Odense-Nørre Broby-Faaborg Jernbane - operatør: DSB (Oprindelig: ONFJ)

Odense-Nørre Broby-Faaborg Jernbane: Historien om en Sydfynsk Privatbane

Odense-Nørre Broby-Faaborg Jernbane (ONFJ), også kendt som Brobybanen, var en privat jernbanestrækning, der opererede på Sydfyn fra 1906 til 1954. Denne bane spillede en væsentlig rolle i regionens transport, men ligesom mange privatbaner stod den overfor økonomiske udfordringer og konkurrence fra vejtrafik. ONFJ forbandt Odense med Nørre Broby og Faaborg og blev drevet af Sydfyenske Jernbaner (SFJ) under både opgangstider og vanskelige perioder.

Historien bag Brobybanen

På Sydfyn blev jernbanen et tidligt fokusområde. I 1876 åbnede SFJ en bane mellem Odense og Svendborg, og i 1882 fulgte Ringe-Faaborg Banen (RFB), der koblede Faaborg til det fynske jernbanenet. Da der opstod planer om en øst-vest bane fra Ringe til Ebberup på Assensbanen, var frygten i Faaborg, at det kunne skade byens handelsmuligheder. Med støtte fra Odense besluttede Faaborg hurtigt at udvikle en ny nord-syd bane, som kunne forbinde byerne via Nørre Broby. Med lov af 24. april 1903 blev banen en realitet, og den 14. november 1903 tildeltes eneretsbevilling.

Banens Anlæg og Indvielse

Anlægsarbejdet startede i januar 1905 og blev udført som en let, uindhegnet privatbane, der tillod en maksimal hastighed på 45 km/t. SFJ indkøbte tre små entreprenørlokomotiver fra Hanomag, 145 tipvogne og en stor brugt dampgravemaskine til arbejdet. Alle banens bygninger blev designet af arkitekten Emanuel Monberg og opført af lokale håndværkere. Den officielle indvielse fandt sted den 2. oktober 1906, hvor selv Kong Frederik den 8. og Dronning Lovisa deltog. De første passagerer kunne dagen efter nyde daglig drift med fire tog dagligt i hver retning.

Strækningen og Stationerne

ONFJ's strækning udgik fra Fruens Bøge station på Odense-Svendborg banen. Banens tog benyttede de første fire kilometer SFJs spor fra Odense Sydbanegård til Fruens Bøge. Langs ruten syd for Fruens Bøge afgrenede to sidespor til Dalum Papirfabrik og fra 1915 også Dalum Gasværk. Herfra fulgte stationerne Dalum, Sankt Klemens, Bellinge, Fangel og videre gennem de sydfynske byer Nørre Søby, Allested, Brobyværk, Nørre Broby, Ernebjerg, Trunderup, Jordløse og endeligt til Faaborg. Med udvidelserne af stationsfaciliteter, som blandt andet omfattede kvæg- og svinefold, ramper til sukkerroer og offentlige læsseramper, blev banen velegnet til både person- og godstransport.

Drift og Udfordringer

De første år var økonomisk succesfulde for ONFJ, men op gennem 1920'erne begyndte SFJ at mærke konkurrencen fra private busser og lastbiler. I et forsøg på at møde konkurrencen introducerede banen nye motorvogne i 1927, som kunne halvere rejsetiden mellem Odense og Faaborg til 1 time og 15 minutter. Samtidig udvidedes køreplanen til otte togpar dagligt. Det forbedrede dog ikke økonomien tilstrækkeligt, og SFJ forsøgte i 1933 at få tilladelse til at lukke banen.

Overlevelse under Besættelsen og DSB's Indtræden

Anden Verdenskrig medførte store ændringer for ONFJ. Den voksende benzinmangel og restriktioner på vejtrafikken gjorde jernbanen til en uundværlig transportform. Da SFJs forpagtningsaftale udløb i 1942, besluttedes det, at staten skulle overtage driften af Sydfyns baner, hvilket officielt skete den 1. april 1949. DSB overtog nu driften af ONFJ og de andre sydfynske baner for en femårig periode, hvilket tillod banen midlertidigt at fortsætte driften. Samtidig blev nyt DSB-materiel, såsom MP-motorvogne og G-lokomotiver, introduceret på strækningen.

