| Jernbanegloser | Ordets betydning og beskrivelse |
|---|
| AC | AC er Vekselstrøm og en forkortelse for Alternating Current. |
| Adhæsionsvægt | Adhæsionsvægt er den samlede vægt, der hviler på de drivende aksler og bruges kun for lokomotiver og andre ... |
| Afløbssporskifte | Afløbssporskifte er et sporskifte, der forhindrer et tog kører ind i en togvej. Afløbssporskifte fører ofte ... |
| Afmelding | Afmelding er en meldinger mellem to nabostationer til sikring af togenes kørsel over den pågældende strækning. |
| AG-drift | AG-drift betyder Automatisk Gennemkørselsdrift. AG-drift virker på den måde, at når et tog der nærmer sig en ... |
| AK-drift | AK-drift betyder Automatisk Krydsningsdrift. AK-drift er en Driftsform for et fjernstyringsanlæg, der gør ... |
| Akselafstand | Akselafstand er afstand mellem akselcentre i en bogie eller på en 2-akslet vogn.
For både bogievogne ... |
| Akselrækkefølge | Akselrækkefølge er bogstaverne i en akselrækkefølge, som angiver antallet af drivende aksler.
F.eks ... |
| Akseltryk | Akseltryk er den vægt som et lokomotiv eller vogn trykker mod skinner på den enkelte aksel. Kan udregnes som ... |
| Akseltæller | Akseltæller er et tekniskudstyr placeret ved sporet, som tæller det antal aksler, der kører ind og ud af et ... |
| Arbejdskøretøj | Et Arbejdskøretøj kan være Troljer eller andre skinnekørende maskiner til vedligeholdelse eller inspektion af ... |
| Arbejdstog | Et Arbejdstog er et Tog, der ikke er optaget i den almindelige køreplan og som må standse og køre tilbage på ... |
| AS-drift | AS-drift er Automatisk StationsDrift. AS-drift er en driftsform, hvor fjernstyringssystemet på baggrund af en ... |
| Asynkronmotor | En Asynkronmotor er en Vekselstrømsmotor. |
| ATC | ATC er en forkortelse for Automatic Train Control. ATC er et sikkerhedssystem som f.eks. kan forhindrer et ... |
| Attest (arbejdskøretøj ) | En Attest er et opslag i et arbejdskøretøj der angiver, at køretøjet har et akseltryk på mindst 2 tons og ... |
| Attest (lokoføreres uddannelse til et givent litra) | En Attest er tidligere brugt om lokoføreres tilladelse til at betjene et givent litra. |
| Automatkobling | En Automatkobling er en kobling med automatisk tilkobling og fjernbetjent afkobling. |
| Bagharpning | Bagharpning er det overskudsmateriale, der sigtes fra i forbindelse med ballastoprensning. Bagharpning ... |
| Bagharpningsvogne | Bagharpningsvogne bruges i et ballastoprensningstog, hvor bagharpning er det overskudsmateriale, der sigtes ... |
| Balise | Balise er det udstyr der er placeret ved sporet, som sender information fra ATC-systemet til det forbikørende ... |
| Ballast | Ballast består enten af skærver eller groft grus mellem svellerne, der holder sporet på plads og sikrer en ... |
| Ballastmåtte | Ballastmåtte er måtter af elastisk materiale, som kan placeres nederst i ballastlaget med henblik på at øge ... |
| Banegård | Betegnelsen banegård bruges kun om de allerstørste stationer, uden at der dog er nogen bestemt krav til ... |
| Banegårdsbrev | Et Banegårdsbrev er en post-brevforsendelse som ønskes udleveret på en banegård ved togets ankomst.
Ifølge ... |
| Banegårdshal | En banegårdshal er en bygning med et stort tag over sporene på en jernbanestation eller banegård.
