Helge Bojsen-Møller, en artikel om Helge Bojsen-Møller

Helge Bojsen-Møller: Pioner i Grønlandsk Arkitektur og Offentlige Bygninger

Helge Bojsen-Møller (født 19. april 1874 i Sejling, død 4. september 1946 i Gentofte) var en markant dansk arkitekt, hvis virke strakte sig over en bred vifte af projekter for både staten, private jernbaner, elektricitetsselskaber og ikke mindst i Grønland. Han efterlod sig et omfattende arkitektonisk eftermæle, der især har sat sit præg på Grønland.

Tidlig Liv og Uddannelse

Helge Bojsen-Møller var søn af sognepræst Frederik Otto Ditlev Møller og kvindesagsforkæmperen Jutta Kunigunde Bojsen. Han tog navneforandring til Bojsen-Møller i 1937. Møller blev udlært som tømrer, inden han blev dimitteret til Kunstakademiet af Sophus Vermehren, hvor han blev optaget i 1894 og afsluttede sin uddannelse i 1903. Under sin uddannelse arbejdede han som medhjælper hos kendte arkitekter som Ludvig Fenger, Martin Borch og Axel Berg.

Karriere og Arkitektoniske Bedrifter

Efter at have etableret sin egen tegnestue i 1904, blev Møller hurtigt en central skikkelse i dansk arkitektur. Han modtog adskillige priser og legater, som gjorde det muligt for ham at rejse og hente inspiration fra lande som Italien, Tyskland, Østrig og Frankrig. Møller blev kendt for sine bidrag til både offentlige og private byggerier, herunder hospitaler, jernbanestationer, kaserner og værker for elektricitetsselskaber som NESA og NVE.

Bidrag til Grønland

Møllers største og mest varige bidrag fandt dog sted i Grønland, hvor han fra 1910 til 1940, og igen i 1946, stod bag projekteringen af næsten samtlige offentlige bygninger. Han tegnede alt fra kirker og skoler til sygehuse og boliger, hvilket resulterede i omkring 200 værker, der i høj grad har formet den grønlandske bygningskultur. Blandt hans værker er kirken i Frederikshåb (1908) og Grønlands største børneskole i Qullissat.

Arv og Eftermæle

Helge Bojsen-Møllers arkitektoniske vision og talent har efterladt en uudslettelig arv i både Danmark og Grønland. Hans arbejde for staten og hans markante bidrag til Grønlands offentlige bygninger sikrer, at hans navn forbliver en central del af den nordiske arkitekturhistorie.