Assensbanen, Tommerup-Assens Jernbane - operatør: DSB

Tommerup-Assens Jernbane: Fra Sukkertransport til Skinnecykler

Ønsket om en jernbaneforbindelse til Assens opstod tidligt, men blev først realiseret som en konkret plan i slutningen af 1870'erne, i forbindelse med etableringen af en sukkerfabrik i området. Fabrikken var ikke den direkte årsag til jernbanens anlæggelse, men den gav anledning til et øget fokus på transportmuligheder til og fra Assens. Ved lov af 18. februar 1881 fik regeringen bemyndigelse til at etablere en jernbane mellem Tommerup og Assens, dog som en let bredsporet bane, der var billigere at anlægge og mere egnet til lokalt behov.

Anlæggelsen af Tommerup-Assens Jernbane

Anlægsarbejdet på Tommerup-Assens Jernbane begyndte i efteråret 1882 og blev gennemført i løbet af de følgende år. Den 31. maj 1884 stod Assensbanen klar til indvielse. Det var ikke statsbanerne, men en privat komité, der stod for den festlige åbning, og modtagelsen var præget af lokal glæde og optimisme. Banen, der strakte sig over 27 kilometer, etablerede en vigtig forbindelse mellem Assens og det danske jernbanenet gennem Tommerup, som var forbundet med hovedlinjen mellem Odense og Fredericia.

Driften af Jernbanen

I de første år blev driften af Tommerup-Assens Jernbane drevet med tre daglige togafgange i hver retning, som senere blev udvidet med en ekstra afgang. Banen var organisatorisk underlagt 6. banesektion i Odense, mens maskindriften var underlagt 2. maskinsektion i Fredericia. Denne struktur gav banen stabilitet, og de faste togafgange gjorde den til en pålidelig transportforbindelse.

Sukkerfabrikken i Assens blev hurtigt en af banens største kunder, og sukkerproduktionen og -transporten var en vigtig del af banens økonomi. Fabrikken afhængte af banen til transport af både råvarer og færdigvarer, hvilket skabte en konstant trafik af godsvogne på strækningen.

Persontrafikkens Betydning og Nedlæggelse

Selvom Tommerup-Assens Jernbane primært var tiltænkt godstransport, spillede persontrafikken også en rolle, dog uden at opnå større passagertal. Den regionale struktur og den korte strækning gjorde, at passagertallene forblev relativt beskedne. I takt med udviklingen af vejnettet og en stigende biltrafik mistede persontrafikken gradvist sin betydning.

Persontrafikken blev officielt indstillet den 21. maj 1966. Inden lukningen havde man allerede i årene forinden reduceret servicen, og banens persontog blev fremført med de mindre lokomotiver af litra MH og MT, som var mere velegnede til den lette trafik, der kendetegnede sidebaner som Tommerup-Assens.

Godstrafikkens Nedgang og Banens Senere Skæbne

Efter persontrafikkens ophør fortsatte Tommerup-Assens Jernbane som godsbane, hvor godstransporten primært bestod af mindre fragt, herunder produkter fra sukkerfabrikken. Men som årene gik, faldt godstrafikken også, og banen mistede sin økonomiske betydning. Godstrafikken blev gradvist reduceret og til sidst ophørt, da de økonomiske forhold ikke længere gjorde det rentabelt at drive banen.

I dag eksisterer Tommerup-Assens Jernbane som en spærret godsbane, der teknisk set stadig er intakt, men uden trafik. Manglen på finansiering til en fuldstændig nedlæggelse har dog gjort, at strækningen har overlevet. I perioder har man kunnet leje skinnecykler og på den måde opleve den historiske strækning.

Tommerup-Assens Banens Historiske Betydning

Tommerup-Assens Jernbane afspejler den udvikling, der fandt sted i det danske jernbanenet i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, hvor mange mindre byer og lokalområder blev tilsluttet de større jernbanestrækninger. Selvom banen i dag ikke længere spiller en aktiv rolle i transportinfrastrukturen, står den som et minde om en tid, hvor jernbanen var en afgørende faktor for lokal udvikling og industri.

Med muligheden for at køre på skinnecykler på strækningen kan besøgende i dag opleve banen på en ny måde og få en fornemmelse af, hvordan jernbanen en gang bandt området sammen.

Tommerups første stationsbygning fra 1865 blev i 1884 omdannet til funktionærboliger, da Tommerup station nummer 2 blev bygget. Tommerups nuværende station er tegnet af arkitekt Thomas Arboe og blev bygget tre-delt. Mod vest lå 2. kl. ventesal. Mod øst lå 3. kl. ventesal og restaurant. I midten fandtes rejsegodsekspedition, postkontor, stationskontor og forhal. På første sal boede stationsforstanderen og ansatte ved banen og postvæsenet.

Fra den 31. maj 1884 til den 21. maj 1966 (godstrafik forekom helt op i 1980'erne) var Tommerup Station endestation for Assensbanen, der gik fra Tommerup til Assens.

Tommerup station blev fredet i 1992.

Flemløse station er flere steder opgivet med forkortelsen Fs og Fø.

Kærum Billetsalgssted åbnedes for beboernes regning i 1913 ud for vogterhus nummer 13. Ønsket fra egnen var egentlig "bare" et trinbræt, men DSB var på det tidspunkt ikke specielt begejstret for stoppesteder uden billetsalg. Kærum Billetsalgssted lå i et meget tyndt opland og havde kun ringe trafik, og nedrykkede derfor til trinbræt i 1940 og lukkede som trinbræt i 1955. Den lille primitive ventebygning blev nedrevet i starten af 1962.