Robert Valdemar Schmidt
Titel: - 1959 -
Person: Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Sønder Bjert
Vejnavn: Bjert Stationsvej
Husnummer: 7
Lokalitet: Sønder Bjert
Postnummer: 6091
By: Bjert
Sogn: Sønder Bjert
Matrikelnummer: Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto
År: 1959
Note: Id: B07415_008.tif
Robert Valdemar Schmidt: En Grundlægger af Landsforeningen Bedre Byggeskik
Tidlige Liv og Karrierestart
Robert Valdemar Schmidt (født 29. februar 1880 i Fredericia, død 2. januar 1960 i Virum) var en betydningsfuld dansk arkitekt, der satte sit præg på bygningskulturen i Kolding i starten af 1900-tallet. Han er især kendt som en af de drivende kræfter bag oprettelsen af Landsforeningen Bedre Byggeskik, en bevægelse, der fik stor indflydelse på dansk arkitektur og byplanlægning.
Initiativet til Bedre Byggeskik
I 1912 tog Robert V. Schmidt initiativ til at indkalde en række indflydelsesrige personer, herunder arkitekter, erhvervsfolk, lokalpolitikere og folketingsmedlemmer, til et forberedende møde på Charlottenborg i København. Blandt deltagerne var der én kvinde, hvilket understregede Schmidts inklusion af forskellige perspektiver i bevægelsen. Formålet med mødet, som fandt sted den 18. marts 1912, var at diskutere behovet for at forbedre dansk byggeskik.
Dette møde førte til nedsættelsen af et bredt udvalg, som skulle arbejde for oprettelsen af "en Landsforening for et bedre Byggeskik". Foreningen fik hurtigt opbakning og blev en central aktør i den arkitektoniske debat i Danmark, hvor den arbejdede for at fremme kvaliteten og æstetikken i dansk byggeri.
Bidrag til Dansk Arkitektur
Robert V. Schmidts engagement i Bedre Byggeskik afspejlede hans dedikation til at sikre, at byggeri i Danmark ikke kun var funktionelt, men også æstetisk og holdbart. Foreningen lagde vægt på harmoniske proportioner, gode materialer og en respekt for de lokale byggetraditioner. Schmidts arbejde bidrog til at forme en hel generation af arkitekter og bygherrer, der søgte at kombinere traditionel håndværksmæssig kvalitet med tidens behov for funktionelle og sunde boliger.
Arv og Indflydelse
Robert V. Schmidts indsats som grundlægger og fortaler for Bedre Byggeskik har efterladt en varig arv i dansk arkitektur. Bevægelsen påvirkede både privat- og offentligt byggeri i det 20. århundrede og sikrede, at mange af de bygninger, der blev opført i denne periode, stadig står som eksempler på god byggeskik.
Stationsbygninger
- 1911 - Stationsbygninger til Kolding Sydbaner til Vamdrup og Hejlsminde
- 1917 - Samtlige stationer på Troldhedebanen fra Kolding til Troldhede.
Stationer tegnet af Robert Valdemar Schmidt
41Robert Valdemar Schmidt er krediteret som arkitekt for disse stationer - i rækkefølge efter åbning.
Bjært Station (Bj)
Bjært Station var med 90 meter læsse- og vigespor samt dyrefold.
Bjært Strand Trinbræt med Sidespor
Bjært Strand Trinbræt var med 60 meter læssespor.
Brænore Trinbræt med Sidespor (Br)
Brænore Trinbræt var med 60 meter læssespor.
Dalager Station (Da)
Fovslet Station (Fv)
Fovslet Station var med 120 meter læsse- og vigespor samt dyrefold med vægt og siderampe.
Grønninghoved Trinbræt med Sidespor (Gr)
Grønninghoved Trinbræt var med 40 meter læssespor.
