Slangerupbanen: En Rejse Gennem Danmarks Jernbanehistorie
Omtrent samtidig med at Det Sjællandske Jernbaneselskab begyndte at arbejde på planerne om en jernbane fra København til Frederikssund, opstod der også tanker om en bane til Slangerup. Det Sjællandske Jernbaneselskab foreslog, at man førte Frederikssundbanen gennem Slangerup, men dette forslag vakte ikke stor interesse i Slangerup. Byen havde større ambitioner og ønskede sin egen bane. Derfor måtte man i Slangerup se til fra sidelinjen, da Frederikssundbanen åbnede i 1879.
Danmarks Første Autobusrute
På grund af manglen på en jernbaneforbindelse blev Slangerup pioner på et andet område. I 1904 åbnede Danmarks første autobusrute fra København til Slangerup. Dette var en milepæl i dansk transporthistorie og viste byens vilje til at skabe bedre forbindelser til hovedstaden.
Anlægget af Slangerupbanen
Slangerupbanen blev åbnet den 20. april 1906 af det private jernbaneselskab København-Slangerup Banen (KSB). I København havde banen sin egen station, København L, også kendt som Lygten Station, beliggende lige overfor Nørrebro Station. Passagererne måtte gå mellem de to stationer, da kun godstrafikken var forbundet med det øvrige jernbanenet via et besværligt forbindelsesspor.
Byggeriet og Udfordringerne
Ved lov af 13. april 1894 blev der givet eneret på anlæg og drift af en jernbane fra Nørrebro over Utterslev, nord om Gladsaxe, over Bagsværd til Lille Værløse. Eneretsbevillingen blev udstedt den 9. december 1903 til aktieselskabet Slangerupbanen, og i maj 1904 påbegyndtes arbejdet. Anlægskapitalen på knap 3 millioner kroner blev tilvejebragt dels ved aktietegning, dels ved lån fordelt med 60% hos kommunerne og 40% hos private aktionærer. Hele anlægsarbejdet blev udført under ledelse af ingeniørfirmaet Winkel, Werner og Madsen og var ikke uden udfordringer. Ved Bispebjerg måtte der anlægges en dæmning hen over Lersøen, og ved Emdrup Banke blev der lavet en lang gennemskæring. Overgangen over Mølleåen syd for Farum voldte også problemer og krævede innovative løsninger.
Banens Indvielse og Drift
København-Slangerup Banen blev indviet den 19. april 1906 under festlige former, og den følgende dag åbnede den 34,2 kilometer lange bane for ordinær drift. Ved åbningen kørte der fire tog dagligt på hele strækningen og to ekstra tog til Farum på hverdage, mens der på søn- og helligdage var fem tog til Slangerup og fire til Farum, især for at imødekomme de mange lystrejsende københavnere.
Stationer og Trinbrætter
Slangerupbanen startede fra København L, en smuk stationsbygning tegnet af DSB's overarkitekt Heinrich Wenck. Herfra løb banen i en blød bue mod nord frem til Emdrup Station. Undervejs passerede den flere stationer og trinbrætter. I Farum var der to perronspor, læssevej, pakhus og en enkeltsporet remise med drejeskive. Herfra fortsatte banen mod nordvest til Slangerup Station der, ligesom Farum, to perronspor, læssevej, pakhus og en enkeltsporet remise med drejeskive. Stationsbygningen overlevede indtil 2004, hvor den efter en brand blev genopført med blandt andet et ekstra fag.
Materiel og Teknologiske Fremskridt
Slangerupbanens fire første lokomotiver, nr. 1-4, viste sig hurtigt at være for små og led ofte under dampmangel. Disse blev i 1909 solgt til DSB som litra T 357-360. Lokomotiverne nr. 5 og 6 blev mest brugt til rangering og lokale tog til Bagsværd, mens nr. 7-10 var kraftigere maskiner. I 1930 leverede B&W to 200 HK diesellokomotiver, efterfulgt i 1932 af yderligere to 330 HK diesellokomotiver. Disse blev indsat for at modernisere driften og muliggøre en tættere toggang. Banen var pioner inden for brugen af diesellokomotiver, men de var ofte overbelastede og krævede hyppig vedligeholdelse. Til driften sammen med de nye diesellokomotiver blev to bogiepersonvogne ombygget til Danmarks første styrevogne, S 1-2, som senere blev overtaget af DSB som FG 4991-4992. Oprindeligt var der både 1., 2. og 3. klasse på banen, men 1. klasse blev afskaffet i 1911 og 2. klasse i 1930.
Trafik og Udvikling
Den sydlige del af Slangerupbanen havde naturligt flest rejsende. I de første 10-15 år var erhvervskørslen til København begrænset, men i begyndelsen af 1920'erne begyndte pendlertrafikken at vokse, efterhånden som folk flyttede ud langs banen til Farum. Deling af persontogene i Farum begyndte i 1930'erne, primært på søn- og helligdage. Antallet af rejsende steg markant fra 1907 til 1917 og var næsten tredoblet i 1920. Derefter fulgte en nedgang frem til 1929, men fra begyndelsen af 1930'erne skete der en stigning på grund af forbedret toggang. Under Anden Verdenskrig steg trafikken igen kraftigt. Den nordlige del af banen, fra Farum til Slangerup, oplevede derimod kun små ændringer i passagertal og så endda et fald efter krigen.
Godstrafik og Økonomi
Godstrafikken på banen var i mange år solid, om end svingende. Et mærkbart fald kom i 1930'erne, men under krigen steg mængden igen betydeligt. Farum Sten- og Gruskompagni i Nymølle var banens bedste kunde. Selskabet transporterede sine vogne med egen trækkraft på eget spor fra grusgraven til Vassingerød Station, hvor KSB overtog transporten.
Overdragelse til DSB og Nedlæggelse af Strækningen til Slangerup
Efter Anden Verdenskrig vurderede Trafikministeriet, at staten burde overtage driften af Slangerupbanen. Materiellet var gammelt og nedslidt, og driften nærmede sig det uansvarlige, selvom banens personale gjorde deres yderste for at opretholde en planmæssig drift. Nedbrud med trækkraften var ikke usædvanligt. Efter lov af 15. marts 1948 overtog DSB Slangerupbanen med personale og materiel den 1. april 1948. Delstrækningen Farum-Slangerup på 13,6 km blev nedlagt den 22. maj 1954, hvorefter banen blev omdøbt til Farumbanen. I folkemunde fortsatte den dog med at blive kaldt Hareskovbanen.
Ombygning til S-bane og Moderne Drift
I 1976 blev banens tilslutning til det øvrige jernbanenet flyttet fra Nørrebro til Svanemøllen. Den 29. september 1977 blev strækningen fra Svanemøllen til Farum omdannet til en dobbeltsporet S-bane, og S-togene overtog trafikken. Dette markerede afslutningen på en æra og begyndelsen på en ny, mere moderne jernbanedrift i området.
Bevarelse af Kulturarven
Den gamle København L Station ved Lygten er et ikonisk minder om Slangerupbanen. Bygningen, tegnet af Heinrich Wenck, er bevaret og tjener i dag som et kulturelt mødested. Bevarelsen af denne bygning er vigtig for forståelsen af banens historie og dens betydning for udviklingen af forstæderne nord for København.
