Dansk Jernbaneordbog

A

18

AC AC er Vekselstrøm og en forkortelse for Alternating Current. Adhæsionsvægt Adhæsionsvægt er den samlede vægt, der hviler på de drivende aksler og bruges kun for lokomotiver og andre trækkraftenheder. Afløbssporskifte Afløbssporskifte er et sporskifte, der forhindrer et tog kører ind i en togvej. Afløbssporskifte fører ofte toget ud i en grusbunke hvis toget ikke når at standse inden. Afmelding Afmelding er en meldinger mellem to nabostationer til sikring af togenes kørsel over den pågældende strækning. AG-drift AG-drift betyder Automatisk Gennemkørselsdrift. AG-drift virker på den måde, at når et tog der nærmer sig en station, udløser ordrer til sikringsanlægget, der sørger for indstilling af gennemkørsel på stationen. AK-drift AK-drift betyder Automatisk Krydsningsdrift. AK-drift er en Driftsform for et fjernstyringsanlæg, der gør det muligt uden indgreb fra fjernstyringscentral, at lade togene afvikle krydsninger automatisk. Akselafstand Akselafstand er afstand mellem akselcentre i en bogie eller på en 2-akslet vogn. For både bogievogne, togsæt og bogielokomotiver angives også bogietapafstand eller bogiecenterafstand , dvs. afstanden mellem de to ... Akselrækkefølge Akselrækkefølge er bogstaverne i en akselrækkefølge, som angiver antallet af drivende aksler. F.eks. betyder A én drivende aksel, B to drivende aksler, C tre aksler osv. Tal angiver antallet af løbende aksler (ikke ... Akseltryk Akseltryk er den vægt som et lokomotiv eller vogn trykker mod skinner på den enkelte aksel. Kan udregnes som vognvægt + læsset vægt divideret med antal aksler pr vogn. Akseltæller Akseltæller er et tekniskudstyr placeret ved sporet, som tæller det antal aksler, der kører ind og ud af et givent sporafsnit. En akseltæller kan bruges både til statistiske data, men endnu vigtigere til at sikre at man ... Arbejdskøretøj Et Arbejdskøretøj kan være Troljer eller andre skinnekørende maskiner til vedligeholdelse eller inspektion af jernbanen. Arbejdstog Et Arbejdstog er et Tog, der ikke er optaget i den almindelige køreplan og som må standse og køre tilbage på den frie bane i det fastsatte tidsrum typisk ved vedligeholdelse eller inspektion af jernbanen. AS-drift AS-drift er Automatisk StationsDrift. AS-drift er en driftsform, hvor fjernstyringssystemet på baggrund af en køreplan automatisk afvikler trafikken. På ældre anlæg sker afviklingen på basis af adressenumre til ... Asynkronmotor En Asynkronmotor er en Vekselstrømsmotor. ATC ATC er en forkortelse for Automatic Train Control. ATC er et sikkerhedssystem som f.eks. kan forhindrer et tog i at køre forbi et stopsignal. DSB's ATC-system er af typen Siemens ZUB 123. Attest (arbejdskøretøj ) En Attest er et opslag i et arbejdskøretøj der angiver, at køretøjet har et akseltryk på mindst 2 tons og dermed med sikkerhed kan "kortslutte" sporisolationer, så man kan sikre at man får information ind på, hvor ... Attest (lokoføreres uddannelse til et givent litra) En Attest er tidligere brugt om lokoføreres tilladelse til at betjene et givent litra. Automatkobling En Automatkobling er en kobling med automatisk tilkobling og fjernbetjent afkobling.