Gåskær Trinbræt (Gk)
Det er nogen forvirring omkring Gåskær Trinbræt og Øster Vamdrup Trinbræt. Dette skyldes at der er en gammel kortfejl, hvor Øster Vamdrup Trinbræt er navngivet Gåskær Station.
Hejls Station (Hs)
Hejls Station var med 100 meter vigespor og dyrefold med vejehus.
Hejlsminde Station (Hm)
Hejlsminde Station var med 100 meter omløbsspor, 80 meter læssespor, dyrefold med siderampe, remise, kulgård og drejeskive samt lokale til Toldvæsenet. En overgang kørte togene helt frem til havnepladsen. Efter ...
Hoppeshuse Station (Hp)
Hoppeshuse Station var med 90 meter læssespor og dyrefold med siderampe.
Kolding Sydbanegård (Kg) [1911-1932]
Kolding Sydbanegård: Hovedstationen for Kolding Sydbaner 1911-1948 Kolding Sydbanegård, også kendt som Kolding Syd, var hovedstationen for Kolding Sydbaner, der blev oprettet i 1911. Stationen blev etableret i ...
Kær Mølle Trinbræt med Sidespor (Km)
Kær Mølle Trinbræt var med 40 meter læssespor, forlænget med 50 meter blindt stikspor. Venteskuret blev stående mange år efter banen var nedlagt og sporet taget op.
Sjølund Station (Sj)
Sjølund Station var med 120 meter læsse- og vigespor samt dyrefold med vejehus og siderampe, senere også et kort stikspor. Sjølund station lå i landsbyen Vejstrup, men blev opkaldt efter Sjølund Mølle for at undgå ...
Skamlingsbanke Holdeplads med sidespor (Sb)
Skamlingsbanke Holdeplads var med 122 meter sidespor, pavillon og en meget lang bænk. Om sommeren billetsalg og ekspedition af cykler og rejsegods.
Taps Station (Tp)
Taps Station var med 100 meter krydsningsspor samt decideret læssespor ved dyrefold med vægt og siderampe. Taps station havde også et lokale til Toldvæsenet.
Tapsøre Trinbræt med Sidespor (To)
Tapsøre Trinbræt hed i starten Tapsore trinbræt. Tapsøre trinbræt var med 40 meter læssespor.
Tved Trinbræt med Sidespor (Td)
Tved Trinbræt var med et 45 meter læssespor.
Vamdrup Østbanegård (Vm)
Vamdrup Østbanegård - Et Kapitel i Dansk Jernbanehistorie Vamdrup Østbanegård, ofte kaldet Vamdrup Øst, var en del af Kolding Sydbaner og fungerede som endestation for Vamdrupbanen, der eksisterede fra 1911 til 1948 ...
Varmark Station (Vk)
Varmark Station var med 120 meter læsse- og vigespor samt fra 1920'erne et 40 meter stikspor. Varmark station lå i Sønder Stenderup, men blev opkaldt efter den nærliggende Varmarkgård for at undgå forveksling med ...
Vejstruprød Trinbræt med Sidespor (Vø)
Vejstruprød Trinbræt var med 60 meter læssespor.
Vonsild Station (Vs)
Vonsild Station var med 90 meter læsse- og vigespor samt dyrefold med vejehus og siderampe.
Ødis Station (Ød)
Ødis Station var med 100 meter læsse- og vigespor samt dyrefold med vejehus og siderampe.
Ødis-Bramdrup Station (Øb)
Ødis-Bramdrup Station var med 100 meter læsse- og vigespor samt dyrefold med vejehus og siderampe. Ødis-Bramdrup Station havde en tilbygning, til brug for Toldvæsenet, ifm grænseovergang ved Højrup godt 2 km mod sydvest.
Øster Vamdrup Trinbræt
Det er nogen forvirring omkring Gåskær Trinbræt og Øster Vamdrup Trinbræt. Dette skyldes at der er en gammel kortfejl, hvor Øster Vamdrup Trinbræt er navngivet Gåskær Station.
