Hadsundbanen, Aalborg-Hadsund Jernbane - operatør: APB (Oprindelig: AHJ)

Aalborg-Hadsund Jernbane: En Historisk Gennemgang

Aalborg-Hadsund Jernbane (AHJ) var en vigtig del af Nordjyllands privatbanenet, kendt for sin effektive forbindelse mellem Aalborg og Hadsund. Banen åbnede i 1900 som den sidste af de privatbaner, der blev etableret fra Aalborg, og spillede en væsentlig rolle i lokaltransporten frem til sin nedlæggelse i 1969. Historien om AHJ er præget af ambitioner, teknologisk udvikling og en gradvis nedgang i takt med bilismens fremmarch.

Baggrund og Planlægning

De første planer om en bane sydøst for Aalborg stammer fra omkring 1875, men det var først med jernbaneloven af 1894, at projektet fik grønt lys. Koncessionen blev udstedt den 20. maj 1897, og byggeriet forløb uden større problemer. AHJ blev normalsporet, hvilket muliggjorde samarbejde med Randers-Hadsund Jernbane (RHJ), der allerede var normalsporet fra 1883.

Banen åbnede den 1. december 1900 med stor festivitas. Indtil Aalborgs nye statsbanestation stod færdig i 1902, blev både person- og godstog ekspederet fra privatbanernes fælles godsbanegård. Efter 1902 fik AHJ sin egen perron lige syd for statsbanernes stationsbygning.

Banens Linjeføring og Stationer

Fra Aalborg fulgte banen først DSB-strækningen mod Randers, inden den drejede mod øst. Banen betjente 21 stationer og trinbrætter, herunder Gug, Gistrup, Storvorde, Sejlflod, Kongerslev og Bælum. I Hadsund havde AHJ endestation på Hadsund Nord Station, mens RHJ havde sin på Hadsund Syd. Før broen over Mariager Fjord blev bygget i 1904, var der ingen fast forbindelse mellem de to baner. Efter broens åbning kunne AHJ's tog fortsætte til Hadsund Syd, hvilket skabte en sammenhængende forbindelse.

I 1928 blev Hadsund Nord gjort til fælles endestation for både AHJ og RHJ, og det blev herefter RHJ's tog, der benyttede broen.

Driften og Økonomiske Udfordringer

AHJ blev en del af driftssamarbejdet Nordjyllands Forenede Privatbaner (senere Aalborg Privatbaner) og kunne dermed udnytte fælles faciliteter som remiser og værksteder. Banens økonomi var stabil frem til 1922, hvor det første underskud blev registreret. For at imødegå dette begyndte man i 1929 at motorisere driften, men banen havde stadig økonomiske udfordringer.

Under Anden Verdenskrig oplevede AHJ en voldsom stigning i trafik og overskud, da jernbanen blev en uundværlig transportform. Efter krigen faldt trafikken igen, og banen havde svært ved at konkurrere med de stigende antal biler og busser.

Den første skinnebus blev indsat i 1948, og endnu en fulgte i 1952, men bilismens fremmarch i 1960'erne gjorde det stadig sværere at opretholde banen. Med voksende underskud blev beslutningen om at lukke AHJ taget, og den sidste afgang fandt sted den 31. marts 1969 – samme dag som Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane (FFJ) og RHJ også lukkede.

Hadsundbroens Betydning

Hadsundbroen, en kombineret vej- og jernbanebro, spillede en afgørende rolle for banens sammenhængskraft. Broen blev indviet i 1904 og muliggjorde, at AHJ's tog kunne fortsætte til Hadsund Syd. Broen blev ombygget i 1927, og fra 1928 blev Hadsund Nord gjort til fælles endestation for både AHJ og RHJ. Denne ændring styrkede forbindelsen mellem Aalborg og Randers via Hadsund.

Skrinlagte Projekter og Udviklingsplaner

I jernbaneloven af 1918 blev flere nye baneprojekter foreslået, herunder en tværbane fra Arden til Bælum på AHJ-strækningen og en sidebane fra Skelund til Als. Disse planer var knyttet til ambitionen om at etablere en havn i Øster Hurup med dampskibsforbindelse til Hundested. Ingen af disse projekter blev realiseret, men Aars-Arden-Øster Hurup Jernbane nåede længere end de fleste, da banen blev både udstukket og besigtiget.