B

26

Bagharpning Bagharpning er det overskudsmateriale, der sigtes fra i forbindelse med ballastoprensning. Bagharpning opsamles i bagharpningsvogne i et ballastoprensningstog. Bagharpningsvogne Bagharpningsvogne bruges i et ballastoprensningstog, hvor bagharpning er det overskudsmateriale, der sigtes fra i forbindelse med ballastoprensning. Balise Balise er det udstyr der er placeret ved sporet, som sender information fra ATC-systemet til det forbikørende tog om hastighed og signalforhold. Ballast Ballast består enten af skærver eller groft grus mellem svellerne, der holder sporet på plads og sikrer en effektiv dræning af sporet. Ballastmåtte Ballastmåtte er måtter af elastisk materiale, som kan placeres nederst i ballastlaget med henblik på at øge elasticiteten i ballastlaget. Banegård Betegnelsen banegård bruges kun om de allerstørste stationer, uden at der dog er nogen bestemt krav til størrelsen. En banegård skiller sig typisk ud fra en station ved at ekspederes person- og godstrafik på hver sit ... Banegårdsbrev Et Banegårdsbrev er en post-brevforsendelse som ønskes udleveret på en banegård ved togets ankomst. Ifølge Postanordn. Nr.367 af den 20. juni 1919 §26 indførtes "Banegaardsbrevene" med virkning fra den 1. juli 1919 ... Banegårdshal En banegårdshal er en bygning med et stort tag over sporene på en jernbanestation eller banegård. I Danmark er banegårdshaller forholdsvis ualmindelige, men de findes på blandt andre Københavns Hovedbanegård, Fredericia ... Banemotor En Banemotor er en El-motor der driver en aksel på et lokomotiv. Man finder banemotorer på både elektriske og diesel-elektriske lokomotiv-enheder. Banemærker Banemærker er et jernbanefrimærker til brug som betaling til forsendelse af banepakker. Banepakke En Banepakke er pakker svarende til postpakker, som enkeltvis sendtes med jernbane med "ilgodshastighed", uden ledsagepapirer som f.eks. et fragtbrev eller følgeseddel. Pakkerne vejede højst 25 kg pr. stk., og fragten ... Baneskråning En baneskråning er en dæmningsskråning/påfyldningsskråning eller afgravningsskråning. Banestrækning Banestrækning er strækningen mellem to stationer, som oftest er forgreningsstationer eller mellem en forgreningsstation og en endestation. Belægningsplan En Belægningsplan er et supplement eller erstatning for togjournal på FC. En Belægningsplan anvendes ved al radiodirigeret trafikafvikling. Beskyttelsesvogn En Beskyttelsesvogn er en tom vogn der er indrangeret i en vogngruppe for at lave en sikkerhedsafstand mellem vogne med farligt gods, f.eks. sprængstof. Blindaksel Blindaksel er en aksel uden hjul. Blokafsnit Blokafsnit eller linjeblokafsnit er den del af sporet, der ligger mellem to bloksignaler i samme køreretning. Bloksignal Bloksignaler er de signaler, som hører til linjeblokken. Bogie En Bogie er en kort separat undervogn med to eller flere aksler under vognkassen på et lokomotiv eller en bogievogn. Bogstavviser En Bogstavviser er et display under et signal, der med et bogstav angiver en bestemt køreretning eller togvej fra signalet. Bremseprocent Bremseprocent er et togs bremsevægt i procent af togvægten: (bremsevægt x 100) / togvægt. Bremseprøve En Bremseprøve er afprøvning af bremsesystemet på et tog. Bremsetype Bremsetype er den underdeling af bremser på tog og er inddelt i forskellige typer, der hver især angiver en bremsevirkningen og responstiden: R-bremse er til tog med hastigheder over 120 km/t P-bremse er til tog med ... Brummerledning En Brummerledning er et kabel mellem køretøjer til signalering mellem togpersonalet. Brummersignal Et Brummersignal er et signal, der udveksles gennem en brummerledning, f. eks. ved signalering af afgang fra togfører til lokofører. Bystation En bystation var oprindeligt en betegnelse for indleveringssted for banepakker og stykgods, men uden sporforbindelse. DSB har i København haft 15 bystationer fordelt på 22 indleveringssteder.

C

3

CBTC CBTC er en forkortelse for Communication Based Train Control eller oversat til dansk: Kommunikationsbaseret Togkontrol. CBTC er et nyt signal og togkontrolsystem på S-banen til afløsning for det gamle HKT anlæg ... Centralapparat Et Centralapparat er det lokale betjeningssystem for et sikringsanlæg på en station, hvor togveje, sporskifter og signaler betjenes fra. Charnierdrejeskive En Charnierdrejeskive anvendes til at vende et lokomotiv. Der findes to hovedtyper drejeskiver: kongestolsdrejeskiven og charnierdrejeskiven. En charnierdrejeskive er leddelt (hængslet) på midten sådan at hver halvdel ...

