Joachim Maltha Elias Fagerlund

Joachim Malthe Elias Fagerlund: Civilingeniør og Pioner bag De Bornholmske Jernbaner

Tidlige Liv og Uddannelse

Joachim Malthe Elias Fagerlund (født 14. januar 1859 i Tårbæk, død 28. februar 1933 på Frederiksberg) var en fremtrædende dansk civilingeniør, hvis livsværk kom til at ligge på Bornholm, hvor han blev driftsbestyrer for De Bornholmske Jernbaner. Joachim Fagerlund var søn af en tømrermester og blev civilingeniør med førstekarakter i 1882. Fra 1883 til 1884 arbejdede han på en tysk maskinfabrik, der blandt andet fremstillede damplokomotiver til smalsporsbaner. Han deltog også i byggeriet af jernbanebroen over Masnedsund, som åbnede i 1884. Derefter arbejdede han i sin fars byggeforretning indtil 1888, hvor han tog til Bornholm og indtil 1893 var bestyrer på Nordre Jernstøberi i Rønne.

Karriere på Bornholm

Fra 1890 blev Joachim Fagerlund aktiv i bestræbelserne på at oprette smalsporede jernbaner på Bornholm. Fra 1897 til 1900 var han ingeniør for anlæggelsen af jernbanen mellem Rønne og Nexø, og fra 1900 til 1929 var han driftsbestyrer for De Bornholmske Jernbaner. Under hans ledelse blev jernbanenettet på Bornholm udvidet med strækningerne Aakirkeby-Almindingen i 1901, Rønne-Allinge-Sandvig i 1913 og Almindingen-Gudhjem i 1916. Hans indsats som civilingeniør var afgørende for udviklingen af øens infrastruktur.

Arkitektoniske Bidrag

Udover sin rolle som ingeniør var Joachim Fagerlund også involveret i mange arkitektoniske opgaver på Bornholm. Sammen med sin assistent Jens Dam designede han stationsbygninger og "formandshuse" kendetegnet ved deres karakteristiske vandrette bånd. Han var også ansvarlig for tegningerne af remiser, varehuse, værksteder, arbejdsskure, broer, afmærkninger og dekorative elementer som Allingebanens udskårne hvidmalede perronbænke, skitseret af arkitekt Ove Funch-Espersen, der tegnede Allingebanens bygninger.

Anerkendelser og Eftermæle

I 1932 blev Joachim Fagerlund tildelt titlen Ridder af Dannebrog som anerkendelse for hans betydelige bidrag til Bornholms infrastruktur. Han forblev ugift og efterlod sig en stor villa, "Lynghøjen", som efter hans død blev indrettet til legatboliger for personer med tilknytning til De Bornholmske Jernbaner.