Nedgang og Lukning

Efter krigen faldt jernbanens passagerantal, og bilismen overtog mere og mere af transportbehovet. Den økonomiske situation for ONFJ blev gradvist værre, og i 1954 stod banen over for lukning, da forpagtningsaftalen med DSB udløb. Da ingen ønskede at dække de voksende underskud, blev det besluttet at nedlægge banen. Sidste driftsdag for Odense-Nørre Broby-Faaborg banen blev den 22. maj 1954, og jernbanen gik officielt i graven.

Banens Eftermæle og Bevarede Tracé

Selvom ONFJ ophørte, lever en del af banens historie videre. Stationsbygningerne blev designet af arkitekt Emanuel Monberg, og flere af dem eksisterer stadig. Bygningen i Nørre Broby blev desværre revet ned omkring 1983, mens bygningen i Fangel blev nedtaget med henblik på genopførelse i Den Fynske Landsby. Ligesom andre nedlagte baner har ONFJ's gamle tracé også delvist overlevet; en fire kilometer lang strækning er bevaret og tilgængelig, og syd for Fruens Bøge Station ligger stadig en del af sporet på 500 meter, hvor Dalum Papirfabriks sidespor var tilknyttet.

Odense-Nørre Broby-Faaborg Jernbanes Historiske Betydning

Odense-Nørre Broby-Faaborg Jernbane står som en vigtig del af Sydfyns historie og symboliserer en tid, hvor jernbanerne var uundværlige for både person- og godstransport i Danmark. Gennem de mange udfordringer og ændringer forblev ONFJ en vigtig del af livet på Sydfyn i næsten 50 år. Banen bidrog til at forbinde små og store samfund, gav adgang til handel og skabte forbindelser, der den dag i dag ses i regionens gamle spor, både i fysisk og historisk forstand.

Odense Banegård (1914-1995) – Fra Historisk Banegård til Moderne Transportcenter

Odenses første banegård blev opført i 1865 som en del af etableringen af den fynske hovedbane mellem Nyborg og Middelfart. Placeringen af banegården blev besluttet nord for Kongens Have i Odense, som dengang var statsejet. Gennem årene har Odense Banegård udviklet sig fra en beskeden station til en af landets mest centrale transportknudepunkter. I denne artikel vil vi dykke ned i banegårdens historie fra dens første år frem til opførelsen af det nuværende Odense Banegård Center i 1995.

Den Første Banegård (1865-1914)

Den første banegård i Odense blev bygget i 1865 og var tegnet af den velkendte arkitekt N.P.C. Holsøe, som stod bag mange af landets tidlige stationsbygninger. Den oprindelige placering var nord for Kongens Have, og stationen blev hurtigt en vigtig del af Odenses byliv. Stationen blev bygget i en klassisk stil, der var typisk for Holsøe, og som passede godt ind i datidens byarkitektur.

Selvom stationen oprindeligt var designet til at håndtere det forventede antal passagerer og godstransport, blev den hurtigt for lille. Den stigende trafik og udvidelsen af jernbanenettet, som omfattede linjer som Nordfynske Jernbane (1882) og Kertemindebanen (1900), gjorde det nødvendigt at udvide stationen.

Udvidelsen i 1880'erne

Allerede i begyndelsen af 1880'erne blev det besluttet, at den oprindelige banegård skulle udvides for at imødekomme den stigende trafikmængde. Udvidelsen blev gennemført mellem 1883 og 1884 og blev ledet af overbaneingeniør W. A. Thulstrup med assistance fra arkitekt Thomas Arboe. Selvom N.P.C. Holsøe stadig var aktiv som banegårdsarkitekt, blev han ikke tildelt opgaven, og i stedet blev udvidelsen foretaget på Thulstrups kontor.

Udvidelsen resulterede i, at den oprindelige banegård blev næsten uigenkendelig, da man byggede en ny struktur omkring den gamle. Den nye station stod færdig i 1885 og blev hurtigt et vigtigt knudepunkt for både person- og godstransport. Men selv denne udvidede banegård blev til sidst for lille, især med åbningen af Sydfynske Jernbane i 1876 og de mange privatbaner, der blev etableret i årene efter.

Anden Banegård (1914-1995)

Den anden banegård i Odense blev bygget som en direkte konsekvens af den stigende trafik og de mangelfulde forhold ved den første station. Den nye banegård stod færdig i 1914 og blev placeret ca. 200 meter øst for den oprindelige bygning. Arkitekten bag den nye banegård var Heinrich Wenck, og bygningen blev opført i nybarok stil, som var karakteristisk for mange offentlige bygninger fra denne periode.

