Det sjællandske Jernbanesleksb havde allerede ved den udvirkede koncession af 25. maj 1844 fået tilsagn om eneret til anlæg af en jernbane til Kalundborg. Der opstod dog det problem at selskabet ikke kunne opfylde de økonomiske krav der blev stillet og derfor gik tiden sin gang uden der skete særlig meget konkret. Hvorom alt er måtte man begynde forfra og have alle formaliteter på plads en gang mere. Den 29. februar 1869 fik man vedtaget den endelige lov om anlæg af banen. Koncessionen kom på plads den 2. oktober 1871. Koncessionen indeholdt den klausul at banen skulle være færdig pr. 1. januar 1875 og i modsat fald ville koncessionen bortfalde. Derfor kan det næppe undre noget at man allerede i juli 1872 gik i gang med at anlægge banen. Entreprenøren stødte problemer med udfyldning af arealer i nærheden af Jyderup og det så ud til at forsinke arbejdet. Derfor ansøgte selskabet om udsættelse af anlægsarbejdet med det blev afslået. Resultatet blev at man måtte sætte ekstra resourcer ind for at gøre arbejdet færdigt hvilket kostede en hel del ekstra penge.
Nu var entreprenøren den berømt (berygtede) baron G. A. Gedalia og de store økonomiske tab tvang ham til at erklære sig konkurs. Presset blev så voldsomt at han en periode måtte forlade landet. Men den forhistorie kan det undre at det lykkedes at få banen klar til indvielse den 30. december 1874 og få afviklet trafikken med et dagligt tog i hver retning. Som om det ikke var nok med problemerne i anlægsfasen havde banen sit første større driftsstop allerede nytårsaften hvor et tog med 60 passagerer kørte fast i snemasserne i nærheden af Tølløse og samtlige passagerer måtte overnatte på en bondegård i nærheden. Samtidigt med åbningen af banen åbnedes også en dampskibsforbindelse mellem Kalundborg og Århus. Den officielle indvielse med flag og under deltagelse af kongen, dronningen og kronprinsen skete den 29. juni 1875. Nordvestbanen trives i bedste velgående omend der i myldretiden er betydelige kapacitetsproblemer. Pendlere på banen klager ofte over dårligt synkroniserede køreplaner og gammelt slidt materiel.
Vigtige stamdata for Nordvestbanen på Sjælland (DSB) jernbanen
Roskilde Station blev bygget af Det Sjællandske Jernbaneselskab i 1847 i forbindelse med anlægget af jernbanen mellem København og Roskilde.
Den originale hovedbygning på Roskilde Station fra 1847 står stadig den dag i dag og er dermed Danmarks ældste eksisterende station. Både stationsbygningen og perronerne er igennem årene blevet udvidet af flere omgange. I 1998 blev en stor renovering af Roskilde Station påbegyndt. Facaderne på den gamle stationsbygning blev restaureret og ført tilbage, så farverne svarede til den originale facades og taget renoveret. Stationen fik automatiske døre og ankomsthallen fik nyt gulv, loft og inventar. Tunnelerne er ligeledes blevet istandsat, og der blev opsat elevatorer og. Renoveringen var først færdiggjort i 2002 efter 4 års arbejde.
Roskilde Station har været fredet siden 1964 og rundremisen, der er fra 1898/1920 blev fredet i 1991.
Roskilde Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.03.24
Den modernistiske stationsbygning er opført 1972 efter tegninger af Ole Ejnar Bonding. Den tidligere station fra 1874 var tegnet af A. Ahrens og blev nedrevet i forbindelse med opførelsen af den nuværende station.
Holbæk station set fra vejsiden. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.07.20
Værslev Station havde forbindelse med Slagelse-Værslev-banen og Hørve-Værslev Jernbane. I 1965 blev passagertrafikken nedlagt og stationen var kun togekspedtionssted frem til 1971.
Resterne efter Værslev station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.07.24
Kalundborg Øst Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Kalundborg Station (Kb)
er Nordvestbanen på Sjælland banens endestation og ligger 79,3 km. fra første station.