D

5

DC DC er en forkortelse for Direct Current - eller på dansk jævnstrøm. Dieselelektrisk Et Dieselelektrisk lokomotiv fungerer i princippet som et elektrisk lokomotiv ved at akslerne drives direkte eller indirekte af kraftige elmotorer (banemotorerne). Disse motorer forsynes med elektricitet fra en ... DMU En DMU er en forkortelse for Diesel Multiple Unit - som er et diesel togsæt bestående af en række selvkørende personvogne som f.eks. DSB´s IC3 eller IC4. Drejeskive Drejeskiver anvendes til at vende lokomotiver så lokomotivet vendte rigtigt i forhold til køreretningen. En drejeskive bruges også til at give adgang til flere spor ofte i en rundremise. Teknisk opbyggedes drejskiver ... Dødmandsknap En Dødmandsknap er en kontakt, der automatisk bringer kørslen til standsning, såfremt knappen ikke aktiveres med jævne mellemrum af lokoføreren.

E

8

El-Tog Et El-Tog er et elektriske tog, og kan f.eks. være de danske S-tog, elektriske lokomotiver og elektriske togsæt. EMD EMD er en lokomotivfabrik og EMD er en forkortelse for Electro Motive Division, som hørte under General Motors. EMD-Anlæg Et EMD-Anlæg er et system til indbyrdes fjernstyring af DSB's EMD lokomotiver, som ME, MY og MZ via et multipelkabel fra styrelokomotivet eller styrevognen til det eller de lokomotiver, som styres. EMU EMU er en forkortelse for Electric Multiple Unit, som er betegnelsen for et elektrisk togsæt bestående af en række selvkørende personvogne som f.eks. Øresundstog litra ET. ERTMS ERTMS er en forkortelse forEuropean Railway Traffic Management System, som er et EU-projekt med det formål at harmonisere de europæiske landes jernbanesignalsystemer. EUROP EUROP er godsvognsforbundet af jernbaneselskaber med styrelsesnumre 80-88.

European Vehicle Number EVN European Vehicle Number eller EVN er et unikt nummer for jernbanemateriel. European Vehicle Number er styret af UIC, som er forkortelse for Union Internationale des Chemins de Fer eller på Dansk - Den internationale ... EVN EVN er en forkortelse for European Vehicle Number, som er et unikt 12-cifret nummer for at kunne identificerer alle Europæiske jernbanekøretøjer.

F

9

Fakultativ køreplan En Fakultativ køreplan er en reserveret kanal eller råderum i køreplanen, for at give plads til at give et ekstra tog plads ved akut eller adhoc behov. Farligt gods Farligt gods er godt, der er optaget i Reglementet for international jernbanetransport af farligt gods (RID). FC FC er forkortelsen af Fjernstyringscentral, hvorfra fjernstyringsanlæg betjenes. FC-leder FC-leder er forkortelsen for fjernstyringsleder, stationsbestyrer for en eller flere fjernstyrede stationer. Fjernstyringscentral FC Fjernstyringscentral, hvorfra fjernstyringsanlæg betjenes. Flexrum Flexrum er det rum i personvogne eller togsæt, som anvendes til f.eks. bagage, cykler, barnevogne og kørestolspassagerer. Forspand Forspand er to eller flere individuelt styrede trækkraftenheder sammenkoblet til én togfremføring. Frispormærke Frispormærke var frem til ca. år 2000 og er en Lille hvid/rød porcelæns-"klokke" (12 x 9 cm) anbragt på en træstolpe. Efter ca. år. 2000 Plast-klokke med samme udseende. Frispormærket anbringes ved sporskifters ... Fritrumsprofil Fritrumsprofil er det område over og ved siden af sporet, hvori der ikke må befinde sig faste genstande. Det var førhen almindeligt at der på stationer med godsvogne var en fritrumsprofil-prøvestand, som godstoget kørte ...

G

4

G-bremse G-bremse er en langsomt virkende godstogsbremse. Gennemkørende tog Gennemkørende tog er tog der passerer en station uden at standse. I tjenestekøreplanen er der for gennemkørende tog kun anført afgangstiden. Greenspeed Greenspeed er den computer i lokomotiv, der anbefaler bedste hastighed afstand til næste station afhængig af bremseafstande, hastighedsnedsættelser osv. Gulvhøjde Gulvhøjde er den afstand der er fra skinneoverkant til gulvoverflade.

