Horsens-Bryrup Jernbane - operatør: HBS (Oprindelig: HBJ)

Horsens-Bryrup Jernbane: En Historisk Gennemgang

Horsens-Bryrup Jernbane (HBJ) blev etableret som en vigtig transportforbindelse i det østlige Jylland. Banen åbnede den 23. april 1899 og strakte sig over 31,4 km fra Horsens via Lund til Bryrup. Den blev en central del af lokalområdet, ikke mindst for de byer, som den forbandt, og spillede en afgørende rolle i udviklingen af regional handel og transport. Denne artikel gennemgår jernbanens historie, drift og indflydelse på området.

Anlægget af Horsens-Bryrup Jernbane

Horsens-Bryrup Jernbane blev opført i en tid, hvor jernbanenettet i Danmark ekspanderede hurtigt. Banen blev anlagt som smalsporet med en sporvidde på 1.000 mm og lette skinner på 12,5 kg/m. Dette var nødvendigt for at holde omkostningerne nede, da området ikke havde et stort befolkningsgrundlag eller høj tæthed af industri.

Strækningen mellem Horsens og Lund eksisterede allerede som en del af Horsens-Tørring Banen (HTB), der var åbnet i 1891. For at undgå at bygge en helt ny strækning lejede HBJ sig ind på HTB's spor mellem Horsens og Lund, hvilket gjorde det muligt at dele infrastrukturen mellem de to baner.

Den oprindelige rute var berygtet for sine mange sving og stigninger. Kurverne var ofte skarpe, og den maksimale stigning nåede 1:70, hvilket stillede store krav til lokomotiverne. Slagballe Station var en af de mest bemærkelsesværdige stationer, da den var Danmarks højst beliggende jernbanestation med en højde på 120 m over havet.

Vigtige Mellemstationer

Blandt de mest betydningsfulde stationer langs banen var Brædstrup og Østbirk, som allerede inden banens åbning var veludviklede byer med erhvervsliv og beboelse. Derimod var Bryrup ved banens åbning en ganske lille by med kun få faciliteter. I løbet af de følgende årtier oplevede Bryrup dog en voldsom vækst. I 1929 havde byen hele 52 forskellige forretninger og erhvervsvirksomheder, hvilket gjorde den til banens tredjevigtigste station efter Horsens og Brædstrup.

Efter at Diagonalbanen Randers-Esbjerg åbnede i 1920, mistede Bryrup en del af sin godstrafik til denne bane, som løb tæt på Bryrup, hvilket reducerede byens vækstpotentiale.

Lokomotiver og Vognmateriel

Til trods for de udfordrende forhold på Bryrupbanen blev der valgt en Mallet-type lokomotiv fra Arnold Jung Lokomotivfabrik i Tyskland. Denne type blev allerede anvendt på Kolding-Egtved Jernbane (KEJ) og havde en særlig konstruktion med dobbelte cylindre og en drejelig bogie. Dette design skabte dog mange problemer i de første år, og det var først efter flere justeringer, at de kunne operere stabilt.

Da HBJ i 1908 skulle udvide lokomotivflåden, valgte man en mere traditionel 1C-koblet type fra Krauss & Cie i München. Vognmateriellet omfattede både 2. og 3. klasses bogievogne fra Beuchelt & Co. i Tyskland, samt almindelige 2-akslede godsvogne. Vogne blev også leveret af danske producenter som Scandia i Randers og Vulcan i Maribo. Til transport af de smalsporede vogne til og fra Horsens Havn blev der anvendt normalsporede transportører.

Økonomien Bag Banen

Økonomisk set havde banen en svær start. I de første 16-17 år genererede banen et overskud på 170.000 kr., men i 1920'erne ændrede økonomien sig drastisk. Bilernes stigende popularitet pressede jernbanens økonomi, og kommunen måtte til sidst dække et underskud på 50.000 kr. I 1930 blev HBJ likvideret og erstattet af det nye selskab Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane, som overtog et underskud på 12.380 kr.

Ombygning til Normalspor

For at forbedre banens økonomi og håndtere den stigende efterspørgsel på godstransport blev banen i 1929 ombygget til normalspor og forlænget til Silkeborg. Samtidig blev banens navn ændret til Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane (HBS). Denne ombygning forbedrede banens kapacitet og gjorde det lettere at tiltrække både passagerer og gods.