I ... |
| Banemotor | En Banemotor er en El-motor der driver en aksel på et lokomotiv. Man finder banemotorer på både elektriske og ... |
| Banemærker | Banemærker er et jernbanefrimærker til brug som betaling til forsendelse af banepakker. |
| Banepakke | En Banepakke er pakker svarende til postpakker, som enkeltvis sendtes med jernbane med "ilgodshastighed" ... |
| Baneskråning | En baneskråning er en dæmningsskråning/påfyldningsskråning eller afgravningsskråning. |
| Banestrækning | Banestrækning er strækningen mellem to stationer, som oftest er forgreningsstationer eller mellem en ... |
| Belægningsplan | En Belægningsplan er et supplement eller erstatning for togjournal på FC. En Belægningsplan anvendes ved al ... |
| Beskyttelsesvogn | En Beskyttelsesvogn er en tom vogn der er indrangeret i en vogngruppe for at lave en sikkerhedsafstand mellem ... |
| Blindaksel | Blindaksel er en aksel uden hjul. |
| Blokafsnit | Blokafsnit eller linjeblokafsnit er den del af sporet, der ligger mellem to bloksignaler i samme køreretning. |
| Bloksignal | Bloksignaler er de signaler, som hører til linjeblokken. |
| Bogie | En Bogie er en kort separat undervogn med to eller flere aksler under vognkassen på et lokomotiv eller en ... |
| Bogstavviser | En Bogstavviser er et display under et signal, der med et bogstav angiver en bestemt køreretning eller togvej ... |
| Bremseprocent | Bremseprocent er et togs bremsevægt i procent af togvægten: (bremsevægt x 100) / togvægt. |
| Bremseprøve | En Bremseprøve er afprøvning af bremsesystemet på et tog. |
| Bremsetype | Bremsetype er den underdeling af bremser på tog og er inddelt i forskellige typer, der hver især angiver en ... |
| Brummerledning | En Brummerledning er et kabel mellem køretøjer til signalering mellem togpersonalet. |
| Brummersignal | Et Brummersignal er et signal, der udveksles gennem en brummerledning, f. eks. ved signalering af afgang fra ... |
| Bystation | En bystation var oprindeligt en betegnelse for indleveringssted for banepakker og stykgods, men uden ... |
| CBTC | CBTC er en forkortelse for Communication Based Train Control eller oversat til dansk: Kommunikationsbaseret ... |
| Centralapparat | Et Centralapparat er det lokale betjeningssystem for et sikringsanlæg på en station, hvor togveje ... |
| Charnierdrejeskive | En Charnierdrejeskive anvendes til at vende et lokomotiv.
Der findes to hovedtyper drejeskiver: ... |
| DC | DC er en forkortelse for Direct Current - eller på dansk jævnstrøm. |
| Dieselelektrisk | Et Dieselelektrisk lokomotiv fungerer i princippet som et elektrisk lokomotiv ved at akslerne drives direkte ... |
| DMU | En DMU er en forkortelse for Diesel Multiple Unit - som er et diesel togsæt bestående af en række selvkørende ... |
| Drejeskive | Drejeskiver anvendes til at vende lokomotiver så lokomotivet vendte rigtigt i forhold til køreretningen. En ... |
| Dødmandsknap | En Dødmandsknap er en kontakt, der automatisk bringer kørslen til standsning, såfremt knappen ikke aktiveres ... |
| El-Tog | Et El-Tog er et elektriske tog, og kan f.eks. være de danske S-tog, elektriske lokomotiver og elektriske ... |
| EMD | EMD er en lokomotivfabrik og EMD er en forkortelse for Electro Motive Division, som hørte under General ... |
| EMD-Anlæg | Et EMD-Anlæg er et system til indbyrdes fjernstyring af DSB's EMD lokomotiver, som ME, MY og MZ via et ... |
| EMU | EMU er en forkortelse for Electric Multiple Unit, som er betegnelsen for et elektrisk togsæt bestående af en ... |
| ERTMS | ERTMS er en forkortelse forEuropean Railway Traffic Management System, som er et EU-projekt med det formål at ... |
| EUROP | EUROP er godsvognsforbundet af jernbaneselskaber med styrelsesnumre 80-88. |