Bevarede Banestrækninger og Stationer

Efter AHJ's nedlæggelse blev de første 7 km af banen, fra Aalborg til vest for Gistrup, en del af Aalborg Havnebane. Aalborg Kommune overtog strækningen og forlængede den med 10 km til den nye Østhavn i 1972. Veteranbaneforeningen Limfjordsbanen begyndte året efter at køre på denne havnebane.

Af de resterende tracéer er 41,5 km bevaret og tilgængelige som cykelruter. National cykelrute 12 (Limfjordsruten) dækker 7,5 km mellem Gistrup og Storvorde, mens regional cykelrute 21 (Hadsundruten) følger 23,5 km mellem Vaarst og Hadsund. Disse strækninger falder også sammen med national cykelrute 5 (Østkystruten) mellem Bælum og Hadsund.

Otte af banens stationsbygninger er bevaret og fungerer i dag som private boliger eller til andre formål. Bygningerne blev designet af arkitekt P. Poulsen fra Randers, med undtagelse af Sejlflod og muligvis Hadsund Nord, som kan være tegnet af Thomas Arboe.

Banens Historiske Betydning

Aalborg-Hadsund Jernbane var en vigtig livsnerve for de små byer langs ruten og spillede en central rolle i transporten af både passagerer og gods i første halvdel af det 20. århundrede. Banens historie er et eksempel på, hvordan jernbaner kunne udvikle sig fra blomstrende infrastrukturprojekter til at blive overhalet af moderne transportmidler.

Centrale Årstal for Aalborg-Hadsund Jernbane

• 1894: Jernbaneloven inkluderer AHJ.
• 20. maj 1897: Koncessionen for banen udstedes.
• 1. december 1900: Banen indvies.
• 1904: Hadsundbroen åbnes.
• 1922: Banens første økonomiske underskud registreres.
• 1929: Motorisering af banen påbegyndes.
• 31. marts 1969: Banen lukkes sammen med FFJ og RHJ.

Aalborg Station: Et Historisk Knudepunkt for Jernbanetrafik

Aalborg Station, som blev indviet den 18. september 1869, har spillet en central rolle i Danmarks jernbanehistorie og har været et vigtigt trafikknudepunkt i det nordlige Jylland. Stationen blev en del af Randers-Aalborg-banen, der forbandt Aalborg med resten af Jylland og videre til København. Denne betydningsfulde begivenhed markerede starten på en ny æra for byen og det omkringliggende område.

Aalborgs Første Station

Ved åbningen af Aalborg Station var Aalborg den næststørste by i Jylland med omkring 11.700 indbyggere. Den oprindelige stationsbygning var tegnet af den anerkendte arkitekt N.P.C. Holsøe, som gav stationen en statelig og pompøs fremtoning, inspireret af den norditalienske renæssance. Denne arkitektoniske stil blev også anvendt ved Nyborg Station, hvilket skabte en vis sammenhæng mellem de jyske og fynske stationer.

Den nye jernbaneforbindelse til Randers og videre sydpå gjorde Aalborg til et vigtigt knudepunkt for både passagerer og gods. I stationens første driftsår blev der kun sendt tre tog i hver retning om dagen, og der var kun omkring 165 passagerer per afgang. Men med tiden voksede både trafikken og byens betydning som handelscentrum.

Udvidelsen af Jernbaneforbindelserne

Den 16. august 1879 blev Aalborg forbundet med Vendsysselbanen, som åbnede en vigtig jernbanebro over Limfjorden. Denne bro gjorde det muligt at rejse nordpå til Hjørring og Frederikshavn og var et afgørende skridt i udvidelsen af det nordjyske jernbanenetværk.

I 1897 blev Fjerritslev-Nørresundby Jernbane (FNSJ) etableret, og i 1899 åbnede Sæbybanen, som forbandt Nørresundby med Sæby og Frederikshavn. Selvom disse strækninger lå nord for Limfjorden, udgik næsten alle tog fra Aalborg Station, hvilket yderligere cementerede byens betydning som trafikknudepunkt.