Arkitekter og Stationsbygninger

De fleste stationsbygninger på Horsens-Bryrup Jernbane blev tegnet af arkitekten Viggo Bertram, der også var involveret i andre jernbaneprojekter i Danmark. Hans stationsbygninger var præget af et karakteristisk valmtag og detaljer som murbånd, der skabte et genkendeligt design. Østbirk, Brædstrup og Bryrup havde store bystationer, mens de mindre stationer som Gammelstrup og Lundum var enklere i deres design.

Samarbejde med Andre Baner

HBJ havde fra begyndelsen et tæt samarbejde med Horsens-Tørring Banen. Begge baner delte infrastrukturen på strækningen mellem Horsens og Lund, og de havde fælles station og værksteder i Horsens. Dette samarbejde blev udvidet i 1951, hvor HBJ gik sammen med Juelsmindebanen og Horsens-Odder Jernbane i selskabet Horsens Privatbaner. Dette resulterede i en centralisering af driftsledelsen, der blev flyttet tilbage til Horsens Station i 1952, hvor der blev bygget en stor remise til vedligeholdelse af alle fire baner.

Veteranbanen Bryrup-Vrads

Efter banens lukning den 30. marts 1968 opstod der et ønske om at bevare en del af banen som veteranbane. Lokale initiativer i Bryrup fik opbakning til at bevare strækningen mellem Bryrup og Vrads, hvor alternative cykelruter kunne etableres. I 1968 blev der vedtaget en lov om veteranbaner, som gjorde det muligt for kommuner at søge koncession på museumsbaner og overdrage driften til private klubber.

Veteranbanen blev en realitet, og den 26. april 1969 afgik det første tog på Veteranbanen Bryrup-Vrads (VBV). Siden har veteranbanen været en populær attraktion i området, og togene kører stadig på strækningen som en del af Danmarks jernbanehistoriske arv.

Likvidation og Bevarelse af Tracéet

Efter jernbanens endelige lukning blev strækningen solgt på auktion, og materiellet blev købt af veteranbanen og lokale samlere. Fredningsplanudvalget købte 50,4 km af banelegemet, hvilket dannede grundlaget for den Bryrupbanesti, der i dag strækker sig over 60 km.

Af de oprindelige 61 km af banen er 51 km bevaret og tilgængelig som cykel- og gangsti. Den mest kendte strækning er Bryrupbanestien, som løber gennem det naturskønne landskab i det midtjyske område. Stien giver besøgende mulighed for at opleve den historiske rute og de naturskønne omgivelser, som jernbanen engang betjente.

Horsens Privatbanestation: Et knudepunkt for de smalsporede jernbaner

Horsens Privatbanestation blev opført i forbindelse med åbningen af den smalsporede Horsens-Bryrup Jernbane (HBJ) i 1899. Stationen kom til at spille en væsentlig rolle som knudepunkt for de private jernbaner i Horsens-området, idet også Tørringbanen (HTB) og Horsens-Juelsminde Jernbane (HJJ) benyttede faciliteterne. Stationen lå nær den eksisterende statsbanegård og fungerede både som passagerstation, hovedkontor for privatbanerne samt værksted og maskindepot.

Etableringen af Horsens Privatbanestation

I slutningen af 1800-tallet var der en stigende efterspørgsel på lokale jernbaner, der kunne forbinde de mindre byer med de større jernbaneknudepunkter. Dette førte til etableringen af flere privatbaner i Danmark, herunder Horsens-Bryrup Jernbane og Tørringbanen, der begge blev opført som smalsporede jernbaner med en sporvidde på 1.000 mm.

Inden privatbanestationen blev opført, måtte passagererne til Tørringbanen benytte et simpelt grusareal uden perron, hvilket ikke var en holdbar løsning på længere sigt. Derfor blev Horsens Privatbanestation opført i 1899 som en fælles station for de smalsporede privatbaner, der udgik fra Horsens.

Stationens arkitektur og faciliteter

Den høje privatbanestation var placeret tæt ved den gamle statsbanegård fra 1868 og havde en karakteristisk arkitektur, der var typisk for privatbanestationer i perioden. Bygningen var ikke kun en station, men også hovedkontor for privatbanerne samt bolig for jernbanens ansatte.

Stationen indeholdt desuden de nødvendige driftsfaciliteter som ventesale, billetsalg, ekspeditionskontorer og godsekspedition. Horsens-Juelsminde Jernbane havde oprindeligt sit hovedkontor og værksted i Juelsminde, men i 1901 blev disse funktioner flyttet til Horsens, hvor de delte faciliteter med de øvrige privatbaner.