H

8

Hastighedstavle Hastighedstavle er den tavle, der viser en tilladt hastighed ind eller ud af en station og er monteret på et hovedsignal. Hastighedsviser Hastighedsviser er den sorte rektangulære kasse, der er på et hovedsignal, om der er med et lysende symbol angiver togvejens tilladte hastighed. Hjulstilling Hjulstilling - se akselrækkefølge. Hjælpetog Hjælpetog er et ekstratog, der skal yde hjælp i forbindelse med uheld eller nedbrudte tog. HKT HKT er et sikkerhedssystem der forhindrer S-tog i at køre forbi et stopsignal og er en forkortelse for HastighedsKontol og automatisk Togstop. Hovedsignal Hovedsignal er et signal af typen arm- eller dagslyssignal til signalering af en togvej eller et blokafsnit. Hovedspor Et hovedspor er det eller de spor, der forbinder to nabostationer Højhastighedstog Højhastighedstog er tog og Togsæt der kan køre mindst 200 km/t.

I

3

Indrangering Indrangering er en tilladelse fra en stationsbestyrer til en lokofører om at køre ind på en station. Indrangeringstilladelse gives bl.a. hvis et signal ikke kan vise kør selvom sporet er frit. Indrangeringstilladelse Indrangeringstilladelse er en tilladelse fra en stationsbestyrer til en lokofører om at køre ind på en station. Indrangeringstilladelse gives bl.a. hvis et signal ikke kan vise kør selvom sporet er frit. ITC ITC er en forkortelse for Internal Train Control. ITC er et system til fjernstyring af et lokomotiv fra en styrevogn eller fra et andet lokomotiv og Benyttes på DSB´s nyere el og diesellokomotiver.

J

3

Jernbanekanal Jernbanekanal er et timeslot (tidsvindue) afsat til et tog på en given strækning i et givet tidsrum. Jernbanestation Se station. Jernbanevirksomhed Jernbanevirksomhed er en offentlig eller en privat virksomhed med licens til at udføre godstransport eller passagerbefordring via jernbanenettet.

K

7

Kc Kc er en forkortelse for Kørestrømscentral (fjernbane). Kc er der hvor strømforsyningen til fjernbanens køreledningssystem kan betjenes og overvåges. Kendingssignal Kendingssignal er lygteføringen på et køretøjs forende, der kendetegner et tog, togsæt, arbejdskøretøj eller et rangertræk. Kmp Kmp er forkortelsen for en kommandopost. Kommandopost er der hvor den sikkerhedsmæssige afvikling af toggangen på en station ledes. Kommandopost En Kommandopost er et centralt sted hvorfra hvorfra togtrafikken dirigeres/styres fra en station. Typisk en tårnlignende bygning eller bygning placeret med et godt udsyn. Kongestoldrejeskive En kongestolsdrejeskive anvendes til at vende et lokomotiv. Der findes to hovedtyper drejeskiver: kongestolsdrejeskiven og charnierdrejeskiven. Ved kongestolsdrejeskiver er dragerhøjden ved midten mindst det dobbelte af ...

Kontrolciffer Kontrolciffer er det sidste tal i et UIC nummer, der anvendes til at kontrollere, at nummeret er korrekt f.eks. 92 86 0001 515-2 (DSB ME 1515). Krydsningsstation En krydsningsstation er en station på en strækning, hvor 2 tog i modsat retning kan passere hinanden. krydsningsstation etableres normalt på en enkeltsporet strækning og er vigtig for at togene kan krydse hinanden.