Denne nye station blev hurtigt et centralt knudepunkt for både byens tog- og busforbindelser, og den moderne arkitektur med de karakteristiske tårne og spir gjorde den til et imponerende syn i bybilledet. Banegården blev bygget med henblik på at imødekomme både den stigende passagertrafik og den voksende mængde godstransport, og den blev hurtigt en vigtig del af byens infrastruktur.

Fra Trafikalt Knudepunkt til Kaotisk Infrastruktur

I mange år fungerede Odense Banegård som et effektivt transportknudepunkt for både tog, busser og rutebiler. Men med tiden begyndte infrastrukturen omkring stationen at blive overbelastet, især godstrafikken og fragtterminalen skabte store trafikale udfordringer. Bybusser, rutebiler, tog og taxaer skabte til tider kaotiske forhold omkring stationen, og det blev klart, at der var behov for en modernisering af hele området.

Op gennem 1980'erne blev der derfor lagt planer om at flytte fragtcentralen ud af byen og bygge en helt ny og redesignet banegård. Flytningen af fragtcentralen til det nyetablerede Tietgen Parken skulle aflaste stationen og forbedre de trafikale forhold i byen.

Opførelsen af Odense Banegård Center (1995)

Odense Banegård Center, som vi kender det i dag, stod færdig den 15. september 1995. Det nye banegårdscenter blev opført som en moderne trefløjet bygning, der skulle samle alle byens transportmidler på ét sted. Banegårdcenteret ligger langs Østre Stationsvej og strækker sig tværs over jernbanesporene og bybusterminalen.

Centret blev designet med henblik på at være et multifunktionelt transport- og oplevelsescenter. Udover tog- og busforbindelser rummer bygningen også en biograf, flere restauranter, butikker og et bibliotek. Denne modernisering gjorde det muligt for byen at håndtere den stigende mængde af både lokale og regionale rejsende.

En Del af Byens Puls

I dag er Odense Banegård Center et centralt punkt i Odenses byliv. Centret betjener dagligt omkring 25.000 besøgende, og med sin placering tæt på byens centrum er det let tilgængeligt for både rejsende og lokale. Banegården er et vigtigt trafikknudepunkt for både regionale og nationale togforbindelser, herunder InterCity-tog til større byer som Aarhus, Aalborg og Hamborg, samt lokalbaner til Ringe og Svendborg.

Centret er også en integreret del af byens øvrige infrastruktur med et stort parkeringshus, en rutebilterminal og FynBus' kundeservicecenter. Med etableringen af Odense Letbane i 2022 blev transportmulighederne i byen yderligere udvidet, og letbanestationen ligger nu på Østre Stationsvej lige uden for banegården.

Historiske Rødder og Modernisering

Odense Banegård har gennemgået mange forandringer siden den første station blev bygget i 1865. Fra en lille og ydmyg station til det moderne og multifunktionelle Odense Banegård Center, har banegården været en central del af byens infrastruktur i over et århundrede.

Mens den første banegård blev ombygget og udvidet i 1880'erne, blev det nødvendigt at bygge en helt ny station i 1914 for at kunne håndtere den stigende trafikmængde. Den nuværende bygning fra 1995 er en videreudvikling af byens behov for en moderne og effektiv transportløsning, som samtidig tilbyder en bred vifte af oplevelser for både rejsende og lokale borgere.

Odense sydbanegård åbnede den 12. juli 1876 ifm. svendborgbanen - Odense-Svendborg (12. juli 1876 - I drift). I 1906 tilkom Odense-Nørre Broby-Faaborg Jernbane (den 3. oktober 1906 - den 22. maj 1954).

Odense sydbanegård blev nedlagt den 22. maj 1954 sammen med Odense-Nørre Broby-Faaborg Jernbane, og Svendborgbanen blev ved denne lejlighed ført ind på Odense statsbanegård.

Fruens Bøge station er i dag kun trinbræt. Stationen blev fredet i 1992.

I starten var stationen kun benyttet til udflugtsmål for området i og omkring Fruens Bøge. Derfor var stationen kun åben fra 1. april til 30. september. Fra 1885 blev stationen åben året rundt.

Stationen servicere i dag Svendborgbanen, men har førhen serviceret Odense-Nørre Broby-Faaborg Jernbane (3. oktober 1906 - 22. maj 1954) også.