Sandet (Jylland) Station (Sa)
Sandet Station - fra beskedent sidespor til aktiv station for tørv og brunkul Sandet Station er et interessant eksempel på, hvordan en mindre holdeplads kunne udvikle sig til et vigtigt knudepunkt for både gods- og ...
Bramdrupdam Trinbræt (Bm)
Bramdrupdam Trinbræt - et lokalt knudepunkt på Troldhedebanen Bramdrupdam Trinbræt blev åbnet den 25. august 1917 samtidig med indvielsen af Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ). Trinbrættet lå for enden af Damstien ...
Bække Station (Bk)
Bække Station - en større landstation på Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane Bække Station blev opført som en del af Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ), der åbnede i 1917. Stationen var placeret i byens udkant, hvor ...
Dybvadbro Station (Db)
Dybvadbro Station - et mindre trafikknudepunkt på Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane Dybvadbro Station var en mindre men ikke uvæsentlig station på Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ), strategisk placeret syd for ...
Ferup Station (Fe)
Ferup Station - En mindre Mellemstation Ferup Station indgik som en mindre mellemstation. Stationen var, som mange andre på denne strækning, anlagt i landlige omgivelser og tjente primært det nærliggende opland med ...
Gamst Station
Gamst Station - den lille landstation på Gesten-Vejen banen Gamst Station lå på den knap 10 kilometer lange sidebane mellem Gesten og Vejen, en linje som fra begyndelsen var tænkt som et vigtigt lokalt bindeled for ...
Gesten Station (Gs)
Gesten Station - knudepunkt på Troldhedebanen og udgangspunkt for Vejen-linjen Gesten Station indtog fra begyndelsen en særlig rolle på Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ). Dens placering markerede overgangen fra ...
Hejnsvig Station (Hv)
Hejnsvig Station - mellemstation på Troldhedebanen Hejnsvig Station benævnes oftest i dag som Hejnsvig Station, trods den stavemåde først officielt slog igennem den 29. maj 1970 - godt 2 år efter Troldhede-Kolding-Vejen ...
Jordrup Station (Jd)
Jordrup Station - en større mellemstation på Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane Jordrup Station var en af de større stationer på Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ). Stationen lå 15,5 kilometer fra Kolding og blot 2,4 ...
Korsvang Station (Kv)
Korsvang Station - et lille lokalt stoppested på Troldhedebanen Korsvang Station var en af de små stationer på Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ), beliggende mellem Kolding og Jordrup. Den blev anlagt som en type ...
Stakroge Station (Sr)
Stakroge Station - jernbane, tørv og briketter ved hede og mose Stakroge Station indtager en særlig plads i historien om Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ). Anlægget var beskedent i sin udformning, men stort i sin ...
Sønder-Felding Station (Sf)
Sønder-Felding Station - fra landbrugsstop til industribyens jernbanenav Sønder-Felding Station blev fra åbningen af Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ) i 1917 et lokalt knudepunkt for både passagerer og gods ...
Sønder-Omme Station (So)
Sønder-Omme Station - hovedstation på heden mellem landbrug, industri og brændsel Sønder-Omme Station var en af de mest betydningsfulde og travle stationer på Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ). Med et omfattende ...
Verst Station (Vs)
Verst Station - fra Veerst til stationsby på Troldhedebanen Verst Station, der indtil den 15. maj 1939 bar navnet Veerst, var en af de mellemstore stationer på Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ). Stationen åbnede ...
Vorbasse Station (Vb)
Vorbasse Station - et knudepunkt på Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane Vorbasse Station indtog fra åbningen af Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ) i 1917 en central rolle på banens midterste del. Byen havde på forhånd ...
Fitting Station (Ft)
Fitting Station - fra trinbræt til vigtig lokalstation på TKVJ Fitting Station var en af de små stationer på Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ), men den kom trods sin beskedne størrelse til at spille en vigtig ...