København H-Kastrup - (DSB)



Vigtige stamdata for København H-Kastrup (DSB) jernbanen

Jernbanens længde i km11,8
Statstilskud i %100 %
Jernbanen åbnet1998.09.27
Jernbanen nedlagtI drift
SportypeDobbeltspor
Sporvidde1.435 mm
BalastSkærveballast
Hastighed max160 km/t
Hastighed gennemsnitlig max123 km/t
DSB banenummer50
El drift25 kV 50 Hz
TogkontrolsystemATC
Max akseltryk22,5 tons
Max metervægt8 t/m
Sikrede overkørsler0
Usikrede overkørsler0
Bane statusHovedbane

København H-Kastrup (DSB) jernbanen havde følgende stationer

StationAfstand fra første station
Stedet er fotograferet København Hovedbanegård (Kh)0,0 km
Stedet er fotograferet Ørestad Station (Øre)6,9 km
Tårnby Trinbræt (Tåt)8,5 km
Københavns Lufthavn Kastrup Station (Cph)11,8 km

København Hovedbanegård var København H-Kastrup banens første station

Byggeår1911
Åbnet1911.12.01
NedlagtI drift
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseReventlowsgade 7, 1651 København V
StednavneforkortelseKh
Højde placering over havet3,0 meter
GPS koordinater55.672723,12.564776

Københavns Hovedbanegård blev indviet 30. november 1911, hvor kronprins Christian X og trafikminister Thomas C. Larsen holdt taler. Dagen efter (den 1. december 1911), afgik indvielsestoget fra banegården.

Københavns Hovedbanegård er tegnet af Statsbanernes overarkitekt Heinrich Wenck, der med sin helt egen stil har stået for mange ikoniske bygninger bl.a. Østerport Station, Nyborgbanens Station og mange privatbanestationer. Heinrich Wenck blev sekunderet af konduktør Einar Ambt, der var søn af DSBs generaldirektør Charles Ambt.

Hovedbanegården havde en svær fødsel. Wenck havde i årene 1898-1902 udarbejdet flere forslag til en ny banegårdsbygning i flere etager, der dog blev forkastet af Rigsdagen for at være unødigt overdådige. I de fleste af disse forslag havde Wenck foreslået en kombineret banegård og administrationsbygning for Statsbanerne, men sådan blev det ikke. Banegårdens indre er da af sparehensyn heller ikke så rigt dekoreret som Wencks tidligere arbejder. Ikke desto mindre hører banegården med sit materialevalg til blandt Europas mest unikke.

Stilmæssigt har den en del til fælles med f.eks. Københavns Rådhus som er opført i samme periode. De fremtrædende materialer er mursten, skifer og granit, og der er tilføjet et væld af dekorationsdetaljer. Inspireret af Herholdts banegård anvendte Wenck også en træbuekonstruktion både i de to afgangs- og ankomsthaller og i de 6 buer over perronerne. Det var formentlig i lige så høj grad et stilistisk valg, eftersom Wenck sjældent anvendte støbejern. Hele banegårdens fundament, kælderetage samt platformen, der bærer banegårdspladsen, er dog udført i jernbeton.

Maleren Jens Martin Victor Lund stod for de 10 sandstenfigurer der pryder hovedfacaden. Figurerne forestillende folketyper i nationaldragter (1910).

Stationen er opført med 6 perroner for publikum og 5 lavere bagageperroner. På ydersiden af spor 1 (nærmest Tivoli) findes en perron, der bl.a. giver adgang til de kongelige ventesale, og på ydersiden af spor 12 findes en høj bagageperron. De 12 perronspor er gennemgående fra det store baneterræn i syd og videre ud i Boulevardbanestrækningen. Der er senere tilføjet yderligere perronanlæg på den anden side af Tietgensbroen. Trapperne fra perronerne til Tietgensbroen er opført i hhv. 1977 (fjerntogsperronerne) og 1971 (S-togs-perronerne). Førhen skete billetkontrol ved adgangen til perronen, og det var uhensigtsmæssigt med flere adgangsveje.