Privatbanernes Rolle i Aalborg

Den 15. juli 1899 åbnede Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane, som i 1910 blev forlænget til Hvalpsund. I begyndelsen kørte togene fra Svenstrup, men med åbningen af den nye Aalborg Station i 1902 blev togene ført til Aalborg. Dette var en vigtig milepæl i udviklingen af det lokale jernbanenetværk, og det gjorde det nemmere for passagerer og gods at rejse til og fra Aalborg.

Privatbanerne spillede også en vigtig rolle med etableringen af Aalborg-Hadsund Jernbane i 1900. Denne jernbanestrækning forbandt Aalborg med det østlige Himmerland og byen Hadsund, hvilket yderligere styrkede Aalborgs position som et centralt trafikknudepunkt i Nordjylland.

Den Nye Aalborg Station i 1902

På grund af den stigende trafik og behovet for mere plads blev det besluttet at bygge en ny stationsbygning. Den 8. december 1902 blev den nuværende Aalborg Station indviet. Stationen blev placeret cirka 300 meter syd for den oprindelige station fra 1869, og den nye bygning blev tegnet af arkitekten Thomas Arboe. Arboe lod sig inspirere af Holsøes design fra den første station, men tilføjede sin egen arkitektoniske detalje i form af et renæssanceur på toppen af bygningen, som i dag er et karakteristisk træk ved Aalborg Station.

Den nye station var langt større og mere rummelig end den oprindelige, og den kunne håndtere den stigende trafik. På trods af den øgede trafik i begyndelsen af 1900-tallet forblev stationsbygningen stort set uændret frem til 1960'erne.

Nedlæggelse af Privatbanerne

I 1960'erne begyndte privatbanerne at miste deres relevans i takt med, at bilismen voksede. Mange af de mindre jernbanestrækninger blev derfor nedlagt. Sæbybanen lukkede den 31. marts 1968, og både Fjerritslev-Nørresundby Jernbane, Hvalpsundbanen og Hadsundbanen blev nedlagt den 1. april 1969. Dette markerede afslutningen på en æra, hvor privatbanerne havde spillet en vigtig rolle i transporten af både mennesker og gods i det nordjyske.

Modernisering og Renovering af Aalborg Station

Selvom mange af privatbanerne blev lukket, forblev Aalborg Station et vigtigt knudepunkt for jernbanetrafik i Nordjylland. I løbet af 1970'erne begyndte stationens område at gennemgå en omfattende modernisering. Mange af de små bygninger og gamle faciliteter blev fjernet for at give plads til nye og mere tidssvarende strukturer. Denne proces fortsatte op gennem 1980'erne og 1990'erne, hvor stationen blev moderniseret både indvendigt og udvendigt.

I 1992 blev Aalborg Station fredet som et arkitektonisk og historisk monument. Denne fredning sikrer, at stationens unikke arkitektur og historie bevares for eftertiden.

Aalborg Nærbane og Nordjyske Jernbaner

I 2003 blev Aalborg en del af den nye Aalborg Nærbane, som betjener syv stationer i og omkring Aalborg mellem Nørresundby i nord og Skørping i syd. Dette gav byens borgere bedre mulighed for at pendle mellem de omkringliggende byer og Aalborg, og det gjorde også stationen til et endnu vigtigere knudepunkt for lokaltrafikken.

I 2017 blev den regionale jernbanedrift fra Aalborg Station til Skørping og Frederikshavn overdraget fra DSB til det lokale jernbaneselskab Nordjyske Jernbaner. Denne ændring markerede en ny fase i jernbanens historie i Nordjylland, hvor lokal trafik blev prioriteret for at imødekomme de regionale behov.

Arkitektur og Bevarelse

Aalborgs nuværende station er en imponerende bygning, der stadig bærer mange af de arkitektoniske træk fra den oprindelige station fra 1902. Thomas Arboes design er præget af symmetri og enkelhed, men med detaljer som renæssanceuret, der tilføjer et strejf af elegance. Stationens to tårne, som er inspireret af Holsøes oprindelige station, gør bygningen let genkendelig og skaber en historisk forbindelse til Aalborgs tidlige jernbanetid.