| European Vehicle Number | European Vehicle Number eller EVN er et unikt nummer for jernbanemateriel. European Vehicle Number er styret ... |
| EVN | EVN er en forkortelse for European Vehicle Number, som er et unikt 12-cifret nummer for at kunne ... |
| Fakultativ køreplan | En Fakultativ køreplan er en reserveret kanal eller råderum i køreplanen, for at give plads til at give et ... |
| Farligt gods | Farligt gods er godt, der er optaget i Reglementet for international jernbanetransport af farligt gods (RID). |
| FC | FC er forkortelsen af Fjernstyringscentral, hvorfra fjernstyringsanlæg betjenes. |
| FC-leder | FC-leder er forkortelsen for fjernstyringsleder, stationsbestyrer for en eller flere fjernstyrede stationer. |
| Fjernstyringscentral | Fjernstyringscentral, hvorfra fjernstyringsanlæg betjenes. |
| Flexrum | Flexrum er det rum i personvogne eller togsæt, som anvendes til f.eks. bagage, cykler, barnevogne og ... |
| Forspand | Forspand er to eller flere individuelt styrede trækkraftenheder sammenkoblet til én togfremføring. |
| Frispormærke | Frispormærke var frem til ca. år 2000 og er en Lille hvid/rød porcelæns-"klokke" (12 x 9 cm) anbragt på en ... |
| Fritrumsprofil | Fritrumsprofil er det område over og ved siden af sporet, hvori der ikke må befinde sig faste genstande. Det ... |
| G-bremse | G-bremse er en langsomt virkende godstogsbremse. |
| Gennemkørende tog | Gennemkørende tog er tog der passerer en station uden at standse. I tjenestekøreplanen er der for ... |
| Greenspeed | Greenspeed er den computer i lokomotiv, der anbefaler bedste hastighed afstand til næste station afhængig af ... |
| Gulvhøjde | Gulvhøjde er den afstand der er fra skinneoverkant til gulvoverflade. |
| Hastighedstavle | Hastighedstavle er den tavle, der viser en tilladt hastighed ind eller ud af en station og er monteret på et ... |
| Hastighedsviser | Hastighedsviser er den sorte rektangulære kasse, der er på et hovedsignal, om der er med et lysende symbol ... |
| Hjulstilling | Hjulstilling - se akselrækkefølge. |
| Hjælpetog | Hjælpetog er et ekstratog, der skal yde hjælp i forbindelse med uheld eller nedbrudte tog. |
| HKT | HKT er et sikkerhedssystem der forhindrer S-tog i at køre forbi et stopsignal og er en forkortelse for ... |
| Hovedsignal | Hovedsignal er et signal af typen arm- eller dagslyssignal til signalering af en togvej eller et blokafsnit. |
| Hovedspor | Et hovedspor er det eller de spor, der forbinder to nabostationer |
| Højhastighedstog | Højhastighedstog er tog og Togsæt der kan køre mindst 200 km/t. |
| Indrangering | Indrangering er en tilladelse fra en stationsbestyrer til en lokofører om at køre ind på en station ... |
| Indrangeringstilladelse | Indrangeringstilladelse er en tilladelse fra en stationsbestyrer til en lokofører om at køre ind på en ... |
| ITC | ITC er en forkortelse for Internal Train Control. ITC er et system til fjernstyring af et lokomotiv fra en ... |
| Jernbanekanal | Jernbanekanal er et timeslot (tidsvindue) afsat til et tog på en given strækning i et givet tidsrum. |
| Jernbanestation | Se station. |
| Jernbanevirksomhed | Jernbanevirksomhed er en offentlig eller en privat virksomhed med licens til at udføre godstransport eller ... |
| Kc | Kc er en forkortelse for Kørestrømscentral (fjernbane). Kc er der hvor strømforsyningen til fjernbanens ... |
| Kendingssignal | Kendingssignal er lygteføringen på et køretøjs forende, der kendetegner et tog, togsæt, arbejdskøretøj eller ... |
| Kmp | Kmp er forkortelsen for en kommandopost. Kommandopost er der hvor den sikkerhedsmæssige afvikling af ... |
| Kommandopost | En Kommandopost er et centralt sted hvorfra hvorfra togtrafikken dirigeres/styres fra en station. Typisk en ... |
| Kongestoldrejeskive | En kongestolsdrejeskive anvendes til at vende et lokomotiv.
