blev opfyldt med et faktuelt passagertal på 3,398 millioner. Pendlere udgjorde en stor del af passagergrundlaget, men der blev også sat fokus på fritidsrejsende gennem samarbejder med festivaler og kulturelle arrangementer, hvor togtransport blev tilbudt som en del af pakkerne.
Organisatoriske Ændringer og Samarbejde
I løbet af Regionstogs levetid fandt der en række organisatoriske ændringer sted. Blandt andet blev administrationen i 2013 samlet i Næstved for at effektivisere driften. Det betød, at Regionstogs aktiviteter i Maribo og Holbæk blev centraliseret, hvilket førte til en mere strømlinet drift og koordination.
Desuden havde Regionstog en tæt forbindelse til Movia og Trafikstyrelsen, da de opererede under regulering fra disse myndigheder. Movia havde ansvaret for at sikre, at togtrafikken blev udført i overensstemmelse med de aftalte kontrakter, og at passagererne modtog den service, de havde krav på.
Udfordringer og Fremtiden
Som mange andre lokalbaner stod Regionstog over for udfordringer i forhold til at konkurrere med biler og busser, hvilket førte til faldende passagertal på nogle af strækningerne. Selvom selskabet forsøgte at tilpasse driften ved at reducere omkostningerne og modernisere infrastrukturen, var det klart, at lokalbanerne skulle gentænkes for at forblive økonomisk bæredygtige.
I 2015 blev Regionstog fusioneret med Lokalbanen, hvilket resulterede i oprettelsen af Lokaltog A/S. Denne fusion markerede afslutningen på Regionstog som en selvstændig enhed, men også begyndelsen på en ny æra, hvor samlingen af alle Sjællands lokalbaner under ét selskab skulle sikre en bedre koordination og en fremtidssikret drift.
Regionstog A/S spillede en vigtig rolle i Region Sjællands jernbanetrafik fra sin etablering i 2009 frem til fusionen med Lokalbanen i 2015. Selskabet bidrog til at sikre en stabil og pålidelig transportløsning for både pendlere og fritidsrejsende og var ansvarlig for at vedligeholde og udvikle jernbaneinfrastrukturen i regionen. Fusionen med Lokalbanen og dannelsen af Lokaltog markerede et skridt mod en mere effektiv og sammenhængende lokalbanedrift, som fortsat betjener tusindvis af passagerer hver dag.
Jernbaner drevet af RTOG
16
Frederiksværk-Hundested
Frederiksværkbanen, Hillerød-Frederiksværk
Frederiksværkbanen, Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane
Gribskovbanen, Hillerød-Kagerup-Gilleleje
Gribskovbanen, Hillerød-Kagerup-Tisvildeleje Jernbane
Græsted-Gilleleje Banen
Helsinge-Tisvildeleje Jernbane
Hillerød-Græsted Jernbane
Hillerød-Helsingør, Lille Nord Jernbane
Hornbækbanen, Helsingør-Hornbæk-Gilleleje Banen
Høng-Tølløse Jernbane
Kagerup-Helsinge Jernbane
Lollandsbanen, Nykøbing Falster-Nakskov
Odsherreds Jernbane
Østbanen, Køge-Hårlev-Faxe Jernbane
Østbanen, Køge-Hårlev-Rødvig Jernbane
Materiel hos RTOG
58Regionstog A/S har eller har haft 58 enheder fordelt på 12 materieltyper.
Adtranz IC2 FS
RTOG FS 1141, RTOG FS 1142, RTOG FS 1143, RTOG FS 1144, RTOG FS 1145, RTOG FS 1146 …
Adtranz IC2 MF
RTOG MF 1041, RTOG MF 1042, RTOG MF 1043, RTOG MF 1044, RTOG MF 1045, RTOG MF 1046 …
ALSTOM Coradia Lint 41 serie (I) LB årgang 2006
RTOG 2033-2133, RTOG 2034-2134
ALSTOM Coradia Lint 41 serie (II) VL årgang 2007
RTOG 2024-2124, RTOG 2025-2125, RTOG 2026-2126, RTOG 2027-2127, RTOG 2028-2128, RTOG 2029-2129 …
ALSTOM Coradia Lint 41 serie (III) VL årgang 2009
RTOG 2035-2135, RTOG 2036-2136, RTOG 2037-2137, RTOG 2038-2138, RTOG 2039-2139
DSB Litra MX serie (II) - Nohab 1.425 HK
RTOG MX 103, RTOG MX 42
DSB Litra MX serie (II) - Nohab 1.445 HK
RTOG M 36
DSB Litra MY serie (II) - Nohab 1.950 HK
RTOG MY 105
Duewag Dieselmotorvogn - årgang 1983-1984 - 17.525 mm udgaven med centralkobling.
LJ YM 64, LJ YM 65, LJ YM 66, ØSJS YM 6, ØSJS YM 7, ØSJS YM 8
Duewag Dieselmotorvogn - årgang 1983-1988 - 17.850 mm udgaven med almindelig træktøj.
RT YM 56, RT YM 57
Jung type R30C - årgang 1957
RTOG M 12
Orenstein Köf årgang 1959-1960
RTOG M 8, RTOG M 16, RTOG M 17