Odsherreds Jernbane: Historisk Baggrund
I årene fra 1870 og frem til det tidspunkt, hvor Odsherreds Jernbane blev en realitet, var der mange forslag fremme om en bane i Odsherred. De fleste forslag tog dog udgangspunkt i en bane mellem Nykøbing Sjælland og Holbæk, da Holbæk var vejen til "det store jernbanenet" og Nykøbing Sjælland en stor og vigtig havneby. Men her hørte enigheden også op, og især "midtvejs" ved Grevinge var der stor splid. Der var mange og besværlige diskussioner omkring den detaljerede linjeføring, og derved adskiller Odsherreds Jernbane sig altså ikke fra så mange andre privatbaner. Det endte med, at Odsherreds Jernbane kom med på loven af 8. maj 1894, og der blev også givet tilsagn om, at staten skulle yde et tilskud på 50 procent af anlægsomkostningerne. Aktiekapitalen kom til at lyde på 2.146.000 kr., hvor indskuddet var fordelt med 50 % til staten, ca. 46 % til kommunerne og ca. 4 % til private investorer. Det trak dog længe ud med at få fastlagt den endelige linjeføring, og derfor blev der først udstedt koncession til Odsherreds Jernbane den 6. maj 1896. Samme år optog F.C.H.E. Tobiesen, der var kommissarius for Odsherreds Jernbane, en journal med opmålingerne, og ekspropriationssagerne blev efterfølgende indledt. En del af det nye materiel til Odsherreds Jernbane blev bestilt hos Vulcan i Maribo, herunder også 2 damplokomotiver. Anlægsarbejderne blev påbegyndt i foråret 1897, og 2 år senere kunne man den 17. maj 1899 indvie Odsherreds Jernbane. Den daglige drift blev optaget dagen efter med 3 tog daglig i hver retning.
Driftsmateriel i 1938
1938: Driftsmateriellet omfattede 5 damplokomotiver, 2 diesellokomotiver, 3 benzinmotorvogne, 13 personvogne, 6 post-, person- eller pakvogne, 39 lukkede og 43 åbne godsvogne. Personaleantallet var 66 tjenestemænd, heraf 8 fælles med Høng-Tølløse Jernbane/Hørve-Værslev Jernbane og ca. 28 løsarbejdere.
Driftsmateriel i 1954
1954: Driftsmateriellet talte stadig 5 damplokomotiver, men nu 3 diesellokomotiver, 1 dieselmotorvogn, 2 skinnebusser, 1 benzinmotorvogn, 1 seks-akslet personvogn, 5 fire-akslede personvogne, 4 to-akslede personvogne, 2 skinnebuspåhængsvogne, 7 post- og pakvogne samt 41 lukkede og 30 åbne godsvogne. Desuden havde man 14 rutebiler plus andel i fire (sammen med DSB) og 3 lastbiler. Personaleantallet var nu 74 tjenestemænd og 2 ekspeditricer, heraf 15 tjenestemænd fælles med Høng-Tølløse Jernbane/Hørve-Værslev Jernbane og ca. 35 løst ansatte.
Posttog og Bureauvogn
Odsherreds Jernbane havde posttog med bureauvogn fra banens åbning. I bureauvognen var der indrettet plads til at sortere post undervejs mellem stationerne på strækningen mellem Holbæk og Nykøbing Sj. Fra 1968 blev der indført posttog med postbureau i begge retninger, men bureaukørslen blev nedlagt den 31. maj 1985. Herefter fortsatte postbefordring stadig med tog, og Odsherreds Jernbanes værksted havde monteret en sliske på hver side af bureauvognen, så vognene kunne modtage post i rullende postcontainere. Transporten af post med tog ophørte helt i 1989, da P & Tons gik over til transport med lastbil.
Nye Togsæt og Trafikmønstre
I 2008 udskiftede Odsherreds Jernbane de 33 år gamle Y-tog med nye, moderne togsæt af typen Coradia LINT 41, som p.t. er den primære togtype på strækningen (2023). Nogle afgange gennemføres også med de lidt ældre IC2-tog. Der er generelt halvtimesdrift på strækningen i hverdage og timedrift i weekender og på helligdage. Odsherreds Jernbanes passagertal ligger på ca. 1,1 million passagerer årligt (2022) og er dermed blandt de mest trafikerede lokalbaner i Danmark.
Fusioner og Ejerskifte
Da de statslige ejerandele i Odsherreds Jernbane blev overdraget til Vestsjællands Amt, besluttede man at fusionere Høng-Tølløse Jernbane med Odsherreds Jernbane og danne et nyt selskab, Vestsjællands Lokalbaner A/S (VL). Dette trådte i kraft den 1. maj 2003 med hovedsæde i Holbæk. Herefter ophørte Odsherreds Jernbane med at eksistere som et selvstændigt selskab. Den 1. januar 2009 dannedes Regionstog A/S, bestående af Vestsjællands Lokalbaner A/S, Lollandsbanen A/S og Østbanen. Den 1. juli 2015 fusionerede Regionstog A/S og Lokalbanen A/S til det nye selskab Lokaltog A/S.
