LNJ - Lyngby-Nærum Jernbane


Allerede i det 17. århundrede opstod noget af Danmarks første industri langs Mølleåen, i form af 9 vandmøller, der producerede alt fra papir og tøj til krudt og andet godt.

Med Jernbaneloven af den 8. maj 1894 blev anlægget af Lyngby-Vedbæk Jernbane vedtaget i Folketinget som bane nr. 11 og med 50% statsstøtte, i den store privatbanelov: LOV nr. 84.

At rejse den nødvendige kapital viste sig hurtigt at være langt sværere end forventet og i efteråret 1894 blev baneplanerne indstillede. Fire år senere, i 1898, gjorde man et nyt forsøg, og den 2. juni 1898 blev Aktieselskabet Lyngby-Vedbæk Jernbane stiftet.

Lyngby-Vedbæk Jernbane var allerede i økonomiske problemer ved banens åbning og det skulle blive et vedvarende problem for Lyngby-Vedbæk Jernbane i hele banens levetid. Nogle år gav overskud, hvor de andre år gav underskud og det var uanset, hvor meget der blev sparet på driften.

Lyngby-Vedbæk Jernbane blev anlagt for at betjene Mølleådalens industrier, da man forventede store godstransport til og fra fabrikkerne her, men Lyngby-Vedbæk Jernbane blev stort set kun en ren personbane, da godsmængderne blev beskedne. Persontrafikken var heller ikke prangende da Lyngby-Vedbæk Jernbane gik igennem et forholdsvis øde område på det tidspunkt, hvor banen blev anlagt.

I 1917 blev finansieringen af driften så stor en opgave, at bestyrelsen bag Lyngby-Vedbæk Jernbane opgav at drive banen og pr. den 1. juli 1917 blev driften af Lyngby-Vedbæk Jernbane indstillet. Allerede dagen efter holdt bestyrelsen, kommunerne og virksomheder langs banen et krisemøde, hvor kommunerne indvilligede i at garantere for Lyngby-Vedbæk Jernbanes drift i yderligere to måneder. Allerede den 3. juli 1917 blev driften af Lyngby-Vedbæk Jernbane genoptaget, med ét enkelt dagligt personførende godstog i hver retning. Senere blev garantiperiode flere gange forlænget med ét år ad gangen.

Selvom Lyngby-Vedbæk Jernbane havde tilslutning til statsbanestationer i både Lyngby og Vedbæk, foretrak de fleste passagerer den kortere vej til København via Lyngby. Den forventede trafik med badegæster til Vedbæk blev heller ikke en succes.

I 1921 ville kommunerne ikke længere dække Lyngby-Vedbæk Jernbanes underskud, og det blev derfor besluttet at nedlægge strækningen fra Nærum til Vedbæk, da denne del af strækningen aldrig havde givet overskud. Med loven af den 10. maj 1922 fik Lyngby-Vedbæk Jernbane tilladelse til at nedlægge strækningen Nærum-Vedbæk pr. 1. april 1923. Den 1. januar 1923 nedlagdes persontrafikken på strækningen Nærum-Vedbæk, medens godstrafikken fortsatte indtil skinnerne, blev taget op i foråret 1923. Likvidationssalget fra nedlæggelsen af Nærum-Vedbæk strækningen gav et overskud på 25.775 kr. Søllerød kommune overtog Lyngby-Vedbæk Jernbanes banetracé mellem Nærum-Vedbæk og omdannede den til cykel- og gangsti, hvor stien hurtigt fik øgenavnet "grisestien".

Efter nedlæggelsen af strækningen Nærum-Vedbæk skiftede Lyngby-Vedbæk Jernbane (LVJ) navn til Lyngby-Nærum Jernbane (LNJ).