Der findes to hovedtyper drejeskiver: ... |
| Kontrolciffer | Kontrolciffer er det sidste tal i et UIC nummer, der anvendes til at kontrollere, at nummeret er korrekt ... |
| Krydsningsstation | En krydsningsstation er en station på en strækning, hvor 2 tog i modsat retning kan passere hinanden ... |
| Letbane | Letbanen er et bynært transportsystem, der kører på gadeniveau mellem den øvrige trafik. Letbanen kan derfor ... |
| Lille Nord | Lille Nord er betegnelse for strækningen mellem Hillerød og Snekkersten eller Helsingør. Lille Nord var ... |
| Lille Syd | Lille Syd er betegnelse for strækningen Roskilde-Køge-Næstved. Lille Syd var oprindelig en del af Sydbanen. |
| Litra | Litra er et eller flere bogstaver på et lokomotiv eller en vogn der angiver, hvilken type det pågældende ... |
| Lokomotivfører | En lokomotivfører er den person, som er ansvarlig for et togs fremførelse og sikkerhed. |
| Læsseprofil | Læsseprofil er den højde- og breddebegrænsning som godsvogne skal holde sig indenfor, når de er læsset ... |
| Massegods | Massegods er gods som kan læsses og losses ved hjælp af tyngdekraft, f.eks. korn, kul, grus og skærver. |
| MC-drift | MC-drift står for Manuel Centraldrift. MC-drift er en driftsform hvor fjernstyringslederen manuelt betjener ... |
| Mellemvogn | Mellemvogn er en vogn placeret mellem to motorvogne eller mellem en motorvogn og en styrevogn i et togsæt. |
| Metervægt | Metervægt er en måleenhed for vægt, som er med at afgøre om et jernbanekøretøj må køre på den pågældende ... |
| Metro | En metroen kører typisk under jorden – eller over jorden på for eksempel en høj dæmning hævet over ... |
| Motorvogn | Motorvogn er en vogn med trækkraft (motor) og plads til passagerer. |
| Multipel kørsel | Multipel kørsel er når to eller flere trækkraftenheder er sammenkoblet til en samlet togfremføring og styret ... |
| Multipelkabel | Multipelkabel er et kabel som benyttes til overføring af styresignaler mellem multipelkoblede ... |
| Nedbrudt tog | Nedbrudt er et tog, hvor lokomotivføreren melder til stationsbestyreren, at toget ikke kan køre på grund af ... |
| Normalspor | Normalspor har en sporvidde på 1435 mm som fastlagt af George Stephenson i forbindelse med anlægget af ... |
| Nyanlæg | Nyanlæg er udførelse af ny banetracé eller udbygning af eksisterende banetracé. |
| Nødbremse | Nødbremse er en indretning i et tog, hvormed passagerer og togpersonale kan aktivere togets bremsesystem i ... |
| Nødbremseoverstropning | Nødbremseoverstropning er et system hvormed lokomotivføreren kan ophæve en nødbremsning, som er aktiveret fra ... |
| Ombygning | Ombygning er fornyelse eller rensning af skærvelag undtagen i forbindelse med brorenoveringsopgaver ... |
| Opgradering | Opgradering er en forbedring af en hidtil begrænsning f.eks. kan det være en betegnelse for ... |
| Oprangering | Ved oprangering forstås den måde, som jernbanevogne er kombineret på i et tog. Rangering betegner processen ... |
| Overbygning | Overbygning er den del af tværprofilet, hvis underste begrænsning er råjordsplanum. Overbygningen består af ... |
| P-bremse | P-bremse er en hurtigtvirkende persontogs trykluftbremse. |
| Pakhus | Et Pakhus er en bygning beregnet til opbevaring af varer eller gods. En stations Pakhuse lægges derfor tæt ... |
| perron | En perron er en forhøjning bygget langs med eller mellem jernbanespor for at lette indstigning til og ... |
| Plantog | Plantog er et tog, som er optaget i tjenestekøreplanen. |
| Planum | Planum er overkanten af underballast. |
| Rangering | Rangering betegner processen med flytning eller sammensætning af et tog. |
| Rangerlokomotiv | Rangerlokomotiv er et lokomotiv, som er bygges til rangering på stationer. |
| Rangerplatform | Rangerplatform er en plads som rangerpersonale kan opholde sig på uden på rangerlokomotivet under kørsel, og ... |
| Rangertraktor | Rangertraktor er et mindre skinnekørende lokomotiv, der anvendes til rangering og arbejdskørsel. |