Linjeføringen: Fra Holbæk og Mod Nordvest
Fra Holbæk løber Odsherreds Jernbane parallelt med Holbæk-Kalundborg-strækningen, og ifølge tilslutningsoverenskomsten blev første del af Odsherreds Jernbanes strækning betragtet som fællesstrækning frem til det punkt, hvor Odsherreds Jernbane drejer bort fra Holbæk-Kalundborg-strækningen. Kort efter Holbæk Station passerede Odsherreds Jernbane det uofficielle trinbræt Strandparken Trinbræt, som blev anlagt i 1953 til brug for "Holbæk Udstillings Tog". Strandparken Trinbræt blev lejlighedsvist brugt til udflugtstog, da restaurant "Strandparken" ligger få hundrede meter fra trinbrættet. Strandparken Trinbræt blev bibeholdt frem til 1967, hvor det blev afløst af det officielle trinbræt Stenhus Trinbræt. Stenhus Trinbræt blev anlagt ved vejunderføringen af Stenhusvej i 1967 til brug for Stenhus Kostskoles elever. Kort efter Stenhus Trinbræt var der en stærkt befærdet overskæring med Kalundborgvej, der tilmed havde meget dårlige oversigtsforhold. I 1923 blev overskæringen forsynet med et ejendommeligt 5 meter højt signal til den krydsende trafik. Et nyt forsøg blev gjort i 1928 med et akustisk signal i form af et tågehorn, som var yderst effektivt, men gav anledning til mange klager fra beboerne i området, der blev vækket om natten af tågehornets brølen - også når der ikke var tog på vej. Begge forsøgssignaler blev opgivet og erstattet af blinklys og klokker, indtil automatiske halvbomme blev etableret i 1968. Efter krydsningen med Kalundborgvej drejer Odsherreds Jernbane mod nordvest gennem et fladt og åbent landskab. Mod nordøst er der en fantastisk udsigt over Holbæk fjord, og mod sydvest ses Tuse kirkes hvide tårn, hvorefter Odsherreds Jernbane løber ind på Mårsø Station. Umiddelbart efter Mårsø Station passerer Odsherreds Jernbane Tuse å på en ca. 9 meter lang jernbanebro, som oprindelig var en jerndragerbro, men blev i 1972/1973 ombygget til en jernbetonbro med indstøbte dragere.
Vejen Mod Gislinge og Sandby
Odsherreds Jernbane drejer herefter stik vest, og det før så flade terræn bliver kuperet, hvorefter banen når Ny Hagested Trinbræt, der åbnede i 1927. Herefter gik turen til Gislinge Station, som var med fra Odsherreds Jernbanes åbning for at betjene den større landsby af samme navn. Kort efter Gislinge Station nås den lille landsby Sandby, hvor Sandby Trinbræt var det eneste trinbræt fra åbningen af Odsherreds Jernbane. Efter Sandby er der mod sydvest højdedraget Maglebjerg og ud til Odsherreds Jernbane ligger Svinningegaard, hvorefter man kommer til Svinninge Station. Efter Svinninge Station går forløbet af Odsherreds Jernbane i en mere vestlig retning, hvorefter banen drejer mod nord og passerer Svinninge Vejle. Den oprindelige jernbanebro over Svinninge å blev i 1973 erstattet af en brugt jernbro fra Voer å på Sæbybanen. Denne omfangsrige jernbro blev i hel tilstand transporteret til Holbæk, hvor den på Odsherreds Jernbanes værksted blev afkortet til ca. 11,6 meter og samtidig forstærket.
Hørve Station og Hørve-Værslev Jernbane
Terrænet bliver nu kuperet, og efter en stigning med kurver ved Vejleby nås Hørve Station. Ved Hørve Station kom der i 1919 tilslutning fra Hørve-Værslev Jernbane. Umiddelbart efter Hørve Station ses kirken mod vest, og Lammefjordens søndre landkanal passeres på en ca. 10 meter lang jernbanebro, der i 1972/1973 blev udskiftet på samme måde som broen over Tuse å. Efter søndre landkanal er faldet i terrænet så stort, at Odsherreds Jernbane flere steder ligger op til et par meter under havoverfladen. Der, hvor terrænet begynder at falde ned mod den udtørrede Lammefjord, kan man se det omfattende arbejde med tørlægningen og de forandringer, der er sket med landskabet. De mange kæmpehøje, som Odsherred er rig på, begynder at vise sig. Desværre er en stor del af højene forsvundet i tidens løb eller blevet udgravede og "plyndret".
