SNNB - Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen
Banen blev til i to omgange. Og egentlig kan man vel kalde banen for et for et fornuftsægteskab. Med anlægget af denne banen udbygger Nykøbing Falster sin position som trafik- og handelsknudepunkt i den østlige del af Lolland-Falster. En position der på det tidspunkt absolut ikke var uanfægtet.
Strækningen Nysted - Nykøbing Falster:
Ved første øjekast ligner det en naturlig forbindelse mellem de to østlollandske købstæder. Ved nærmere eftersyn var der da også store fordele for begge i anlægget af banen. Men interesserne var kun i begrænset omfang sammenfaldende. For Nysteds vedkommende var det et forsøg på at få placeret en mulig forbindelse til Tyskland via Nysted. Dette lykkedes som bekendt ikke. For Nykøbing Falsters vedkommende var det ønsket om at være placeret centralt i forhold til 2 af de mulige punkter for en overfart til Tyskland: Nemlig Gedser og Nysted. Samtidig med dette havde man fornøjelsen af at kunne trække handel fra det sydlige opland ind til Nykøbing Falster. Alt i alt en god forretning for Nykøbing Falster. Den 27. maj 1961 indstillede man persontrafikken på strækningen Nykøbing Falster - Nysted. Man bibeholdt dog godstrafikken på strækningen helt frem til banens lukning. Det er også grunden til at der ikke blev anlagt perronspor til SNNB på den nye Nykøbing Falster station der blev opført i forbindelse med indvielsen af
Strækningen Nykøbing Falster - Stubbekøbing:
Hvor det gik rimelig smertefrit med at få anlagt den første del af ruten til Nysted, var det straks vanskeligere at få fastlagt linieføringen for strækningen Nykøbing Falster - Stubbekøbing. De driftige falstringer havde længe været interesseret i at anlægge en bane der gik fra det nordlige Falster og til Nykøbing. Problemet var, og er, at der på Nordfalster findes en række små byer der alle er næsten lige store og lige interessante (eller uinteressante).
Hvor det på strækningen Nykøbing Falster - Nysted var rimelig oplagt hvilke byer der skulle medtages, var det ikke så tydeligt på Falster.
Det medførte en stor lokal debat med mange bizarre indslag. Alt lige fra skarp ironi og til noget der næste kunne betegnes som mavesur misundelse.
Fastlagt blev linien - trods protester - og endelig koncession blev givet.
Roebanen:
SNNB var i mange år afhængig af at have roeavlerne på Falster som kunder.
Det gav et stabilt trafikunderlag og skaffede banen helskindet gennem årene efter 2. verdenskrig.
Da Sukkerfabrikken i Nykøbing stoppede for indlevering af roer pr. bane var dette de facto dødsstødet til SNNB.
Det lykkedes den lille banes bravt kæmpende personale at holde gang i trafikken frem til 31. marts 1966. Men da var det nat for den lille uafhængige bane. SNNB bevarede modsat mange andre baner på Lolland Falster sin uafhængighed af Lollandsbanen og DSB. Set på den baggrund er det vel nærmest imponerende at den holdt ud så længe.