Stationen blev som nævnt fredet i 1992, hvilket betyder, at dens historiske og arkitektoniske værdi nu er sikret for fremtiden. Renoveringen har sikret, at Aalborg Station fortsat kan fungere som et moderne transportknudepunkt samtidig med, at dens historiske karakter bevares.

Aalborg Busterminal

Ved siden af Aalborg Station ligger Aalborg Busterminal, som også spiller en vigtig rolle i byens kollektive trafik. Busterminalen, der er placeret ved John F. Kennedys Plads, forbinder byen med resten af Nordjylland og gør det nemt for rejsende at skifte mellem bus og tog. Busterminalen er et travlt knudepunkt med dagligt mellem 25.000 og 30.000 passagerer. Denne tætte forbindelse mellem tog og bus gør Aalborg Station til en central transporthub for hele regionen.

Aalborg Station har gennem sin lange historie været en vigtig del af byens og regionens infrastruktur. Fra dens åbning i 1869, hvor jernbanen forbandt Aalborg med resten af Danmark, til i dag, hvor stationen stadig spiller en central rolle for både lokaltog, regionaltog og fjerntog, har den været et knudepunkt for transport og handel.

Stationens historie, arkitektur og bevaring sikrer, at den fortsat vil være en vigtig del af Aalborgs identitet. Med udviklingen af nærbanen og overdragelsen af regional trafik til Nordjyske Jernbaner er stationen også godt rustet til at imødekomme fremtidens transportbehov.

Gug Station: En Del af Hadsundbanens Historie

Gug Station blev opført i 1899 som en del af Hadsundbanen, en privat jernbanestrækning, der forbandt Aalborg med Hadsund. Stationen var aktiv frem til banens nedlæggelse i 1969. Selvom jernbanedriften ophørte for mange år siden, har bygningen og området omkring Gug Station bevaret en historisk betydning og er i dag hjemsted for Spejdertroppen Hardeknud. Stationen har også haft en kort eftertid som stoppested for Limfjordsbanen i 1990'erne.

Gug Stations Rolle på Hadsundbanen

Da Gug Station blev opført i 1899, spillede den en vigtig rolle som en af stationerne på Hadsundbanen. Denne jernbanestrækning blev etableret for at forbinde Aalborg med den mindre by Hadsund via en række små bysamfund, herunder Gug. Hadsundbanen var en vigtig forbindelse for både passagerer og gods i begyndelsen af det 20. århundrede. Banen gjorde det nemmere for landmænd og andre erhvervsdrivende at transportere deres varer til Aalborg og Hadsund, hvilket bidrog til væksten i de omkringliggende områder.

I 1969 blev Hadsundbanen nedlagt, hvilket betød, at Gug Station mistede sin funktion som jernbaneknudepunkt. Dog forblev stationen en vigtig del af lokalhistorien og har siden tjent som et sted for fritidsaktiviteter og lokal samling.

Limfjordsbanen og Gug Station

Limfjordsbanen, en veteranjernbane, benyttede Gug Station som et stoppested. Dette gav stationen en ny rolle som et kulturelt og historisk mødested for lokale og besøgende. Limfjordsbanen tilbød ture med gamle damplokomotiver og togvogne, hvilket gav folk en smagsprøve på, hvordan det var at rejse med tog i begyndelsen af det 20. århundrede.

Selvom Limfjordsbanens ture ikke siden 1990'erne har stoppet ved Gug Station, blev stationens historiske betydning genopfrisket og fremhævet i denne periode. Den nostalgiske værdi, der er forbundet med stationen, har hjulpet med at holde dens historie i live.

Forandringer i Gug Station og Omgivelserne

Efter nedlæggelsen af Hadsundbanen og Limfjordsbanens afgang oplevede Gug Station og dens omgivelser flere forandringer. Blandt andet blev der tidligere anlagt et stikspor vest for stationen, som blev benyttet af godstog til at laste og losse varer. Dette stikspor havde en rampe, der gjorde det lettere at håndtere gods. I 2004 blev dette spor fjernet som en del af moderniseringen af de omkringliggende jernbaneområder.

Desuden lå der engang et varehus ved Gug Station, som blev brugt til opbevaring af varer, der blev transporteret via Hadsundbanen. Dette varehus er dog nu revet ned, og området har ændret sig markant siden stationens aktive dage.