Fårevejle Station og Lammefjorden
Fårevejle Station er placeret på "Mellemøen" i den udtørrede Lammefjord. I de første år benævnte DSB stationen som "Faarevejle Mellemøen Station," men fra 1936 blot Faarevejle Station, på samme måde som postvæsenet havde kaldt den siden 1909. Efter Fårevejle stationsby ses mod nordvest Fårevejle kirke og det bakkede landskab, mens terrænet mod øst er helt fladt og udgøres af den inddæmmede Lammefjord. Lammefjordens nordre landkanal passeres på en ca. 7 meter lang jernbanebro, som i 1972/1973 blev udskiftet på samme måde som den før nævnte søndre kanalbro. Odsherreds Jernbane drejer nu mod nordøst efter passage af kanalen, der herfra følger banen parallelt frem til Asnæs Station. Fra Asnæs Station forløber Odsherreds Jernbane stigende mod øst gennem et meget kuperet terræn, hvor der på begge sider af banen ses mange kæmpehøje. Senere passeres Gevninge kirke, der for egnen er utraditionelt rødmalet, hvor de fleste andre kirker i Odsherred er hvidkalkede. Grevinge Station er banens højest beliggende station med en placering på 42,3 meter over havets overflade.
Grevinge Station og Grusgravene
Efter Asnæs Station kurver Odsherreds Jernbane atter mod nord og går gennem et stærkt kuperet landskab med mange kæmpehøje, der især ses ved banens tidligere grusgrav, ca. 600 meter fra Grevinge Station. Grusgravarealet blev købt omkring 1910 som erstatning for Odsherreds Jernbanes første grusgrav, der lå tættere på Grevinge Station. Sporet til grusgraven blev anlagt i 1912, og herfra hentede man efter behov ballast til Odsherreds Jernbanes spor, indtil grusgraven blev nedlagt i midten af 1950'erne. Grusgravssporet blev fjernet helt i 1972. Efter endnu en kurve mellem Pistevang og Sneglerup løber Odsherreds Jernbane i nordøstlig retning ind til Kelstrup, hvor der ved banens åbning i 1899 blev oprettet et billetsalgssted. Efter en "slangekurve" nord for Kelstrup går banen i lige retning og passerer Holbækvej på en jernbanebro kaldet "Vig Bro", som Holbæk Amts Vejvæsen opførte i 1936. Kort efter jernbanebroen begynder den langstrakte by Vig, hvor man kan se den smukke Vig kirke ved indkørslen til Vig Station.
Videre Mod Nørre Asminderup og Sommerland Sjælland
Efter Vig Station er der en lang stigning på strækningen, og Odsherreds Jernbane skærer Gl. Nykøbingvej, hvor man i 1927 anlagde Kollekolle Trinbræt. Efter Kollekolle Trinbræt kommer Nørre Asminderup Station, som er anlagt ved landsbyen Svinninge, men blev kaldt Asminderup (senere Nørre Asminderup) for at undgå forveksling med Svinninge Station. Den farlige overskæring med Gl. Nykøbingvej syd for Nørre Asminderup Station fik vippebomme allerede i 1905, som siden blev erstattet af blinklyssignal. Baneoverskæringen blev bibeholdt, selv om landevejen blev forlagt på en vejbro nord for Nørre Asminderup Station i 1958. Nørre Asminderup Station er en af Odsherreds Jernbanes mindre stationer. Fra Nørre Asmindrup Station fortsætter Odsherreds Jernbane til Sommerland Sjælland Trinbræt, som blev anlagt i 1987. Togene standser kun ved Sommerland Sjælland Trinbræt fra midten af maj til midten af september og følger Sommerland Sjællands sæson. Fra Sommerland Sjælland Trinbræt fortsætter banen mod nord frem mod Højby Station.
Højby Station og Bells Mose
Efter Højby Station løber Odsherreds Jernbane mod nordøst og passerer et meget bakket landskab med flere moser, hvor der ved en af moserne har været et privat sidespor. Bells Mose fik i 1918 anlagt et privat sidespor til tørvefabrikken, men fabrikken fik aldrig større succes, og der kom ikke de store transporter. Sidesporet blev nedlagt allerede i 1927 efter en beskeden transportmængde på blot 5 tons tørv i det forløbne driftsår.
Ankomsten til Nykøbing Sjælland
Ind mod Nykøbing Sjælland følger Odsherreds Jernbane Oddenvej/Vesterbro. I forbindelse med anlægget af den nye vej nord om Nykøbing i 1970, blev den nye vej ført over både Odsherreds Jernbane og Oddenvej på en ca. 27 meter lang vejbro. Jernbanen blev ved omlægningen sænket med op til 4 meter ved vejbroen. Hvor den "gamle" landevej til Holbæk tidligere skar Odsherreds Jernbane ved Nyledsbakken, blev der i 1933 anlagt Nyledsbakken Trinbræt, som fra 1937 blev omdøbt til Nyled Trinbræt. Odsherreds Jernbane løber derefter ind til Nykøbing Station, hvor banen går godt ned ad bakke i kurver. Nykøbing Station er anlagt sydøst for den oprindelige købstad, på et dengang helt øde område. Den anseelige hovedbygning rummede foruden Odsherreds Jernbanes ekspeditionslokaler også posthus samt boliger for stationsforstanderen og postmesteren. I pakhuset var der indrettet godsekspedition, og i den oprindeligt femsporede remise fandtes banens første værksted, inden dette flyttede til Holbæk i 1904/1905.