L

6

Letbane Letbanen er et bynært transportsystem, der kører på gadeniveau mellem den øvrige trafik. Letbanen kan derfor bedst sammenlignes med en stor, avanceret bus, som altid kører i egen dedikeret "busbane" (spor). Letbanetog ... Lille Nord Lille Nord er betegnelse for strækningen mellem Hillerød og Snekkersten eller Helsingør. Lille Nord var oprindelig en del af Nordbanen. Lille Syd Lille Syd er betegnelse for strækningen Roskilde-Køge-Næstved. Lille Syd var oprindelig en del af Sydbanen. Litra Litra er et eller flere bogstaver på et lokomotiv eller en vogn der angiver, hvilken type det pågældende materiel tilhører. Lokomotivfører En lokomotivfører er den person, som er ansvarlig for et togs fremførelse og sikkerhed. Læsseprofil Læsseprofil er den højde- og breddebegrænsning som godsvogne skal holde sig indenfor, når de er læsset. Overskrides læsseprofilet skal transporten ske som usædvanlig transport (UT).

M

8

Massegods Massegods er gods som kan læsses og losses ved hjælp af tyngdekraft, f.eks. korn, kul, grus og skærver. MC-drift MC-drift står for Manuel Centraldrift. MC-drift er en driftsform hvor fjernstyringslederen manuelt betjener stationen. Mellemvogn Mellemvogn er en vogn placeret mellem to motorvogne eller mellem en motorvogn og en styrevogn i et togsæt. Metervægt Metervægt er en måleenhed for vægt, som er med at afgøre om et jernbanekøretøj må køre på den pågældende jernbanestræknings broer. Metervægten beregnes på baggrund af den samlede vægt (togets vægt inkl. den maksimalt ... Metro En metroen kører typisk under jorden – eller over jorden på for eksempel en høj dæmning hævet over gadeniveau, hvor den er totalt afskærmet fra den øvrige trafik. I København er Metroen kendetegnet ved at være førerløs ... Motorvogn Motorvogn er en vogn med trækkraft (motor) og plads til passagerer. Multipel kørsel Multipel kørsel er når to eller flere trækkraftenheder er sammenkoblet til en samlet togfremføring og styret fra den ene af enhederne. Multipelkabel Multipelkabel er et kabel som benyttes til overføring af styresignaler mellem multipelkoblede trækkraftenheder.

N

5

Nedbrudt tog Nedbrudt er et tog, hvor lokomotivføreren melder til stationsbestyreren, at toget ikke kan køre på grund af driftsproblemer. Normalspor Normalspor har en sporvidde på 1435 mm som fastlagt af George Stephenson i forbindelse med anlægget af Stockton-Darlington Jernbane – normalt anerkendt som verdens første jernbane. Smalspor betegner sporvidder under ... Nyanlæg Nyanlæg er udførelse af ny banetracé eller udbygning af eksisterende banetracé. Nødbremse Nødbremse er en indretning i et tog, hvormed passagerer og togpersonale kan aktivere togets bremsesystem i forbindelse med en nødsituation. Nødbremseoverstropning Nødbremseoverstropning er et system hvormed lokomotivføreren kan ophæve en nødbremsning, som er aktiveret fra et nødbremsehåndtag i en passagerafdeling, således at toget kan bringes til standsning et sikkert sted og ...

O

4

Ombygning Ombygning er fornyelse eller rensning af skærvelag undtagen i forbindelse med brorenoveringsopgaver, fornyelse af underballastlag, svelleudveksling med udstrækning større end 100 m, fornyelse af hele sporkonstruktionen ... Opgradering Opgradering er en forbedring af en hidtil begrænsning f.eks. kan det være en betegnelse for hastighedsforøgelse eller forøgelse af aksellasten. Oprangering Ved oprangering forstås den måde, som jernbanevogne er kombineret på i et tog. Rangering betegner processen med sammensætning af et tog, hvorimod oprangeringen er produktet af rangeringen, det færdige tog. Overbygning Overbygning er den del af tværprofilet, hvis underste begrænsning er råjordsplanum. Overbygningen består af underballast, ballast, sveller, skinner og befæstelsesdele

P

5

P-bremse P-bremse er en hurtigtvirkende persontogs trykluftbremse.

Pakhus Et Pakhus er en bygning beregnet til opbevaring af varer eller gods. En stations Pakhuse lægges derfor tæt på stationen, så det er nem at administrere, men allievel et sted, hvor af og pålæsning af tog eller lastbiler ... perron En perron er en forhøjning bygget langs med eller mellem jernbanespor for at lette indstigning til og udstigning fra jernbanevogne. I dagligtale bruges perroner om de perroner, som er beregnet til passagerer, men der ... Plantog Plantog er et tog, som er optaget i tjenestekøreplanen. Planum Planum er overkanten af underballast.