Gug: En Bydel med Historie og Kultur

Gug er i dag en livlig bydel i det sydlige Aalborg, og selvom stationen ikke længere fungerer som jernbaneknudepunkt, er den stadig en del af Gugs historie. Gug ligger omkring 4 km syd for Aalborgs centrum og har en befolkning på over 13.000 indbyggere. Bydelen har udviklet sig til at være en blanding af villaer, rækkehuse og grønne områder, hvilket giver den en attraktiv atmosfære for familier og beboere i alle aldre.

I den nordlige del af Gug findes det såkaldte Grønlandskvarter, mens den sydlige og sydøstlige del er kendt som Gug Øst. Gug er også kendt for at have fostret flere kendte personligheder, herunder rapperne Niarn og Jonny Hefty, fodboldspilleren Kasper Kusk, DJ Soulshock, standupkomikeren Geo, og politikeren Pernille Skipper.

Spejdertroppen Hardeknud og Gug Station

Efter stationens nedlæggelse blev bygningen overtaget af Spejdertroppen Hardeknud, som har gjort den til deres hjemsted. Spejdertroppen har tilpasset bygningen til deres behov, men har samtidig bevaret mange af de oprindelige træk, som stationen er kendt for. Dette har hjulpet med at fastholde stationens historiske betydning i lokalområdet, samtidig med at den bruges til nutidige formål.

Gugs Historie og Jernbanens Betydning

Selvom Gug Station i dag ikke længere fungerer som en aktiv jernbanestation, er den en vigtig del af Gugs historie. Jernbanen spillede en central rolle i udviklingen af Gug som en bydel og bidrog til, at området kunne vokse og tiltrække flere beboere. Hadsundbanens oprettelse i 1899 og dens forbindelse til Aalborg gjorde det muligt for Gug at blive et vigtigt knudepunkt i regionen, og selvom stationen nu kun har en historisk funktion, er dens betydning ikke glemt.

Den historiske betydning af stationen er blevet videreført gennem Limfjordsbanens veterantogsture i 1990'erne og gennem spejdertroppens anvendelse af bygningen. Gug Station vil altid være en del af byens og områdets identitet, selvom jernbanedriften for længst er ophørt.

Gug Station er et symbol på en svunden tid, hvor jernbanen spillede en afgørende rolle i både transport og lokal udvikling. Selvom stationen blev nedlagt i 1969, og de fysiske spor efter jernbanen gradvist er forsvundet, har stationens bygning overlevet som en del af Gugs kulturarv. Ved at huse spejdertroppen Hardeknud og tidligere fungere som stoppested for Limfjordsbanen, har stationen fundet nye formål i en moderne verden.

Lundergaarde Trinbræt havde sidespor og læsseanlæg for Gug Kalkværks tipvognsbane.

Sejlflod Station fra 1914 til Hadsundbanens lukning i 1969

Sejlflod bliver station med ny bygning i 1914

I 1914 fik Sejlflod sin egen stationsbygning og blev ophøjet fra billetsalgssted til egentlig station. Denne opgradering kom som følge af et stigende behov for både passager- og godstransport i området, hvor landbruget var i vækst. Stationen blev placeret centralt i landsbyen, og anlæggelsen inkluderede faciliteter som ventesal, stationskontor og godsekspedition. Overfor stationsbygningen blev der anlagt en åben læsserampe, særligt beregnet til læsning af kvæg og svin, og der blev indrettet et kort spor til en skinnecykel (draisine) til brug for inspektionskørsel.

Den tidligere vogterbolig, hvor billetsalget oprindeligt fandt sted, blev omdannet til baneformandshus. Opgraderingen markerede et vigtigt vendepunkt for Sejlflod, da stationen blev et lokalt centrum for transport, handel og infrastruktur.

Den arkitektoniske særstilling

Sejlflods stationsbygning adskiller sig markant fra de fleste øvrige stationer langs Hadsundbanen, som typisk blev tegnet af Paul Severin Arved Paulsen. I stedet blev Sejlflod tegnet af den lokale arkitekt Morten Kristian Skøt, der var kendt for sin tilknytning til Bedre Byggeskik-bevægelsen og sin forkærlighed for nyklassicistiske linjer.

