Nakskov Station [1874-1925]

Nakskov Station var endestation for den Lollandske Jernbane, der åbnet den 1. juli 1874. Nakskov Banegård blev med tidens udvidet flere gange, men det var dog mest sporarealet, der forøgedes pga. af de store godstransporter bl.a. fra sukkerfabrikken og havnen. Stationsbygningen fik kun mindre ændringer og udvidelser, trods det at Nakskov-Kragenæs Jernbane også havde fået tilslutning ved åbningen den 5. maj 1915.

Samtidig med etablering af Nakskovs første station blev havnesporet udbygget i Nakskov fra 1874 og frem. Den første havnebane var en spinkelt hestetrukket bane via Nørrevold ud til havnen. Efterhånden kom roebanerne til og der hvor der både var almindelig havnebane sport kombineret med roebanespor var sporet anlagt som trestrenget med både normal- og smalsporede skinner, hvor den 3. skinne til smalsporet var placeret i midten. I 1918-19 blev havnebanen flyttet fra Nørrevold og længere mod vest, så den gik gennem mælkekondenseringsfabrikken "Kondensen".

Det menes at det var arkitekt Adolf Ahrens der var arkitekt for Nakskovs første station. Adolf Ahrens var arkitekt på stationerne på Nordvestbanen på Sjælland for de stationer, som blev anlagt fra Holbæk til Kalundborg i 1874, samme år som Nakskov Station. Nakskov Station har fx en slående lighed med Værslev Station på Nordvestbanen, hvor det "løftede" midterparti var udført på samme måde og der er ikke set på denne måde fra andre stationer end dem Adolf Ahrens har tegnet.

Havnebanen blev senere forlænget igennem Nakskov Sukkerfabrik og med tilslutning til Rødbybanen vest for Løjtoftevej og nord for sukkerfabrikken. På denne måde blev havnebanen til en ringbane, der løb fra Nakskov station, via havnen, gennem sukkerfabrikken tilbage til Nakskovstation. Havnesporets tilslutning til Rødbybanens spor var lidt kringlet for banen kom ud fra Sukkerfabrikken i en nord østlig spids vinkel, der gjorde at rangeringen foregik ved at man skulle køre hele godstoget øst ud af Rødbybanen indtil sidste godsvogn havde kørt igennem sporskiftet. Herefter standsede toget og sporskiftet blev stillet om til retning mod Nakskov station og godstoget rangerede nu mod vest ind på Nakskov station. Denne proces gjorde at Løjtoftevej var spærret for trafik i 10-15 minutter hver gang toget skulle rangeret igennem.

Nakskov stations placering op ad sukkerfabrikken gjorden den til en af Lollands vigtigste stationer.

Da Nakskov-Rødby banen (1926-53) skulle have endestation i Nakskov blev den oprindelige station vurderet for lille og utilsvarende, hvorefter den blev revet ned i 1925 og den nuværende stationsbygning bygget. Den nuværende stationsbygning er tegnet af Nakskov-arkitekten Einar Ørnsholt og blev indviet 24. november 1925. Einar Ørnsholt tegnede også de andre stationer på Nakskov-Rødby banen.

En lille sjov detalje, som bandt Nakskovs første og anden station sammen, var stationsklokken, som var en stor messingklokken, der var monteret på stationsvæggen ud mod perron. Her var det stationsklokken fra første station, som blev genbrugt på anden station dog først fra 1969.

Stationsklokke fra Nakskovs første station var blev gemt af vejen, da den anden station blev indviet, da man ikke mente, at den var tidssvarende mere. Stationsforstander C. O. Hansen fandt imidlertid klokken i stationens kælder og opsatte den ud mod perronsiden i 1969, efter at den var istandsat på banens værksted, her hang klokken til den blev stjålet sidst i 1970´erne.

Stationsklokken havde oprindelig en vigtig funktion, hvor stationsforvalteren skulle ringe med klokke 3 minutter før togets afgang, så passagerer på stationsrestauranten kunne nå at blive færdige og komme med toget. Det skulle stationsforvalteren ifølge §20 i tjenestereglementet for Det Lolland-Falsterske Jernbaneselskab gældende fra 1. juli 1886.