R

8

Rangering Rangering betegner processen med flytning eller sammensætning af et tog. Rangerlokomotiv Rangerlokomotiv er et lokomotiv, som er bygges til rangering på stationer. Rangerplatform Rangerplatform er en plads som rangerpersonale kan opholde sig på uden på rangerlokomotivet under kørsel, og er som regel placeret foran eller bag på et rangerlokomotiv. Rangertraktor Rangertraktor er et mindre skinnekørende lokomotiv, der anvendes til rangering og arbejdskørsel. Rebroussementsstation En Rebroussementsstation , som kommer af fransk: 'vende om', er en jernbanestationsplacering, hvor togene kun kan køre ind i den ene ende. Det betyder at togene skal forlade stationen i samme retning, som det kom ind – ... Regenerativ bremsning Regenerativ bremsning er en bremsning, hvor bremseeffekten ydes elektrisk af banemotorer og hvor den derved regenererede energi fødes tilbage til køreledningen eller omdannes til varme i en bremsemodstand. En ... Rustkørsel Rustkørsel er kørsel på på sjældent benyttede spor for at sikre at skinnerne ikke ruster sammen og sikre sporisolationernes fungerer efter hensigten. Råjordsplanum Råjordsplanum er grænsen mellem underballast og den underliggende råjord

S

27

S-tog S-toget er hovedstadens hurtigt kørende bindeled mellem forstæderne og de centrale bydele i København. Da S-toget har status af jernbane, er den afskærmet fra den øvrige trafik alle andre steder end på stationerne ... Sidespor Sidespor er et spor, der ikke er et hoved- eller togvejsspor. Signalplanke Signalplanke er en anordning med slutsignalholdere til anbringelse på et køretøjs puffere. Sikringsanlæg Sikringsanlæg har til formål at sikre tog mod sammenstød, gennem signalgivning og indstilling af sporskifter. Skruebremse Skruebremse er en håndbetjent bremse, hvor man med et stort hjul aktivere bremsen ved at dreje på hjulet. Slutsignal Slutsignal er et signal bagerst på toget og anvendtes tidligere til at sikre, at alle vogne stadig var med i toget ved ankomst. Slutsignalplade Slutsignalplade er en plade som anbringes i slutsignalholderen på togets bageste vogn for at markere, at sidste vogn er med toget. Tidligere brugtes en slutsignalskive. Smalspor Smalspor er en betegnelse, der bruges om en jernbane med en sporvidde, der er mindre end normalspor, som har en sporvidde på 1.435 mm. Smalspor har gennem tiden været et alternativ, når pengene ikke rakte til en ... SMUTO Sikring Mod Utidig Omstilling af sporskifter. Snerydningstog Snerydningstog er et særtog med snerydningsmateriel i fronten. SODB SODB er en forkortelse for Sikringsanlæggene Og Deres Betjening. Sporlegeme Sporlegeme er den samlet betegnelse for en jernbanes spor, sveller og ballast også kaldet overbygning - se overbygning. sporvidde Sporvidde er den indvendige afstand mellem jernbaneskinner. Afstanden måles som mellem indersiden af skinnehovederne. SR SR er en forkortelse for sikkerhedsreglement af 1975. Sikkerhedsreglement indeholder grundregler for sikkerhedstjenesten vedrørende signalgivning og procedurer til afvikling af togdriften. Standsningsmærke Standsningsmærke er et mærke på standsningsstederne, der angiver standsningen ud fra togstørrelsen. Station Orden Station kommer fra det franske ord "statio" og er et gammelt ord og kendes helt fra jernbanehistoriens start. Ordet "statio" betyder at standse, gå i stå, standsningssted eller stoppested. En Station er en ... Stigetrolje Stigetrolje er et arbejdskøretøj, der benyttes ved vedligeholdelse af køreledninger. Stoppemaskine Stoppemaskine kaldes også svellestoppemaskine og er en sporvedligeholdelsesmaskine til at pakke, komprimere og understoppe ballasten omkring svellerne, så de ligge stabilt i niveau. Strækningsradio Strækningsradio er et togradiosystem, som anvendes til kommunikation mellem stationsbestyrer og lokomotivfører. Stykgods Stykgods er en Større eller mindre forsendelser af gods, som afleveredes til jernbanepersonalet. Stykgods bliver af jernbanepersonalet læsset, aflæsset og udleveret på bestemmelsesstationen. Stykgods kan inddeles i ... Stykgodsvogn Stykgodsvogn er som udgangspunkt en forsendelse af stykgods fra én station til en anden og indeholder mange afsenderes forsendelser til mange modtagere på ankomststationen. På mindre banestrækninger og privatbaner kunne ... Styrelsesnummer Styrelsesnummer er et nummer, der tildeles jernbanestyrelser rundt i Europa, Asien og Afrika i henhold til UIC normen 920-1. Styrevogn Styrevogn er en personvogn med førerrum, hvorfra man kan fjernstyre en motorvogn eller et lokomotiv, der er placeret i den anden ende af togstammen eller togsættet. Større ombygning Større ombygning er fornyelse eller rensning af skærvelag undtagen i forbindelse med brorenoveringsopgaver, fornyelse af underballastlag, svelleudveksling med udstrækning større end 100 m, fornyelse af hele ... Svingtag Svingtag er et godsvognstag med hængslede lemme, der kan svinges ud over tagets langside. Sækbanegård Sækbanegårde eller en rebroussementsstation, som kommer af fransk: 'vende om', er en jernbanestationsplacering, hvor togene kun kan køre ind i den ene ende. Det betyder at togene skal forlade stationen i samme retning ... Særtog Særtog er et ekstratog, der som ofte kun kører én gang ved en særlig anledning.

