Roskilde Ring Trinbræt

Roskilde Ring Trinbræt har som sådan aldrig eksisteret som et "rigtigt" trinbræt, men var en betegnelse for et midlertidigt stoppested på Roskilde Stations sydligste læssespor, som endte i en læsserampe for enden af sporet. Roskilde Ring Trinbræt var udformet som en lang perronforkant, hvor selve perronen var en sandpude, som skrånede ned mod Roskilde Ring motorsportsbane.

Roskilde Ring Trinbræt kom i stand for at kunne transportere nogle af de rigtig mange tilskuer der skulle til og fra Roskilde Ring motorløbene. Der var omkring 5 store løb om året på Roskilde Ring, som typisk strakte sig over en hel weekend. Løbene var så populære at DSB arrangerede særtog til og fra København Hovedbanegård både lørdag og søndag Særtogene stoppede ved Roskilde Ring Trinbræt nord for Roskilde Ring motorbane. DSB-togstammerne kunne være ret så lange og tog med over 10 passagervogne var ikke et særsyn.

Roskilde Ring var en motorsportsbane i Roskilde, nær byens centrum og Roskilde Station. Roskilde Ring åbnede som en 700 meter lang jordbane i en gammel grusgrav på grundlovsdag, den 5. juni 1955, og der var fremmødt ca. 30.000 tilskuere.

I august 1953 lykkedes det for Poul Tholstrup at få Roskilde Kommune med på idéen med at oprette Roskilde Ring motorsportsbane, og i 1954 blev Banefonden A.S.K. stiftet. Det var Banefonden, som skulle stå for den finansielle udvikling, samt etableringen af banen. Der var lavet et skøn på at der skulle bruges ca. 300.000 kroner til etableringen af banen, og til finansieringen blev der lavet A, B og C Indskudsbeviser. For A Indskudsbeviseernes vedkommende, blev de brugt til at betale Entrepenør C. C. Bruun fra Glumsø til anlæggelsen af banen, B Indskudsbeviserne gik til Poul Tholstrup, og C Indskudsbeviserne blev solgt for 50,- kroner pr. stk. Alle ejerne af Indskudsbeviser, fik gratis adgang til løbene på Roskilde Ring. Det var planen at når Roskilde Ring begyndte at give overskud, så skulle Indskudsbeviserne indløses startende med A beviserne.

Allerede i 1954 startede de første uofficielle aktiviteter i den gamle grusgrav og stedet var valgt da grusgraven kunne skærme støjen og skrænten rundt om gav gode udsigtsforhold for tilskuerne.

Selve anlægsarbejdet begyndte i vinteren 1954-1955, og fik stor hjælp af militæret, som med deres store Bulldozere flyttede mange af de betonbygninger og sørgede for planeringen. Et af de gamle betonfundamenter fik dog lov at blive, da det skulle bruges som fundament til dommertårnet.

Til det første løb den 5. juni 1955 var Roskilde Ring kun en grusbane, men det besluttedes dog straks at asfaltere banen, og allerede inden næste løb, som var den 23. juli 1955, var banen blevet asfalteret, og bilerne kunne nu holde en gennemsnitsfart på omkring 100 km/t.

I 1957 blev banen udvidet til en længde på 1.400 meter, ved at anlægge den vestlige sløjfe. Roskilde Ring smøg sig rundt langs det store "hul" med de to stejle sving opkaldt efter de reklamer, der blev malet på asfalten, "Pirelli" og "Politiken", men også reklamer som "FORD", "Everton", "Toms", "Philips", "LONG", "Cirkel Kaffe" med flere, har været benyttet andre steder på banen.

Noget meget specielt for Roskilde Ring, var at man kørte venstre om på banen, hvilket var meget usædvanligt for en motorsportsbane.

En del af Roskilde Ring lå under det nuværende grundvandsspejl, men grundvandsspejlet var dengang noget lavere, da de store garverier der tidligere lå øst for Roskilde Ring, oppumpede meget store mængder vand til produktionen, som medførte en grundvandssænkning.

Der blev kørt store internationale løb på Roskilde Ring og allerede i slutningen af 1950'erne var der løb med racerkørere som "Mister Motorracing himself", Sir Stirling Moss, hvor Sir Stirling Moss satte banerekord - en rekord, som kom til at holde i flere år.

I 1961 og 1962 blev der i to tilfælde kørt løb i den prestigefyldte formel 1 klasse (dog udenfor VM-serien) med stjerner som Sir Stirling Moss, Jim Clark og Jack Brabham.

Selvom vi i Danmark på det tidspunkt byggede biler, byggede vi ikke sportsvogne. I slutningen af 1950'erne kom der for en kort stund en lille dansk racervognsproducent, Uno Jensen, der sammen med Wilhelm Nelleman byggede en Alfa Dana. Bilen var af en god konstruktion, men den kom dog aldrig helt med i toppen med de bedste. I perioden havde vi flere dygtige danske kørere som fx "Bugatti" Kaj, der også kørte i udlandet.

Roskilde Ring var utrolig populær blandt publikum, fordi de over 30.000 tilskuere kunne overskue hele banen.

I perioden fra 1955 til 1968 blev der i alt afholdt 85 arrangementer på Roskilde Ring, og der blev i alt afholdt 571 forskellige motorløb. Langt de fleste løb var for biler inden for forskellige klasse, fra formel 1, Fiat 600 til standardvogne, men der blev også kørt løb for såvel solomotorcykler som for motorcykler med sidevogn. Derudover blev der afholdt motocrossløb, hvor også bakker og skråninger omkring banen blev taget i anvendelse. Den netop opstartede klasse med gokarts fandt også sin vej til Roskilde Ring, foruden fire cykelløb og et enkelt motorløb for traktorer.

Roskilde Ring var i sin storhedstid et trækplaster for kørere primært fra Skandinavien, men også kører fra resten af verden. Glansperioden var fra 1958 til 1962, hvor der kom helt op til 50.000 tilskuere ved de største motorløb.

I takt med at Roskilde voksede, blev Roskilde Ring omringet af beboelsesejendomme, hvorefter udfordringerne med støjproblemerne voksede tilsvarende. Den 22. september 1968 blev det sidste løb, "Scalextric løbet", afholdt, hvor den hurtigste omgangstid blev sat af svenskeren Reine Wisell i en Tecno-Ford F3 med omgangstiden på 42,0 sekunder, og en gennemsnitsfart på 120 km/t.

Forhandlingerne mellem Roskilde Ring og Roskilde byråd for motorløbs sæson 1969, førte ikke til et frugtbart samarbejde, da byrådet afslog at forny dispensationen for Roskilde Ring. Roskilde Ring blev herefter officielt lukket den 14. april 1969.

Efter lukningen i 1969, henlå og forfaldt Roskilde Ring indtil Roskilde kommune i slutningen af 1970'erne gjorde området til et stort fritids- og parkområde, hvor man stadig kan se nogle af konturerne efter den gamle motorbane, hvor det ikoniske store venstresving "Pirellisvinget" er bevaret som en sø.