| Rebroussementsstation | En Rebroussementsstation , som kommer af fransk: 'vende om', er en jernbanestationsplacering, hvor togene kun ... |
| Regenerativ bremsning | Regenerativ bremsning er en bremsning, hvor bremseeffekten ydes elektrisk af banemotorer og hvor den derved ... |
| Rustkørsel | Rustkørsel er kørsel på på sjældent benyttede spor for at sikre at skinnerne ikke ruster sammen og sikre ... |
| Råjordsplanum | Råjordsplanum er grænsen mellem underballast og den underliggende råjord |
| S-tog | S-toget er hovedstadens hurtigt kørende bindeled mellem forstæderne og de centrale bydele i København. Da ... |
| Sidespor | Sidespor er et spor, der ikke er et hoved- eller togvejsspor. |
| Signalplanke | Signalplanke er en anordning med slutsignalholdere til anbringelse på et køretøjs puffere. |
| Sikringsanlæg | Sikringsanlæg har til formål at sikre tog mod sammenstød, gennem signalgivning og indstilling af sporskifter. |
| Skruebremse | Skruebremse er en håndbetjent bremse, hvor man med et stort hjul aktivere bremsen ved at dreje på hjulet. |
| Slutsignal | Slutsignal er et signal bagerst på toget og anvendtes tidligere til at sikre, at alle vogne stadig var med i ... |
| Slutsignalplade | Slutsignalplade er en plade som anbringes i slutsignalholderen på togets bageste vogn for at markere, at ... |
| Smalspor | Smalspor er en betegnelse, der bruges om en jernbane med en sporvidde, der er mindre end normalspor, som har ... |
| SMUTO | Sikring Mod Utidig Omstilling af sporskifter. |
| Snerydningstog | Snerydningstog er et særtog med snerydningsmateriel i fronten. |
| SODB | SODB er en forkortelse for Sikringsanlæggene Og Deres Betjening. |
| Sporlegeme | Sporlegeme er den samlet betegnelse for en jernbanes spor, sveller og ballast også kaldet overbygning - se ... |
| sporvidde | Sporvidde er den indvendige afstand mellem jernbaneskinner. Afstanden måles som mellem indersiden af ... |
| SR | SR er en forkortelse for sikkerhedsreglement af 1975. Sikkerhedsreglement indeholder grundregler for ... |
| Standsningsmærke | Standsningsmærke er et mærke på standsningsstederne, der angiver standsningen ud fra togstørrelsen. |
| Station | Orden Station kommer fra det franske ord "statio" og er et gammelt ord og kendes helt fra jernbanehistoriens ... |
| Stigetrolje | Stigetrolje er et arbejdskøretøj, der benyttes ved vedligeholdelse af køreledninger. |
| Stoppemaskine | Stoppemaskine kaldes også svellestoppemaskine og er en sporvedligeholdelsesmaskine til at pakke, komprimere ... |
| Strækningsradio | Strækningsradio er et togradiosystem, som anvendes til kommunikation mellem stationsbestyrer og ... |
| Stykgods | Stykgods er en Større eller mindre forsendelser af gods, som afleveredes til jernbanepersonalet. Stykgods ... |
| Stykgodsvogn | Stykgodsvogn er som udgangspunkt en forsendelse af stykgods fra én station til en anden og indeholder mange ... |
| Styrelsesnummer | Styrelsesnummer er et nummer, der tildeles jernbanestyrelser rundt i Europa, Asien og Afrika i henhold til ... |
| Styrevogn | Styrevogn er en personvogn med førerrum, hvorfra man kan fjernstyre en motorvogn eller et lokomotiv, der er ... |
| Større ombygning | Større ombygning er fornyelse eller rensning af skærvelag undtagen i forbindelse med brorenoveringsopgaver ... |
| Svingtag | Svingtag er et godsvognstag med hængslede lemme, der kan svinges ud over tagets langside. |
| Sækbanegård | Sækbanegårde eller en rebroussementsstation, som kommer af fransk: 'vende om', er en ... |
| Særtog | Særtog er et ekstratog, der som ofte kun kører én gang ved en særlig anledning. |
| TEN | TEN er en forkortelse for Trans European Network og indeholdende baner, der indgår i det transeuropæiske ... |
| TEN-pool | TEN-pool TEN er en forkortelse for Trans European Network og indeholdende baner, der indgår i det ... |
| TIB | TIB er oprindelig en forkortelse for Tjenestekøreplanens Indledende Bemærkninger men har i dag skiftet ... |
| Tilbagemelding | Tilbagemelding er en meldinger mellem to nabostationer til sikring af togenes kørsel over den pågældende ... |