I dag benyttes sporene 9-12 af S-tog, men var oprindeligt forbeholdt nærtrafikken. De blev først taget i brug 1. oktober 1921 sammen med åbningen af de sidste to af Boulevardbanens fire spor. Frem til 1934 blev perronen på ydersiden af spor 12 brugt for ankommende tog, der skulle tømmes for passagerer. Det var også i dette år, at S-togene kom til.

Oprindeligt var den nuværende banegårdshal opdelt i hhv. en afgangshal nærmest Banegårdspladsen og en ankomsthal nærmest perronerne. Denne adskillelse af ankommende og afrejsende passagerer stod helt centralt i Wencks projekt. Disse haller var adskilt af en "ø", hvorfra der bl.a. skete ekspedition af rejsegods – frem til 1940'erne var det almindeligt at medbringe store mængder bagage. Adgang til perronerne fra afgangshallen skete via trapper nærmest bagageøen, der førte ned til underjordiske ventesale, hvorfra der var udgang til perronen. Der var ikke gennemgang mellem ankomst- og afgangshallerne for publikum før 1934, hvor der blev skabt to brede passager. Langs afgangshallens indervægge mod nord, ud til banegårdspladsen, fandtes et antal ventesale – behørigt opdelt i hhv. 1., 2. og 3. klasse – og kiosker udført i træ. Den sidste af disse kiosker forsvandt ved ombygningen i 1994 (se nedenfor). Hovedindgangen og vestibulen er også placeret mod nord i det store tårn med pyramidetag og kobberspir. Dette hvælvede rum har en vindrose med angivelser af verdenshjørnerne i loftet, der er forbundet med vindfløjen og viser vindretningen. I de to flankerende siderum var – og er der stadig – billetsalg fra båse udsmykket med rigt træskærerarbejde.

Wencks bygning er et "gesamtkunstwerk", hvor arkitekten har tegnet alle detaljer; lige fra de bornholmske klinker, bænke, de store lysekroner, som der oprindeligt hang 12 stykker af (2 er opsat i hallen, 2 andre findes på Østerport Station), kioskerne, skilte i smedejern med sirlig skrift, dørhåndtag og -skilte i messing med DSB-logo og glasmalerierne med byvåben fra danske byer.

Perronhallerne er et kapitel for sig, for oprindelig ville Wenck have ét stort tag over perronerne, men det bekostelige forslag blev sparet væk af Rigsdagen under opførelsen. På et tidspunkt så det ud til, at der slet ikke ville komme perrontage, men midt under byggeriet blev der så alligevel bevilget penge til overdækninger. Politikernes vægelsind betød, at tagene ikke kunne støde helt op til hovedbygningen, der var færdigopført, og at Wenck måtte lave en lappeløsning med små tage imellem perrontagene og banegårdsbygningen.

Langs Bernstorffsgade (dengang Tivoligade) findes en lang bygningskrop, der afbrydes af banegårdens to gavle og sideindgangen. I den nordlige bygning nærmest Hotel Plaza findes hovedbanegårdens restaurant, mens bygningen mod syd er en administrationsfløj, der også rummer den kongelige ventesal. Denne bygning blev i 1919-21 forlænget af Wenck og hans efterfølger, K.T. Seest. Den forlængede del har ikke samme grad af udsmykning som resten af bygningen.

Mærkeligt nok opdagede man først på et sent tidspunkt, at der manglede en perrontunnel i tilfælde af, at passagererne skulle skifte tog og bevæge sig hen til en anden perron end den, de allerede befandt sig på. Derfor måtte perronerne brydes helt op igen og en tunnel konstrueres. Der var i øvrigt også oprindelig en tunnel, der forbandt banegården med Centralpostbygningen.

Heinrich Wenck selv udtalte om sit værk, at han havde udformet bygningen, så den skulle være:
"passende for Danmark – for vort Lands Forhold og dets Karakter – saaledes, at det sidste Indtryk, som bortdragende Danske fik, var samme, som mødte de ankommende Fremmede: – Noget dansk."

