AHTJ - Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane


Hammel-Aarhus Jernbane (HAJ) havde en lidt anderledes navngivning, da det var normalt at købstadens navn stod først i privatbanernes navne og forkortelser, men forkortelsen AHJ var optaget af Aalborg-Hadsund Jernbane.

Den store jernbanelov fra 1894 indeholdt en jernbane "fra Hammel enten syd om Brabrand Sø til Aarhus eller til Brabrand". Statsbanernes overingeniør I.W. Tegner havde i 1890 på foranledning af storkøbmanden Hans Broge udarbejdet et forslag om at slutte Hammelbanen til statsbanen 3 km nordvest for Brabrand Station, hvorfra togene kunne benytte 10 km statsbanespor ind til Aarhus H. Det vakte stærk modstand, både i sognene syd for Brabrand Sø og hos indehaverne af de gamle købmandsgårde i Vestergade, som traditionelt havde haft handelen med Aarhus' vestlige opland og frygtede, at den ville blive overtaget af det opvoksende Ryesgade-kvarter ved banegården, hvis togene fik endestation der.

Vestergade-købmændene med fabrikant Christen Jensen i spidsen ønskede, at banen skulle have sin egen station tæt på Vestergade, og sådan blev det. Derfor var det kun banens godstrafik, der blev integreret i det samlede jernbanenet: via et forbindelsesspor kunne man udveksle godsvogne med DSB. Men Hammelbanegården kom til at ligge 1300 m fra Aarhus H, hvor man kunne stige om til andre tog. Det blev et stort problem, selvom man i 1938 skar 200 m af afstanden ved at flytte togene hen til en lille perron for enden af afløbssporet lige ved Thorvaldsensgade.

I luftlinje er der 23 km mellem Hammel og Hammelbanegården i Aarhus. Når banen var næsten dobbelt så lang, vidner det om, hvor meget den slyngede sig, dels på grund af det kuperede østjyske landskab, dels på grund af ønsket om at nå rundt og betjene så mange landsbyer som muligt. Banens længde gjorde den sårbar i 1920'erne, hvor der kom gang i landevejstrafikken og rutebiler kunne køre de samme strækninger på væsentlig kortere tid. Men baneselskabet tog konkurrencen op ved selv at drive et omfattende rutebilnet.

De fleste stationer blev anlagt på åben mark flere kilometer fra nærmeste landsby. Selvom der de fleste steder opstod en lille stationsby omkring dem, var der kun ét sted, stationsbyen voksede sig stor, mens kirkebyen stagnerede. Det var i Harlev, hvor stationsbyen dog også var begunstiget af at ligge tæt på krydset mellem Aarhus-Silkeborg og Stilling-Randers landevejene. I Låsby og Skovby var kirkebyen derimod tættere på landevejen, og derfor voksede sig større. Kun én af mellemstationerne blev anlagt i en by, der i forvejen havde en vis størrelse: det var Galten med 730 indbyggere i 1902. Her fik banen i de første to årtier stor betydning for byens videre vækst.

Ved sin start fik banen leveret 3 stk Borsig 0C0t tenderlokomotiver. Det ene af disse blev udrangeret i 1934 mens de to andre holdt stand helt frem til 1954. Lokomotiverne var meget lig de tenderlokomotiver Borsig havde leveret som standard rangermaskiner til de preussiske jernbaner.

I 1910 anlagde man Åbysporet gennem den øde Mølleeng, hvor et industrikvarter var ved at blive etableret. Her flyttede Frichs også ud fra Aarhus midtby og byggede sit første damplokomotiv i 1914. I Hammelbanens levetid blev over 550 lokomotiver og motorvogne leveret til danske og udenlandske baner via dette spor, der også blev benyttet til korte prøveture. I 1921 blev Åbysporet forlænget langs den nye Søren Frichs Vej, hvor en lang række virksomheder efterhånden etablerede sig. Åbysporet bidrog i 1930'erne med en tredjedel af banens samlede godsmængde, i begyndelsen af 1970'erne med hele 70 procent. Men det var en kort transportafstand, så banens indtægt var ikke tilsvarende høj.

Den store jernbanelov fra 1908 indeholdt forlængelsen fra Hammel til Thorsø. Den skabte forbindelse med strækningen Silkeborg-Thorsø-Langå, der var åbnet i 1908. Dermed blev der bedre mulighed for at sende slagtesvin fra slagteriet i Hammel til udskibning i Esbjerg – i første omgang via Silkeborg-Herning-Skjern, senere mere direkte via Silkeborg-Brande-Grindsted-Bramming, da Diagonalbanen blev færdig i 1920.

Det var en ulempe, at Hammel blev en rebroussementsstation, hvor togene skulle skifte retning for at fortsætte, hvilket ifølge køreplanerne kostede mindst en halv snes minutter. Strækningen Hammel-Thorsø blev hurtigt urentabel. Allerede i 1919 gav den et underskud, som næsten slugte det overskud, strækningen Aarhus-Hammel gav, og i 1925 søgte banens bestyrelse forgæves om tilladelse til at nedlægge den.

Gennem årene transporterede Hammelbanen 10 mill. passagerer. Den kørte sidste gang lørdag den 31. marts 1956.


Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane (AHTJ) servicerede følgende jernbaner

Jernbanens navnOperatørLængdeÅbnetNedlagt
Hammel-Aarhus Jernbane AHTJ (Oprindelig: HAJ) 38,31902.04.251956.03.31 (overgik til Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane (AHTJ) 1914.07.12)
Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane AHTJ 45,81902.04.25 (HAJ) 1914.07.12 (AHTJ)1956.03.31

Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane (AHTJ) havde følgende banemærker



Litteratur for: AHTJ - Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<

Hammelbanen
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Hammelbanen
Asger Christiansen
2010
164
Smørum
Bane Bøger Aps
9788791434273
Østjyske jernbaner
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Østjyske jernbaner
Niels Jensen
1978
154
København
J. Fr. Clausen
87-11-03852-7