Driften blev udvidet til tre togpar dagligt, som blev udviddet til fire togpar dagligt fra oktober 1923. Da fabrikkerne langs Mølleåen lukkede en efter en, kørte banen med underskud op gennem tyverne og i 1926 overtog kommunerne forpagtningen af banen og samtidig bestiltes to motorvogne hos Triangel i Odense. Den 1. maj 1926 overgik Lyngby-Nærum Jernbane til motordrift med ikke mindre end 13 daglige tog i hver retning, hvilket næsten var timedrift og køretid fra Lyngby til Nærum kunne gøres på ca. 20 minutter. Passagertrafikken på Lyngby-Nærum Jernbane blev fordoblet og driftsregnskabet lå og balancerede omkring "0" frem til slutningen af 2. verdenskrig.

Den 15. maj 1936 blev Holtebanen elektrificeret og samme dag flytte endestationen på Lyngby-Nærum Jernbane fra Lyngby Station til den nybygget Jægersborg Lokalbane Station. Trods flytning af endestationen behold "Nærumbanen" sit ejendomsmærke "LNJ" fra Lyngby-Nærum Jernbanens tid. Flytningen havde flere fordele bl.a. kunne tre vejoverskæringer undgås ved Lyngby Station og rejsetiden til og fra København kunne forkortes. Den nye køreplan blev udvidet til 45 tog hver vej på hverdage. I 1937 blev hastigheden sat op fra 45 km/t til 60 km/t, hvilket igen skar lidt ekstra af køretiden.

Under 2. Verdenskrig blev der indkøbt 3 brugte motorvogne og de blev, sammen med banens eksisterende motorvogne, forsynet med gengasgeneratorer, hvorefter der kunne opretholdes en fornuftig drift selvom passagertallet steg fra ca. ½ million til ca. 1,1 millioner i løbet af krigen.

Efter 2. Verdenskrig blev der udarbejdet mange forskellige planer for modernisering af Nærumbanens materiel. Det lykkedes endeligt i 1952, hvor Nærumbane fik leveret 11 sølvfarvede skinnebusser fra Scandia, som var fordelt på 6 motorvogne og 5 bivogne. Med indførslen af de nye Scandia skinnebusser ophørte kørslen med Triangel motorvogne i samme takt. I 1953 blev et nyt og stort remiseanlæg ved Jægersborg Lokalbane Station taget i brug.

Den næste store udfordring for Nærumbanen var bygningen af Helsingørmotorvejen, hvilket betød, at banen måtte afkortes med ca. 500 meter i Nærum, og banen blev flyttet til en nyopført endestation. Den nye endestation i Nærum blev taget i brug den 3. oktober 1954.

Med indkøringen af de nye skinnebusser steg passagertallet op gennem 1950'erne og toppede i 1960 med 1,5 millioner årligt rejsende. Efter 1960 faldt passagertallet i takt med konkurrencen fra den øgede bilisme. Scandia skinnebusser var "kun" i drift 16 år, da de i 1968 blev udskiftet med de nye Y-tog. Leverancen af de nye Y-tog, var tre motorvogne og to styrevogne. De nye Y-tog, blev i daglig tale blev kaldt "Grisen" pga. deres togfløjten, der lød som en skrigende/gryntende gris gennem ådalen.

Under energikrisen i 1973 steg antallet af passagerer, men bl.a. de øgede brændstofpriser m.v. under energikrisen medførte også en stigning i driftsunderskuddet.

De store udbygninger af parcelhusområderne i 1960'erne og 1970'erne langs Nærumbanen medførte en stigning i passagertallet frem til 1984, hvor Nærumbanen nåede op på næsten 1,6 millioner rejsende.

I 1990'erne var Y-togene ved at være nedslidte og Nærumbanen valgte at bestille én RegioSprinter hos Siemens Duewag. Den nye RegioSprinter blev taget i brug sommeren 1996, men blev efter kun 2 år totalskadet i et uheld ved remisen i Jægersborg. I 1999 blev der leveret 4 helt nye RegioSprintere og Nærumbanen kunne udskifte Y-togene. Antallet af rejsende op gennem 1990'erne var stabil med lidt over 1,2 millioner pr. år.