Byggeår
1960
Åbnet
1960
Nedlagt
I drift
Arkitekt
Ole Ejnar Bonding
Adresse
Banegårdspladsen 2, 4400 Kalundborg
Stednavneforkortelse
Kb
Højde placering over havet
2,0 meter
GPS koordinater
55.677867,11.088910
Kalundborg Station er Nordvestbanens endestation i Kalundborg. Stationen er udformet som en rebroussementsstation/sækbanegård med den toetages stationsbygning liggende på tvær udfor enden af sporene. Desuden er der en busterminal i tilslutning til stationen. En rebroussementsstation, som kommer af fransk: 'vende om', er en jernbanestationsplacering, hvor togene kun kan køre ind i den ene ende. Det betyder at togene skal forlade stationen i samme retning, som det kom ind – det rebrousserer. Rebroussementsstationer kaldes af og til populært også for sækbanegårde, idet de ligesom en sæk kun har et "hul".
I anden halvdel af 1800-tallet oplevede Kalundborg en ny fremgangsperiode. Medvirkende hertil var de forbedrede samfærdselsforhold (anlæggelsen af jernbanen, havnens betydning for færgefarten til Aarhus og andre steder) samt den begyndende industrialisering.
Havnen havde en god beliggenhed ved den dybe og let tilgængelige Kalundborg Fjord og beskyttet af halvøen Gisseløre, og den var også i ældre tid regnet som Sjællands bedste havn efter Københavns. Dog var det først i det 19. århundrede, at der blev gjort noget alvorligt for den. Kalundborg fik daglig dampskibsforbindelse med Aarhus over Samsø. Desuden havde den 2 gange ugentlig direkte damskibsforbindelse med København over Sejrø og een gang ugentlig med Vejle.
Anlægget af Nordvestbanen blev (efter lange forhandlinger om forskellige forslag, som at føre banen over Frederikssund og på en fast bro over Roskilde Fjord) ifølge lov af 26. februar 1869 overdraget til Det Sjællandske Jernbaneselskab ved koncession af 2. oktober 1871. Den 79 km. lange bane fra Roskilde over Holbæk til Kalundborg, der byggedes af Privatbanken, antages i det hele at have kostet omtrent 9,6 mio. kr åbnedes for driften 30. december 1874, foreløbig dog kun for en indskrænket drift indtil 1. maj 1875. Ved de Sjællandske Jernbaners køb ifølge lov af 2. juli 1880 overgik den sammen med selskabets øvrige baner til staten.
Af fabrikker og industrielle anlæg havde byen omkring midten af 1800-tallet: 7 brændevinsbrænderier, 1 tobaksfabrik, 1 ølbryggeri, 1 pottemageri, 1 kalkbrænderi, 3 garverier, 1 skibs- og bådebyggeri. Desuden 4 vindmøller og 1 hestemølle. Af fabrikker og industrier havde byen i 1869: flere brændevinsbrænderier, 1 maskinfabrik, 1 tobaksfabrik, 2 ølbryggerier, 1 tøjfabrik og uldspinderi, 1 jernstøberi, 3 kalkbrænderier, 1 skibs- og bådebyggeri 1 bogtrykkeri, 4 vindmøller og 1 hestemølle. Af fabrikker og industrielle anlæg havde byen omkring århundredeskiftet: 1 bayersk- og hvidtølsbryggeri (aktieselskab, oprettet 27. maj 1881), 2 maskinfabrikker, 1 andelssvineslagteri, 1 tøjfabrik og uldspinderi, 1 kalkbrænderi, 1 skibs- og bådebyggeri, 2 bogtrykkerier, 2 tobaksfabrikker, 2 vindmøller, 1 dampmølle, 1 sav- og høvleværk.
Kalundborg første station blev revet ned i 1960 for at gøre plads til den nuværende stationsbygning, der blev flyttet lidt længere mod øst.
I 1963 oprettedes fjenstyringscentral på Kalundborg station, men den blev nedlagt igen ved årsskiftet 2012/2013.
Kalundborg Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.07.24