En særlig detalje ved stationen var en "trappeviadukt", der forbandt privatbanestationen med statsbanesporene, hvilket gjorde det lettere for passagerer at skifte mellem de forskellige jernbaneforbindelser i byen.

Driften af privatbanerne i Horsens

Fra starten blev driften af Horsens-Bryrup Jernbane ledet af driftsbestyrer Carl Frederik Sophus Holmblad (1864-1939), der også stod i spidsen for Horsens-Juelsminde Jernbane. Denne fælles ledelse var med til at optimere driften og administrationen af jernbanerne i Horsens.

Privatbanerne spillede en afgørende rolle i transporten af både passagerer og gods i lokalområdet. Særligt landbruget og industrien nød godt af de forbedrede transportmuligheder, som jernbanerne medførte.

Nedlæggelsen af Horsens Privatbanestation

I 1929 blev den nye statsbanegård i Horsens taget i brug, og i samme forbindelse blev de fire privatbaner optaget i DSB. Dette betød, at privatbanestationen mistede sin funktion som selvstændig station, men den fortsatte dog som hovedkontor for de tidligere privatbaner og fungerede delvist som rutebilstation.

Bygholm Trinbræt åbnede som sammen med Horsens-Tørring Banen den 1. december 1891, men betjente også Horsens-Bryrup Jernbane fra den 23. april 1899. Bygholm fik fra 1892 sidespor.

Bygholm Trinbræt blev ophøjet til billetsalgssted mellem 1901 og 1920, hvor der var billetsalg fra ledvogterhuset ved Silkeborgvejs overskæring. Bygholm Trinbrættet blev officielt nedlagt sammen med sidesporet i 1929 i forbindelse med anlæg af dobbeltspor mellem Horsens og Lund.

Bygholm brugtes som uofficielt trinbræt med benyttelse af elever på Horsens Statsskole fra den 18. november 1940 og til genoprettelsen igen den 10. oktober 1953.

Fra 1940 til Bryrupbanens lukning den 30. marts 1968 blev Bygholm mest brugt af elever på Horsens Statsskole.

Lund Station åbnede sammen med Horsens-Tørring banen den 1. december 1891. Den 23. april 1899 fik Horsens-Bryrup banen også optag på Lund Station, hvorefter Lund Station blev forgreningsstation for de to smalsporsbaner. Lund Station var med læsserampe og kvægfold.

Både Horsens-Tørring og Horsens-Bryrup banen delte spor mellem Horsens og Lund Station. Det gav store udfordringer at de to baner havde tætte toggang og skulle dele spor, derfor blev der i 1910 etableret "togstavssikring" efter Webb-Thompson Staff Apparatus Systemet på fællesstrækningen.

Både Banerne Horsens-Tørring og Horsens-Bryrup banen ombyggedes i 1929 til normalspor, og fik efter ombygningen hvert sit hovedspor mellem Horsens og Lund Station. Da Horsens-Tørring blev nedsattes til godsbane i 1958, blev det ene hovedspor taget op. Da Horsens-Tørring Banen blev nedlagt den 31. marts 1962, blev Horsens-Bryrup-Silkeborg banen alene eneste bane på Lund station.

Lund station blev nedrevet i 1970.

Lundum station var udstyrret med mastekran.

Stenbjerg Station åbnede sammen med Horsens-Bryrup Jernbane den 23. april 1899. Stenbjerg Station havde en placering, hvor der ikke var meget opland andet end et par gårde i nærheden, og Stenbjerg Station var også en af de "små" stationerne på banen og havde ikke rigtig mere at byde på end en kvægfold.

Den 1. oktober 1964 blev Stenbjerg Station nedsat til trinbræt og stationsbygningen blev ved denne lejlighed frasolgt til privat bolig. Ved stationsbygningens frasalg oprettedes der et læskur, som bestod af en simpel rørkonstruktion med påsatte "trapezplader" i plastik. Denne konstruktion var blevet utrolig populær op gennem 1960'erne som læskure til rutebilsstoppestederne.

Stenbjerg Trinbræt lukkede sammen med Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane den 3. marts 1968 og det næsten nye læskur blev flyttet til en anden placering som læskur ved et busstoppested. Resten af perron og spor forsvandt kort efter banens lukning.

Vestbirk startede som trinbræt med svinefold, men blev fra den 1. oktober 1913 opløftet til station.

Gammelstrup Station var med svinefold. Gammelstrup blev fra 1. november 1958 nedsat til trinbræt med læskur af typen med bølgeplast.

Tønning Station var med svinefold.

Brædstrup Station var forsynet med vandkran.

Slagballe Station var med svinefold.