København Hovedbanegård Station.
København Hovedbanegård Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2011.02.24 11:30:24


Historisk kort over København Hovedbanegård
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: København Hovedbanegård

Historisk kort over København Hovedbanegård
København Hovedbanegård - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Ørestad Station lå 6,9 km. fra første station.

Byggeår2000
Åbnet2000.07.01
NedlagtI drift
AdresseØrestads Boulevard 91, 2300 København S
StednavneforkortelseØre
Højde placering over havet4,7 meter
GPS koordinater55.628327,12.580283

Ørestad Station er anlagt, hvor Øresundsbanen krydser under Ørestads Boulevard. Det er en åben station med to sidelagte perroner, hvor passagererne har mulighed for at skifte til Metroen. Ørestad Station betjener rejsende til og fra byudviklingsområdet Ørestad og er blevet en stor pendlerstation.

Ørestad Trinbræt.
Ørestad Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2016.08.19 14:51:31


Historisk kort over Ørestad Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Ørestad Station

Historisk kort over Ørestad Station
Ørestad Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Tårnby Trinbræt lå 8,5 km. fra første station.

Byggeår1998
Åbnet1998.09.27
NedlagtI drift
AdresseEnglandsvej 320, 2770 Kastrup
StednavneforkortelseTåt
Højde placering over havet3,8 meter
GPS koordinater55.629757,12.600879

Stationen i Tårnby er opført ved indkøbscentret Tårnby Torv på Englandsvej under den vestlige ende af overdækningen. Perronanlægget ligger 6 m under jorden. Det er bygget som ø-perron med et spor på hver side. Perronen er bredest på midten (ca. 15 m) og smallest i enderne. Perronerne er 320 m lange, hvoraf de 300 m ligger under overdækningen.

Stationsbygningen rejser sig 5 m over terrænet og omfatter diverse servicefaciliteter, bl.a. trappe- og elevatoradgang til perronerne. Bygningen har glastag, der giver dagslys og højt til loftet på perronerne. Hovedindgangen til stationen er placeret mod Englandsvej.

Historisk kort over Tårnby Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Tårnby Trinbræt

Historisk kort over Tårnby Trinbræt
Tårnby Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Københavns Lufthavn Kastrup Station var København H-Kastrup's endestation og lå 11,8 km. fra første station.

Byggeår1998
Åbnet1998.09.27
NedlagtI drift
ArkitektVilhelm Lauritzen Arkitekter
AdresseTerminal 3, 2770 Kastrup
StednavneforkortelseCph
GPS koordinater55.629584,12.649054

Stationen ved Københavns Lufthavn er en af Danmarks travleste stationer. For at binde stationens og lufthavnens funktioner sammen har Københavns Lufthavn A/S opført en terminal i terræn over stationen for at sikre passagererne et nemt skifte mellem tog og fly.

Stationen er ca. 320 m lang. Perronerne er 6,5 m brede. På den midterste halvdel af stationen udvider perronområdet sig frem til de fire dobbelte rullende fortove (travolatorer) – som fører passagerer op og ned mellem togstationen og stationsterminalen. Midt på stationen er der desuden trapper og elevatorer op til terminalen i gadeniveau. I hver ende af stationen fører trapper op til forpladsen.

Fra stationen fortsætter jernbanestrækningen til passagertog under jorden i en bue nord om hangarområdet og kommer først op i det fri ved den kunstige halvø. På halvøen fletter den igen sammen med jernbanen til godstog, og herfra kører jernbanestrækningen til passager- og godstog på samme spor ned i Øresundstunnelen under Drogden.

Historisk kort over Københavns Lufthavn Kastrup Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Københavns Lufthavn Kastrup Station

Historisk kort over Københavns Lufthavn Kastrup Station
Københavns Lufthavn Kastrup Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Lige nu er der: 24 aktive samtidige brugere på danskejernbaner.dk

Copyright © 1999-2020 by danskejernbaner.dk - E-Mail: mail@danskejernbaner.dk - CMS Version 5.4.1 - build: 2020.07.11-10:38:40