Bygningen blev opført i røde mursten med afvalmet tegltag og havde en rolig, velproportioneret fremtoning. Dørene og vinduerne var udført med detaljer, der vidner om håndværksmæssig kvalitet, og hele bygningens udtryk var præget af en enkel, funktionel og lokal tilpasset arkitektur. Skøts bidrag til jernbanearkitekturen i Sejlflod står i dag som et eksempel på, hvordan lokale hensyn og nationale byggetraditioner kunne mødes.

Hadsundbanens betydning for Sejlflod

Hadsundbanen blev anlagt i en periode, hvor jernbanen var det dominerende transportmiddel, især i landdistrikterne. Den forbandt Aalborg med Hadsund og passerede undervejs en række landsbyer, herunder Sejlflod. For Sejlflod betød dette, at landsbyen blev integreret i et større handels- og transportnetværk.

Landmænd i området fik nem adgang til at afsende produkter til markedet, herunder levende dyr, mælk og andre landbrugsvarer. Jernbanen fra Sejlflod gik både mod Aalborg og Hadsund, hvilket gav mulighed for at komme til større byer og samtidig hente varer og nyheder hjem til lokalsamfundet. Stationens læsserampe og godsspor blev flittigt benyttet i det daglige virke.

Livet omkring stationen

I perioden efter 1914 blev Sejlflod Station ikke blot et infrastrukturelt knudepunkt, men også et samlingssted for lokalsamfundet. Stationen blev placeret på Søndre Bygade, tæt på Sejlflod Kirke og byens øvrige bebyggelse. Den fungerede som et forbindelsesled til omverdenen, og mange borgere havde daglige ærinder til stationen – enten for at rejse, modtage gods eller blot af nysgerrighed.

Der opstod en særlig rytme i byen omkring togankomster og -afgange. Stationens personale, herunder stationsforstanderen, havde en betydelig lokal rolle, og både børn og voksne havde stationen som et naturligt omdrejningspunkt i hverdagen.

Nedgradering og trinbrætsfunktion

Efterhånden som privatbilismen tog til, og lastbiltransport blev mere almindelig, begyndte trafikken på Hadsundbanen at aftage. Det gjaldt også for Sejlflod, som oplevede et fald i både passager- og godstrafik. I banens sidste år blev Sejlflod Station nedgraderet til trinbræt, dog med bevarelse af krydsnings- og overhalingsspor ud for bygningen. Denne tekniske funktion muliggjorde, at tog stadig kunne passere hinanden i Sejlflod, selvom den officielle status var reduceret.

Trinbrætsfunktionen betød, at tog kun standsede efter behov, og at billetsalget og ekspeditionen ophørte. Det var et klart tegn på, at Sejlflod, ligesom mange andre landsbyer, stod over for en ændret rolle i det danske transportlandskab.

Hadsundbanens nedlæggelse i 1969

Den 31. marts 1969 blev Hadsundbanen officielt nedlagt. Dette var resultatet af en generel udvikling i Danmark, hvor person- og godstransport i stigende grad blev kanaliseret over på vejnettet. For Sejlflod betød det afslutningen på en epoke, hvor jernbanen havde været landsbyens pulsåre i over 60 år.

Stationen lukkede samtidig med banen, og det tidligere banetracé blev efterfølgende overladt til naturen og senere omdannet til rekreative formål. Den gamle jernbaneforbindelse mellem Gudumholm og Storvorde blev i de efterfølgende år til en populær cykel- og gangsti.

Sejlflod Station i dag

Sejlflod stationsbygningen eksister stadig. Den ligger på Søndre Bygade 17A og anvendes i dag af FDF, hvilket giver bygningen ny relevans som samlingssted for børn og unge i lokalområdet. Bygningen fremstår velbevaret og fungerer som et markant vidnesbyrd om landsbyens rolle i jernbanens guldalder.

Jernbanetracéet er i dag tilgængeligt for cyklister og fodgængere, som kan opleve det historiske forløb gennem det åbne landskab. Det giver mulighed for at forbinde sig med fortiden og forstå, hvordan infrastrukturen har formet udviklingen af landsbyen Sejlflod og dens omgivelser.