T

25

U

6

Udrangering Udrangering er når rullende materiel udrangeres og det fjernes fra driftsmaterielfortegnelsen. Underballast Underballast er betegnelse for den del af et tværprofil, som ligger umiddelbart under ballastlaget. Underballasten består typisk af grus. Underbygning Underbygning er et jordlegeme, hvis øverste begrænsning er råjordsplanum. UR UR er forkortelse for Uheldsreglementet. Uroligt spor Uroligt spor er lokaliteter, hvor der er behov for midlertidige hastighedsnedsættelser eller sporjusteringer flere gange inden for 1 år for at overholde grænseværdierne for sportolerancerne. UT UT er en forkortelse for Usæsvanlig Transport. UT er f.eks. når der på grund af godsets vægt, størrelse eller andet kun må befordres med en særlig tilladelse.

V

6

Vandreklemme Vandreklemme er en kraftig "bøjle", der anbringes under en skinnes skinnefod. Vandreklemmer anbragt i en lang række for at forhindrer skinnerne i af flytte sig i langsgående retning (vandre) på spor med kraftig ...

Varehus Et Varehus er en bygning beregnet til opbevaring af varer eller gods. En stations Varehus lægges derfor tæt på stationen, så det er nem at administrere, men allievel et sted, hvor af og pålæsning af tog eller lastbiler ... Veksellad Veksellad er en vognkasse, der både kan transporteres på flade speciallastbiler og flade specialgodsvogne. VI VI er en forkortelse for vinterinstruks. Vinterinstruks er de regler og bestemmelser om forholdsregler, der skal træffes i forbindelse med en vinteren for at minimere generne fra sne, kulde, is mv. VKM VKM er en forkortelse for Vehicle Keeper Marking. Vehicle Keeper Marking er en 2-5 bogstavers forkortelse for en jernbanekøretøjs ejer f.eks. DSB, DB og HCTOR. Vognladningsgods Vognladningsgods er en ladning af gods (hel vognfuld) fra én afsender til én modtager, hvor hhv. afsender og modtager selv står for læsning og tømning af vognen dog evt. v.hj. af en læsse-/losseentreprenør, men uden ...

Z

1

ZWS ZWS er en forkortelse for Zeitmultiplexe Wendezug Steuerung. ZWS er et system til fjernstyring af et lokomotiv fra en styrevogn eller fra et andet lokomotiv og benyttes på DSB´s litra EA og ME.

Dansk jernbaneordbog

Find et ord

A

B

C

D

E

F

G

H

I

J

K

L

M

N

O

P

R

S

T

U

V

Z