Lollandsbanen: En Historisk Jernbane mellem Nykøbing F og Nakskov
Lollandsbanen blev indviet i 1874 som en vigtig forbindelse mellem Nykøbing Falster og Nakskov. Med sin lange historie har banen gennemgået betydelige ændringer og udviklinger. I dag er den en del af Lokaltog, men dens rødder og betydning for lokalområdet gør den til en af de mest interessante privatbaner i Danmark.
Lolland-Falsterske Jernbane Selskab
Lolland-Falsterske Jernbane Selskab (LFJS) blev grundlagt med C.F. Tietgen som central figur. Selskabet overtog i 1873 Falsterbanen (Orehoved-Nykøbing F) og fik koncession til at anlægge og drive strækningen Nykøbing F-Nakskov med en sidebane fra Maribo til Rødby. Begge strækninger åbnede 1. juli 1874. Senere, i 1912, blev Rødbybanen forlænget til Rødbyhavn, hvilket styrkede forbindelsen til udlandet. Gedserbanen blev vedtaget i 1873 og indviet i 1886. Gedserbanen havde eget materiel, men blev drevet sammen med LFJS' øvrige strækninger. I 1890 blev LFJS økonomisk presset og måtte lade staten overtage forpagtningen af både Falsterbanen og Gedserbanen, som fra 1893 blev en del af DSB.
Udvidelser og Driftsfællesskaber
Maribo-Bandholm Jernbane, åbnet i 1869, indgik i et driftsfællesskab med Lollandsbanen fra 1874 og drives i dag som museumsbane. Nakskov-Kragenæs Jernbane (1915-1967), Maribo-Torrig Jernbane (1924-1941) og Nakskov-Rødby Jernbane (1926-1953) var også i perioder tæt tilknyttet Lollandsbanen. Strækningen Maribo-Rødbyhavn Jernbane ophørte med persontrafik i 1963 og godstrafik i 1989. Hovedstrækningen Nykøbing F-Nakskov er nu den eneste aktive del af banen.
Lollandsbanens Økonomiske Udfordringer og Modernisering
Efter at have haft økonomisk fremgang under 1. verdenskrig faldt indtægterne markant i mellemkrigstiden. Konkurrencen fra biltransport og stigende driftsomkostninger gjorde det nødvendigt for banen at modernisere. I 1934 modtog Lollandsbanen et moderniseringslån, som blev brugt til at købe to nye diesellokomotiver fra Frichs i Aarhus (LJ Meter 8 og LJ Meter 9). Disse lokomotiver erstattede de dyre damplokomotiver. Op gennem 1930'erne blev sporet forbedret, og rangerarbejde blev også motoriseret. Åbningen af Storstrømsbroen i 1937 muliggjorde direkte vogne fra Nakskov til København, hvilket styrkede banens rolle i regional transport.
Anden Verdenskrig og Efterkrigstiden
Under 2. verdenskrig var Lollandsbanen afgørende for transporten i området. I 1943 opnåede banen sit højeste økonomiske overskud nogensinde. Efter krigen faldt passager- og godstrafikken dog igen, og banen måtte tilpasse sig. I 1948 blev to skinnebustog købt fra Scandia i Randers, og i 1952 blev yderligere to diesellokomotiver indkøbt fra Frichs, hvilket næsten eliminerede behovet for damplokomotiver. Den 1. juli 1954 blev A/S Det Lolland-Falsterske Jernbane-Selskab erstattet af A/S Lollandsbanen. Staten og lokale kommuner ejede hver 50% af aktiekapitalen. Strækningen Nakskov-Nykøbing blev fornyet fra 1958 til 1966, og flere sidespor blev fjernet for at reducere omkostningerne.
Overgangen til Moderne Tog
I 1965 blev de første Y-tog indsat på Lollandsbanen. Disse skinnebusser var pålidelige og driftssikre og var i brug i over 30 år. Efter den hårde vinter 1978-79, som lammede driften i en måned, blev Lollandsbanen en del af Storstrøms Amts Trafikselskab (STS). Det nye zonesystem gjorde rejser billigere og øgede passagertallet med næsten 50%. I 1980'erne blev flere stationer nedrevet, sidespor fjernet, og et nyt værksted blev bygget i Nakskov. Endnu en spormodernisering blev gennemført i 1988 med brug af betonsveller og 45 kg/m skinner.
IC2-togenes Indtog
Efter 30 års drift blev Y-togene udskiftet i 1990'erne. Lollandsbanen og andre privatbaner samarbejdede om at købe nye IC2-tog fra ABB Scandia i Randers. Disse tog, som er to-vognsudgaver af DSB's IC3-tog, blev leveret i 1997. I 2007 blev seks yderligere togsæt overtaget fra Gribskovbanen, og i dag står disse IC2-tog for hele driften.
Infrastruktur og Drift i Dag
Lollandsbanen er nu en del af Lokaltog, som blev dannet i 2015 efter en fusion mellem Regionstog og Lokalbanen. Banen betjenes med moderne tog og forbinder lokalsamfund på Lolland med Nykøbing Falster. I årenes løb er der blevet investeret i signalanlæg, automatiserede bomme og forbedret infrastruktur for at sikre pålidelig og effektiv drift.
Rullende Materiel
Lollandsbanen har haft mange forskellige typer materiel gennem tiden. Blandt de mest markante kan nævnes:
- Frichs "Firkant" dieselelektriske lokomotiver (LJ Meter 8, 9, 10)
- Tyske KöF II rangerlokomotiver
- Frichs "Marcipanbrød" diesellokomotiver (LJ Meter 31, 32)
- MaK dieselhydrauliske lokomotiver ("Jumbo")
- Tidligere DSB MX-lokomotiver (LJ Meter 34-37)
- Tidligere DSB My-lokomotiv (LJ Meter 38)
Stationsbygninger og Arkitektur
Lollandsbanens originale stationsbygninger blev tegnet af arkitekt Adolf Ahrens. Kun Maribo stationsbygning er bevaret i sin oprindelige form. Nakskov Station fik sin nuværende bygning i 1925, tegnet af Einar Ørnsholt. Flere stationer blev nedrevet eller moderniseret i 1980'erne, og mange er nu erstattet af venteskure.