Beliggenhed og Landsbyens Udvikling

Komdrup Trinbræt lå cirka 700 meter nordøst for landsbyen Komdrup i Himmerland. Landsbyen, som i 2008 havde 73 indbyggere, hører under Aalborg Kommune i Region Nordjylland. Komdrup ligger i Komdrup Sogn og er præget af sin landlige beliggenhed på et bakkedrag, der skråner ned mod engområdet omkring Skibsted Å.

I den sydøstlige udkant af landsbyen ligger Komdrup Kirke, en lille middelalderkirke uden tårn, der er placeret på et af byens højeste punkter. Selvom etableringen af Komdrup Station gav byen en vis forbindelse til det regionale jernbanenet, udviklede den sig ikke nævneværdigt efter stationens oprettelse. I stedet var det nabobyen Kongerslev, cirka to kilometer sydøst for Komdrup, der oplevede vækst efter at have fået en station samtidig med Komdrup.

Stationens Trafikale Rolle

Komdrup var en mindre stationsby uden den store trafikmæssige betydning. Byens struktur er centreret omkring den gamle korsvej, hvor bebyggelsen hovedsageligt består af husmandssteder og ældre landarbejderhuse med kalkede facader og eternittage. Derudover findes enkelte nyere parcelhuse samt aktive landbrug i byens udkant.

Trods sin beskedne rolle havde Komdrup et forsamlingshus og et vandværk, hvilket vidner om en vis lokal aktivitet. Men i takt med at jernbanetrafikken i området begyndte at aftage, blev stationens betydning gradvist mindre.

Industrispor og Sidespor

Under 1. Verdenskrig blev der anlagt et sidespor cirka én kilometer nordvest for Komdrup Station. Dette sidespor førte ud til tørvegravene på Refsnæs Kær, hvor tørv blev udvundet og transporteret via jernbanen.

Derudover blev der cirka 200 meter sydøst for stationen anlagt endnu et sidespor, som førte til en lille grusgrav. I de sidste årtier af Hadsundbanens drift blev denne grusgrav anvendt til hensætning af udrangeret materiel, hvilket gjorde området til et midlertidigt depot for ældre tog og vogne.

Stationens Lukning og Efterfølgende Skæbne

Komdrup Station blev nedrevet i 1995 efter en brand, og det tidligere stationsområde blev senere omdannet til en primitiv lejrplads. Den eneste tilbageværende bygning fra stationens tid var retiraderne (toiletbygningen), som i en periode blev ombygget til garage ved at indsætte en port og fjerne den oprindelige indmad.

I 2005 fremstod retiraderne dog stærkt forfaldne, og de blev på et tidspunkt derefter revet ned. Dermed forsvandt det sidste fysiske levn fra Komdrup Station.

Hadsundbanen og Kongerslev Station

Fra Komdrup fortsatte Hadsundbanen mod Kongerslev Station, som spillede en langt større rolle i områdets jernbanetrafik. I 1957 blev der anlagt et sidesporsanlæg syd for Kongerslev Station, der betjente Pindstrup Mosebrug.

Pindstrup Mosebrug var en væsentlig afsender af gods på Hadsundbanen og afsendte årligt omkring 6.000-7.000 tons varer frem til banens lukning.

Etableringen af Kongerslev Station og Hadsundbanen

Kongerslev er en by beliggende i Himmerland og en del af Aalborg Kommune. Byen er en del af Sønder Kongerslev Sogn og har en lang historie, hvor Sønder Kongerslev Kirke, opført i 1550, er et markant vartegn. Kirken ligger på en bakketop og er kendt for sit ottekantede tårn med et pyramideformet tag.

Kongerslev fik en central rolle i den regionale jernbanetrafik, da Hadsundbanen blev åbnet den 1. december 1900. Banen forbandt Hadsund og Aalborg, hvilket gav en ny transportmulighed for beboere og erhvervsliv i området.

Fra begyndelsen var der tre tog i hver retning dagligt. Rejsetiden fra Kongerslev til Aalborg var 1 time og 40 minutter, mens turen til Hadsund tog 1 time og 20 minutter.

Kongerslev Station blev fra starten anlagt med læssespor, en svinefold og et stikspor med en enderampe, hvilket gjorde den til en vigtig station for godstransporten.