Den 1. juli 2001 blev Nærumbanen en del af Hovedstadens Lokalbaner A/S (HL), som var et infrastrukturselskab, der ejede de fem nordsjællandske privatbaner og "Lille Nord".

Selskabet var en fusion af Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane (HFHJ), Gribskovbanens Driftsselskab (GDS), Helsingør-Hornbæk-Gilleleje Banen (HHGB), Lyngby-Nærum Jernbane (LNJ) og Østsjællandske Jernbaneselskab (ØSJS).

Selskabet blev stiftet den 1. juli 2001 med Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) som hovedaktionær. Samtidigt blev der stiftet selskabet Lokalbanen A/S til at forestå drift og vedligeholdelse mens HL fungerede som ejer af strækninger og tog. HUR ophørte ved strukturreformen, hvorefter de to selskaber kom under trafikselskabet Movia. Denne foretog en omorganisering 1. januar 2009. Østbanen blev sammen med Vestsjællands Lokalbaner og Lollandsbanen til Regionstog. Hovedstadens Lokalbaner fusionerede samtidig med Lokalbanen under navnet Lokalbanen A/S.


Lyngby-Nærum Jernbane (LNJ) servicerede følgende jernbaner

Jernbanens navnOperatørLængdeÅbnetNedlagt
Jægersborg-Nærum LT (Oprindelig: LNJ) 7,81954.10.03I drift
Jægersborg-Nærum [1936-1954]LNJ 8,31936.05.151954.10.03
Lyngby-Nærum Jernbane [1923-1936]LNJ 8,01923.01.011936.05.15

Lyngby-Nærum Jernbane (LNJ) havde følgende banemærker



Driftsdata for Lyngby-Nærum Jernbane (LNJ)


DriftsårDamplok.Motorlok.Tog km DampTog km MotorRejendeTons GodsPakkerPersonaleIndtægtUdgiftDriftsres.
1923-19243021.0000118.6008.1671.340969.74985.269-15.520
1924-19253027.0000121.3007.9581.366970.94383.795-12.852
1925-19263033.0000116.0005.8001.353961.43378.515-17.082
1926-1927322.08869.000248.0004.523450880.00093.000-13.000
1927-192832092.000257.0004.204692878.00090.000-12.000
1928-1929321.131100.000295.0005.3321.338886.00094.000-8.000
1929-19302268596.000265.0005.3601.665883.00093.000-10.000
1930-19312244889.000249.0004.1991.640881.00093.000-12.000
1931-1932224286.000250.0004.8671.516876.00085.000-9.000
1932-193323091.000231.0005.3302.713872.00072.0000
1933-193413097.000248.0006.3883.133878.00077.0001.000
1934-193513091.000276.0008.40911.0641087.00081.0006.000
1935-1936130104.000312.0005.82622.14110105.00093.00013.000
1936-19371333129.000387.0006.92226.13311134.000122.00011.000
1937-1938140138.000403.0005.67331.23912138.00013.0009.000
1938-1939040154.000418.0002.15538.97212140.000127.00013.000
1939-1940040148.000499.0002.59136.54912157.000135.00022.000
1940-1941040111.000440.0005.33942.90312153.000163.000-11.000
1941-1942040135.000528.0006.88831.30412179.000200.000-21.000
1942-1943040172.000161.00011.97835.87112249.000233.00016.000
1943-1944050175.000937.00015.39932.38212393.000364.00030.000
1944-1945060196.0001.120.00013.92631.66212326.000365.000-39.000
1945-1946060159.0001.052.00020.36228.66113390.000405.000-14.000
1946-1947060197.0001.160.0007.10735.05016419.000436.000-17.000
1947-1948060212.0001.130.0003.40839.25015420.000487.000-67.000
1948-1949060209.0001.081.0007.02638.00017426.000543.000-117.000
1949-1950060201.0001.006.0005.82347.50018413.000497.000-84.000
1950-1951060213.0001.013.00013.82057.25021518.000594.000-76.000