Ravnholm Station: En Jernbanehistorisk Rejse
Den 1. april 1926 blev Lundtofte Holdeplads åbnet for at imødekomme behovene fra den voksende befolkning i og omkring landsbyen Lundtofte, der ligger cirka 500 meter sydøst for holdepladsen. Anlæggelsen af holdepladsen kostede jernbanen omkring 6.500 kroner, da der også var behov for at etablere en adgangsvej, som fik navnet Lundtofte Jernbanesti.
Navneændringer og Beliggenhed
Fra 1936 til 1950 skiftede Lundtofte Holdeplads navn flere gange mellem Ravnholm-Lundtofte og Lundtofte-Ravnholm. I 1950 blev holdepladsen officielt omdøbt til Ravnholm Holdeplads, som det stadig kendes i dag. Holdepladsen blev strategisk placeret ved Ravnholm Fabrik, som oprindeligt blev opført som papirfabrik i 1906.
Sidespor og Industriel Betydning
Ved oprettelsen af Ravnholm Holdeplads eksisterede der allerede et sidespor til Ravnholm Fabrik. Ud over læssesporet langs fabrikkens facade fandtes yderligere et læssespor bag fabrikken og senere et mod nord. Fra 1906 til 1909 oplevede jernbanen store godstransporter til og fra fabrikken, men fabrikken lukkede pludselig, hvilket satte en stopper for disse transporter.
Fabrikkens Genanvendelse og Transportaktiviteter
Under Første Verdenskrig blev fabrikken anvendt som uldlager, hvilket medførte en genopblomstring af godstransporterne frem til 1918. Herefter overtog A/S Ravneholm Garveri- og Læderfabrik faciliteterne og afsendte over 10.000 tons gods i perioden 1918-1921, inden også denne virksomhed lukkede.
Schou-Koncernens Overtagelse
I 1932 overtog Schou-koncernen Ravnholm Fabrik, og året efter blev Nymølle også en del af koncernen. Dette markerede begyndelsen på en ny industriel æra for Ravnholm-området, hvor virksomheder som trikotagefabrikker, emaljeværker, keramikværksteder og grammofonpladeproducenter etablerede sig. Sidesporet blev genaktiveret, dog i mindre omfang end tidligere, og Ravnholm "komplekset" blev en af banens største afsendere af banepakker med over 1,5 millioner forsendelser.
Passagertransportens Udvikling
En stor del af fabrikkernes ansatte benyttede toget til og fra arbejde. Under Anden Verdenskrig voksede behovet for transport så meget, at der i 1946 blev opført et billetsalgsskur ved siden af ventebygningen, og "myldretidstog" blev indsat, hvoraf flere kørte direkte til Jægersborg. I december 1950 blev der registreret 700 daglige passagerer, hovedsageligt fabriksarbejdere, mens holdepladsen havde begrænset brug uden for myldretiderne.
Nedgang og Lukning
Op igennem 1950'erne faldt godstransporterne til Ravnholm-fabrikkerne markant. Vognladningsgodset var reduceret til enkelte vogne med keramikforme fra udlandet, pakket i halm. Omkring 1958 ophørte godstransporterne helt, og sidesporet blev fjernet et par år senere. Da Schou-koncernen lukkede i 1974, blev fabrikskomplekset overtaget af A/S Haldor Topsøe.