Fangel Station: En landstation med en usædvanlig skæbne

Fangel Station var en af stationerne på Odense-Nr. Broby-Faaborg Jernbane, der blev åbnet i 1906. Stationen var en typisk sydfynsk landstation, der betjente lokalsamfundet i Fangel og de omkringliggende områder. Som mange andre privatbanestationer blev den nedlagt, da banen ophørte med at køre i 1954. Stationens historie tog dog en usædvanlig drejning, da bygningen blev bevaret i mange år, inden den blev demonteret og opmagasineret med henblik på en fremtidig genopførelse i Den Fynske Landsby i Odense.

Odense-Nr. Broby-Faaborg Jernbane og Fangel Station

Odense-Nr. Broby-Faaborg Jernbane blev anlagt som en privatbane for at skabe bedre transportforbindelser mellem Odense og det sydlige Fyn. Banen havde stor betydning for lokalsamfundene, da den gjorde det nemmere at transportere både passagerer og gods mellem de mindre byer og hovedbyen Odense.

Fangel Station var en af de mindre stationer på strækningen, men alligevel en vigtig del af det netværk, der forbandt de fynske landsbyer. Stationsbygningen var opført i en arkitektonisk stil, der var typisk for de fynske landstationer – enkel, men harmonisk, med et funktionelt layout.

Nedlæggelsen af banen i 1954

Som mange andre privatbaner blev Odense-Nr. Broby-Faaborg Jernbane ramt af øget konkurrence fra bil- og busdrift i midten af det 20. århundrede. I takt med at vejinfrastrukturen blev forbedret, og biler blev mere udbredte, faldt passagertallet på banen.

I 1954 blev banen endeligt nedlagt, og Fangel Station mistede sin funktion som trafikknudepunkt. I stedet blev bygningen anvendt til beboelse i de efterfølgende årtier.

Bevaring og demontering af Fangel Station

I 1986 blev stationsbygningen bevaret, men i stedet for blot at lade den forfalde, blev den omhyggeligt demonteret og "pakket ned" med henblik på en fremtidig genopførelse i Den Fynske Landsby i Odense. Denne proces var unik i dansk jernbanehistorie, da det sjældent er sket, at en hel stationsbygning blev opmagasineret med det formål senere at blive genopført som en museumsbygning.

Bygningsdelene blev i mange år opbevaret på Elsesminde i Odense, men opmagasineringen viste sig at være problematisk. Under orkanen i 1999 væltede det halvtag, hvor stationens mursten, brædder, vinduer og andre materialer var opbevaret, hvilket efterlod bygningsdelene udsat for vind og vejr.

Planerne om genopførelse i Den Fynske Landsby

Odense Museum havde store planer om at genopføre Fangel Station i Den Fynske Landsby, hvor den skulle indgå i et større projekt om en stationsby med veterantogskørsel. Ideen var at forbinde museet med en jernbaneforbindelse fra Danmarks Jernbanemuseum i Odense til en rekonstrueret Fangel Station.

Projektet blev dog aldrig realiseret, primært på grund af økonomiske udfordringer. Museet har desuden ikke kunnet erhverve den nødvendige jord til at gennemføre projektet, hvilket har sat en stopper for alle planer om at genoplive stationen som et historisk element i Den Fynske Landsby.

Nørre Broby station er nedrevet, men stationen lå omtrent midt på strækningen, hvorfor den havde vandtårn til forsyning af damplokomotiverne. Vandtårnet var opført i samme byggestil som banens bygninger og vandet kom fra en brønd ved tårnet.

Ernebjerg holdeplads opførtes som vogterhus (DSB-type) ved banens åbning. Fra starten solgte baneformandens kone billetter i begrænset omfang. Der var ingen ventesal og kontor, de rejsende måtte stå ude i al slags vejr for at vente på toget. I 1910 blev huset forsynet med en tilbygning ud mod banen, hvor der blev plads til de ønskede lokaler.

Bygningen var af den mindre type som i Millinge og Stensgård. Læssesporet lå på den samme side af banen som stationsbygningen.

Stationen er i dag en af de bedst bevarede stationer på strækningen.

Faaborg station fungerede som endestation for de 3 jernbaner: Odense-Nørre Broby-Faaborg (ONFJ), Svendborg-Faaborg (SFB) og Ringe-Faaborg Banen (RFB).

Faaborg Station er tegnet af arkitekt N.P.C. Holsøe og blev opført i 1882, bygget efter lettere tilpassede tegninger af Aarhus Østbanegård (Aarhus Ø).