Jernbanens Indflydelse på Byens Udvikling

At Kongerslev fik en jernbanestation var en afgørende faktor for byens udvikling. Stationen og den forbedrede infrastruktur tiltrak nye virksomheder og skabte vækst i lokalområdet.

I 1900 blev der opført et gæstgiveri, og i 1910 kom et afholdshotel til. Gæstgiveriet fik alkoholbevilling og opnåede så stor succes, at der i 1907 blev tilføjet en førstesal med nye værelser, og stedet blev omdøbt til Kongerslev Hotel.

Byens faciliteter voksede markant i takt med jernbanens etablering. I 1901 fandtes der allerede:

• Kirke og præstegård
• Skole
• Lægebolig og jordemoderhus
• Missionshus
• Telefoncentral
• Andelsmejeriet Neptun
• Jernbane- og telegrafstation

Handelslivet blomstrede med flere købmænd, brugsforening, bagere/konditorier, møbelhandlere, karetmagere og smedjer.

Med den stigende økonomiske aktivitet begyndte bebyggelsen nord for Hadsundbanen at vokse kort efter stationens åbning.

Markeder og Landbrugstransport

Jernbanen gjorde det muligt at afholde store ugentlige kreaturmarkeder i Kongerslev. Frem til 1908 blev markedet afholdt foran stationen og senere ved N. P. Gravesensgade.

Der blev opkøbt og indsamlet kreaturer og svin til slagterierne i Aalborg og Hadsund, og jernbanen blev en vigtig transportåre for disse aktiviteter.

Teknologiske Fremskridt i Kongerslev

Kongerslev var en progressiv by, der tidligt fik moderne faciliteter:

• 1927: De første gadelamper blev opsat i byen.
• 1938: De større veje i Kongerslev blev asfalteret, hvilket forbedrede transportmulighederne.

Stationens Rolle Under 2. Verdenskrig

Under 2. verdenskrig blev Kongerslev Station en vigtig del af godstransporten. I 1944 blev der anlagt en drejeskive, så godstog kunne vendes.

Banen blev brugt til tørvetransport fra Vildmosen til Aalborg, hvor tørven blev anvendt som energikilde til byens kraftværk og cementfabrikkerne.

Pindstrup Mosebrug og Industrigods

Efter krigen voksede godstransporten yderligere, især da Pindstrup Mosebrug etablerede sig i Kongerslev.

• 1954: Pindstrup Mosebrug startede en briketfabrik i byen.
• 1956: En spagnumfabrik blev opført, og den begyndte at eksportere havespagnum til Tyskland og USA.

For at understøtte den stigende godstransport blev der i 1957 anlagt et sidesporsanlæg til Pindstrup Mosebrug. Herfra blev der årligt afsendt 6.000-7.000 tons gods, indtil Hadsundbanens lukning.

Nedlæggelsen af Hadsundbanen og Kongerslev Station

Trods Kongerslevs vigtige rolle i godstransporten blev Hadsundbanen nedlagt den 31. marts 1969. Som mange andre mindre jernbanestrækninger blev banen offer for den stigende bilisme og ændrede transportmønstre.

Efter banens lukning blev Kongerslev Station nedrevet, og stationsområdet blev omdannet til beboelse.

I dag minder navnet Jernbanegade om, hvor stationen lå. På det tidligere stationsområde er der nu opført ældreboliger.

Bjerregaardene Trinbræt skiftede navn i 1964 til Bjerregaard.

Veddum startede som trinbræt og fik fra 1905 station, de sidste år var betjeningen ekspeditricestation.

Mandag den 23. februar 2015, startede nedrivningen af den gamle stationsbygning og det tilhørende udhus/retirader.

Hadsund Nord banegård opførtes som Aalborg-Hadsund Jernbanes endestation i 1900. Forholdet med endestation fik et noget pudsigt forløb gennem tiden, for da den første Hadsundbro åbnedes i 1904, førtes Aalborgtogene til Randers-Hadsund Jernbanes endestation, Hadsund Syd.

Da en ny bro blev taget i brug i 1928, var det Randerstogene, som førtes til Hadsund Nord, der således blev endestation for begge baner. Disse nedlagdes begge i 1969 og stationsbygningen blev nedrevet i 1984, hvor en ny rutebilstation blev opført på stedet.