| Tjenestekøreplan | Tjenestekøreplan en en køreplan, som indeholdende alle plantog som persontog, godstog, materieltog m.v. |
| Tjenestevægt | Tjenestevægt er køretøjets vægt inkl. 2/3 forråd af sand, vand, olie, kul, personale m.v. |
| TKG | TKG er en forkortelse for TjenesteKøreplan for gods. En tjenestekøreplan for gods er en plan indeholdende ... |
| TKS | TKS er en forkortelse for TjenesteKøreplan for S-tog. En tjenestekøreplan for S-tog er en plan indeholdende ... |
| TKV | TKV er en forkortelse for TjenesteKøreplan Vest. En tjenestekøreplan for Vest er en plan indeholdende alle ... |
| TKØ | TKØ er en forkortelse for TjenesteKøreplan Øst. En tjenestekøreplan for Øst er en plan indeholdende alle ... |
| Togforvarmeanlæg | Togforvarmeanlæg er det anlæg, der ved hjælp af ekstern strømforsyning opvarmer personvogne inden afgang. Man ... |
| Togfølgestation | Togfølgestation er enten en fysisk (evt. nedlagt tidligere station) eller logisk station, der deltager i den ... |
| Togfører | En togfører er den person i toget, der fløjter afgang, foretager billetkontrol og er leder for resten af ... |
| Toglokomotiv | Toglokomotiv er et lokomotiv, der fremfører et tog i henhold til en køreplan. |
| Togsæt | Et Togsæt er fast sammenkoblede vogne af typerne motorvogn, styrevogn og/eller mellemvogne, som f.eks. IC3 ... |
| Togvejsspor | Togvejsspor er de spor på en station, hvorfra henholdsvis hvortil der kan stilles signal for ind-, ud- eller ... |
| Tracé | En Tracé er jernbane sporets forløb i terrænet. |
| Traktionssystem | Traktionssystem er den del af en trækkraftenheden, som omsætter den primære energi fx kul, diesel eller el ... |
| Transmission | Transmission er den del af et traktionssystem, som på fx et dieselkøretøjer overfører kraft fra motor til ... |
| Transversalstation | Transversalstation er en station på en dobbeltsporet strækning, hvor et tog under kørslen kan passere fra det ... |
| Trinbræt | Et trinbræt er en "lille" station uden betjening, der som oftest blot består af en billetautomat og en ... |
| Tungeperron | Tungeperroner bruges på sækstationer fx er Helsingør Station er et eksempel på en sækstation med ... |
| Turbolader | Turbolader er et aggregat til forøgelse af en dieselmotors effekt og virkningsgrad. |
| TUS | TUS er en forkortelse for Togvej Uden Sikkerhedsafstand. |
| Tyristorstyring | Tyristorstyring er en computerstyring som ved hjælp af tyristorer hurtigt og præcist kan styre strøm ... |
| Udrangering | Udrangering er når rullende materiel udrangeres og det fjernes fra driftsmaterielfortegnelsen. |
| Underballast | Underballast er betegnelse for den del af et tværprofil, som ligger umiddelbart under ballastlaget ... |
| Underbygning | Underbygning er et jordlegeme, hvis øverste begrænsning er råjordsplanum. |
| UR | UR er forkortelse for Uheldsreglementet. |
| Uroligt spor | Uroligt spor er lokaliteter, hvor der er behov for midlertidige hastighedsnedsættelser eller sporjusteringer ... |
| UT | UT er en forkortelse for Usæsvanlig Transport. UT er f.eks. når der på grund af godsets vægt, størrelse eller ... |
| Vandreklemme | Vandreklemme er en kraftig "bøjle", der anbringes under en skinnes skinnefod. Vandreklemmer anbragt i en lang ... |
| Varehus | Et Varehus er en bygning beregnet til opbevaring af varer eller gods. En stations Varehus lægges derfor tæt ... |
| Veksellad | Veksellad er en vognkasse, der både kan transporteres på flade speciallastbiler og flade specialgodsvogne. |
| VI | VI er en forkortelse for vinterinstruks. Vinterinstruks er de regler og bestemmelser om forholdsregler, der ... |
| VKM | VKM er en forkortelse for Vehicle Keeper Marking. Vehicle Keeper Marking er en 2-5 bogstavers forkortelse for ... |
| Vognladningsgods | Vognladningsgods er en ladning af gods (hel vognfuld) fra én afsender til én modtager, hvor hhv. afsender og ... |
| ZWS | ZWS er en forkortelse for Zeitmultiplexe Wendezug Steuerung.
ZWS er et system til fjernstyring af et ... |